Noget om Boddum

Burhøjgårdvej 1

”Brunshøjgård” og er fra 1872. Navnet stammer fra en høj ved samme navn, der ligger på den anden side af skellet til Riis’ ejendom.
Matrikelnummer 13a, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 13a, 7c i 1915.
Matrikelnummer 13a, 7c i 1950.
Matrikelnummer 13a i 2013 (4s, 4u, 4x, 4y, 4z, 5k, 5l, 13a, 13g, 13h, 23f, 23g, 23k).

Anders Nielsen Myg (1745-1820) og hans kone Else Jensdatter Roikjær (1750-1820). De var begge født i Skjoldborg og blev gift der i 1776. De døde i Boddum.

Else Margrethe Andersdatter Myg (1780-).

Niels Andersen Myg (1786-).

Niels Andersen Myg (1786-) og hans kone Karen Christensdatter (1790-). De flyttede i 1843 til Villerup, Vestervig sogn. Han havde været i Boddum siden fødslen.

Else Cathrine Nielsdatter (1819-1899), født i Boddum og død i Villerup, Vestervig. Hun blev gift med gårdmand Jens Jensen Bang.

Ane Nielsdatter (1821-1821).

Ane Nielsdatter (1829-).

Christen Pedersen Odgaard (1807-1890), født i Hvidbjerg og hans kone Else Pedersen (1812-1890), født i Vestervig. Alle deres børn var født i Vestervig og de flyttede til Boddum i 1857. Senere flyttede de til Heltborg, hvor de begge døde og blev begravet.

Peder Christensen Odgaard (1837-1911) født i Trankjær, Vestervig, som blev gift med Dorthe Nielsen (1841-1925).

Petrine Marie Christensen (1841-1881), født i Trankjær, Vestervig. Hun blev gift med Mads Mikkelsen (1822-1900) i Heltborg. De havde en gård i Ullerup, Heltborg. De fike en søn: Mikkel Kristian Madsen (1870-1897), som døde af tarmslyng. De er alle begravet i Heltborg.

Christen Christensen (1846-), født i Vestervig.

Kirsten Marie Christensen (1849-1928), født i Vestervig. Hun blev i 1872 gift i Boddum kirke med Jens Jensen (1843-1886) fra Lyngs. De boede først i Lyngs og senere i Heltborg, men hun er begravet på Ydby kirkegård. Hun flyttede til Holmgaard, Ydby i 1893. Han er begravet på Heltborg kirkegård og årsagen til hans død var at han hængte sig ifølge kirkebogen. Blandt deres børn var Christen Odgaard jensen (1874-) der var født i Lyngs; Jens Poulsen Jensen (1876-); Dorthea Marie Jensen (1879-) og de to sidstnævnte var født i Heltborg.

Niels Peder Christensen Odgaard (1852-1932), født i  Trankjær, Vestervig. Han blev gift med Marie Christensen (1859-1928), født i Vestervig. Han var udlært bager og havde først et bageri i Doverodde og siden i Hurup fra omkring 1881 til 1922. De fik ialt 8 børn. Niels døde i Boddum og Marie i Hurup.

Peder Christensen Odgaard (1837-1911), født i Trankjær, Vestervig, som blev gift med Dorthe Nielsen (1841-1925), født i Heltborg. De blev gift i Boddum kirke i 1868 og samme år flyttede Dorthe til Boddum. Peder overtog gården i 1869 og havde den indtil sin død i 1911. Dorte flyttede efter Peders død til Boddum Bisgårdvej og boede der fra 1911 til sin død i 1925. Der blev talt meget om, at hun flyttede op i et “koldt hus” i stedet for at blive på gården på aftægt.

Else Marie Kristensen Odgaard (1870-1871), både født og død i Boddum.

Else Marie Kristensen (1872-1929), som blev gift med Jeppe Kristensen (1873-1964), gårdmand i Helligkilde, Hvidbjerg sogn. Senere havde de havde en gård i Grurup og han byggede også “Sandgård” i Grurup. I 1919 flyttede de til “Grønnegård”, Gravenhøjvej og derefter flyttede de til Hurup og senere rejste han til Canada. Konen og børnene – de fik ialt 6 –  skulle senere være flyttet over til ham, men de blev hjemme i Danmark og de flyttede senere over til faderen men var flere gange i Danmark på besøg. Else Marie døde i Hurup og da står hun som ”forladt hustru” med en anmærkning om, at hendes mand, Jeppe Kristensen, er farmer i Canada.

Sidsel Marie Christensen (1875-1947), som blev gift med mejeribestyrer i Rusland, Peder Christian Christensen (1871-1944), født i Villerslev. Sidsel boede ved sin død i København. Da de blev gift, havde han været smøropkøber i Sibirien, hvorefter de sammen rejste til Sibirien. I 1904 kom de tilbage til Danmark og havde et ismejeri i København. De fik 2 børn: Paul Odgaard Christensen (1906-1929), som blev mejerist og døde ugift ; Dorrith  Odgaard Christensen (1909-1944), som blev modist og døde ugift. Niecen, Ester Margrethe Odgaard Nielsen (1914-1986) arvede hende og hun lejede vognmand i Boddum, Anton Møller Nielsen, til at hente de arvede genstande i København.

Christine Christensen Odgaard (1877-1877), både født og død i Boddum.

Christine Christensen (1882-1926), som blev gift med Niels Christian Nielsen (1875-1956).

Svigersønnen, Niels Christian Nielsen (1875-1956), født i Heltborg sogn og hans kone Christine Christensen Odgaard (1882-1926). De blev gift i 1913 i Boddum kirke. Niels giftede sig efter Christines død med Else Jensen (1878-1953), men fik ingen børn i det ægteskab. Han var svigersøn til den forrige ejer og havde gården fra 1911-1939. Else og Niels flyttede til Hassing, da datteren Ester blev gift med Thorvald. I 1953, da Else døde, flyttede Niels som enkemand tilbage til “Brunshøjgård” og døde her i 1956.
Der blev  sat et vindue med glas ind i gavlen i stedet for det blinde vindue, for der var gæsteværelset, hvor Niels skulle bo, og nu kunne han nyde udsigten over Limfjorden. En af de første dage efter at han var flyttet ind, kaldte han svigersønnen Thorvald op til sig i gæsteværelset. Han havde lagt 12.000 kroner i en række på bordet, som Thorvald skulle købe en ny bil for. Det skulle være en “Taunus 12”. Niels Nielsen havde solgt sit hus i Hassing og nu skulle nogen af pengene bruges.

Dødsfald.
Fru Else Nielsen, gift med forhenværende landmand Niels Nielsen, Hassing, er død, 75 år gammel. Else Nielsen var født i Horsfeldt. Hun var en særdeles dygtig kvinde og var i henved 25 år økonoma på Vestervig sygehus, indtil hun i 1939 blev gift med Niels Nielsen, som en havde en landejendom i Boddum. Siden flyttede ægteparret til Hassing, og en svigersøn og datter af Niels Nielsens første ægteskab overtog ejendommen.

Jordefærd.
I går begravedes fru Else Nielsen, Hassing, på Boddum kirkegård.
I kirken talte pastor Glenthøj ud fra Hebræerbrevet 10., 20.: ”Han har indviet os en ny og levende vej gennem forhænget”. Han omtalte hendes livsgerning, dels som økonoma på Vestervig sygehus og senere som gårdmandskone først i Boddum og senere i Hassing.
Ved graven takkede lærer Foged på familiens vegne for deltagelsen og ved en mindehøjtid i Doverodde kro talte lærer Foged og pastor Glenthøj.

