Boddum Bisgaardvej 1

Boddum Bisgårdvej 1

”Fodermesterhuset”
Matrikelnummer 1f i 2013.

Christian Nielsen (1880-1966). Han var fodermester på Boddum Bisgård og boede her med konen Maren Kathrine Nielsen (1889-). De er begravet på Ydby kirkegård.

Anna Viktoria Nielsen (1916-), som blev gift med Poul Bruno Emil Jensen fra København.

Aage Nielsen (1918-) er født i Boddum og blev gift i Vinderup i 1948 med Valborg Vestergaard (1921-).

Aage Mikael Hansen (1915-2005), som var født i Nykøbing Mors. Han var søn af Kristen Hansen og Nielsine Pouline Jensen. Han blev gift hos sognefogeden i Sjørring i 1937 med Lily Maja Pedersen (1919-2006), født i Sjørring.

Hans Poulsen (1875-) og hans kone Pouline Marie Poulsen (1885-). Begge var fra Ydby. Han var fodermester på Boddum Bisgård. De blev gift i 1910 i Ydby kirke.

Niels Christian Poulsen (1922-) født i Dover og døbt i Boddum kirke.

Carl Steen Imanuel Larsen (1894-1981), som også var fodermester på Boddum Bisgård. Han kom fra Skjoldborg og boede her med sin kone, Marie Magdalene Poulsen (1892-1975), der er født i Hundborg og er datter af Anton Ingvar Poulsen og Mette Maria Jensen. De er begge begravet på Hvidbjerg kirkegård.

Mette Kirstine Steen Larsen (1923-1996), født i Boddum. Hun blev gift i 1943 i Hvidbjerg kirke med Peder Herman Madsen (1908-1976), født i Hvidbjerg. De er begge begravet på Hvidbjerg kirkegård.

Klara Steen Larsen (1925-1996), født i Boddum. Hun blev gift i 1945 i Hvidbjerg kirke med Søren Damgaard (1921-1987), født i Karby sogn.

Richard Steen Larsen (1926-1928), som er begravet på Hvidbjerg kirkegård.

Rigmor Steen Larsen (1928-2009), født i Hvidbjerg og død i Struer. Hun blev gift i Hvidbjerg kirke i 1950 med Otto Malle Andersen (1928-1997), født i Thisted og død i Køge.

Krista Steen Larsen (1931-), født i Hvidbjerg.

Fritze Agnete Steen Larsen (1932-), født i Hvidbjerg.

Karl Emanuel Steen Larsen (1936-), født i Hvidbjerg.

Kristian Peter Nielsen (1902-), som var fodermester. Han var fra Klitmøller og hans kone, Anna Marie (1891-), var fra Skjoldborg. De var gift i 1924.

Dorthea Kathrine Nielsen (1926-), som var født i Thisted.

Otto Kristian Jensen (1911-) og konen Anine Margrethe Christensen (1912-). De blev gift i Østerild kirke i 1935. Han var også fodermester på Boddum Bisgård. I følge folketællingen boede de der i 1940.

Jens Olsen Jensen (1935-), født i Vestervig.

Erna Jensen (1942-), født i Boddum.

Kristian Toftdal Mikkelsen (1911-), fodermester på Boddum Bisgård og konen Anna Elisabeth Andersen (1913-). De kom fra Snedsted og Skjoldborg.

Hans Emil Toftdal Mikkelsen (1946-), som senere fik navneforandring til Hans Emil Toftdal.

Emil Møller Pedersen og hans kone, Dagmar Møller Nielsen (1923-2013), boede her fra 1948 og til 1949.

Oluf Lynge ejede huset 1951-1953. Oluf Lynge (1921-2002), født i Villerslev, blev gift i 1948 i Hvam kirke med Rosa Kristine Nielsen (1927-1993), født i Skals. De er begge begravet på Ydby kirkegård.

Else Marie Lynge (1950-), født i Ydby.

Grethe Lynge (1951-), født i Ydby men døbt i Boddum kirke.

Johannes Lynge (1954-), født i Ydby men døbt i Boddum kirke.

Jane Lynge (1956-), født i Ydby.

Bent Lynge (1958-), født i Ydby.

Irene Lynge (1959-), født i Ydby.

Ib Lynge (1960-), født i Ydby.

Niels Anker Jensen (1922-), fodermester, og hans kone Ellen Margrethe Iversen (1931-)

Karen Jensen (1953-).

Ejendommen var udlejet til forskellige mellem 1960-1974.

Annelise Kristensen (1935-2010). Hun er begravet på Hvidbjerg vesten Å kirkegård.

Flemming Rosendahl Siem (1957-).

Thorkild Rosendahl Siem (1960-).

Poul Hau Pinnerup (1926-1993). Han var født på Jegindø og giftede sig med Birgit Sofie Pedersen (1929-2020) fra Uglev. Familien flyttede hertil fra Ydby, boede der en kort tid og bosatte sig derefter i Doverodde.

Søren Peter Hau Pinnerup (1950-).

Ritha Marie Hau Pinnerup (1951-).

Hans Henrik Pinnerup.

Rolf Linde Madsen, som var fotograf, lejede ejendommen fra 1974-1984.

Preben Riis (1933-2020).

Sønnen, Søren Krabbe Riis (1968-) fik skøde på huset i 1995.

Datter.

Udgivet i Boddum Bisgaardvej | Kommentarer lukket til Boddum Bisgaardvej 1

Boddum Bisgaardvej 2 – “Boddum Bisgaard”

Boddum Bisgaardvej 2

”Boddum Bisgaard”.
Matrikelnummer 1a, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 1a, 4a i 1915.
Matrikelnummer 1a, 4a i 1950.
Matrikelnummer 1a i 2013 (1a, 27c, 27d).

Den blaa Dame i Boddum Bisgaard.
I Boddum Bisgaard er der i Staldens vestre Gavl indmuret en firkantet Sten med udhugne Menneskehoveder. Sagnet fortæller, at der ved Nattetid kommer en blaa Dame gaaende fra Kirken dertil for at kysse Hovederne.
(Carl Sørensen, Boddum Bisgaard).

?

Holger Thotts (1647-1695) enke, Helvig Olufsdatter Rosenkrantz (1656-1707) ejede den fra 1698-1707. Helvig døde på Boddum Bisgård – hun ansås for at være sindsyg. Holger Thott døde i København, men da Helvig overtog Boddum Bisgård, lod hun hans kiste flytte til Ydby, hvor ægteparret nu ligger begravet.

Oluf Thott (1676-1759).

Sønnen Oluf Thott (1676-1759) ejede den fra 1707-1732. Han var gift med Anne Christiansdatter Lindenov (1679-1760).

Major Henrik Lassens (1701-1732) enke, Christiane Dorothea von Rhedern (1702-1782) ejede den fra 1732-1739. Hun døde i Horsens.

Wentzel Frederik Lasson (1726-), som blev gift med Frederikke Marie von Heinen.

Kancellirådinde Anne Jensdatter Larsen ejede den fra 1739-1745.

Ernst Hjelm Andersen Hvid ejede den fra 1745-1746.

Kommerceråd (en titel han fik i 1750) Niels Andersen Sommer (1699-1786). Han døde i Todbøl og ejede Boddum Bisgård fra 1746-1789.  Han var gift med Anne Marie Frederiksdatter Schnell (1711-1786), som døde i Todbøl. Inden Niels Sommer købte Boddum Bisgård, havde han tjent sig en formue ved at være købmand i Thisted. Niels Sommer opførte en ny bygning af mursten og pommersk tømmer, mens han ejede Boddum Bisgård.

Frederik Christian Nielsen (1728-1729).

Anders Nielsen (1729-1768), som blev godsejer. Han ejede Todbøl i 1768, men allerede året efter døde han, og hans hans forældre overtog godset.

Anne Margrethe Nielsdatter (1733-1734).

Anne Margrete Nielsdatter (1735-), som mod faderens ønske blev gift med Jørgen Martinus Ring (-1790).

Marie Dortea Nielsdatter (1745-1746).

Kammerherre Peder Severin Fønss (1764-1824) ejede den fra 1789-1801. Han var gift med Nicoline Anne Marie Ring (1770-1858), som var barnebarn af den tidligere ejer, Niels Andersen Sommer.

Hans Hansen senior ejede den fra 1801-1804.

Lars Toft Kjærulf (1774-1850) ejede den fra 1804-1848 og boede her med sin kone Ane Pedersdatter Sø (1773-1839). De blev gift i 1810 i Boddum kirke. I 1834 er der skrevet at Lars Toft Kjærulf “er frasepareret sin kone”, men ved hendes død i 1839 står hun anført som værende hans kone. Lars Toft Kjærulf byggede også det nuværende stuehus i 1821 og på et tidspunkt ejede han også Koldbygård. Han døde i Thisted og er begravet der.  I Thisted havde han Margrethe Åbye (1797-) som husholderske. Hun var enke efter den tidligere møller i Boddum, Ammon Nicolaj Eding Heide (1787-1840).

Claus Gottlieb Kjærulf (1810-1861), som var født i Boddum og i 1833 giftede sig i Odby kirke med Johanne Olesdatter (1809-1888). Ægteskabet var barnløst og Claus og Johanne er begravet på Hvidbjerg kirkegård.

Peter Nicolai Kjærulf (1814-1877), som blev gift med Helene Christensdatter (1816-1875).

Poul Stokholm Breinholt (1825-1898) ejede den fra 1848-1884. Han var gift med Birgitte Gjøe Carstensen (1833-1889). Poul Breinholdt var en kendt studeopdrætter, studehandler og kvægeksportør, som også sendte kvæg med damper til England. Studene blev indladet i Thisted, Doverodde og Struer. Han var også sognerådsformand. Breinholdt solgte en del af Boddum Bisgårds jord og flyttede i 1884 til Esbjerg.

Mette Kirstine Breinholdt (1853-1910), som døde i Esbjerg.

Ane Elisabeth Breinholt (1854-).

Hansine Elisabeth Breinholt (1856-1871).

Christen Brandt Breinholdt (1857-1859).

Christian Brandt Breinholt (1859-1859).

Christen Breinholt (1863-), som blev gift med Ida Marie Henriette Jespersen (1865-) fra Odense.

Christian Brandt Breinholt (1864-), som blev gift med Maren Karine Holm (1872-) fra Norge.

Bang Vindfeldt Breinholt (1866-1906), som blev gift med Olga Valborg Lammers (1866-) fra Horsens.

Marie Othonia Breinholt (1868-), som blev gift med Anders Kløvborg (1856-) fra Esbjerg.

Karen Theodora Breinholt (1870-), som blev gift med dyrlæge i Esbjerg Hans Christensen (1867-) født i Nordslesvig .

Hansine Elisabeth Breinholt (1873-1891). Hun døde i Esbjerg.

N. Buch ejede den fra 1884-1893.

Poul Stokholm Breinholdt (1825-1898) købte Boddum Bisgård tilbage i 1893 og beholdt den til 1895.

Niels Laurits Bruhn (1870-1912), født på Dalagergaard, Sønder Borris sogn og var søn af gårdejer Ernst Peter Frederik Christian Bruhn og Birgitte Buch, ejede Boddum Bisgaard fra 1895-1912. Han flyttede til Boddum i 1895 fra Rydbjerggaard og boede her med konen Karen Elisabeth Frederiksen (1873-1961). De blev gift i Ydby kirke i 1903. Hun var født i Kirkegaarden, Ydby og var datter af gårdejer Anders Frederiksen og Andersine Nielsen. Han døde på Vejlefjord Sanatorium, Gammelby sogn, men er begravet på Ydby kirkegaard. Efter hans død beholdt enken gården indtil 1915. Enken flyttede til Bjerringbro og senere til Aarhus, hvor hun døde, men er begravet på Ydby kirgaard.

Jyllandsposten 1912-05-25

Esther Bruhn (1905-1992) var født i Boddum. Hun er begravet på Ydby kirkegaard.

Arne Bruhn (1906-1920) var født i Boddum. Han døde på Marselisborg sygehus, men er begravet på Ydby kirkegaard.

Agnes Bruhn (1909-1919) var født i Boddum. Hun døde på Viborg sygehus, men er begravet på Ydby kirkegaard.

Untitled-1

Jyllands Posten 1914

Georg August Heinrich Stender (1868-1917), født i Kettrup sogn. Han ejede den fra 1915-1917 og var gift med Vilhelmine Kathrine Cortsen (1875-). Stender var også på et tidspunkt ejer af Hundstrupgård.

Olaf August Cortsen Stender (1909-).

