Doveroddevej 15 – Boddum kirke

Doveroddevej 15

Matrikelnummer 75 i 2013.
I 1862 blev der tegnet forsikring på kirken med klokke og inventarium.

409

451-627

453-627

Boddum Kirke.
Da Boddum Kirke skulde bygges, kunde Beboerne ikke enes om, hvor Kirken skulde ligge. De fik det Raad at binde to Kvier sammen og lade dem gaa, og der, hvor man næste Morgen fandt dem, skulde man rejse Kirken. Raadet blev fulgt, og Morgenen efter fandt man dem ved Vestsiden af Øen, langt fra Byen, men alligevel fik Kirken sin Plads der. (Jens Søe, Boddum).

11 oktober 1946 skriver Thisted Amts Tidende.
Udvidelse af Boddum kirkegård.
Inden for Boddum menighedsråd har man planer om at udvide Boddum kirkegård, der i mange år har været alt for lille. Det vil blive forbundet med et stort arbejde og adskillige omkostninger at udvide kirkegården, idet det gamle kampestensdige skal flyttes ved to af siderne. Dette dige, der er mange hundrede år gammelt, er et af de største og sværeste, som omgiver de thylandske kirkegårde, og før, man rører ved dette ældgamle bygningsværk, udkræves tilladelse fra Nationalmuseet.
I Boddum har man også i nogle år syslet med planer om at genopføre et tårn ved kirken. Tegningerne er forlængt udarbejdet, men så længe, bygningsomkostningerne er så store, lader man planerne hvile.

En sølvskat gemt i Boddum kirke.
Husmand i Boddum fandt for 90 år siden en mørnet læderpose med 1070 sølvmønter, som nu opbevares på Nationalmuseet.
Under den nu gennemførte istandsættelse af den 800-årige Boddum Kirke er der ikke gjort historiske fund af betydning. Det var derimod tilfældet, da kirken sidste gang blev istandsat – det skete i 1880 – men dette fund er forlængst gået i glemmebogen. Det var forøvrigt særdeles betydningsfuldt, idet det omfattede en sølvskat på 1.070 mønter, præget i tiden fra 1501 til 1626, og det blev straks overtaget af Nationalmuseet mod en dusør på 100 kroner til finderen, husmand Jens Nielsen, Boddum.
Da vi for et par dage siden besøgte Boddum Kirke for at se resultatet af den gennemførte istandsættelse, pegede kirkebetjent Aage Brandsholm på et hjørne indenfor kirkeskibets vestgavl og sagde: Der fandt min oldefar og bedstefar engang en sølvskat. Det skete, da våbenhuset blev bygget for mange år siden.
Men Aage Brandsholm var næsten alene om at huske fundet. Pastor G. Steen Lund havde ikke hørt det omtalt, og det har næppe vakt stor opsigt i datidens Thy, selvom den daværende dommer i Vestervig, herredsfoged Jansen, lod afholde et retsmøde, for at finderen kunne afgive forklaring. Husmand Jens Nielsen havde straks afleveret sit fund til myndighederne, og herredsfoged Jansen var klar over, at det drejede sig om et værdifuldt fund, som Nationalmuseet ville interessere sig for. Da der blev set nøjere efter i embedets papirer, fandt man en udskrift af retsbogen, hvori sølvskatten blev nøje omtalt.
Danske, tyske, hollandske og holstenske mønter.
Nationalmuseet var glad for sølvskatten fra Boddum og lod finderen udbetale 100 kroner i dusør. Det var efter datidens forhold en pæn belønning, svarende til sølvværdien, men naturligvis repræsenterede de mange gamle mønter en langt større værdi. Samlingen opbevares nu på Nationalmuseet, hvor man den dag i dag kan få lejlighed til at se dem.
Ved en gennemgang af mønterne viste det sig, at de fleste var skillinger, kvartdalere, mark, søslinger, korshvid og andre småpenge fra den tid, da de blev præget. Pengene er åbenbart blevet opsparet over en lang periode, for der var danske mønter fra tre kongers regeringstid foruden tyske, hollandske, polske og holstenske mønter. Dengang havde de holstenske hertuger ret til selv at slå mønt, men Boddum-skatten bestod dog overvejende af danske mønter. Når der også blev fundet en del udenlandske, må det skyldes at andet end ”kongens mønt” var gangbar valuta. man kan forestille sig, at de udenlandske penge er kommet til Boddum med kreaturhandelen sydpå.
Skatten skjult for svenskerne.
Jens Nielsen ”fremstod for retten i tinghuset i Vestervig”, som det hedder, for han fortæller om sit fund. Han forklarede, at han var håndlanger ved kirkens istandsættelse, og at han midt i juli måned 1880 havde været med til at gennembryde kirkeskibets vestmur, for at våbenhuset kunne bygges. Ca. en alen indenfor den indre væg gravede han i gulvet med en greb og så da nogle sølvmønter dukkede frem. Da han undersøgte sagen nærmere fandt han en mørnet læderpose, som var fuldt af små sølvmønter – ca. 1.100 ialt – og han afleverede hele fundet til myndighederne, for at det kunne indsendes til Nationalmuseet.
Herredsfoged Jansen bemærkede til retsbogen, at han som følge af mønterenes store antal ikke følte sig foranlediget til at tælle dem. Men han lod dem veje og konstaterede, at de sammen med læderposen vejede ca. et kg.
Det har aldrig kunnet opklares, hvem der gemte den store sølvskat i kirken. Selvom de 1.070 mønter mest var små sølvskillinger, repræsenterede de efter datidens forhold en meget betydelig formue. Da den ældste mønt var præget i året 1501 og den yngste i 1626, var det givet, at skatten måtte være gemt i kirken efter det sidstnævnte årstal. Det er sandsynligt, at ejermanden har villet forvare sin formue undere svenskekrigen 1657. Dengang huserede svenske ryttere i Thy og drog på plyndringstogter overalt, og den rige bonde i Boddum, som havde de mange penge, har sikkert villet gemme dem et sikkert sted. Når de aldrig blev afhentet, må det skyldes, at ejermanden er død uden at have betroet andre sin hemmelighed. Og der skulle gå mere end 200 år, inden skatten kom for dagens lys.