 Jordefærd.
Forhenværende gårdejer Niels Chr. Nielsen, Boddum, begravedes fra Boddum kirke i går under stor deltagelse fra det sogn, hvor den afdøde havde levet største delen af sit liv.
Pastor Steen Lund talte ud fra et ord i 1. Thimoteus brev om lyset og ukrænkeligheden, der er bragt til verden ved Kristus, og i nogle personlige ord om afdøde mindedes sognepræsten ham som et menneske, der havde været glad for at omgås andre, en venlig og livsbekræftende mand.
Ved graven takkede lærer Foged for deltagelsen og indbød på familiens vegne til en sammenkomst på Doverodde kro.

Ester Margrethe Odgård Nielsen (1914-1986), som blev gift med Thorvald Ravnborg (1913-1970).

Christine og Niels Christian Nielsen, 1913

Burhøjgårdvej 1, 1930

Svigersønnen, Thorvald Ravnborg (1913-1970), som var tjenstekarl på gården. Han stammede fra Karby på Mors og blev gift med datteren på gården, Ester Margrethe Odgaard Nielsen (1914-1986). Som svigersøn til den forrige ejer overtog Thorvald halvdelen af gården i 1939 ved sit giftemål med Ester, som ejede den anden halvdel, og boede her til sin død i 1970. Som enke beholdt Ester gården et års tid mere.
Ifølge folketællingen i 1940 er Viggo Jensen (1917-) født i Ydby forkarl og Hilma Johanne Nielsen (1924-) beskæftiger sig med husgerning.

Ester Margrethe Odgaard Nielsen (1914-1986) og Thorvald Ravnborg (1913-1970)

Dødsfald.
Gårdejer Thorvald Raunborg, ”Brushøjgaard”, Boddum, er død efter nogle års sygdom, 57 år gammel.
Thorvald Raunborg stammede fra Mors. Efter endt skolegang havde han pladser på forskellige gårde som karl og kom for ca. 30 bår siden til Boddum, hvor han først fik plads på gården ”Stenhøj”. Siden var han karl på ”brushøjgaard”, og her lærte han sin hustru, Ester Nielsen, at kende. Nogle år senere overtog de ved giftermålet ”Brushøjgaard”, som var Ester Nielsens fødegård. Thorvald Raunborg drev med dygtighed sin gård til han for ca. to år siden på grund af sygdom måtte sælge besætningen og drive gården kvægløs.
Thorvald Raunborg var kendt på Boddumegnen som en mand med et livligt gemyt. Han var altid villig til at give et nap med, når nogen havde brug for hans hjælp. Afdøde efterlader hustru og fire børn.

Niels Kristen Ravnborg (1941-).

Johanne Kristine Ravnborg (1944-2022).

Knud Flemming Ravnborg (1946-2018).

Else Maja Ravnborg (1952-).

Niels Kristen Ravnborg (1941-), Else Maja Ravnborg (1952-). Knud Flemming Ravnborg (1946-2018) og Johanne Kristine Ravnborg (1944-2022),

Ole Rask Kappel og konen Johanne Lundsby (1947-), født i Lødderup. Ole købte gården i 1971.

Kristian Lundsby Kappel bor sammen med Berith B. Frederiksen på “Viegård” i Gettrup. Hun har tidligere boet Gravenhøjvej 19.

Karin Lundsby Kappel.

Anders Lundsby Kappel.

1988
Sølvmedalje til Boddum.
Hanne og Ole Kappel på Brunshøjgaard i Boddum er kommet i søgelyset, efter at de har modtaget Foreningen af jydske Landboforeningers sølvmedalje for landboflid. Ole Kappel er fra Thorsted, Hanne fra Mors.
Da de overtog gården i 1970, hørte der 33 ha jord til. Siden har de købt mere jord, og der hører nu ca. 200 ha til ejendommen. Gården var uden besætning ved overtagelsen. I dag har de omrking 600 grisesøer, og de leverer omkring 10.000 svin til slagteriet i løbet af et år. Ind imellem arbejdet med bedriften tager Hanne og Ole Kappel sig tid til at være sammen med deres børn: Kristian 15, Karin på 12 og Anders på 8. Inde i bladet mere om sølvmedaljetagerne i Boddum.

Vi er ikke så specielle men driver blot et forvokset familiebrug.
Lørdag den 10. december får Hanne og Ole Kappel, ”Brunshøjgaard” i Boddum, godt en snes gæster. Det er nuværende og tidligere medarbejdere på gården. Anledningen er, at værtsparret tidligere på ugen fik tildelt Foreningen af jydske Landboforeningers sølvmedalje for landboflid.
Invitationen er betegnende for parrets holdning til anerkendelsen og til livet i øvrigt. De stiller ikke sig selv i forgrundet, men ønsker at dele med de mennesker, som også i årenens løb har haft fingre med i driften i gården.
Hanne og Ole Kappel var lidt forsigtige til et ja, da Det thylandske landøkonomiske Selskab i sommer bad om at måtte indstille dem til anerkendelsen. Siden indfandt et bedømmelsesudvalg sig, og derefter havde sølvmedalje fundet sin adresse.
– Vi har da muligvis løbet lidt stærkt i dagligdagen, men ellers synes jeg ikke, der . er noget særligt omkring os. Vi prøver at gøre vort arbejde, så godt vi kan, og samme forventning stiller vi til vore folk, siger Ole Kappel.
Han kan dog ikke frasige sig den kensgerning, at der er sket ganske meget, siden overtagelsen af ”Brushøjgaard” i 1970. Gården var da på 33 hektar og uden besætning. Ole Kappel valgte straks fra starten grisesøer som speciale. Der er bygget hvert andet år, og besætningen er udvidet til nu 600 grisesøer, hvortil kommer en årlig produktion af ca. 10.000 slagterisvin. De overskydende smågrise sælges. Tilsvarende er arealet øget ved køb af naboejendomme og jord, så det nu udgør godt 200 hektar.
11 personer om spisebordet.
Der er nu seks fuldtids medarbejderer på gården. De har hver deres speciale i produktionen og samtlige betjener sig af gårdens EDB-anlæg.
Alle ansatte er på kost og logi. De bor på ejendomme i naboskabet, og på egnen, som Ole Kappel i årenens løb har erhvervet.
Dermed er der inclusive ejerparret og deres tre børn 11 personer omkring spisebordet og et miljø, som efterhånden er ganske sjældent på en gård. På de fleste landbrug er der slet ingen medhjælp.
På den måde lever familien ganske tæt på medarbejderne og omvendt, og det giver selvsagt en kontakt langt ud over den, arbejdsforholdet rummer.
– Vi føler det selv som en god helhed og har indtrykket af, at medarbejderne er af samme mening. De har udviklet sig helt naturligt og ubesluttet, fra vi i sin tid begyndte med en ansat, og det kan vel bl.a. betegnes som en fælles gardering mod den ensomhed, der truer mange landbohjem. Han er fra Thorsted og hun fra Mors. Helt fra ganske unge har de været stærkt engageret i gymnastik, og andet ungdommeligt fællesskab, så det daglige pulserende liv til og med spisepauserne er en videreførelse af ønsket om at være en del af et fælleskab.
Parret lægger vægt på at lytte til deres medarbejdere, og selvfølgelig snakkes der grise over middagsmaden, men også om alt muligt andet. Fællesskabet kræver en vis selvdisciplin af alle involverede. Det er et fælles ansvar til og med, at hjemmet og husholdningen står åben for folkene, når værtsparret er på ferie.
Ingen dårlige spørgsmål.
Samme ansvar forsøger Ole Kappel at uddelegere til sine ansatte, og han arbejder i retning af kunsten for alle ledere – at gøre sig selv overflødig.
– Jeg giver mig tid til at lytte udfra princippet om, at der ikke findes dårlige spørgsmål, kun dumme svar. Jeg indvier også gerne mine folk i de økonomiske sammenhænge, siger Ole Kappel.
– Vi forsøger også at være konkrete i produktionen. Jeg siger eksempelvis til medarbejderne, at tro er noget med religion. Når det gælder svineproduktion, skal man vide, siger Ole Kappel.
Parret har den tilfredsstillelse altid at kunne skaffe folk. De unge på ”Brunshøjgaard” kommer til en udpræget specialproduktion, og sådan fungerer bedriften også i praksis som lærested.
Hanne og Ole Kappel føler sig ikke som specialister i snæver forstand: – Dette er et forvokset familiebrug, siger de.
Parret giver udtryk for en udpræget realistisk optimisme, som nødvendigvis må række langt ud over i år og næste år, hvis der skal være perspektiv i deres engagement.
– Vi tror på en fremtid for dansk landbrug, men nok under andre former, end vi kender i dag. Skal der fortsat tilstrækkes unge til erhvervet, vil de nok forlange at kunne leve et normalt familieliv, og det kan føre til vækst i produktionsenhederne. Vi har da også selv bedre tid til familieliv end for 10 år siden.
Misbrug af ordet krise.
– Det vil måske for de kommende generationer blive knapt så afgørende af være selvstændig som at kunne leve en rimelig tilværelse i øvrigt. Muligvis vil andelslandbrug blive ene af vejene.
– Men bla. af hensyn til de unge må vi i landbruget finde ud af, hvad der er kriser, og hvad der er manglende evne til omstilling. En krise må have sin afgrænsning i tid og kan ikke stå på i  år. Så er det forkert betegnelse bl.a. med den følge, at vi gør hinanden syge af ordet.
– Vi har haft stor glæde af konsulenter og andre rådgivere. Men også i det forhold skal vi kalde tingene ved rette navn. Konsulenter er rådgivere og ikke beslutningstagere. Derfor er det også forkert at give konsulenterne skyld for diverse kriser i landbruget.
– Nok kan landbrug læres og alligevel ikke. Man skal i hvert fald have en ret ubetydelig lyst, som så kan fodres med faglig viden. Uden interessen bliver det blot et arbejde, der skal gøres.
– Vi opfatter landbolivet både som forretning og livsholdning, men kunne nok også have fundet livsværdier i et andet fag. Nu gælder det landbrug, og vi håber fortsat at kunne være værdige til ugens anerkendelse. Vi tager den som et skulderklap i vor samtidige erkendelse af, at janteloven stadig eksisterer, og at den kan læses på to måder, siger Hanne og Ole Kappel.