Carl Christian Sørensen (1875-1948) fra Sønderhå ejede gården fra 1917-1956.  Han blev  i 1918 gift med Janzy Fernanda Hansen (1892-1964) fra Hatting sogn. Carl og Janzy flyttede til Tilsted og boede ved deres død i villaen ”Vendila”. Han havde været lærer og arbejdet på Ødum, Testrup, Askov og Rysling højskoler.

Esther Kathrine Sørensen (1919-), som blev sygeplejerske og gift med præsten Laurids Kristian Stampe (1919-2008).

Agnes Betty Sørensen (1920-1991), som blev gift med forvalter Kristian Nielsen (1914-2004) fra Skals sogn.

Karen Margrethe Sørensen (1922-), som  blev exam. pharm. og gift med amtsstueassistent Knut Asbjørn Knudsen (1922-) fra Århus. Han var født i Holstebro. De blev gift i 1949 i Boddum kirke.

Janzy Fernanda Sørensen (1926-1975), som blev gift med Thorvald Christen Krogsgård Yde (1929-). Hun døde i Sennels. Han var bilforhandler af Volvo.

Grethe Sørensen (1929-).

003-627

Jens Krabbe (1899-1963), som var født i Heltborg og konen Marie Poulsen (1898-1985) ejede den fra 1956-1960. De blev gift i 1924 i Hvidbjerg. I 1918-1919 var han på Haslev landbrugsskole og købte på et tidspunkt Kirkegården i Ydby. Han havde også en ejendom i Langholdt, inden han overtog Boddum Bisgård. Marie havde være på Tommerup højskole i 1918. De blev gift i 1924 i Hvidbjerg og er begge begravet på Ydby kirkegård.

Kirstine Krabbe (1928-), som blev født i Ydby og i 1953 gift i Ydby kirke med gårdejer i Vestervig Harald Bach Nielsen (1920-). Deres børn var: Karen Marie Krabbe Nielsen (1954-), som blev gift med Poul Elbrønd (1952-); Henrik Bach Nielsen (1958-), som blev gift med Gitte Marie Jensen (1959-); Else Bach Nielsen (1960-) og Jens Peter Krabbe Nielsen (1963-).

Marius Krabbe (1930-2015), som var født i Ydby. Han blev gift i 1955 i Gettrup med Elna Willumsen Isachsen (1930-). De boede på “Bakgård” i Sindrup og flyttede derfra til Hans Bakgårdsvej, Ydby. Deres børn var; Jens Krabbe (1957-), som blev gift med Alis K.; Hanne Krabbe (1961-); Helle Krabbe (1963-) og Kirsten Krabbe (1968-).

Knud Krabbe (1934-), født i Ydby og gift i 1957 i Boddum med Dagmar Philipsen (1935-), født i Hvidbjerg på Mors. Deres børn var: Lisbeth Krabbe (1959-); Per Krabbe (1961-) og Dorthe Krabbe (1966-).

Marie Krabbe (1936-), født i Ydby og gift med Preben Riis (1933-2020).

Marie Poulsen og Jens Krabbe

Marie Poulsen og Jens Krabbe

  • Jens Krabbes svigersøn, Preben Riis (1933-2020). Han blev i 1960 viet i Boddum til Marie Krabbe (1936-). Begge er født i Ydby sogn. Marie fik præliminæreksamen i 1952, var på husholdningsskole i Vejle og opholdt sig derefteret år i England. Preben havde været på Haslev landbrugsskole og har ejet gården fra 1960.
    • Michael Riis (1963-), født i Boddum, blev planteavlskonsulent for Lanboforeningen og bor på Gudnæsvej sammen med Anne K. Ø. Eriksen.
    • Søren Krabbe Riis (1968-), født i Boddum.
    • Morten Krabbe Riis (1972-2005), født i Århus. 

1307-627

1993
Bonden på Boddum Bisgaard fylder 60 år.
På torsdag den 4. februar fylder proprietær Preben Riis, Boddum Bisgaard, 60 år.
Thylands Avis har i den anledning besøgt den gamle sædegård, der blandt sine 32 ejere siden 1343 har haft så prominente personer som kong Valdemar, der ejede gården i en periode fra 1367.
Den foreløbige sidste ejer i rækken er Preben Riis, der har ejet gården siden 1960.
At det blev Boddum Bisgaard, der kom til at danne base for Preben Riis, var noget af en tilfældighed – idet han i 1960 blev gift med Marie Krabbe, hvis far Jens Krabbe havde ejet gården siden 1955. Helt tilfældigt var det nu ikke, for Preben Riis havde arbejdet for sin kommende svigerfar i 5 år.
Preben Riis er født i Sindrup på ”Riisgaard” – en gård som han nu ejer og driver sammen med Boddum Bisgaard. Han har fået en solid landbrugsuddannelse – og har igennem årene på Boddum Bisgaard været planteavler – og dermed oplevet de meget skiftende betingelser for denne produktion.
Efteruddannelse.
– Jeg er af natur relativt optimistisk – og har omkring landbrugserhvervet vel ofte sagt, at ”det går jo nok”, men må idag erkende, at landbruget mangler økonomisk elastik. Det skal forstås på den måde, at erhvervets indtjening generelt er alt for dårlig. Tørken her i sommer burde ikke kunne ryste et helt erhverv. Men mange bliver nødt til at spænde livremmen ind – forstået på den måde, at der ikke bliver plads til de store investeringer. Samtidigt er kravet om dygtighed og effektivitet steget gennem de sidste år. I den forbindelse er jeg selv på efteruddannelse hvert år, hvilket bestemt er nødvendigt, siger Preben Riis videre.
Den nye tids ridefogeder.
Boddum Bisgaards meget spændende historie spænder meget vidt – fra dengang gården ejede det meste af Boddum og meget af Ydby, Hurup, Heltborg, Gettrup og Helligsø sogne, herunder Boddum, Ydby og Hurup kirker, til i dag, hvor gården er på ca. 75 ha. Ser man nærmere på de enkelte generationers livsbetingelser nævner Preben Riis ridefogederne, der i bogstavelig forstand herskede over hovbønderne. I den forbindelse var en tur på ”Træhesten” en hårdhændet afstraffelsesmåde, der blev anvendt helt op i sidste århundrede. Således beretter Preben Riis, at der ifølge historien har været en hovbonde, der er død under ”en ridetur på hesten”.
– Datidens ridefogeder findes heldigvis ikke mere, men mange føler nok, at de er blevet erstattet af den nye tids ridefogeder: Bankerne, konstaterer Preben Riis med et lunt glimt i øjet. I det hele taget afslører fødselaren, at der bag et beskedent væsen gemmer sig en person med en god portion humoristisk sans.
Preben Riis afslører også, at han ikke specielt har ønsket offentlige hverv.
– Min far havde med mange ting at gøre – måske også for mange. I den forbindelse var han medvirkende til, at jeg allerede tidligt besluttede mig for at koncentrere mig om mit landbrug.
Det er dog blevet til nogle år i Sparekassens bestyrelse og i Menighedsrådet.
I den forbindelse tror jeg ikke man skal sidde for længe i en bestyrelse, hvis man fortsat skal bibringe bestyrelsen nye initiativer og impulser, advarer han.
Livsglæde.
Marie og Preben Riis har tre børn, sønnerne Michael, Søren og Morten.
Michael er planteavlskonsulent hos Det Thylandske Landøkonomiske Selskab. Søren er stærkstrømstekniker og elinstallatør i Thisted mens den yngste søn Morten er i gang med en handelsuddannelse.
Spørgsmålet om generationsskifte bliver stillet – et spørgsmål som ikke umiddelbart er aktuel for Marie og Preben Riis, der fortsat glæder sig over livet på den gamle gård, hvor historien, naturen og Limfjorden er vigtige elementer i dagligdagen – og vel egentlig er grundlaget for parrets livsglæde.
På torsdag runder Preben Riis et skarpt hjørne, der skal fejres på Boddum Bisgaard i familiens skød.
1306-550

  • Preben Riis (1933-2020), Michael Riis (1963-) og Søren Krabbe Riis (1968-) overtog ejendommen i 2007.

Udgivet i Boddum Bisgaardvej | Kommentarer lukket til Boddum Bisgaardvej 2 – “Boddum Bisgaard”

Boddum Bisgaardvej 3

Boddum Bisgårdvej 3

“Baldersgård”.
Matrikelnummer 23c, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 23c, 33a i 1915.
Matrikelnummer 23b, 23c i 1950.
Matrikelnummer 23c i 2013.

Frederik Abrahamsen (1770-) og hans kone Mette Nielsdatter (1774-). Fra Boddum flytter de til Ydby

Christen Søndergaard Poulsen Sønderskov (1803-1844), født i Gettrup og hans kone Else Christensdatter (1800-1874), født i Boddum. De kom til Boddum i 1832 fra Søndbjerg.

Poul Christian Christensen Sønderskov (1828-1875). Han blev gift med Kjersten Michelsen (1830-) i 1855, hun var født i Tygstrup, Vestervig.

Ane Cathrine Christensdatter Sønderskov (1832-1871), som blev gift med Jens Nielsen Brogaard (1821-1878).

Morten Olesen Christensen Sønderskov (1836-1927), som blev gift med Maren Poulsen (1837-1876).

Enken, Else Christensdatter (1800-1874), som i 1944 giftede sig i Boddum kirke med Anders Larsen Helligkilde eller Harregaard (1810-1863), født i Hvidbjerg. Men ham lod hun sig separere fra i 1853.

Sønnen, Morten Olesen Christensen Sønderskov (1836-1927) og hans kone Maren Poulsen (1837-1876). Hun var fra Lyngs og datter af gårdmand Poul Pedersen. De blev gift i 1861 i Boddum kirke.

Else Kirstine Christensen Sønderskov (1863-1868).

Povline Kristensen Sønderskov  (1868-1951), som blev gift i 1901 i Boddum kirke med gårdmand og møller i Grurup Anders Jensen Møller (1853-1923) født i Hørdum. De boede i Visby og de er begge begravet på Visby kirkegård.

Poul Christensen Sønderskov (1875-1960), som blev gift med Petrine Karen Marie Madsen (1879-) født i Ydby.

Else Kirstine Christensen Sønderskov (1875-1877).

Sønnen, Poul Christensen Sønderskov (1875-1960) og hans kone Petrine Karen Marie Madsen (1879-1941). Hun var født i Ydby sogn, flyttede derfra til Boddum i 1901 og døde i Nykøbing. Poul Sønderskov havde gården indtil omkring 1929. Senere flyttede han til ”Østergård” i Nørre Nissum sogn, hvor sønnen Arne Richard boede.

Karen og Poul Sønderskov

Karen og Poul Sønderskov

70 år
Forhenværende gårdejer i ”Rolighed” ved Hørdum Poul Sønderskov, nu Boddum, fylder 70 år på tirsdag. Poul Sønderskov er født i Boddum, hvor forældrene havde et lille husmandsbrug. Sønderskovs mor døde, da han kun var 2 år gammel, og han og en søster var hjemme hos faderen til de var voksne. Da han var 20 år, solgtes ejendommen, og faderen købte et større landbrug, også i Boddum, som Sønderskov overtog efter sit giftermål i 1900. Senere købtes et stykke jord mere. Samtidig med, at han passede ejendommen, var han fragtkusk til og fra Hurup og Ydby stationer. Når han har kunnet udføre dette så godt, skyldes det også hans dygtige hustrus medvirken. Han havde den sorg at miste hende for 4 år siden. I 1929 solgtes ejendommen i Boddum, hvorefter de købte ”Rolighed” ved Hørdum. 3 år efter overtog sønnen, Anders Sønderskov, ”Rolighed”, hvorefter Poul Sønderskov fik kørsel og forhandling af mejeriprodukter i Hørdum og Koldby fra ”Nyhaab” i Hørdum, en gerning han udførte i 8 år. Han er afholdsmand og var formand for Boddum Afholdsforening i en lang årrække, foruden at han har haft forskellige andre hverv. Politisk er han en af de gode, gamle Venstremænd, der aldrig stillede større krav til andre end til sig selv. Af de fire børn bor en datter i Hassing, en søn i København og en i Aarhus, og endelig har den yngste søn ”Østergaard” i Nørre Nissum, og her vil man fejre faderens fødselsdag sammen med ham. Mange venner og bekendte vil sikkert på dagen huske den gamle hædersmand.