1563-6271564-627-2

Den 800-årige Boddum Kirke genåbnes søndag. Den gamle landsbykirkes fornemme kvaderstensmure er istandsat og frilagt, og hele kirkebygningen er grundig restaureret.
Kirken genåbnes ved en gudstjeneste søndag, og det sker uden større festlighed. Pastor Steen Lund vil efter sin prædiken kort redegøre for den omfattende istandsættelse.

1564-627

Beboerne i Boddum glæder sig til, at de på søndag påny kan samles i sognets gamle kirke efter en udlændighedstid på halvandet år, da kirken har været lukket for at gennemgå en meget omfattende restaurering, omfattende bogstaveligt taget hele det 800-årige kirkehus. Kirkens ydre er det samme, men indvendig er der sket betydelige ændringer med den hensigt at genskabe noget oprindeligt og enkelt, der prægede de romanske kirker i Thy, da de på stribe blev bygget for henved 800 år siden.
Det var på forhånd givet, at det var en betydelig opgave, der skulle gennemføres, da kirken i efteråret 1970 blev lukket, for at håndværkerne kunne rykke ind. Boddum Kirke var ret medtagt af tidens tand, så både kvaderstensmure, blytag og tagkonstruktioner skulle istandsættes eller fornyes. Nu er der gennemført en restaurering, så kirken antagelig vil kunne stå urørt de kommende 100 år eller mere.
Kvaderstensmurene på skibets og korets sydside er blevet istandsat for den ydre stenskals vedkommende, der er også sket omsætning af kvaderstensmuren på en del af skibets nordside, og våbenhuset, opført i 1880, har været delvis nedrevet for at blive genopført og sikret. Det repræsenterede ikke nogen stor arkitektonisk værdi og blev i sin tid opført af det forhånden værende materiale, en blanding af glemte kvadersten, mursten og marksten, men det hørte med til kirken og præsenterer sig nu med et rødt teglstenstag, der har afløst det oprindelige skifertag. Blytaget på skib og kor er delvis fornyet, og inde i kirken er de gamle kvaderstensvægge frilagt. Boddum Kirke blev for omkring 800 år siden opført i en fornem stil, så de indre kvaderstensmure var lige så omhyggeligt tilhugne som ydermurene. Gennem århundreder var de indre kvadersten skjult under mange lag puds og kalk, som blev afhugget. Nu skimtes kvaderstenenes konturer gennem et tyndt lag kalk, som heller ikke skjuler de tilmurede mands- og kvindedøre i skibet syd- og nordside.
800-årige egebjælker gemt i trækasser.
Da man tog fat på istandsættelsen, var loftsbjælkerne skult i trækasser. Da denne skal blev fjernet, afsløredes et meget gammelt håndværksarbejde, bestående af thylandske egestammer, omhyggeligt tilhugne med skarøkser, hvis spor tydeligt kunne følges hver bjælke igennem.
Nogle af bjælkerne var temmelig medtagne af tidens tand og måtte delvis fornyes, andre var forbavsende friske. Arkitekt Poul Hansen, Thisted, som har ledet istandsættelsen, vil ikke afvise, at bjælkerne er lige så gamle som kirken, altså tilhugne for 800 år siden. Nu er bjælkeloftet frilagt og fremtræder som dengang kirken blev taget i brug. Det var ikke muligt at finde helt lige egestammer af tilstrækkelig længde, så bjælkerne er ikke alle firkantede hele vejen over skibet, men de står som et symbol på, hvad håndværkere i længst henfarne dage kunne præstere med primitivt værktøj.