Anders Lundsby Kappel og Louise Kjelsmark Olesen.

Burhøjgårdvej 2

Ejendommen bliver af og til kaldt “Fjordblik” eller “Fjordblink”.
Matrikelnummer 7h, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 7g, 7h i 1915.
Matrikelnummer 7g, 7h, 7i i 1950.
Matrikelnummer 7g i 2013 (7g, 7r, 7s, 9h).

Mads Sørensen ”Hove” (1837-1907), født i Refs, Hurup og hans kone Inger Kirstine Pedersen ”Kjær” (1848-1919), født i Ginnerup, Heltborg. De flyttede til Boddum i 1865, men Mads må have ejet gården inden, for han tegnede en forsikring på den allerede i 1857. Senere flyttede de til Dover og er begge begravet i Ydby.

Søren Madsen (1864-1955), født i Heltborg og gift i Gettrup i 1891 med Else Kobbersmed Madsen (1867-1953) fra Helligsø. De er begge begravet i Vestervig.

Peder Kjær Sørensen (1868-1871), født og død i Boddum.

Peder Kjær Sørensen (1874-), født i Boddum. Han blev gift i Snedsted i 1903 med Maren Hansen (1875-) der var født i Ginnerup, Heltborg og var datter af Niels Villadsen Hansen og Bodil Kirstine Larsen.

Plejebarn Knud Nielsen (1860-), født i Boddum. Han boede her ifølge folketællingen 1870 og var søn af Niels Christensen ”Jacobsen” (1821-1905) og Karen Olesdatter (1826-1867). Han er efter al sandsynlighed kommet i pleje efter moderens død.

Christian Jensen (1850-1943), kaldet “Sørensen”, fordi han var søn af Jens Sørensen, og hans kone Maren Madsen (1860-1938). De blev gift i 1878 og samme år flyttede hun til Boddum fra Heltborg. Christian Jensen ejede gården fra 1883 og indtil 1911, hvorefter han og konen flyttede til Gravenhøjvej 7. Efter faderens død i 1884 købte Christian den fædrende gård, matrikel 7h, af sine søskende, og rev den ned og lagde jorden til matrikel 7g. Faderen, Jens Sørensen havde med sikkerhed matrikelnummer 7h i 1857, for da tegnede han forsikring på ejendommen.

Madsine Katrine Jensen (1878-1959), som blev gift med husejer i Heltborg, Jørgen Christian Madsen Jensen (1881-).

Jens Sørensen Jensen (1880-1929). Han blev først karetmager og byggede hus og værksted i Bedsted. Men han solgte det igen, da der ikke blev brugt så mange hestekøretøjer mere. Det var da det blev “moderne” at have biler i stedet. Derefter begyndte han som møllebygger.

Ane Kirstine Jensen (1882-1940), som blev gift med husejer og ølhandler i Snedsted, Niels Jespersen (1880-1947).

Marius Jensen (1884-1911), som var møllebygger. Han omkom ved at et møllestativ væltede, medens han var ved at montere vinger.

Kristian Mardal Jensen (1886-1969), som blev gift med Mette Nicoline Poulsen (1885-1969).

Burhøjgårdvej 2

Maren og Christian Jensen, 1920

Sønnen, Kristian Mardal Jensen (1886-1969) og konen Mette Nicoline Poulsen (1885-1969). Kristian overtog i 1911 gården fra sin far og havde den indtil 1952, hvorefter han og konen flyttede til Hurup. Kristian lod et nyt stuehus bygge i 1923 og arkitekten var Poul Raaby fra Hvidbjerg, Thyholm. Han købte matrikelnummer 7i i 1919.

Dødsfald
Forhenværende gårdejer Chr. Mardal, Sct Thøgers Gård, Vestervig, tidligere Boddum, har mistet sin hustru, Mette Mardal, som er død, 83 år gammel.
Mette Mardal, der var født i Ydby, fik ved sit giftermål sit hjem i Boddum for næsten 60 år siden. Familien boede i en lang årrække i en mindre gård, der blev drevet med flid, dygtighed og nøjsomhed. Chr. Mardal og hustru var af den gamle skole, og ved deres solide og dygtige livsgerning vandt de sig almindelig respekt. For nogle år siden blev gården overtaget af en søn, og ægteparret flyttede derefter til Hurup. Da kræfterne svandt, fik begge ophold på Sct. Thøgers Gård.
Mette Mardal efterlader foruden sin mand tre sønner og to døtre. To af sønnerne bor i Boddum, og den tredje søn har i mange år haft opsyn med statens fuglereservat på Amager. En datter bor i Esbjerg og den anden datter ved Allingaabro.

Jordefærd
Fru Mette Mardal, Sct Thøgers Gård, Vestervig, blev i går begravet fra Boddum Kirke under stor deltagelse. Til båren var der sendt mange smukke blomster og kanse. Pastor G. Steen Lund talte ud fra Johs. 1. brev 4,9: ”Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin søn, den enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham”.
Præsten nævnte i personlige ord om afdøde, at hun havde været svagelig i længere tid, men hun var trofast blevet hjulpet af manden, og ægtefællernes indbyrdes forhold var eksemplarisk. – Mette Mardal var en venlig og stille kvinde, der skabte glæde på sin vej, og hun gav indtryk af at være et værdifuldt menneske.
Ved graven takkede en søn, opsynsmand Nicolaj Mardal, Amager, for deltagelsen og indbød følget til mindesammenkomst på Hurup Missionshotel.

Dødsfald
Forhenværende gårdejer Christian Mardal, Guldsmedgade, Hurup, er død 83 år gammel.
Christian Mardal var født i Boddum og overtog som ung mand den gård, han for 17 år siden overlod til næste slægtled i familien. I den lange årrække Chr. Mardal virkede som landmand, udførte han et solidt, godt og stilfærdigt arbejde. Han var en hjemmets mand, som satte pris på familielivet, og hverv udadtil havde ikke hans interesse.
Da Chr. Mardal havde solgt gården i Boddum, flyttede han og hustruen til Hurup, hvor de opnåede et langt otium. Afdøde efterlader fem børn, tre sønner og to døtre.