Dødsfald
Forhenværende landmand Poul Sønderskov, Nørre Nissum, er død, 85 år gammel. Poul Sønderskov stammede fra Boddum i Thy. Her drev han sammen med sin hustru i flere år en landejendom, indtil de i 1934 overdrog den til en søn. Ægteparret blev boende på ejendommen indtil 1943, da de flyttede til Nørre Nissum, hvor de fik ophold hos en søn, Arne Sønderskov, Østergaard. Afdøde, hvis hustru er død for flere år siden, efterlader sig foruden sønnen i Nørre Nissum en søn, der er ejendomsmægler i Holstebro, en søn der driver mælkeforretning i Odense, samt en dagger, der er gift og bor i Thisted. Sønnen, der overtog fødegården, er død for fem år siden.

Morten Kristian Sønderskov (1901-1961). Han var gift med Else Marie Sørensen Bach (1905-1993) fra Hovsør. Han døde på Bispebjerg og hun i Viborg.

Anders Kristian Sønderskov (1903-1939), som blev gårdejer i Hørdum og gift med Ruth Vinter Hansen (1910-2002). Anders Kristian ligger begravet på Boddum kirkegård.

Kresten Poulsen Sønderskov (1906-).

Maren Sønderskov (1907-), som blev gift med landmand Jørgen Kristian Kristensen (1905-) fra Hassing.

Kathrine Sønderskov (1912-1913).

Arne Richard Sønderskov (1915-1991), som blev gift med Karen Holmgaard (1914-1997) fra Dover. De havde “Østergård” i Nørre Nissum og er begge begravet på Nørre Nissum kirkegård.

Margrethe Møller (1892-1965), født i Snedsted og Kirstine Kjærgaard (1892-1974) ejede gården fra 1929 til 1948. Kirstine var født i Boddum, blev sygeplejerske og giftede sig med gårdejer Anders Martin  Andersen (1882-1929) fra Nors. Margrethe døde i Ydby, men de er begge begravet i Boddum.

Den adopterede pige, Astrid (1936-2007). Hun var født Jensen, men fik i 1939 adoptivmødrenes navne, så hun kom til at hedde Astrid Møller Andersen. Hun blev gift med Rett Zabriskie. Astrid var født i Odder sogn og hendes mor var damefrisør Karen Kirstine Adolphine Jensen.

Margrethe Møller, Kirstine Kjærgård og Astrid, 1937

Margrethe Møller, Kirstine Kjærgaard og Astrid, 1937

Harald Dusenius Jepsen (1909-1999) og konen Mary Nielsen (1917-2007), som var en Brandsholm. Harald Jepsen fik skøde på gården i 1948.

Preben Bransholm Jepsen (1941-).

Henri Jepsen (1948-).

Sønnen Henri Jepsen (1948-).

Christian Ejnar Nielsen (1963-) og Lene Carlsson overtog ejendommen i 2010. Han er født i Helligsø eller Heltborg som søn af Kaj Emil Nielsen (1931-) og Inga Pedersen (1933-). De har bygget nyt hus på stedet.

Udgivet i Boddum Bisgaardvej | Kommentarer lukket til Boddum Bisgaardvej 3

Boddum Bisgaardvej 4

Boddum Bisgårdvej 4

Matrikelnummer 36a, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 36a i 1915.
Matrikelnummer 36a i 1950.
Matrikelnummer 36a i 2013 (36a, 36c).

Niels Svendsen Møller.

Peder Møller.

Christen Nielsen Møller.

Poul Laursen Møller.

Jacob Erichsen “Ladefoged” (1731-) og hans kone Inger Christensdatter (1752-1826).

Kirsten Jacobsdatter (1784-1858), som blev gift med enkemanden, Willads Christian Olesen “Høeled” (1786-1850). Han var født i Ydby. De er begge begravet i Boddum.

Karen Jacobsdatter (1786-).

Christen Jacobsen (1788-1873-), som blev gift med Karen Christensdatter (1777-1867).

Erich Jacobsen (1795-).

Niels Jacobsen (1797-).

Sønnen Christen Jacobsen (1788-1873) og hans kone Karen Christensdatter (1777-1867). De blev gift i Boddum kirke i 1812. Han var søn af husmand Jacob Erichsen i Boddum, født samme sted og hun var datter af Christen Øland, født i Bejstrup sogn.

Anders Christensen (1815-1897), som blev skoflikker og er begravet i Hvidbjerg.

Christen Christensen (1818-1879), som blev murermester og gift med Mette Marie Andersdatter (1812-1879). Han er begravet i Villerslev.

Niels Christensen “Jacobsen” (1821-1905), som blev gift i 1855 i Boddum kirke med Karen Olesdatter (1826-1867).

Ane Cathrine Christensdatter (1824-1898), som blev skrædderske og gift med Niels Christian Christensen i Hvidbjerg. Han var invalid.

Christen Larsen Hove (1806-1887) og hans kone, Karen Marie Andersdatter Grave (1814-1895). De boede her før 1857, men det år tegnede de forsikring på stuehuset, samt stald og lade, der alle vender øst-vest.

Maren Christensen Hove (1843-1922), som blev gift med Jens Christensen Thomsen (1832-1917).

Kristen Nielsen ”Aggerholm” (1851-1919), født i Hjardemål sogn og hans kone Ane Lisbeth Pedersen (1860-1933). Han kom fra Øster Vandet, flyttede til Boddum i 1876 og giftede sig med Ane Lisbeth i 1882. De boede her til 1888, hvor han overtog Boddum Mølle ved et mageskifteskøde.

Else Marie Nielsen (1883-1948), som blev gift med murer i Hurup Otto Jensen (1881-1966). Han blev senere gårdejer på Thyholm, og de er begge begravet i Hvidbjerg.

Peder Christian Nielsen (1885-1935), som blev gift med Johanne Kirstine Jensen (1887-1968).

Niels Kristian Nielsen (1892-).

Ane Kathrine Nielsen (1886-), som giftede sig med gårdejer Christian Nielsen Rokkjær i Agerfeldt.

Kirstine Nielsen (1889-1968), som blev gift med gårdmand Jens Søe (1875-1942).

Niels Kristian Nielsen (1892-).

Hanne Kirstine Nielsen (1896-), som blev gift med gårdejer Villads Villadsen (1882-) fra Nørre Omme sogn.

Emma Margrete Nielsen (1899-1955), som blev gift med boelsmand Jens Kristian Fomsgaard (1898-1952) fra Hvidbjerg sogn, hvor de også ligger begravet.

Sidsel Marie Nielsen (1905-1979), som blev gift med tømmersvend i Hvidbjerg Alfred Emil Fomsgaard (1905-1980).

Svend Kristian Pedersen (1835-1917). Han var fra Bjergby på Mors og boede her med sin kone, Sara Kirstine Kristensdatter (1823-1898), født i Vestervig sogn.

Anders Christensen Grave (1867-1920) overtog ejendommen i 1897.

Lars eller Laust Hove Nielsen (1841-1916) ejede ejendommen i perioden fra 1900-1917. Han og konen, Maren Madsen (1842-1917), som var født i Visby, havde tidligere boet Fuglebækvej 10. De blev gift i 1866, og samme år flyttede hun til Boddum fra Visby.

Maren Hove Nielsen (1868-1924). Hun blev gift med Mads Kristiansen, gårdejer i Pallisgård i Ullerup.

Niels Hove Nielsen (1872-1955), som blev gift med Stine Helligsø (1877-1954).

Ane Marie Nielsen (1874-1937), som blev gift med Laurids Ebbesen (1874-1947). Hun ligger begravet i Barslund, Sønder Hygum sogn.

Kirsten Hove Nielsen (1878-).

Kirsten Hove Nielsen (1879-1923). Hun døde ugift.

Niels Peter Christensen (1885-1965), også kaldet ”Peter Post”, for han var landpost – men han var også murer. Han var født i Ydby og giftede sig med Kristiane Christensen (1889-1976). De stod som ejere af ejendommen fra 1917-1978. Han var post i Dover.

Niels Nielsen Christensen (1912-1993), som var fiskehandler i Ydby. Han blev gift i 1941 i Ydby kirke med Anna Luxhøj Sloth (1914-) og de fik 2 børn, Kirsten og Herman Luxhøj (1949-).

Jens Christian Christensen (1913-), som blev gift i 1941 i Ydby kirke med Dagmar Ernst (1919-). Blandt deres børn er Egon Ernst Christensen (1941-), Grethe Ernst Christensen (1945-) og Kamma Ernst Christensen (1950-).

Sidsel Marie Christensen (1916-), som blev gift i 1937 i Boddum kirke med  gårdejer Jacob Bjerre Jacobsen (1902-) fra Hjerm. Blandt deres børn er Anne Grethe Bjerre Jacobsen (1944-).

Carl Johan Christensen (1917-1992), som blev gift i Lyngs kirke i 1942 med Lilly Theodora Frost (1918-1994). De ligger begge begravet på Hurup kirkegård. Carl Johan arbejdede ved banen i Hurup. Blandt deres børn var Freddy Frost (1944-), Kuno Frost (1958-) og Kim Frost, som blev gift med fodplejer, Bente E. S.

Børge Richardt Christensen (1920-1996), som blev gift med Inga H. (1914-1976). De boede i Heltborg og er begravet på Heltborg kirkegård.

Mette Johanne Christensen (1922-2005), som blev gift med arbejdsmand, Evan Emanuel Nielsen (1913-2002) fra Hurup. De boede en overgang på Fuglebækvej.

Knud Tage Christensen (1923-2009), som blev gift i Tødsø kirke i 1944 med Anna Hansen (1924-1988). Deres børn: Jonna Christensen (1944-), Klaus Peter Christensen (1945-), Conny Christensen (1947-), Hanne Lis Christensen (1950-), Helge Christensen (1953-), Kåre Bo Christensen (1957-) og Bruno Christensen (1959-). De boede i Hurup og er begge begravet der.

Vita Elisabeth Christensen (1925-2008), som blev gift med landarbejder Thorvald Jensen (1919-) fra Visby.

Poul Henning Christensen (1927-). Han blev portør.

Jens Jørgen Christensen (1929-), som fulgte i faderens fodspor og blev landpost i Ydby. Han giftede sig i 1952 i Ydby kirke med Else Kirstine Luxhøj Sloth (1926-2001). Blandt deres børn er Søren Christensen (1954-) og Birthe Kristiane Christensen (1956-).

Willy Preben Christensen (1934-), som blev slagtersvend og giftede sig med Gerda Emilie Kristensen (1931-). Inden han blev gift, blev han far til Niels Christian Christensen (1954-), hvis mor var Grete Tove Sørensen (1936-).

Dødsfald.
Pensioneret postbud Niels Peter Christensen, Boddum, er død, 80 år gammel.
Niels P. Christensen stammede fra Ydby og uddannede sig i sin ungdom indenfor murerfaget. Efter at have arbejdet ved dette håndværk et par år søgte Niels Christensen ansættelse ved postvæsenet og gik et par år post i Boddum. Senere fik han Doverruten, og denne passede han i ca. 30 år, indtil han trak sig tilbage.
Han kunne imidlertid ikke finde sig i at være uvirksom, og nogle år senere genoptog han sin ungdoms håndværk. Han foretog mindre reparationsarbejder for folk på egnen og var med til at opføre et par beboelseshuse, inden han for to år siden holdt helt op med at arbejde.
Niels Christensen efterlader foruden sin hustru 11 børn, hvoraf de ni er bosat i Thy.


4633-550

Jørgen Lützhöft (-1985) havde skøde på ejendommen fra cirka 1978-1985. Han boede her sammen med Hanne Borre Andersen (1953-), men omkom på tragisk vis i en mejetærskers korntank.

Hanne Borre Andersen (1953-), født i Grurup, overtog ejendommen i 1985. Hun er lærer i Thisted og bor her med statsautoriseret revisor, Jens Peter Dahl Jensen.

Jakob Dahl.

Anders Dahl.

Udgivet i Boddum Bisgaardvej | Kommentarer lukket til Boddum Bisgaardvej 4

Boddum Bisgaardvej 5 – “Boddumgaard”

Boddum Bisgårdvej 5

”Boddumgård”.
Matrikelnummer 27a, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 27, 50, 41c i 1915.
Matrikelnummer 27a, 41c, 50 i 1950.
Matrikelnummer 27a i 2013 (27a, 27e).

Mere om: Boddumgaards tidligere historie

Niels Thomsen (1740-1793) og hans kone Maren Nielsdatter (1744-1807).

Niels Nielsen (1787-).

Enken Maren Nielsdatter (1744-1807), som giftede sig med Peder Michelsen (1750-1824).

Christen Pedersen Søe (1768-1844), født i Thisted sogn og hans kone, Johanne Axelsdatter Nibe (1771-1834).