Det mere skjulte træarbejde i kirken, en del af tagkonstruktionene, måtte fornyes og viste sig at være af meget betydelig ælde. Meget tyder på, at Boddum Kirke aldrig har været hjemsøgt af ildsvåde, så meget ældgammelt var bevaret.
Gulve under stolerækkerne er fornyet og patineret, så det ikke virker nyt, orglet er istandsat, der er indkøbt endnu en bronzekrone mage til de to, kirken havde i forvejen, den gamle kakkelovn er afløst af et elektrisk opvarmningssystem, på kirkegården er bygget kapel, og der er sørget for vandværksledning til kirkegården.
En del af et oprindeligt stenalter,
Boddum Kirke har antagelig oprindelig haft et stenalter, som omkring 1650 er afløst af et ikke værdifuldt træbygget alter. Ingen har haft nogen forestilling om, hvad der skete med det gamle alter, før man under istandsættelsen fandt en meget fornemt tilhugget kvaderstensblok gemt under jorden udenfor kirken. Det drejer sig formentlig om en del af det oprindelige alter, og sandsynligvis kan de manglende dele findes i kirkegårdsdiget eller måske nedgravet andre steder udenfor kirken. Nu har den gamle altersten fundet en plads i våbenhuset, og her har man ligeledes anbragt et tidligere omtalt stenhuggerarbejde, som muligvis har været et såkaldt spedalskhedsvindue. Under istandsættelsen søgte man at finde sted i kormuren, hvor spedalskhedsvinduet i sin tid har været anbragt, men da det ikke lykkedes, foretrak man at hensætte vinduet med de udhugne mandshoveder i våbenhuset.
Arkitekt Poul Hansen siger, at de fornemt tilhugne kvadersten kan have været en lydåbning, beregnet for middelalderens spedalske, som var henvist til at overvære gudstjenesten ude på kirkegården, isoleret fra den øvrige menighed, men at det måske også kan dreje sig om et egentligt romansk rund-vindue.
Istandsættelsen kostede 411.000 kroner.
Istandsættelsen var så omfattende, at den kom til at koste 411.000 kroner, men det var ingen overraskelse, fordi et på forhånd udarbejdet budget kom frem til omtrent det samme beløb.
Menighedsrådets formand, pastor G. Steen Lund, og kirkeværge Jens Nørskov Madsen, Boddum, oplyser, at der på forhånd er sørget for finansiering af omkostningerne. Menighedsrådet har fået tilsagn om et statstilskud på halvdelen af omkostningerne, 100.000 kroner, er lånt af stiftsmidlerne til 4 procents rente, og i Boddum-Ydby Sparekasse er optaget et lån til dækning af de sidste 100.000 kroner.
Efter Sydthy Storkommune er etableret, er det ikke Boddum Sogns beboere, som skal bære alle udgifter. De pålignes det kirkelige fællesbudget for hele kommunen.

Glæde i Boddum over nyistandsat kirke.
Der var glæde i Boddum i går, da menigheden påny kunne tage kirken i besiddelse, efter at den har været lukket i halvandet år som følge af store istandsættelser, og boddumboerne fyldte kirken, der var smykket med forårsblomster og grønt.
Det var på forhånd besluttet, at genåbningen skulle foregå så stilfærdigt som muligt, og efter at pastor G. Steen Lund havde talt over dagens tekst, nøjedes han med fra prædikestolen at give en ganske kort redegørelse for istandsættelsen med fremhævelse af, at en kristen kirke kun indvies en gang – og det skete i Boddum for 800 år siden.

This entry was posted in Doveroddevej. Bookmark the permalink.