Jordefærd
Forhenværende gårdejer Chr. Mardal, Hurup, begravedes i går fra Boddum Kirke under deltagelse fra hele det sogn, hvor han havde øvet sin livsgerning som landmand.
Pastor Steen Lund talte ud fra et ord i Jacobs brev om de gode gaver, der kommer fra Gud, og sagde i nogle personlige mindeord om afdøde, at hans livsgerning havde været præget af stilfærdighed og omtanke. Han var et menneske, som forberedte alt, og hans hjem og erhverv var derfor også præget af god orden.
Ved graven takkede en søn, Nicolaj Mardal, København, for deltagelsen, og følget samledes senere på Missionshotellet i Hurup.

Maren Mardal (1912-2002).

Marius Mardal (1914-2003). Ifølge folketællingen i 1940 er Marius på højskole.

Nikolaj Mardal (1915-1999).

1999
Hædret fugleringmærker er født i Boddum i 1915.
Fortjenstfuld indsats: Thyboen Nikolaj Mardal Jensen har ydet en helt uvurderlig indsats for dansk fugleforskning gennem sin fritidsinteresse som ringmærker.
Af Villy Dall.
17. december blev Nikolaj Mardal Jensen, Tårnby, hædret med Zoologisk Museums Hæderspris – en æresstatuette – som påskønnelse for hans frivillige indsats gennem 51 år for fugleringmærkningen i Danmark.
Ned prisen fuglte også den ære at være den første lægmand, der har fået prisen, idet de tre tidligere modtagere har været faguddannede biologer.
I omtalen i forbindelse med overrækkelsen blev det imidlertid ikke nævnt, at prismodtageren har sine rødder i Sydthy. Han er nemlig født i Boddum i 1915.
Familien på gården i Boddum levede i tæt kontakt med den natur, der lå lige uden for døren med en storslået udsigt over Boddum Enge, Lindholm, ja, helt over til Agerø og Mors. jagt var en naturlig del af familiens dagligdag, og Nikolaj Mardal Jensen fik sit første – ”lille” – jagttegn i 1931 for 2 kroner.
Det var især de dengang talrige knortegæs, der blev nedlagt, men der blev også skudt flere andre ande- og vadefugle, hvoraf mange med jernbanen blev sendt fra stationen i Ydby til en vildthandler i København.
Familien satte også en ære i at kunne navngive alle landsdelens yngle- og trækfuglearter. Det var ikke altid let, for den ornitologiske håndbogslitteratur var i de tider meget sparsom. Hjemmet optjente sin første fuglebog i 1924 ved hjælp af margarinemærker fra firmaet Otto Mønsted i København.
Efter at være blevet ansat i 1939 i Københavns Zoologiske Have kom Nikolaj Mardal Jensen til at føle et særligt ansvar for havens samlinger af især nordiske fuglearter, som var meget mangelfuldt repræsenteret. Han foreslog derfor ledelsen, at den tilvejebragte en dispensation fra jagtloven til at lade indfange vilde fugle i naturen. Han fik tilladelsen i 1943 og gik herefter i gang med at indfange især vadefugle om natten med kunstig lys fra en petromax-lygte og med en ketcher. Fangsterne skete hjemme i Boddum i ferier sammen med broren Marius, men fra 1944 indfangede han også fugle på samme måde på det nye inddæmmede område på Vestamager.
Der blev indfanget mange fugle til haven i de år. Nikolaj Mardal Jensen blev efterhånden respekteret som en meget dygtig fangstmand. Det blev til flere fugle, end haven kunne rumme, og der blev derfor sendt vadefugle til andre zoologiske haver i Nordvesteuropa. På denne måde blev Nikolaj Mardal Jensen medvirkende til, at arbejdspladsen til gengæld blev suppleret med andre fugle- og dyrearter.
Nogle medarbejdere på Zoologisk Museum fik nys om fangstmanden i Zoologisk Have. Han fik derfor besøg af en af museets konservatorer og ringmærkere, Erik Petersen, som blev den, der gjorde Nikolaj Mardal Jensen interesseret i ringmærkning af fugle.
Det begyndte han med i 1946, mens han endnu var ansat som dyrepasser. Sammen med Erik Petersen ringmærkede han i de følgende år især vadefugle og ænder på Vestamager ved hjælp af selvbyggede fangstruser. De opnåede store resultater sammen, og da de fangede flere sjældnere vadefuglearter – endda i stort antal – vakte indsatsen stor opmærksomhed på ringmærkeningscentraler i flere lande.
Fra 1948 samarbejdede han med en anden ringmærker, forretningsmanden Poul Tholstrup, Roskilde, der sammen med sine brødre ejede firmaet Kosangas. Det gav muligheder for indkøb af bedre materialer til fremstilling af fangstudstyr, og deres meget frugtbare samarbejde fortsatte helt til Tholstrups død i 1986. Resultaterne af Poul Tholstrups økonomiske formåen og Nikolaj Mardal Jensens store dygtighed som fangstmand kom derved til at dominere dansk trækfugleforskning helt op til vore dage, ligesom deres samarbejde og resultater medførte, at dansk fuglemærkning indtog en central rolle i europæisk trækfugleforskning.
Det var endvidere bemærkelsesværdigt, at Nikolaj Mardal Jensen kun havde sin sparsomme fritid fra arbejdet i Zoo til ringmærkningen. Foruden Vestamager ringmærkede han også fugle i Utterslev Mose, og indtil 1953 havde han kun en cykel at køre rundt på.
På den baggrund var det en stor fordel for både Nikolaj Mardal Jensen og for fugleringmærkningen, da han – i kraft af gode og indflydelsesrige forbindelser – i 1951 blev ansat som opsynsmand på det 2.500 hektar store inddæmmede areal på Vestamager, der var under opbygning som skydebaner til forsvaret. Det militære område kom senere til at hedde Kalvebod Skydeterræn.
Nikolaj Mardal Jensen fik herefter mulighed for at tilrettelægge sin arbejdstid på Vestamager på en sådan måde, at han også kunne ringmærke fugle i stor stil. Han var for det meste alene på det store område, og hvert år ringmærkede han fugle i tusindvis. Ofte fik han besøg fra udlandet, og hans fangstmetoder blev kopieret mange steder.
I 1950-51 vakte nogle sjældne fangster stor opsigt. Nikolaj Mardal Jensen fangede nemlig en stribet ryle (Østsibirien og Alaska) og en Tereksklire (Nordrusland). Det var nye fuglearter i Danmark, og den stribede ryle var helt ukendt i datidens danske fuglelilleratur, men lederen af Zoologisk Museums ringmærkningsafdeling, professor Hans Johansen, kunne artsbestemme den på grundlag af russiske opslagsbøger.
Makkerparret Mardal Jensen og Tholstrup tog sig også tid til at ringmærke fugle andre steder, og her bør Elverdammen ved Tølløse fremhæves. I årene 1953-75 ringmærkede de på dette terræn ca. 10.000 fugle, de fleste overvintrende gråænder fra Nordeuropa. Senere indrettede de i årene 1960-70 en ringmærkningsstation i Nakskov Indrefjord, hvor Poul Tholstrup ansatte og oplærte en lokal ringmærker til at stå for den daglige drift.Det førte til ringmærkning af ca. 60.000 fugle – flest ænder – indtil en massiv forurening fra tilstødende vandløb satte en stopper for det arbejde.
På Vestamager fortsatte Nikolaj Mardal Jensen med at ringmærke fugle helt frem til 1997, så gennem årene blev til 1997, så gennem årene blev det til ca. 200.000 fugle, han har ringmærket på denne lokalitet. Men gennem de 51 år har han haft en stor andel i ringmærkning af yderligere ca. 100.000 fugle. Alt i alt var der tale om ringmærkning af over 100 arter.
Dette fritidsarbejde gav store resultater til gavn for videnskaben, og den tidligere leder af Zoologisk Museums ringmærkning, Niels Otto Preuss, sagde engang, at Nikolaj Mardal Jensen har stået for en fjerdedel af samtlige ringmærkede ænder i Europa. Men også hans ringmærkning af vadefugle blev der lagt mærke til. Han har fået genmeldt vadefugle fra Østasien til De Britiske Øer og fra det nordligste Skandinavien til det sydlige Afrika. Lokaliteten ”Amager” var kendt af ringmærkere i flere verdensdele fra begyndelsen af 1950erne og frem til i dag. Da han har ringmærket fuglearter, som ingen andre har kunnet fange i nævneværdigt antal, er hans evner som fangstmand ofte blevet fremhævet som ganske enestående.