Ane Christensdatter Søe (1795-), som blev gift med Christen Pedersen Sahl (1795-1867).

Peder Christensen Søe (1800-1823).

Karen Christensdatter Søe (1802-).

Hedevig Christensdatter Søe (1805-1895), som giftede sig med Lars Jensen Bach (1800-). Hun var født i Boddum og blev begravet i Ydby.

Anders Christensen Søe (1807-1851), som blev gift med Kirsten Pedersdatter (1810-) fra Hvidbjerg, Thyholm.

Jens Christensen Søe (1814-1888).

Sønnen Jens Christensen Søe (1814-1888) og Mette Olesdatter (1803-1869). Hun var fra Barslev på Thyholm og datter af Ole Christensen.

Johanne Jensdatter Søe (1838-1907), som i 1861 blev gift i Boddum kirke med Clemmen Jensen (1840-1888). De var begge født i Boddum, hvor de også døde.

Karen Jensen Søe (1841-1895), som blev gift med Lars Christian Jensen (1833-1907) fra Hvidbjerg. De er begge begravet i Hvidbjerg. Deres børn var: Kristian Jensen (1963-), som blev gift med Kirstine; Johanne Kathrine Jensen (1965-1949), som blev gift med Kristen Jensen Mogensen (1853-1923); Jens Peter Jensen (1867-1934), som blev gift med Ane Mariane Jensen (1865-).

Christen Jensen Søe (1844-1920), som blev gift med Karen Andersdatter Skinhøj (1845-1925).

Ane Jensen Søe (1847-1922), som blev gift med Peder Damsgaard (1839-1914). Han var født i Heltborg og var veteran fra krigen i 1864. De er begge begravet i Hvidbjerg.

Sønnen Christen Jensen Søe (1844-1920) boede her med konen, Karen Andersen Skinhøj (1845-1925). De blev gift i 1869 i Boddum kirke. Hun var datter af Anders Christensen Skinhøj (1817-1849).

Mette Jensen Søe (1870-1917), som i 1896 blev gift i Boddum kirke med Christen Helligsø (1869-1942). De havde en gård i Lyngs, men er begge begravet på Boddum kirkegård. Inden de flyttede til Lyngs boede de Doveroddevej 23.

Jens Søe (1875-1942), som blev gift med Kirstine Nielsen Aggerholm (1889-1968).

Plejesønnen, Edvard Krabbe (1888-) ifølge folketællingen 1901. Edvard rejste i 1909 til USA, hvor han kaldte sig Edward Crabbe.

Sønnen, Jens Søe (1875-1942), som var gårdejer, forfatter, foredragsholder og sognerådsformand. Efter ophold på Frederiksborg Højskole og ophold på en landbrugsskole rejste han til Irene, South Dakota, USA i 1903 med skibet Celtic fra Liverpool og han havde følgeskab af en anden boddumbo nemlig Christian Kristensen Dam (1884-), men Jens Søe vendte hjem til Danmark og giftede sig i 1912 i Boddum kirke med Kirstine Nielsen Aggerholm (1889-1968), som tjente hos ham. Kirstine solgte gården i 1943, flyttede til Hurup og boede i et hus på Parcelvej 5. I 1967 flyttede Kirstine på ”De gamles hjem” i Hurup og boede der til sin død i 1968.

Karen Søe (1913-2011). Hun blev uddannet som eksamineret husholdningslærer i København og giftede sig i 1951 med Søren Hansen (1919-1981), som var håndskomager og stammede fra Langeland. De fik en datter Kirsten Søe Hansen. Mere om Karen Søe.

166-550

Karen Søe

Anne Elisabeth Søe (1917-2010), kaldet Lis. Hun blev uddannet som lærer og arbejdede flere steder i Jylland. Hun var ugift og boede i Århus fra 1970 til sin død. Mere om Anne Elisabeth Søe.

162-550

Lis Søe

Sølvbrylluppet i Boddum.
Sølvbryllupsdagen i går kom naturligvis ikke til at gå upåagtet hen for gårdejer Jens Søe og hustru i Boddum. Dagen igennem strømmede telegrammer, blomster og gaver ind i hjemmet fra nær og fjern, og gratulanternes flok var stor.
Sølvbrudeparret vågnede op til blomstersmykkede stuer, i dagens løb kom mange flere til, og rundt om i Boddum vajede flagene.
Fra adskillige af Hurupkredsens Venstreforeninger var der smukke gaver, fra familie, gode venner og naboer var der endnu flere, og hertil kom en imponerende stabel lykønskningstelegrammer og et pragtfuldt blomsterflor.
Fra Venstre i Hurupkredsen mødte en deputation med formanden, amtsrådsmedlem Anders Gadegaard, i spidsen for at sige tak for en god indsats i Venstres tjeneste, fra en række af Venstres vælgerforeninger kom der en meget smuk sølvopsats, fra Venstre i Hvidbjerg-Lyngs en sølvbeslået spadsererstok, fra beboerne i Boddum var der til sølvbrudeparret i fællesskab et par magelige, polstrede lænestole og til sølvbrudgommen en ny langpibe, der kunne holde til mange politiske møder og filosofiske debatter i de kommende år. Også Søndbjerg-Odby Venstreforening sendte en ny langpibe, og der var mange andre smukke ting.
Om aftenen afholdtes der i hjemmet en festlighed, hvortil var samlet familie, gode venner og naboer.
Sølvbrudeparret blev hyldet i en lang række taler, der blev bl.a. talt af lærer E. Foged, Boddum, Anders Sønderskov, Hørdum, Jens Hove, Niels Hove og Anders Chr. Andersen, Boddum, indtil Jens Søe takkede på sin hustrus og egne vegne for den overvældende opmærksomhed, der var vist.

0478-550

Gårdejer Jens Søe i Boddum er død.
Manden, hvis digte på thybomål havde gjort ham kendt over det ganske land.
Gårdejer Jens Søe, Boddum, døde i aftes efter kun få dages sygdom, knap 67 år gammel.
Budskabet om Jens Søes pludselige død vil blive modtaget med vemod i de mange kredse i Thy, hvor man havde lært ham at kende. Den før så stoute og ranke mand var i de sidste år blevet slemt mærket af sygdom, der nu til sidst havde medført en mindre lammelse.
En af de sidste glæder, han fik, var, da Thyboforeningen i København sendte bud efter ham i sommer til en oplæsningsaften i hovedstaden. Han glædede sig meget over denne rejse, der havde været en oplevelse for ham, ligesom den var det for de hundrede af Thyboer i hovedstaden, der fik lov til at glæde sig over hans digtes vid og spillende lune.
En begavet bonde.
Jens Søe var af en høj og mangesidig begavelse, og der er vel ingen Thyboer, der har vundet en vennekreds og popularitet så stor som han, thi vennesæl og tjenstvillig som få var han. Han var født i Boddum i en gammel slægtsgård, der i adskillige generationer har været i familien Søes eje. Som ung mand kom han på højskole, aftjente sin værnepligt ved garden og rejste derefter til Amerika for at ”se sig lidt om”, som han gerne udtrykte sig. Efter 3 års forløb kom han tilbage til Danmark og overtog fædrenegården i Boddum.
På egnen lagde man snart mærke til Jens Søe. Han havde en storartet evne i en forsamling til at finde det forløsende ord, som kunne forene forskellige anskuelser, og i årenens løb blev hans evner udnyttet på mange områder. Han var i en årrække sognerådsformand i Boddum-Ydby og i nogle år formand for Venstre i Hurupkredsen, som har meget at sige ham tak for. Jens Søe var levende politisk interesseret, og lige til de sidste år, hvor sygdommen svækkede ham, var han en ivrig og interesseret deltager i Venstres møder og organisationssammenkomster, hvor man tit og mange gange høstede gavn af hans kloge, velovervejede ord. Han deltog også gerne i diskussioner på politiske møder, hvor han snærtede modstanderne med sit vid og lune, men aldrig på nogen ufin eller personlig måde. Det lå fjernt fra denne vennesæle og godmodige mand.
Digtene i Thybomål gjorde ham landskendt.
Udadtil er Jens Søe vel blevet mest kendt for sine digte i Thybomål. I løbet af den sidste snes år har han skabt et væld af kostelige digte – sprudlende af lune og humør. Det var dels gamle sagn og overleveringer fra hans kære hjemsogn Boddum, han satte på vers, dels politik eller samfundsforhold, men det var et fælles træk for hele hans kunstneriske produktion, thi således må det være berettiget at kalde den, at bondelune og vid gennemsyrede alt. Det er efterhånden mange Thyboer, som har haft glæde af at høre Jens Søe læse sine digte op, thi også som oplæser var han en mester. Flere gange har han jo haft lejlighed til at optræde i radioen, og han modtog mange gange breve fra folk, der takkede ham for disse oplæsningsaftener. Det var ham en stor glæde, da den kendte versemager ærbødigst skrev til ham og i venlige ord hyldede kollegaen fra det fjerne Thy.
Kunne alle sine digte udenad, og mange af dem er ikke skrevet ned.
Jens Søe havde kun skrevet få af sine mange digte ned. Han havde en enestående hukommelse og kunne gengive sine digte på stående fod uden nogen sinde at snuble over en linie. I årenes løb har han modtaget talrige opfordringer til at nedskrive sine Thybodigte og dermed sikre dem for efterverdenen, men det er uvist, om disse digte nu eksisterer mere. Beklageligt vil det være, om de er gået tabt.
En usædvanlig god hukommelse var et særkende for Jens Søes mangesidige begavelse. Når han en gang havde hørt eller læst om en ting, kunne han huske enkelthederne med den største nøjagtighed. I Boddum kendte han hver eneste slægt og hvert et vej- eller markskel, og når Jens Søe havde afsagt sin mening, stod den ved magt, så stor var hans autoritet i fødesognet, hvor meddelelesen om hans død naturligvis blev modtaget med størst vemod.
Jens Søe efterlader sig hustru og to døtre.

0480.-627

Jens Søes jordefærd.
Mange smukke mindeord over Thylands digter og gode søn, der gjorde sin landsbys navn kendt landet over.
Flagene vajede på halv stang overalt på Boddumland i går eftermiddag, da gårdejer Jens Søe stedtes til hvile under overvældende stor og hjertelig deltagelse. Hvor afholdt og populær, Jens Søe har været i sit fødesogn, fik man bevis for – ikke alene ved den store deltagelse – men også gennem de smukke mindeord, der lød ved hans båre.
Følget samledes til kaffebord i forsamlingshuset og drog derefter til Jens Søes gamle slægtsgård, hvor en højtidelighed fandt sted på gårdspladsen.
Han bar sin bys navn med ære.
Lærer Foged, Boddum, talte først. Vi har, udtalte han, i de senere år kunnet mærke, at Jens Søe beskæftigede sig med den tanke, at livet her kun var en liden stund. Hans digte var vel ikke af direkte religiøs art, men hvilede alligevel i en dyb religiøs tankegang. Man kunne i højtidsstunderne i kirken se på ham, at han tænkte alvorligt over det, der blev talt og sunget, og det samme afspejlede sig, når man talte nærmere med ham. Han var selv klar over, at det gik tilbage med de fysiske kræfter.
Der er to ting, jeg gerne vil mindes Jens Søe for, og det ene er hans danskhed. Få havde vel så stor en kærlighed til sprog og folkets minder som han. Han gik altid med tanker om sit sprog og sit folk, og derfor levede han også et rigt åndeligt liv – rigere, end det bliver de fleste tildelt.
Det andet, jeg vil nævne, er hans ærlighed. Han var bundærlig i al sin færd, sagde sin mening lige ud, og man kunne have tillid til ham.
Selv om Jens Søe nu er gået bort, er hans ånd og tankegang tilbage i Boddum. Han har båret sin bys navn med ære som en mand, vi kunne ønske os mange flere af. Med sine digte bar han Boddums navn udover landet. Det fattige jydske sprog, der savner bestemte grammatialske regler, er ikke let at forme på vers, men Jens Søe var en mester deri, og han spillde på alle strenge, så han gennem sin kærlighed til sproget og sit øre derfor fik sagt os mere, end der kan siges på det fineste rigsdanske. Jens Søe er død, men hans minde vil leve.
En lykkelig mand, der fandt sit ståsted.
Jens Søes mangeårige ven, Anders Chr. Andersen, Boddum, citerede et gammelt digt, der sluttede med ordene: ”at vinde sig selv, er det største”. Hermed må det forstås at vinde et ståsted i livet. I Gudsforholdet er der vel ingen, som kendte Jens Søe bedre end jeg. Vi har som unge mennesker talt om åndelige ting sammen, og jeg ved, at Jens var en lykkelig mand. Han fandt i sin pure ungdom ind til sin dåbspagt. Udsyn havde han og en forstand, der var bedre end de flestes, men det kneb mere for ham at finde et ståsted i livet. Da han kom hjem fra Amerika, sagde han til mig: “Nu vil jeg være en Boddumbo”, og han blev en god bonde i Boddum, en lykkelig mand. Han var god at hente råd hos, og det var både i åndeligt og timeligt henseende, at han blev en lykkelig mand. Sin hustru fandt han mellem sine egne, og han elskede sit hjem og sine børn. At vinde en verden i livets strid higede han aldrig efter. Hans verden var her, og han elskede sin by og dens mennesker. A. C. Andersen sluttede med en stærkt bevæget personlig afsked med bardoms- og ungdomsvennen.
Sognerådsformanden N. Chr. Pedersen, Sindrup, udtalte, at han gennem mange års samarbjede med Jens Søe havde lært ham at kende som en reel mand. Vi var ikke enige i kirkelige eller politiske spørgsmål, men Jens Søe ville altid det bedste, og jeg vil bevare mindet om ham. Æret være hans minde!
En tak fra Venstre i Hurupkredsesn.
Formand for Venstre i Hurupkredsen, gårdejer Jens Hove, Boddum, mindedes Jens Søe som den typiske bonde, der stod inde for bondens bedste egenskaber, som han altid holdt i ære. Han var bonde i ordets bedste betydning – en modstander af al storhed hos bønder, og når han traf den, kunne han ramme med sit lune. Han havde kærlighed til hjemstavnen, en følelse, han mange gange gav udtryk for i sine digte, som når han f.eks. skrev:
Men hvor vi så færdes på hav eller land,
vil vi altid mindes en smal strimmel land.
I suel, der flimrer, og blæst, der goer
over Thylands bakker som i tusinde oer.
Han var en frihedsmand i al sin færd. Frihed stod for ham som menneskelivets største værdi, og han bekendte sig til friheden politisk og nationalt. Som formand for Venstre i Hurupkredsen vil jeg gerne bringe ham en tak for det arbjede, han har gjort for Venstres ideer. Når Jens Søe havde sagt sin mening, så blev det ofte sådan – så stor var hans autoritet. Han elskede sit land lidenskabeligt, og jeg kunne have ønsket for Jens Søe, at han havde fået lov til at opleve Danmark frit og selvstændigt påny.
Jens Hove sluttede med en personlig tak for venskab gennem årene.
Pastor Knudsens tale.
Båren førtes derefter i den milde efterårsdag gennem Boddum til kirken. Følget var så stort, at det næppe kunne rummes inden for kirkens mure, og et overvældende stort antal kranse forskønnede rummet med høstens gyldne farver.
Blandt de mange kranse var der signerede fra Venstre i Hurupkredsen, Hurup sogns Venstrevælgerforening, Hvidbjerg-Ørum-Lodbjerg Venstrevælgerforening, Harring-Stagstrup Venstrevælgerforening og Thisted Amts Tidende.
Efter salmen ”Dybt hælder året i sin gang” talte pastor R. Knudsen udfra Johs. Døbers ord: ”Midt iblandt jer står den, I ikke kender, og hvis skotvinge jeg ikke er værdig at løse”. Johannes Døber var på det tidspunkt kendt i hele Israel. Folket så hen til ham som Messias, men Johannes svarede dem med sine beskedne ord. Han var et brændende lys for sit folk, men så umådelig beskeden.
Et af de største træk hos store mennesker er beskedenhed. Over for Gud bliver de små og ydmyge, og derfor kan Gud også bruge dem i sin tjeneste.
Jeg har valgt dette ord ved Jens Søes båre, fordi jeg tror, at han kunne have valgt det samme. Han ville gerne være med til at ophøje Gud.
Pastor Knudsen talte derefter om mennesket Jens Søe. Han mindede om, hvor festligt det var at være i stue med ham, når han fortalte om Boddums sagn og historie eller foredrog sine digte – hvordan han skabte fest og glæde om sig og med sin kærlighed til sin by og dens befolkning gerne ville gøre det. Pastor Knudsen sluttede med nogle ord om det gode hjem, som Jens Søe havde skabt for sine kære, og læste tilsidst ved hans båre et brudstykke af det digt, han skrev til sin hustru ved sølvbryllup’et for få år siden, og hvori han sagde hende tak for hjemmet.
Ved graven takkede A. C. Andersen på familiens vegne for deltagelsen, og Hans Bakgaard, Ydby, mindedes sluttelig Jens Søe som Thylands digter og takkede familien for gæstfrihed og skønne timer gennem årene.


0486-550

Kirstine og Jens Søe og døtrene Anne Elisabeth og Karen.

Kirstine og Jens Søe og døtrene Anne Elisabeth og Karen.

Mere om Jens Søe

Magne Hove (1905-1972), også kaldet “Magne Søe”, boede her med sin kone Signe Marie Christensen (1911-2000). De blev gift i 1931 i Ydby. Han overtog gården i 1943 og havde den indtil 1967. Han havde været på Uldum Højskole 1927-1928. De er begge begravet i Ydby.

Hilda Hove (1933-), som blev lærer og gift i 1956 i Boddum med lærer Hans Jørgen Christensen (1934-), født i Jerslev sogn. De har to børn: Palle Hove Christensen (1959-) og Henrik Hove Christensen (1965-).

Jytte Hove (1938-), som blev sygeplejerske og gift i 1960 med tømrer Harald Kristiensen (1930-), søn af Magnus Ole Kristensen (1900-1985) Fugløvej 6. De har 2 børn: Lars Hove Kristensen (1961-) og Peter Hove Kristensen (1964-).

Lejf Hove (1945-1971), som blev gift med Grethe Nielsen (1943-).

Sønnen, Lejf Hove (1945-1971) overtog ejendommen i 1967 og havde den til sin død i 1971. Han blev gift i 1967 i Ydby med Grethe Nielsen (1943-).

Tina Hove (1970-), født i Boddum.

190-627

Boddumgaard

 

Regnskabskonsulent Poul Jørgensen (1931-) og hans kone, Anne Dora Vestergaard (1931-) købte gården i 1971.

Ove Christensen og Ingrid H. købte gården i 1995 og solgte den i 2012.

John Heinrich Madsen.

Randi Ena Christensen Bech Hald overtog ejendommen i 2013.

Udgivet i Boddum Bisgaardvej | Kommentarer lukket til Boddum Bisgaardvej 5 – “Boddumgaard”

Nedrevet hus – “Smedjen”

Ved dammen et nu nedrevet hus. Det var langt og gult og havde stråtag. Stedet blev kaldt “Smedjen” og selve smedjen var vist et kampestenshus med stråtag. Den blev nedrevet omkring 1926-28.

Matrikelnummer 23b, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 23b i 1915.

Mads Olesen (1775-1847), født i Hvibjerg v. Å. Han var indsidder og tømmermand og var gift med Maren Jensdatter (1783-1847).

Inger Madsdatter (1816-), som blev gift med Anders Christian Pedersen (1814-) fra Ydby.

Ane Madsdatter (1819-), som blev gift med Niels Lauridsen (1816-) fra Ydby.

Jens Madsen (1821-), som blev gift med Mariane Mikkelsdatter (1828-) fra Lyngs

Sønnen Jens Madsen (1821-) og hans kone Mariane Mikkelsdatter (1828-). Hun var fra Lyngs. Han var indesidder og snedker. I 1860 flyttede familien til Vestervig.

Maren Madsen (1859-).

Lars Madsen Leed (1815-1884).

Mads Andersen Jepsen (1857-1939), som var søn af Anders Jepsen og gift i 1879 med Maren Kristine Kristensen (1853-1916), født i Dover. Hun flyttede til Boddum i 1879.

Christen Andersen (1880-1958), som var født i Ydby, men døbt i Boddum. I Kjærum kirke blev han i 1905 gift med Karen Marie Kristine Andersen (1885-1976). Han blev mejerist, kontorist og direktør. De er begge begravet i Herning.

Maren Andersen (1884-1884).

Maren Andersen (1885-), som blev gift med en husmand i Starup sogn, Henrik Højer. De blev gift i Boddum kirke i 1911.

Lars Andersen (1886-), som blev husmand og gift i 1912 i Ydby kirke med Margrethe Marie Andersen (1882-) fra Borup.

Ane Marie Andersen (1887-1956), som blev gift med husmand Søren Petersen ”Skærbæk” (1881-1951) i Søndbjerg. De er begge begravet i Søndbjerg.

Anders Jepsen Andersen (1891-).

Peder Nielsen Andersen (1892-1968), som blev gift med Thora Poulsen (1894-1946) i 1917 i Boddum kirke. Hun var født i Solbjerg sogn på Mors og var husbestyrerinde i Boddum, da hun blev gift.

Sønnen, Lars Andersen Jepsen – mon ikke det er Mads og Marens søn, Lars Andersen (1886-)? Han boede her med konen Margrethe Marie Andersen (1883-). Han havde ejendommen i 1919-1920.

Emilie Marie Andersen (1919-).

Hans “Knak”.

Ludvig Andersen Skovsted (1894-), født i Bedsted, boede her med sin kone Ellen Kathrine Larsen (1895-), som var født i Lyngs.

Kristian Marinus Skovsted (1919-), født i Veksø.

Sidsel Marie Skovsted (1920-), født i Grurup.

Dorthe Odgaard, som er identisk med Dorthe Nielsen (1841-1925). Hun blev enke i 1911. Hendes mand var Peder Christensen Odgaard (1837-1911).

Ane Lisbeth Aggerholm, som er identisk med Ane Lisbeth Pedersen (1860-1931). Hun blev enke i 1919 efter Kristen Nielsen Aggerholm (1851-1919).

Udgivet i Boddum Bisgaardvej | Kommentarer lukket til Nedrevet hus – “Smedjen”

Boddum Bisgaardvej 6

Boddum Bisgårdvej 6

Matrikelnummer 35a, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 35a, 39c i 1915.
Matrikelnummer 35a, 39c i 1950.
Matrikelnummer 35a i 2013 (2m, 20b, 35a, 35i).

Peder Pedersen Fink (1746-1825) og hans kone Maren Andersdatter (1719-1796).

Enkemanden Peder Pedersen Fink (1746-1825), som blev gift i Boddum kirke i 1799 med Kirstine Thomasdatter (1760-1817) fra Dover.

Maren Pedersdatter (1797-1863), som blev gift med Anders Jensen Fink (1795-1872).

Ane Pedersdatter (1800-1825).

Datteren Maren Pedersdatter (1797-1863). Hun giftede sig med Anders Jensen Fink(1795-1872) fra Hvidbjerg sogn. Han var husmand og tømmermand.

Peder Andersen (1824-).

Inger Marie Andersdatter (1826-).

Jens Andersen Fink (1830-1893), som blev murer og gift med Else Kirstine Christensen. (1832-1904).

Christen Andersen Fink (1835-1915), som blev smed og gift med Ane Kirstine Nielsdatter (1837-1922).

Nicoline Kirstine Pedersen (1851-1916). Hun døde som ugift husejerske.

Christen Thomsen, som tegnede forsikring på ejendommen i 1857.

Jens Peter Madsen (1854-1943) købte ejendommen i 1882. Samme år blev han gift med Pouline Pedersen (1854-1913), født i Nors, men som på det tidspunkt boede i Ydby.

Karen Madsen (1882-), som blev gift i 1904 i Boddum kirke med Niels Marius Jensen (1880-). De fik 10 børn. Deres børn var Katrine Jensen (1904-), født i Boddum, Kirstine Jensen (1905-), Mads Hillesøe Jensen (1909-), Carlo Richard Jensen (1911-), Victor Marinus Jensen (1913-), Otto Bernhard Jensen (1914-), Poul Bernhard Jensen (1915-), Elly Margrethe Jensen (1917-), Karen Margrethe  Jensen (1921-), Hanna Pouline Jensen (1924-1926)  født i Thisted.

Katrine Madsen (1884-1896).

Mads Kristian Madsen (1885-), som i 1906 var landarbejder og udvandrede til Chicago, USA. Han flyttede senere til Danmark igen og boede i Thisted, hvor han havde en kostefabrik.

Kirstine Madsen (1887-1958), som blev gift med husejer Laurits Krabbe (1883-1930). I 1915 udvandrede de også til USA.

Plejesøn Jens Kristian Madsen (1897-).