Personalia
I senvinteren 1999 indløb den sørgelige besked, at Nikolaj Mardal Jensen var død på Amager Hospital, 83 år gammel. Han var da blevet en myte blandt ringmærkere og havde viet 51 år af sit liv til fugleringmærkningen.
Nicolaj Mardal Jensen blev født i Boddum, Sydthy. I 1935 rejste han til København for at aftjene sin værnepligt, hvorefter han fik ansættelse i Zoologisk Have som dyrepasser. i 1945 fik han tilladelse til at indfange vadefugle til Zoologisk Have. Kort efter hørte konservator Erik Petersen, Zoologisk Museum, om Zoologisk Haves fangstmand, kontaktede ham og oplærte ham i ringmærkningshåndværket, og i 1946 begyndte Mardal at ringmærke især vadefugle og ænder på de nyindvundne inddæmmede arealer på Vestamager. I 1948 startede han og Poul Tholstrup et samarbejde, som fortsatte frem til Tholstrups død i 1986. I 1951 blev Mardal ansat som opsynsmand på Vestamager, som dengang var militært areal – en stor fordel for både ham og fugleringmærkningen. Hans fangster begyndte at vække opsigt i ornitologiske kredse, bl. a. fangede han to nye arter for Danmark; Stribet Ryle og Terekklire. Han blev pensioneret i 1985, men fortsatte arbejdet som ringmærker og som reservatopsynsmand for Jægersborg Skovdistrikt på Vestamager.
I 1996 opnåede Nikolaj Mardal Jensen noget så sjældent som at fejre 50 års jubilæum som ringmærker for Zoologisk Museum. Han fik i den forbindelse overrakt Zoologisk Museums hæderspris, en æresstatuette i form af en gejrfugl. Denne hæderspris er herudover kun uddelt to gange i de 6 år, den har eksisteret, og kun til universitetsforskere.
Igennem en menneskealder har Mardal i selvbyggede fælder og andekøjer formået at indfange og ringmærke over 300 000 fugle, heraf 200 000 på Amager – en betragtelig præsentation. Arbejdet har givet meget store resultater; i sine aktive år mærkede han en fjerdedel af samtlige ringmærkede ænder i Europa. Også hans ringmærkning af vadefugle har været i særklasse og har resulteret i genmeldinger fra områder strækkende sig fra Østasien til de Britiske Øer, og fra det nordligste Skandinavien til det sydlige Afrika. Gennem hans indsats er et stort kildemateriale i form af mærknings- og genmeldingsdata skaffet til veje, til uvurderlig hjælp for forskningen.
Ære være Nikolaj Mardal Jensens minde.
Carsten Rahbek & Berit Ree.

Margrethe Mardal (1918-1918).

Christian Mardal (1919-1958). Mere om Christian Mardal.

Anna Mardal (1919-2003). Mere om Anna Mardal.

Hjalmar Mardal (1921-2016).

Ragna Mardal (1925-1926).

Sønnen, Hjalmar Mardal (1921-2016) og konen Elly Knakkergaard Pedersen (1924-2014). Hjalmar købte gården af sin far i 1952 og købte matriklerne 13a og 13b på Lindholm i 1948 af henholdsvis Thorvald Ravnborg og Svend Åge Bechmann. Han havde ejendommen indtil 1991.

Knud Mardal (1949-2008).

Inge Mardal (1953-).

Christian Mardal (1957-).

Christian Mardal (1957-)

Anker Mardal (1966-).

Sønnen, Anker Mardal (1966-) og konen Kirsten Jensen (1963-). Anker overtog gården i 1991 efter sin far. I 2003 arvede han matriklerne 20a og 16a på Lindholm efter sin farbror, Marius Mardal (1914-2003).

Thor Verner Mardal (1998-).

Liv Vernie Mardal (2000-).

Emil Verner Mardal (2002-).

Burhøjgårdvej 3

Det var oprindelig fodermesterhus til “Ny Boddum Bisgård”.
Matrikelnummer 4d i 1950.
Matrikelnummer 4d i 2013.

Jens Kristian Pedersen (1838-1920), født i Tømmerby sogn og hans kone Maren Kirstine Jensdatter (1835-1907), født i Vust. De blev gift i 1860 og flyttede til Boddum i 1872 fra Hunstrup, sandsynligvis sammenfaldende med at svigersønnen, Søren Krabbe overtog gården “Ny Boddum Bisgård” i 1909.

Peder Kristian Pedersen (1867-).

Marie Kristine Pedersen (1870-1932), som blev gift med gårdmand i Heltborg, Søren Krabbe (1868-1940).

Mette Pedersen (1872-).

Maren Kirstine Pedersen (1873-).

Kirstine Pedersen (1873-), som giftede sig med gårdmand i Handrup, Vestervig sogn Otto Kristian Pedersen (1874-).

Ane Marie Pedersen (1875-1875).

Kristian Pedersen (1879-).

Datteren, Mette Pedersen (1872-), som nok har boet her sammen med faderen, indtil han flyttede. Herefter boede hun her alene.

Jens Kristian Poulsen (1872-1949), født i Klitmøller og hans kone Hansine Hansen  (1887-) fra Ydby. De flyttede herfra til Dover og ligger begge begravet på Ydby kirkegård. De købte stedet i 1925 af landbrugsministeriet.

Anna Kirstine Poulsen (1919-), født i Ydby bliver gift i Ydby kirke i 1941 med Jens Larsen (1910-) der var født i Vestervig.

Gerda Marie Poulsen (1920-), født i Ydby.

Erna Poulsen (1923-), født i Ydby.

Immanuel eller Emanuel Pedersen (1903-) og hans kone Ninna (1908-). De blev gift i 1929 og købte ejendommen samme år.

Smeden, Kristian Krabbe (1882-1972) og hans kone Nanna Marie Poulsen (1892-1935)  flyttede smedjen herned fra Gravenhøjvej 17. Efter konens død fik han en husbestyrerinde, som han senere blev gift med. Det var Dorthea Larsen (1903-1998) fra Sillerslev. Han overtog gården omkring 1930. På deres ældre dage flyttede de til Kirkevej 18 i Hurup.

Dødsfald.
Smed Kr. Krabbe, Boddumbisgaard Mark, har i går haft den sorg at miste sin hustru, der for en månedstid siden blev indlagt på Koldby sygehus, lidende af gigtsvaghed. Senere er der stødt anden sygdom til, og det har uventet medført døden.
Fru Nana Krabbe var en dygtig husmoder, en rettænkende kone og en god støtte  for sin mand og sine fire børn, hvoraf kun 2 er konfrimeret, og det yngste er 8 år, så hendes død bliver et svært tab i det lille hjem.

Evald Krabbe (1915-), som blev gift med Annine Marie Bohn.

Ejvind Krabbe (1920-1940), født i Ydby og som ved sin død var medhjælper på “Centralgården” i Åbybro. Han er begravet i Boddum.

Oluf Krabbe (1923-).

Ella Krabbe (1926-1998), hun døde i Hjortshøj.

Arnold Krabbe (1920-1997) købte stedet i 1955, men solgte det samme år til Henry Nielsen. Hans kone var Dagmar Kristine Andersen (1916-2013), født i Madum. Arnold forpagtede præstegården fra 1947-1955 og flyttede derefter for kort tid herned. Senere havde han flere gårde rundt omkring bla. “Sindrup Vejle”. De ligger begravet på Ydby kirkegård.

Mads Hansen Krabbe (1948-), som blev gift med Lissy.

Vibeke Krabbe (1952-), som blev gift Oxlund.

Anna Krabbe (1958-), født i Hørdum og gift med Birger.

Elna Krabbe (1960-), født i Hørdum, men døbt i Ydby. Hun blev gift med Harry Wegeberg Amby og de har 3 børn: Jonas (1989-); Kathrine (1992-); Mathilde (1995-).

Helene Krabbe, som blev gift med Peter.

Henry Kristen Nielsen (1923-1989) fra Lyngs og hans kone Betty Rytter Poulsen (1932-2021), født i Hurup. De blev gift i Hvidbjerg kirke i 1951. Henry Nielsen købte ejendommen i 1955.

Jette Nielsen (1951-), født i Hvidbjerg og gift med Johnny Pedersen. De bor i Mimosevænget, Assens og har 2 børn: Helle; Sabine.

Tove Rytter Nielsen (1959-2026), som bor sammen med Peder Bentzen Ullerupvej, Hurup. De har 2 børn: Michael; Anette.

Geert Rytter Nielsen (1964-), som blev gift med Nanny Vehl Poulsen og bor på Gl. Refsvej, Hurup. De har 3 børn: Benjamin; Rikke; Sanne.

Betty Rytter Poulsen (1932-), Jette Nielsen (1951-), Tove Rytter Nielsen (1959-) og Geert Rytter Nielsen (1964-)

Ole Kappel købte ejendommen i 1992.

Michael Møller Olesen og Gitte Merete købte bygningerne i 2006 og lod dem rive ned med henblik på at bygge nyt, men købte så i stedet Fugløvej 4 og istandsatte den ejendom.

Burhøjgårdvej 4

Matrikelnummer 7f, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 7f i 1915.
Matrikelnummer 7f i 1950.
Matrikelnummer 7f i 2013.

Peder Christian Nielsen Kongensgaard (1813-1889), født i Boddum og hans kone Karen Pedersen (1826-) fra Helligsø. De blev gift i 1857 i Gettrup kirke. Han var enkemand og hun var enke efter Christen Nielsen (1825-1857) i Troelsgård. De flyttede til Boddum i 1870. Peder må dog have haft ejendommen før de flyttede til Boddum, for han tegnede forsikring på den i 1861.

Christen Troelsgaard Pedersen (1858-1935), født i Gettrup. Han giftede sig med Else Pedersen Dahlgaard (1863-) fra Bedsted.

Else Marie Pedersen (1860-), født i Gettrup.

Maren Pedersen (1862-), født i Gettrup.

Petrea Pedersen (1864-), født i Gettrup.

Niels Peder Pedersen (1866-), født i Gettrup.

Sønnen, Christen Troelsgaard Pedersen (1858-1935), født i Gettrup og hans kone Else Pedersen Dahlgaard (1862-1944) fra Bedsted. De blev gift i 1885 og samme år flyttede de til Boddum og overtog ejendommen. De flyttede senere til Gettrup, hvor han blev vognmand og hvor de begge er begravet.

Karen Pedersen (1886-1922) var født i Boddum. Hun blev gift med boelmand Lars Kristensen (1888-1950). De er begravet på Gettrup kirkegaard.

Ane Lavrine Pedersen (1888-1946) var født i Boddum. Hun blev gift med gårdejer Ole Christian Olesen Stauersbøl (1880-1956) og de er begravet på Helligsø kirkegård.

Peder Kristian Pedersen (1890-1963) som blev slagtermester og gift med Anna Poulsen (1903-).

Kristen Dahlgaard Pedersen (1894-) som blev gårdejer i Vestervig og gift med Dagmar Gunhilde Kristensen (1897-). Blandt deres børn er Verner Dalgaard (1921-).

Niels Jensen Rokkjær (1854-1946) fra Floulev og hans kone Karen Jensen (1849-1937)  fra Ullerup. De blev gift i 1882 i Boddum kirke. Hun var da enke efter Lars Knudsen Sørensen. De flyttede hertil i 1901 og havde tidligere boet i “Snæver”, Gravenhøjvej og en anden ejendom på Gravenhøjvej. Niels Rokkjær solgte ejendommen i 1917. Han og Karen boede begge på “De Gamles Hjem” i Hurup ved deres død. De er begravet på Hurup kirkegård.

Jenny Dorthea Jensen Rokkjær (1889-1941), som blev gift i 1910 i Boddum kirke med skotøjshandler Jens Pedersen Bjerregaard (1878-1974), født i Øster Agger, men boende i Hurup. Blandt deres børn er: Niels Rokkjær Pedersen Bjerregaard (1911-1980); Martin Pedersen Bjerregaard (1917-); Aage Pedersen Bjerregaard (1919-).

Jens Kjærgaard (1889-1965) fra Visby og konen Nielsine Kathrine Dahlgaard Larsen (1892-1979)  fra Vestervig. De blev gift i 1914 i Agger kirke. Jens Kjærgaard havde ejendommen fra 1917-1930. De flyttede til Ulsted, Hurup, Ydby og senere til Middelfart, hvor de døde og blev begravet. Jens Kjærgaard var bror til Niels Kjærgaard som boede Gravenhøjvej 23.

Maren Kjærgaard (1914-1982), født i Vestervig og døbt i Agger. Hun blev gift med Jens Neesgaard Steen Larsen (1910-1988). De blev gift i 1937 i Ydby kirke. De boede i Villerup og er begravet på Vestervig kirkegård. Efter Marens død flyttede Jens til Struer, hvor deres datter boede. Deres børn: Bent Steen Larsen (1935-), som var født i Ydby; Henry Steen Larsen (1938-); Arne Steen Larsen (1939-): Anne Marie Steen Larsen (1946-). De sidste børn er født i Vestervig.

Jenny Marie Kjærgaard (1918-1982), født i Boddum og konfirmeret i Ydby. Hun blev gift i 1940 i Ydby kirke med tømrer Johan Frederik Kær (1909-) og de boede i Thisted. De fik 7 børn hvoraf 2 hold var tvillinger: Anna Margrethe Kær (1941-); Jette Kær (1942-); Lene Kær (1942-); Hanne Kær (1944-); Dorit Kær (1948-); Jens Peter Kær (1950-); Sinne Merethe Kær (1950-).

Peter Kjærgaard (1924-1999), født i Boddum. Han blev smed og giftede sig i 1953 i Ydby kirke med Ella Dorthea Nørgaard (1928-) fra Dover. Hun var datter af  skovfoged i Dover Plantage, Viggo Charles Theodor Nørgaard (1899-1996) og Elisabeth Margrethe Pedersen (1902-1964). De flyttede til Middelfart, hvor han havde egen smedeforretning og han er også begravet der. Blandt deres børn er: Kirsten Kjærgaard (1954-); Marie Kjærgaard (1955-); Jens (1962-); Lisbeth (1962-).

Smed og gårdejer, Kristian Fogh Nielsen (1870-1956) og konen Ane Cathrine Pedersen (1872-1937), født i Kjæstrup, Heltborg sogn. De flyttede hertil i 1930, men er begge begravet i Bedsted.

Knud Valdemar Sørensen (1914-1990) fra Bedsted og hans kone Else Margrethe Nielsen “Bach” (1920-2000) fra Blidstrup. De blev gift i Boddum kirke i 1938 og overtog ejendommen samme år. De er begge begravet på Bedsted kirkegård.