80 år
På lørdag kan forhenværende landmand i Boddum, J. P. Madsen, Gasværksvej 15, Thisted, fejre sin 80-årige fødselsdag. Madsen solgte for en halv snes år siden sin ejendom i Boddum og flyttede ind til Thisted til sin søn, fabrikant Madsen, kostefabriken. Fødselsdagsbarnet er trods alderen stadig åndsfrisk og ved et – i hvert fald i forhold til de mange år – godt helbred.

Otto Kristian Nielsen (1865-1928) fra Tømmerby sogn og hans kone Mariane Nielsen (1866-1936), født i Lyngs. Otto Kristian Nielsen boede her fra 1924 og til sin død i 1928. Stuehus og stald var beliggende øst-vest og laden syd-nord.

Niels Kristian Nielsen (1891-1948), født i Tømmerby og er begravet på Glumsø kirkegård. Han og konen, Johanne Marie Larsens (1890-1920) blev gift i Visby kirke i 1913 men de blev skilt inden hun døde. De fik bl.a. tvillingedøtrene: Esther Dorthea (1913-); Dagny Mariane (1913-). Begge var i pleje her hos deres bedsteforældre.

Klaus Kristian Nielsen (1896-1978), som blev gift i 1923 i Bedsted med Else Marie Nielsen (1893-1974) der var født i Bedsted. De er begravet på Bedsted kirkegaard. Blandt deres børn var: Signe Kathrine Nielsen (1925-), Ove Valdemar Nielsen (1926-), Henry Edmond Nielsen (1930-), Frida Elise Nielsen (1933-).

Ane Margrethe Nielsen (1903-1983), som fik barnet Rigmor Nielsen (1923-) udenfor ægteskab og både mor og barn boede her. Ane Margrethe blev senere gift med Ejnar Christensen Eriksen (1905-1989).

Jens Peter Nielsen (1905-1991). Han blev i 1936 gift i Bedsted kirke med Thora Johanne Poulsen (1913-2004), født i Øster Vandet. De boede senere på Gisselbækvej i Hørdum og er begge begravet på Hørdum kirkegård. Blandt deres børn er Åse Marie Nielsen (1937-), som blev gift med arkitekt Thorkild Leo Amby (1934-), og Henning Christian Nielsen (1940-).

Jens Miltersen (1874-1942), født i Ginnerup, Heltborg og hans kone Mette Cathrine Nielsen (1879-1960), født i Ørum. De blev gift i Ørum i 1926. De boede der i perioden fra 1929-1941. De er begravet på Bedsted kirkegaard.

Jens Jensen overtog ejendommen i 1941.

Laust Kristian Laursen beboede ejendommen fra 1942.

Anton Møller Nielsen (1910-1981), som mest blev kaldt “Møller” eller “Møller Nielsen” og hans kone Kirstine Kristensen, af naboerne kaldet “Kirstine” eller “Stinne” (1909-1996). De blev gift i 1932 i Hurup kirke og Anton og Kirstine er begge begravet på Hurup kirkegård. De boede her fra 1943.

Nina Amtoft Nielsen (1932-1977), som i 1953 blev gift med tømrer Jakob Oscar Thomsen (1925-1975) fra Vorupør. De er begge begravet i Vorupør.

Frits Amtoft Nielsen (1933-1960), som blev gift i Ydby kirke i 1958 med Mette Marie Troelsgaard Sloth (1937-2014). De fik en søn, Michael Troelsgaard Nielsen (1959-). Frits blev ved sin død anført som “gift chauffør af Bredgade 38, Vestervig”. Frits og Mette Marie er begravet på Boddum kirkegård.

Robert Amtoft Nielsen (1934-), som i 1958 blev gift i Vestervig med Åse Krabbe Poulsen (1938-2002). Hun er begravet på Hurup kirkegård.

Ingrid Amtoft Nielsen (1943-), som blev gift med Erik Krabbe Poulsen (1938-).

Lis Amtoft Nielsen (1945-), som i 1962 blev gift i Thisted, første gang med Orla Christensen (1940-) og senere gift for anden gang i 1991 også i Thisted med Bjarne Emil Nørgaard Thomsen (1944-2011).

Peter Amtoft Nielsen (1946-), som blev gift første gang med Sonja (1950-) og derefter i 2002 i Hurup med Anne Marie Ellegaard (1952-).

Doris Amtoft Nielsen (1948-2020), som blev gift i 1968 i Boddum med Christian Sørensen (1941-).

Peter Kibsgaard Jensen (1878-1962) og Johanne Andersen (1880-1949), født i Ydby. De boede her fra 1943 og da Johanne døde, flyttede Kibsgaards datter Augusta og hendes mand, F. K. Madsen, ind i ejendommen. Peter Kibsgaard Jensen blev boende, men fik kun tildelt eet værelse, hvilket han var lidt utilfreds med. Han anskaffede sig en knallert, men oppe på hovedvejen (11) blev han involveret i et færdselsuheld. Heldigvis kom han dog kun lidt til skade. Han fik sig en ny veninde, som var en søster til Møller Nielsen, og opholdt sig en del hos hende. Kibsgaard ejede ejendommen fra 1943-1950.

Svigersønnen, Frederik Kristian Madsen (1893-1972) og konen Johanne Augusta Jensen (1904-1969) boede her fra 1950-1972, indtil Frederik døde.

Olga Madsen (1931-2010), som på et tidspunkt var i USA for at besøge sin fars familie, der var bosat derovre. Hun gik rundt på en eng, hvor hendes far havde danset som ung, da han havde boet i Amerika i nogle år, og hun fik et søm med hjem, som hendes far havde banket ind i en ladedør. Hun blev gift med Niels Christian Pedersen (1924-1995) og de bosatte sig Fuglebækvej 16.

Bodil Madsen (1933-1991), som blev damefrisør og gift i 1953 i Boddum kirke med chauffør Christian Kjærgaard (1923-1992) fra Bedsted. Blandt deres børn var Dora Kjærgaard (1954-) og Lise Kjærgaard (1959-).

Lene Madsen (1942-).

Alfred Jensen boede her fra 1972-1976. Han var montør og kom fra Thisted.

Mogens Riis (1944-2016) og Mette Marie Sørensen (1949-). De fik skøde på ejendommen i 1976.

Allan Peder Kristian Riis (1970-), som er politibetjent og gift med Janni Vrelits. De har 3 børn: Anton, Karoline og Esther.

Leo Riis (1975-), som arbejder på en olieboreplatform i Nordsøen og har en søn, Kristian Kildegaard Riis. Leo er gift med Pia L. Overgaard og de bor i Hurup og har ingen børn.

Udgivet i Boddum Bisgaardvej | Kommentarer lukket til Boddum Bisgaardvej 6

Boddum Bisgaardvej 8 – “Skomagerens hus”

Boddum Bisgårdvej 8

”Skomagerens hus”, men var oprindeligt bygget som aftægtshus til Doveroddevej 19. Huset er bygget i 1898.
Matrikelnummer 35e i 1915.
Matrikelnummer 35e i 1950.
Matrikelnummer 35e i 2013.

Jens Peter Madsen (1854-1943) og hans kone Pouline Pedersen (1854-1913). Hun var født i Nors.

Karen Madsen (1882-), som blev gift i 1904 i Boddum kirke med Niels Marius Jensen (1880-) født i Helligsø. De fik 10 børn. Deres børn var Katrine Jensen (1904-), født i Boddum, Kirstine Jensen (1905-), Mads Hillesøe Jensen (1909-), Carlo Richard Jensen (1911-), Victor Marinus Jensen (1913-), Otto Bernhard Jensen (1914-), Poul Bernhard Jensen (1915-), Elly Margrethe Jensen (1917-), Karen Margrethe  Jensen (1921-), Hanna Pouline Jensen (1924-1926)  født i Thisted.

418-627

Karen Madsen (1882-), som blev gift i 1904 i Boddum kirke med Niels Marius Jensen (1880-) født i Helligsø. De fik 10 børn. Deres børn var Katrine Jensen (1904-), født i Boddum, Kirstine Jensen (1905-), Mads Hillesøe Jensen (1909-), Carlo Richard Jensen (1911-), Victor Marinus Jensen (1913-), Otto Bernhard Jensen (1914-), Poul Bernhard Jensen (1915-), Elly Margrethe Jensen (1917-), Karen Margrethe Jensen (1921-), Hanna Pouline Jensen (1924-1926) født i Thisted.

Katrine Madsen (1884-1896).

Mads Kristian Madsen (1885-). Han rejste i 1906 til Chicago, USA og hans stilling var da “landarbejder”. Han flyttede senere til Danmark igen og boede i Thisted, hvor han havde en kostefabrik.

Mads Kristian Madsen (1885-),

Mads Kristian Madsen (1885-)

Kirstine Madsen (1887-1958), som blev gift med husejer Laurits Krabbe (1883-1930).

Kristian Nikolaj Pedersen (1873-1945), som var smed og født i Ydby, men døde i Randers og blev begravet der. Hans første kone var kone Dorthea Hansen (1867-1906), født i Vestervig.  De blev gift i 1893 og flyttede til Boddum i 1894 fra Ydby og overtog samme år ejendommen.

Oline Pedersen (1894-).

Johannes Pedersen (1896-).

Mette Marie Pedersen (1897-1953), som døde i Randers og blev begravet der.

Ane Kirstine Pedersen (1899-).

Elisabeth Margrethe Pedersen (1902-1964), som blev gift med skovfoged i Dover Plantage, Viggo Charles Theodor Nørgaard (1899-1996).

Christen Thomsen (1831-1911) og hans kone Johanne Kirstine Nielsdatter (1838-1915). De blev gift i 1860 og fik skøde på ejendommen i 1902. Christen Thomsen og Johanne boede her på aftægt og det er sandsynligt, at hun blev boende efter hans død, indtil hun selv døde i 1915. De var svigerforældre til Niels Christian Jensen (1876-1973), som boede i Doveroddevej 19.

Laurits Krabbe (1883-1930) og konen Kirstine Madsen (1887-1958) lejede huset i 2-3 måneder inden de udvandrede til USA i 1915. Familien rejste over til Kirstines bror, Mads Kristian Madsen (1885-). Kirstine og Laurits fik i alt 9 børn, de sidste 5 i Amerika.

079-627

Kirstine Madsen og Laurits Krabbe.
Pouline, Herluf, Kirsten, Jens Peter og forrest imellem forældene Laurits

Jens Peter Krabbe (1909-2011) blev gift med Leona og de fik 3 børn.

Kirsten Krabbe (1910-) blev gift med Clerence Lubeemann.

Herluf Krabbe (1912-) blev gift med Eileene.

Katrine Krabbe (1914-1915), som var født i Dover.

Pouline Krabbe (1914-1914), som også var født i Dover.

Kenneth Krabbe (1924-1995) født i USA.

Helene Krabbe (1925-) født i USA. Hun fik 1 barn.

Reymond Krabbe (1930-1999) født i USA og død i Oregon, USA.

Kristen Peter Kristensen Iversen (1881-1958), født i Hillerslev sogn og uddannet skomager. Han boede her med konen Kirstine Christensen (1896-1974), som var fra Snedsted. De blev gift i 1915 i Snedsted og han var på det tidspunkt murer. Samme år flyttede de til Boddum fra Snedsted. Kristen Iversen købte huset i 1916 og efter hans død blev enken boende her til sin død. “Skomageren”, som han blev kaldt, var en meget vidende mand. Han havde mange bøger, som han lånte ud og han talte meget om Skotland, som han vistnok havde sejlet til som matros i marinen.

Kristian Juul Iversen (1921-1922).

Oskar Kristensen Iversen (1924-1987), født i Boddum og blev gift med Thora Elna Skriver. Kristensen (1930-1996).

Holger Kristensen Iversen (1934-1935).

Anna Cathrine Kristensen Iversen (1936-1972), født i Boddum og blev gift med fisker Jens Hasager (1929-2017).

Ofte når jeg færdes på Boddum kirkegård, har jeg standset ved skomager Iversens gravsten; på den står navn, datoer, årstal som på alle de andre men nederst er tilføjet: ”Rejst af venner”. Jeg husker udmærket skomageren; han var alle dage en fattig mand, meget lille af krop og ikke heller nogen større personlighed, men han havde venner. Og hermed er egentlig sagt noget væsentligt om Bodddum: Her var der nok mange, som ikke havde fået det store hartkorn – hverken på den ene eller den anden måde – men der var ingen, som ikke havde venner.
Thisted Dagblad 27. december 1973 i en artikel ” I Boddum var der trivsel” skrevet af Peder Hove.