Villy Sørensen (1939-), født i Boddum.

Tony Erik Sørensen (1939-), født i Boddum.

Henning Sørensen (1941-), født i Bedsted.

Elly Sørensen (1942-), født i Bedsted.

Egon Sørensen (1943-), født i Bedsted.

Anny Marie Sørensen (1945-), født i Bedsted.

Niels Kristian Sørensen (1947-), født i Bedsted.

Thorkild Sørensen (1948-), født i Bedsted.

Tage Bent Sørensen (1949-), født i Bedsted.

Svend Sørensen (1952-), født i Bedsted.

Inge Lise Sørensen (1953-), født i Bedsted.

Linda Margrethe Sørensen (1955-), født i Bedsted.

Rosa Sørensen (1956-), født i Bedsted.

Hans Jørgen Sørensen (1957-), født i Bedsted.

Johannes Madsen, som må have siddet til leje, da han ikke står som ejer af ejendommen.

Kristian Magnus Sørensen (1904-1983) fra Ydby købte ejendommen i 1940 af Knud Sørensen og boede her med konen Agnes Gunhilde Nielsen (1912-1988). Kristian havde ejendommen indtil sin død i 1983. Enken, Agnes beholdt gården indtil begyndelsen af 1986.

Eigil Bach Sørensen (1936-), som blev togfører og gift i 1975 i Herlev med Ruth Madsen.

Benny Preben Sørensen (1938-), født i Bedsted. Han blev tømrer og flyttede til Cananda. Han var gift med Ulla Landbo (1944-1973). Deres børn: Liselotte Sørensen; Kenneth Sørensen.

Bjarne Bach Sørensen (1939-), født i Flarup og udlært som maler. Han blev gift med Elin Margrethe Hummelshøj (1939-). Bjarne flyttede i 1994 tilbage til Boddum og bor nu Doveroddevej 31 sammen med Ulla Møller Voorhies.

Børge Christian Sørensen (1947-), som blev gift i 1974 i Boddum med Christa Nielsen (1948-). Deres børn: Jacob Sørensen (1975-); Louise Sørensen (1979).

Mette Marie Sørensen (1949-), født i Boddum og gift i 1969 i Boddum med Mogens Riis (1944-2016), født i Heltborg. Han er tømrer og de bor Boddum Bisgårdvej 6. Deres børn: Allan Peder Kristian Riis (1970-); Leo Riis (1975-).

Ole Rask Kappel fik skøde på gården i 1985.

Jesper Korsgaard Lilleriis Bojer og Ditte Thulstrup Thomsen.

Burhøjgårdvej 6

Næste ejendom på højre hånd er ”Burhøjgård”, der har givet navn til vejen.
Matrikelnummer 24a, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 14a, 24a, 24b i 1915.
Matrikelnummer 14a, 24a, 24b i 1950.
Matrikelnummer 14a i 2013 (14a, 14d, 14e, 14f, 24a, 24b, 24f, 24g, 24h, 24i).

Christen Christensen Grave (1734-1815), gårdmand i Boddum og hans kone Margrethe Andersdatter (1744-1819).

Anders Christensen Grave (1776-1854).

Else Kirstine Christensdatter (1779-).

Anders Christensen Grave (1777-1854) og hans kone Ane Marie Pedersdatter (1775-1813).

Christen Andersen Grave (1811-1889), som blev gift med Mathilde Colding
(1798-1850). Efter hendes død blev han gift med Ane Christensdatter Ulnitz (1825-1913).

Christian Andersen (1811-1812).

Peder Andersen (1813-1855), som blev gift i 1846 i Heltborg kirke med Maren Christensdatter (1819-1869). Han blev gårdejer i Ullerup og de ligger begge begravet i Heltborg.

Enkemanden, Anders Christensen Grave (1777-1854) og hans kone Maren Christensdatter (1785-1831). De blev gift i 1813.

Karen Marie Andersdatter (1814-1895), som blev gift med  Christen Larsen Hove
(1806-1887).

Christian Andersen Grave (1816–1855), som var gårdmand i Boddum.

Mette Marie Andersdatter (1819-1903), som blev gift med sognefoged i Heltborg Kristen Andersen.

Margrethe Andersdatter (1820-1893), som blev væverske og gift med Kristen Pedersen Engaard i Ullerup.

Kirsten Andersdatter (1823-1898), som blev gift med Jens Støvring Christiansen i Barslev.

Poul Andersen (1827-).

Mads Poulsen Hyldgaard (1817-1889) fra Faberg sogn og Inger Kirstine Jensdatter (1826-1898), født i Dover.

Mette Marie Madsen Hyldgaard (1852-1918), som blev gift i 1873 i Boddum kirke med enkemanden Lars Christian Nielsen (1833-1915). De boede Gravenhøjvej 16.

Dorthea Madsen Hyldgaard (1855-1928), som blev gift med gårdmand Jens Poulsen (1855-1931) i 1879 i Boddum kirke. De boede først i Dover, men flyttede til “Neesgård”, Nees ved Karby. De er begge begravet i Karby. Deres børn: Mette Kirstine Poulsen (1882-1912); Mads Hyldgaard Poulsen (1884-1918), som døde i USA;  Poul Kristian Poulsen (1885-1944), som blev gift med Kirsten Marie Markvorsen (1899-1952) og de overtog “Neesgård”; Marius Hyldgaard Poulsen (1887-1918); Kirstine Poulsen (1889-), som blev gift med Severin Andreas Christian Poul Prahl (1875-1931); Margrethe Katrine Poulsen (1891-), som blev gift med Lars Poulsen (1877-); Karoline Poulsen (1893-1968); Barbarasine Poulsen (1895-1987), som blev gift med Josef Albrecht Steffensen (1881-1953); Marie Poulsen (1896-1963), som blev gift med Hans Kryger Kristensen (1881-1962).

Jens Madsen Hyldgaard (1857-), som blev gift med Mariane Pedersen (1849-).

Barbara Sine Madsen Hyldgaard (1859-1859).

Barbara Madsen Hyldgaard (1862-1948) som blev gift med Laurits Kristensen Dam (1857-1929) i 1883 i Boddum kirke.

Poul Madsen Hyldgaard (1864-1872).

Svigersønnen, Laurits Kristensen Dam (1857-1929), som i 1883 blev gift med Mads Poulsen Hyldgaards datter, Barbara Madsen Hyldgaard (1862-1948). De flyttede til Boddum i 1889 fra Hvidbjerg og samme år overtog han gården. Laurits var sognefoged. Han døde pludseligt af hjerteslag på Viborg Banegård, på vej for at besøge sin søn i Farsø. Barbara boede i Thisted, da hun døde.

Christian Kristensen Dam (1884-), som i 1903 udvandrede til Illinois, USA med stillingsbetegnelsen “landarbejder”.

Martin Hyldgaard Dam (1886-) var født i Hvidbjerg. Han blev gift i 1912 i Thisted med Antoinette Nørgaard (1887-). Blandt deres børn var: Aage Nørregaard Dam (1913-), Edith Nørregaard Dam (1914-), Herdis Nørgaard Dam (1921-) og Else Barbara Nørgaard Dam (1921-). Martin Hyldgaard Dam var mejeribestyrer på Andelsmejeriet Kirkedal fra 1912-1918 og derefter på Andelsmejeriet Fælleslykke i Farsø.

Poul Kristensen Dam (1888-), som udvandrede til South Dakota, USA i 1907. Han sejlede fra København med skibet Oscar II og ankom til Ellis Island 2. maj 1907.

Ingvard Augustinus Kristensen Dam (1890-1969), som var lærer og kirkesanger i Storring og gift i 1915 i Hørning kirke, Hjelmslev med Nora Møller Pedersen (1892-1956). Før han blev enelærer i Flarup, var han lærer i Kåstrup. Blandt deres børn er: Kaj Møller Dam (1915-); Bodil Marie Møller Dam (1920-); Jørgen Møller Dam (1923-).