Svend Åge Vester og Mette Eldov overtog ejendommen i 1975.

Jørgen Dahl købte den i 1977.

Ellen Birgitte Eriksen blev ejer af den i 1987. Hun er et barnebarn af Kirstine Pedersen (1878-1962) og Thomas Thomsen (1869-1949), der begge var lærere, men som pensionister boede Kløvenhøjvej 18.

Udgivet i Boddum Bisgaardvej | Kommentarer lukket til Boddum Bisgaardvej 8 – “Skomagerens hus”

Burhøjgaardvej 1 – “Brunshøjgaard”

Burhøjgårdvej 1

”Brunshøjgård” og er fra 1872. Navnet stammer fra en høj ved samme navn, der ligger på den anden side af skellet til Riis’ ejendom.
Matrikelnummer 13a, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 13a, 7c i 1915.
Matrikelnummer 13a, 7c i 1950.
Matrikelnummer 13a i 2013 (4s, 4u, 4x, 4y, 4z, 5k, 5l, 13a, 13g, 13h, 23f, 23g, 23k).

Anders Nielsen Myg (1745-1820) og hans kone Else Jensdatter Roikjær (1750-1820). De var begge født i Skjoldborg og blev gift der i 1776. De døde i Boddum.

Else Margrethe Andersdatter Myg (1780-).

Niels Andersen Myg (1786-).

Niels Andersen Myg (1786-) og hans kone Karen Christensdatter (1790-). De flyttede i 1843 til Villerup, Vestervig sogn. Han havde været i Boddum siden fødslen.

Else Cathrine Nielsdatter (1819-1899), født i Boddum og død i Villerup, Vestervig. Hun blev gift med gårdmand Jens Jensen Bang.

Ane Nielsdatter (1821-1821).

Ane Nielsdatter (1829-).

Christen Pedersen Odgaard (1807-1890), født i Hvidbjerg og hans kone Else Pedersen (1812-1890), født i Vestervig. Alle deres børn var født i Vestervig og de flyttede til Boddum i 1857. Senere flyttede de til Heltborg, hvor de begge døde og blev begravet.

Peder Christensen Odgaard (1837-1911) født i Trankjær, Vestervig, som blev gift med Dorthe Nielsen (1841-1925).

Petrine Marie Christensen (1841-1881), født i Trankjær, Vestervig. Hun blev gift med Mads Mikkelsen (1822-1900) i Heltborg. De havde en gård i Ullerup, Heltborg. De fike en søn: Mikkel Kristian Madsen (1870-1897), som døde af tarmslyng. De er alle begravet i Heltborg.

Christen Christensen (1846-), født i Vestervig.

Kirsten Marie Christensen (1849-1928), født i Vestervig. Hun blev i 1872 gift i Boddum kirke med Jens Jensen (1843-1886) fra Lyngs. De boede først i Lyngs og senere i Heltborg, men hun er begravet på Ydby kirkegård. Hun flyttede til Holmgaard, Ydby i 1893. Han er begravet på Heltborg kirkegård og årsagen til hans død var at han hængte sig ifølge kirkebogen. Blandt deres børn var Christen Odgaard jensen (1874-) der var født i Lyngs; Jens Poulsen Jensen (1876-); Dorthea Marie Jensen (1879-) og de to sidstnævnte var født i Heltborg.

Niels Peder Christensen Odgaard (1852-1932), født i  Trankjær, Vestervig. Han blev gift med Marie Christensen (1859-1928), født i Vestervig. Han var udlært bager og havde først et bageri i Doverodde og siden i Hurup fra omkring 1881 til 1922. De fik ialt 8 børn. Niels døde i Boddum og Marie i Hurup.

Peder Christensen Odgaard (1837-1911), født i Trankjær, Vestervig, som blev gift med Dorthe Nielsen (1841-1925), født i Heltborg. De blev gift i Boddum kirke i 1868 og samme år flyttede Dorthe til Boddum. Peder overtog gården i 1869 og havde den indtil sin død i 1911. Dorte flyttede efter Peders død til Boddum Bisgårdvej og boede der fra 1911 til sin død i 1925. Der blev talt meget om, at hun flyttede op i et “koldt hus” i stedet for at blive på gården på aftægt.

Else Marie Kristensen Odgaard (1870-1871), både født og død i Boddum.

Else Marie Kristensen (1872-1929), som blev gift med Jeppe Kristensen (1873-1964), gårdmand i Helligkilde, Hvidbjerg sogn. Senere havde de havde en gård i Grurup og han byggede også “Sandgård” i Grurup. I 1919 flyttede de til “Grønnegård”, Gravenhøjvej og derefter flyttede de til Hurup og senere rejste han til Canada. Konen og børnene – de fik ialt 6 –  skulle senere være flyttet over til ham, men de blev hjemme i Danmark og de flyttede senere over til faderen men var flere gange i Danmark på besøg. Else Marie døde i Hurup og da står hun som ”forladt hustru” med en anmærkning om, at hendes mand, Jeppe Kristensen, er farmer i Canada.

Sidsel Marie Christensen (1875-1947), som blev gift med mejeribestyrer i Rusland, Peder Christian Christensen (1871-1944), født i Villerslev. Sidsel boede ved sin død i København. Da de blev gift, havde han været smøropkøber i Sibirien, hvorefter de sammen rejste til Sibirien. I 1904 kom de tilbage til Danmark og havde et ismejeri i København. De fik 2 børn: Paul Odgaard Christensen (1906-1929), som blev mejerist og døde ugift ; Dorrith  Odgaard Christensen (1909-1944), som blev modist og døde ugift. Niecen, Ester Margrethe Odgaard Nielsen (1914-1986) arvede hende og hun lejede vognmand i Boddum, Anton Møller Nielsen, til at hente de arvede genstande i København.

Christine Christensen Odgaard (1877-1877), både født og død i Boddum.

Christine Christensen (1882-1926), som blev gift med Niels Christian Nielsen (1875-1956).


0179.-550

Svigersønnen, Niels Christian Nielsen (1875-1956), født i Heltborg sogn og hans kone Christine Christensen Odgaard (1882-1926). De blev gift i 1913 i Boddum kirke. Niels giftede sig efter Christines død med Else Jensen (1878-1953), men fik ingen børn i det ægteskab. Han var svigersøn til den forrige ejer og havde gården fra 1911-1939. Else og Niels flyttede til Hassing, da datteren Ester blev gift med Thorvald. I 1953, da Else døde, flyttede Niels som enkemand tilbage til “Brunshøjgård” og døde her i 1956.
Der blev  sat et vindue med glas ind i gavlen i stedet for det blinde vindue, for der var gæsteværelset, hvor Niels skulle bo, og nu kunne han nyde udsigten over Limfjorden. En af de første dage efter at han var flyttet ind, kaldte han svigersønnen Thorvald op til sig i gæsteværelset. Han havde lagt 12.000 kroner i en række på bordet, som Thorvald skulle købe en ny bil for. Det skulle være en “Taunus 12”. Niels Nielsen havde solgt sit hus i Hassing og nu skulle nogen af pengene bruges.

Dødsfald.
Fru Else Nielsen, gift med forhenværende landmand Niels Nielsen, Hassing, er død, 75 år gammel. Else Nielsen var født i Horsfeldt. Hun var en særdeles dygtig kvinde og var i henved 25 år økonoma på Vestervig sygehus, indtil hun i 1939 blev gift med Niels Nielsen, som en havde en landejendom i Boddum. Siden flyttede ægteparret til Hassing, og en svigersøn og datter af Niels Nielsens første ægteskab overtog ejendommen.

2886-627

 

Jordefærd.
I går begravedes fru Else Nielsen, Hassing, på Boddum kirkegård.
I kirken talte pastor Glenthøj ud fra Hebræerbrevet 10., 20.: ”Han har indviet os en ny og levende vej gennem forhænget”. Han omtalte hendes livsgerning, dels som økonoma på Vestervig sygehus og senere som gårdmandskone først i Boddum og senere i Hassing.
Ved graven takkede lærer Foged på familiens vegne for deltagelsen og ved en mindehøjtid i Doverodde kro talte lærer Foged og pastor Glenthøj.

 Jordefærd.
Forhenværende gårdejer Niels Chr. Nielsen, Boddum, begravedes fra Boddum kirke i går under stor deltagelse fra det sogn, hvor den afdøde havde levet største delen af sit liv.
Pastor Steen Lund talte ud fra et ord i 1. Thimoteus brev om lyset og ukrænkeligheden, der er bragt til verden ved Kristus, og i nogle personlige ord om afdøde mindedes sognepræsten ham som et menneske, der havde været glad for at omgås andre, en venlig og livsbekræftende mand.
Ved graven takkede lærer Foged for deltagelsen og indbød på familiens vegne til en sammenkomst på Doverodde kro.

Ester Margrethe Odgård Nielsen (1914-1986), som blev gift med Thorvald Ravnborg (1913-1970).

Christine og Niels Christian Nielsen, 1913

Christine og Niels Christian Nielsen, 1913

Burhøjgårdvej 1, 1930

Burhøjgårdvej 1, 1930

Svigersønnen, Thorvald Ravnborg (1913-1970), som var tjenstekarl på gården. Han stammede fra Karby på Mors og blev gift med datteren på gården, Ester Margrethe Odgaard Nielsen (1914-1986). Som svigersøn til den forrige ejer overtog Thorvald halvdelen af gården i 1939 ved sit giftemål med Ester, som ejede den anden halvdel, og boede her til sin død i 1970. Som enke beholdt Ester gården et års tid mere.
Ifølge folketællingen i 1940 er Viggo Jensen (1917-) født i Ydby forkarl og Hilma Johanne Nielsen (1924-) beskæftiger sig med husgerning.

350-550

Ester Margrethe Odgaard Nielsen (1914-1986) og Thorvald Ravnborg (1913-1970)

Dødsfald.
Gårdejer Thorvald Raunborg, ”Brushøjgaard”, Boddum, er død efter nogle års sygdom, 57 år gammel.
Thorvald Raunborg stammede fra Mors. Efter endt skolegang havde han pladser på forskellige gårde som karl og kom for ca. 30 bår siden til Boddum, hvor han først fik plads på gården ”Stenhøj”. Siden var han karl på ”brushøjgaard”, og her lærte han sin hustru, Ester Nielsen, at kende. Nogle år senere overtog de ved giftermålet ”Brushøjgaard”, som var Ester Nielsens fødegård. Thorvald Raunborg drev med dygtighed sin gård til han for ca. to år siden på grund af sygdom måtte sælge besætningen og drive gården kvægløs.
Thorvald Raunborg var kendt på Boddumegnen som en mand med et livligt gemyt. Han var altid villig til at give et nap med, når nogen havde brug for hans hjælp. Afdøde efterlader hustru og fire børn.

5470-627

Niels Kristen Ravnborg (1941-).

Johanne Kristine Ravnborg (1944-).

Knud Flemming Ravnborg (1946-2018).

Else Maja Ravnborg (1952-).

095-627

Niels Kristen Ravnborg (1941-), Else Maja Ravnborg (1952-). Knud Flemming Ravnborg (1946-) og Johanne Kristine Ravnborg (1944-),

Ole Rask Kappel og konen Johanne Lundsby (1947-), født i Lødderup. Ole købte gården i 1971.

Kristian Lundsby Kappel bor sammen med Berith B. Frederiksen på “Viegård” i Gettrup. Hun har tidligere boet Gravenhøjvej 19.

Karin Lundsby Kappel.

Anders Lundsby Kappel.