Anton Theodor Kristensen Dam (1893-1968), som blev gift med Thora Jensen (1896-1972).

Karl Kristensen Dam (1896-1952), som blev enelærer ved Flarup skole og gift med Inger Katrine Myrhøj (1897-). Han døde på Thisted sygehus og er begravet på Ydby kirkegård. Blandt deres børn var: Karen Dam (1936-1936); Birthe Dam (1936-1937).

Harald Kristensen Dam (1898-). Han blev mejerist og var blandt andet i Havbro, Års

Inger Katrine Kristensen Dam (1900-1957), som blev gift i 1928 i Boddum kirke med gårdejer Peder Kristian Thomsen (1883-1945) i Skyum. De er begge begravet på Skyum kirkegård.

Kirstine Kristensen Dam (1903-), som blev gift i 1928 i Boddum kirke med gårdejer Peder Hesselå Nielsen (1899-), født og bosiddende i Borbjerg sogn. Blandt deres børn er: Dam Hesselå Nielsen (1929-); Barbara Hesselå Nielsen (1935-1935); Niels Nygaard Nielsen (1937-).

Holger Kristensen Dam (1908-).

Sønnen Anton Theodor Dam (1893-1968) født i Boddum og konen Thora Jensen (1896-1972). Hun var datter af Anders Nikolaj Jensen fra “Balsby”, Hurup. Anton havde skødet på gården i perioden fra 1926 og indtil 1964. Han havde været på Asmildkloster Landbrugsskole 1914-1915 og aftjent sin værnepligt i Odense ved infanteriet. Anton og Thora boede de sidste leveår på plejehjemmet ”Midtthy” i Bedsted.
Ifølge folketællingen i 1940 er der ansat en staldkarl, Gregers Marius Jensen (1898-1964) født i Klim og en arbejdsdreng Kresten Martin Andersen Josefsen (1925-) født i Hvidbjerg, Refs

Laurits Jensen Dam (1923-), født i Gettrup. Han var gift med Rigmor Elisabeth Ravnborg (1928-2016), født i Næs, Karby.

Else Jensen Dam (1924-), som blev gift med Harald Boje Jensen (1922-) fra Struer.

Marie Jensen Dam (1924-1980), som blev gift i 1947 i Boddum kirke med præstegårdsforpagter, Kristian Møller Krogsgaard (1922-2011) fra Hurup. Deres børn: Arne Krogsgaard 1948-); Jørgen Krogsgaard (1952-); Henning Krogsgaard (1957-). De er begge begravet på Hurup kirkegård.

Dagny Jensen Dam (1925-), som blev gift med Åge Dahl Andersen (1921-), født i Heltborg sogn. De boede først Fuglebækvej 20 og flyttede senere til Thyholm.

Edith Jensen Dam (1932-), som blev gift i 1956 i Boddum kirke med Knud Peter Toft (1928-), født i Stagstrup. De boede på “Bakkevang”, Floulev ved Hvidbjerg.

Arne Jensen Dam (1934-1935).

Burhøjgaardvej 6, cirka 1953

Sønnen, Laurits Jensen Dam (1923-) og konen Rigmor Elisabeth Ravnborg (1928-2016), født i Næs, Karby. De blev gift i Karby kirke i 1951. Laurits ejede gården fra 1964-1994. De flyttede til Hurup.

Birgit Dam (1952-), døbt i Rær kirke og gift med Peter Stenild Jensen (1947-). De bor Kaj Munksvej, Års og har 2 børn: Irene; Brian.

Thora Dam (1957-), som er født i Rær og gift med Anders Mark Jensen (1956-). De bor Guldstjernevej, Nors og har 2 børn: Karina; Karsten.

Bjarne Dam (1962-), som er gift med Viola (1961-) og de bor i Hurup og har 2 børn: Charlotte; Birgitte.

Lars Østergaard Tjener (1945-) købte ejendommen i 1994.

Sønnen Mads Tjener overtog den i 2006.

Bjarne Kortegaard.

Næste ejendom på højre hånd, som nu er nedrevet, blev bygget i 1924 og var hvidmalet. Om den har haft adressen Burhøjgårdvej 8, vides ikke.

Matrikelnummer 4e i 1950.
Matrikelnummer 4e.

Bertel Peter Petersen (1892-1957), fra Hvidbjerg og hans kone Ane Marie Pedersen (1895-), fra Hørdum. De blev gift i 1914 i Hørdum. De købte jorden i 1925 af landbrugsministeriet. Senere flyttede de til Hurup og senere til Heltborg, men blev begravet på Hurup kirkegård.

Helga Louise Petersen (1915-1950), født i Hørdum og død i Thisted. Hun blev gift med gartner, Gregers Pedersen. Deres datter: Gunna Pedersen, som blev gift med Søren Breum Andersen.

Folmer Herlach Petersen (1917-2004), født i Thisted og gift i 1942 i Visby med Johanne Nielsen (1920-2009). De boede i “Kilegården”, Heltborg på Toftum Mark og flyttede senere til Hurup. Deres børn: Inga Marie Pedersen (1943-), som blev gift med Hans Christian Hansen (1942-); Anne Grethe Petersen (1946-), som blev gift med Poul Andersen (1947-2011), bager i Hurup.

Wagner Holger Petersen (1919-), født i Thisted og gift i 1944 i Hurup med Bertha Marie Christiansen (1926-). Deres datter: Jytte Pedersen (1959-), som blev gift med Karsten Bæk Pedersen (1954-).

Knud Bernhardt Petersen (1922-2004), født i Thisted. Han blev tømrer og gift i 1946 i Heltborg med Johanne Maria Madsen (1925-2010). De er begge begravet på Hurup kirkegård. Deres børn: Peter Petersen (1946-), som blev gift med Henny Merete Pedersen; Sonja Petersen (1948-), som blev gift med Leif Hansen; Bjarne Petersen (1953-), som blev gift med Lene Jensen (1955-); Lene Petersen (1957-).

Niels Peter Børge Petersen (1925-), født i Boddum og gift i 1949 i Nors med Anna Margrethe Nielsen (1928-). Deres børn: Anette Petersen (1955-), som blev gift med Simon Kristian Simonsen Lundgaard (1953-); Jens Erik Petersen (1959-), som blev gift med Susanne Gregersen (1959-).

Inga Marie Petersen (1928-1943). Hun var åndssvag og blev begravet i Hurup.

Karen Margrethe Petersen (1933-), født i Hurup og gift i 1955 i Heltborg med Egon Hedegaard Jensen (1930-). Deres børn: Ane-Marie Hedegaard Jensen (1962-), som blev gift med Jens Peter Johansen Kjær (1955-); Berit Hedegaard Jensen (1968-).

Magne Hove (1905-1972) og hans kone Signe Marie Christensen (1911-2000) købte gården i 1930. Han blev senere kaldet “Magne Søe”, da han flyttede op i Jens Søe’s gård i 1943.

Hilda Hove (1933-), som blev lærer og gift med lærer Hans Jørgen Christensen (1934-), født i Jerslev sogn.

Jytte Hove (1938-), som blev sygeplejerske og gift med tømrer Harald Kristiensen (1930-).

Lejf Hove (1945-1971).

Arne ”Thøger” Christensen (1916-) overtog gården i 1943, og flyttede senere til Hurup. Han var kontrolassistent.

Aksel Bernhard Nielsen (1921-2013), født i Gettrup og hans kone Meta Mathilde Jensen (1922-1978). Axel købte ejendommen i 1945 og efter senere at have solgt den flyttede han til Hurup og den sidste tid tilbragte han på plejehjemmet Åbakken.

Christa Nielsen (1948-), som blev gift med Børge Christian Sørensen (1947-). Deres børn: Jacob Sørensen (1975-), som er gift med Dorthe; Louise Sørensen (1979-), som er gift med Erik.

Ole Kappel købte ejendommen og lod den rive ned.