0933-627

1988
Sølvmedalje til Boddum.

Hanne og Ole Kappel på Brunshøjgaard i Boddum er kommet i søgelyset, efter at de har modtaget Foreningen af jydske Landboforeningers sølvmedalje for landboflid. Ole Kappel er fra Thorsted, Hanne fra Mors.
Da de overtog gården i 1970, hørte der 33 ha jord til. Siden har de købt mere jord, og der hører nu ca. 200 ha til ejendommen. Gården var uden besætning ved overtagelsen. I dag har de omrking 600 grisesøer, og de leverer omkring 10.000 svin til slagteriet i løbet af et år. Ind imellem arbejdet med bedriften tager Hanne og Ole Kappel sig tid til at være sammen med deres børn: Kristian 15, Karin på 12 og Anders på 8. Inde i bladet mere om sølvmedaljetagerne i Boddum.
0931-627

Vi er ikke så specielle men driver blot et forvokset familiebrug.
Lørdag den 10. december får Hanne og Ole Kappel, ”Brunshøjgaard” i Boddum, godt en snes gæster. Det er nuværende og tidligere medarbejdere på gården. Anledningen er, at værtsparret tidligere på ugen fik tildelt Foreningen af jydske Landboforeningers sølvmedalje for landboflid.
Invitationen er betegnende for parrets holdning til anerkendelsen og til livet i øvrigt. De stiller ikke sig selv i forgrundet, men ønsker at dele med de mennesker, som også i årenens løb har haft fingre med i driften i gården.
Hanne og Ole Kappel var lidt forsigtige til et ja, da Det thylandske landøkonomiske Selskab i sommer bad om at måtte indstille dem til anerkendelsen. Siden indfandt et bedømmelsesudvalg sig, og derefter havde sølvmedalje fundet sin adresse.
– Vi har da muligvis løbet lidt stærkt i dagligdagen, men ellers synes jeg ikke, der . er noget særligt omkring os. Vi prøver at gøre vort arbejde, så godt vi kan, og samme forventning stiller vi til vore folk, siger Ole Kappel.
Han kan dog ikke frasige sig den kensgerning, at der er sket ganske meget, siden overtagelsen af ”Brushøjgaard” i 1970. Gården var da på 33 hektar og uden besætning. Ole Kappel valgte straks fra starten grisesøer som speciale. Der er bygget hvert andet år, og besætningen er udvidet til nu 600 grisesøer, hvortil kommer en årlig produktion af ca. 10.000 slagterisvin. De overskydende smågrise sælges. Tilsvarende er arealet øget ved køb af naboejendomme og jord, så det nu udgør godt 200 hektar.
11 personer om spisebordet.
Der er nu seks fuldtids medarbejderer på gården. De har hver deres speciale i produktionen og samtlige betjener sig af gårdens EDB-anlæg.
Alle ansatte er på kost og logi. De bor på ejendomme i naboskabet, og på egnen, som Ole Kappel i årenens løb har erhvervet.
Dermed er der inclusive ejerparret og deres tre børn 11 personer omkring spisebordet og et miljø, som efterhånden er ganske sjældent på en gård. På de fleste landbrug er der slet ingen medhjælp.
På den måde lever familien ganske tæt på medarbejderne og omvendt, og det giver selvsagt en kontakt langt ud over den, arbejdsforholdet rummer.
– Vi føler det selv som en god helhed og har indtrykket af, at medarbejderne er af samme mening. De har udviklet sig helt naturligt og ubesluttet, fra vi i sin tid begyndte med en ansat, og det kan vel bl.a. betegnes som en fælles gardering mod den ensomhed, der truer mange landbohjem. Han er fra Thorsted og hun fra Mors. Helt fra ganske unge har de været stærkt engageret i gymnastik, og andet ungdommeligt fællesskab, så det daglige pulserende liv til og med spisepauserne er en videreførelse af ønsket om at være en del af et fælleskab.
Parret lægger vægt på at lytte til deres medarbejdere, og selvfølgelig snakkes der grise over middagsmaden, men også om alt muligt andet. Fællesskabet kræver en vis selvdisciplin af alle involverede. Det er et fælles ansvar til og med, at hjemmet og husholdningen står åben for folkene, når værtsparret er på ferie.
Ingen dårlige spørgsmål.
Samme ansvar forsøger Ole Kappel at uddelegere til sine ansatte, og han arbejder i retning af kunsten for alle ledere – at gøre sig selv overflødig.
– Jeg giver mig tid til at lytte udfra princippet om, at der ikke findes dårlige spørgsmål, kun dumme svar. Jeg indvier også gerne mine folk i de økonomiske sammenhænge, siger Ole Kappel.
– Vi forsøger også at være konkrete i produktionen. Jeg siger eksempelvis til medarbejderne, at tro er noget med religion. Når det gælder svineproduktion, skal man vide, siger Ole Kappel.
Parret har den tilfredsstillelse altid at kunne skaffe folk. De unge på ”Brunshøjgaard” kommer til en udpræget specialproduktion, og sådan fungerer bedriften også i praksis som lærested.
Hanne og Ole Kappel føler sig ikke som specialister i snæver forstand: – Dette er et forvokset familiebrug, siger de.
Parret giver udtryk for en udpræget realistisk optimisme, som nødvendigvis må række langt ud over i år og næste år, hvis der skal være perspektiv i deres engagement.
– Vi tror på en fremtid for dansk landbrug, men nok under andre former, end vi kender i dag. Skal der fortsat tilstrækkes unge til erhvervet, vil de nok forlange at kunne leve et normalt familieliv, og det kan føre til vækst i produktionsenhederne. Vi har da også selv bedre tid til familieliv end for 10 år siden.
Misbrug af ordet krise.
– Det vil måske for de kommende generationer blive knapt så afgørende af være selvstændig som at kunne leve en rimelig tilværelse i øvrigt. Muligvis vil andelslandbrug blive ene af vejene.
– Men bla. af hensyn til de unge må vi i landbruget finde ud af, hvad der er kriser, og hvad der er manglende evne til omstilling. En krise må have sin afgrænsning i tid og kan ikke stå på i  år. Så er det forkert betegnelse bl.a. med den følge, at vi gør hinanden syge af ordet.
– Vi har haft stor glæde af konsulenter og andre rådgivere. Men også i det forhold skal vi kalde tingene ved rette navn. Konsulenter er rådgivere og ikke beslutningstagere. Derfor er det også forkert at give konsulenterne skyld for diverse kriser i landbruget.
– Nok kan landbrug læres og alligevel ikke. Man skal i hvert fald have en ret ubetydelig lyst, som så kan fodres med faglig viden. Uden interessen bliver det blot et arbejde, der skal gøres.
– Vi opfatter landbolivet både som forretning og livsholdning, men kunne nok også have fundet livsværdier i et andet fag. Nu gælder det landbrug, og vi håber fortsat at kunne være værdige til ugens anerkendelse. Vi tager den som et skulderklap i vor samtidige erkendelse af, at janteloven stadig eksisterer, og at den kan læses på to måder, siger Hanne og Ole Kappel.

Anders Lundsby Kappel og Louise Kjelsmark Olesen.

Udgivet i Burhøjgaardvej | Kommentarer lukket til Burhøjgaardvej 1 – “Brunshøjgaard”

Burhøjgaardvej 2

Burhøjgårdvej 2

Ejendommen bliver af og til kaldt “Fjordblik” eller “Fjordblink”.
Matrikelnummer 7h, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 7g, 7h i 1915.
Matrikelnummer 7g, 7h, 7i i 1950.
Matrikelnummer 7g i 2013 (7g, 7r, 7s, 9h).

Mads Sørensen ”Hove” (1837-1907), født i Refs, Hurup og hans kone Inger Kirstine Pedersen ”Kjær” (1848-1919), født i Ginnerup, Heltborg. De flyttede til Boddum i 1865, men Mads må have ejet gården inden, for han tegnede en forsikring på den allerede i 1857. Senere flyttede de til Dover og er begge begravet i Ydby.

Søren Madsen (1864-1955), født i Heltborg og gift i Gettrup i 1891 med Else Kobbersmed Madsen (1867-1953) fra Helligsø. De er begge begravet i Vestervig.

Peder Kjær Sørensen (1868-1871), født og død i Boddum.

Peder Kjær Sørensen (1874-), født i Boddum. Han blev gift i Snedsted i 1903 med Maren Hansen (1875-) der var født i Ginnerup, Heltborg og var datter af Niels Villadsen Hansen og Bodil Kirstine Larsen.

Plejebarn Knud Nielsen (1860-), født i Boddum. Han boede her ifølge folketællingen 1870 og var søn af Niels Christensen ”Jacobsen” (1821-1905) og Karen Olesdatter (1826-1867). Han er efter al sandsynlighed kommet i pleje efter moderens død.

Christian Jensen (1850-1943), kaldet “Sørensen”, fordi han var søn af Jens Sørensen, og hans kone Maren Madsen (1860-1938). De blev gift i 1878 og samme år flyttede hun til Boddum fra Heltborg. Christian Jensen ejede gården fra 1883 og indtil 1911, hvorefter han og konen flyttede til Gravenhøjvej 7. Efter faderens død i 1884 købte Christian den fædrende gård, matrikel 7h, af sine søskende, og rev den ned og lagde jorden til matrikel 7g. Faderen, Jens Sørensen havde med sikkerhed matrikelnummer 7h i 1857, for da tegnede han forsikring på ejendommen.

Madsine Katrine Jensen (1878-1959), som blev gift med husejer i Heltborg, Jørgen Christian Madsen Jensen (1881-).

Jens Sørensen Jensen (1880-1929). Han blev først karetmager og byggede hus og værksted i Bedsted. Men han solgte det igen, da der ikke blev brugt så mange hestekøretøjer mere. Det var da det blev “moderne” at have biler i stedet. Derefter begyndte han som møllebygger.

Ane Kirstine Jensen (1882-1940), som blev gift med husejer og ølhandler i Snedsted, Niels Jespersen (1880-1947).

Marius Jensen (1884-1911), som var møllebygger. Han omkom ved at et møllestativ væltede, medens han var ved at montere vinger.

Kristian Mardal Jensen (1886-1969), som blev gift med Mette Nicoline Poulsen (1885-1969).

Burhøjgårdvej 2

Burhøjgårdvej 2

Maren og Christian Jensen, 1920

Maren og Christian Jensen, 1920

Sønnen, Kristian Mardal Jensen (1886-1969) og konen Mette Nicoline Poulsen (1885-1969). Kristian overtog i 1911 gården fra sin far og havde den indtil 1952, hvorefter han og konen flyttede til Hurup. Kristian lod et nyt stuehus bygge i 1923 og arkitekten var Poul Raaby fra Hvidbjerg, Thyholm. Han købte matrikelnummer 7i i 1919.

Dødsfald
Forhenværende gårdejer Chr. Mardal, Sct Thøgers Gård, Vestervig, tidligere Boddum, har mistet sin hustru, Mette Mardal, som er død, 83 år gammel.
Mette Mardal, der var født i Ydby, fik ved sit giftermål sit hjem i Boddum for næsten 60 år siden. Familien boede i en lang årrække i en mindre gård, der blev drevet med flid, dygtighed og nøjsomhed. Chr. Mardal og hustru var af den gamle skole, og ved deres solide og dygtige livsgerning vandt de sig almindelig respekt. For nogle år siden blev gården overtaget af en søn, og ægteparret flyttede derefter til Hurup. Da kræfterne svandt, fik begge ophold på Sct. Thøgers Gård.
Mette Mardal efterlader foruden sin mand tre sønner og to døtre. To af sønnerne bor i Boddum, og den tredje søn har i mange år haft opsyn med statens fuglereservat på Amager. En datter bor i Esbjerg og den anden datter ved Allingaabro.

057-550

Jordefærd
Fru Mette Mardal, Sct Thøgers Gård, Vestervig, blev i går begravet fra Boddum Kirke under stor deltagelse. Til båren var der sendt mange smukke blomster og kanse. Pastor G. Steen Lund talte ud fra Johs. 1. brev 4,9: ”Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin søn, den enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham”.
Præsten nævnte i personlige ord om afdøde, at hun havde været svagelig i længere tid, men hun var trofast blevet hjulpet af manden, og ægtefællernes indbyrdes forhold var eksemplarisk. – Mette Mardal var en venlig og stille kvinde, der skabte glæde på sin vej, og hun gav indtryk af at være et værdifuldt menneske.
Ved graven takkede en søn, opsynsmand Nicolaj Mardal, Amager, for deltagelsen og indbød følget til mindesammenkomst på Hurup Missionshotel.

Dødsfald
Forhenværende gårdejer Christian Mardal, Guldsmedgade, Hurup, er død 83 år gammel.
Christian Mardal var født i Boddum og overtog som ung mand den gård, han for 17 år siden overlod til næste slægtled i familien. I den lange årrække Chr. Mardal virkede som landmand, udførte han et solidt, godt og stilfærdigt arbejde. Han var en hjemmets mand, som satte pris på familielivet, og hverv udadtil havde ikke hans interesse.
Da Chr. Mardal havde solgt gården i Boddum, flyttede han og hustruen til Hurup, hvor de opnåede et langt otium. Afdøde efterlader fem børn, tre sønner og to døtre.

325-627

Jordefærd
Forhenværende gårdejer Chr. Mardal, Hurup, begravedes i går fra Boddum Kirke under deltagelse fra hele det sogn, hvor han havde øvet sin livsgerning som landmand.
Pastor Steen Lund talte ud fra et ord i Jacobs brev om de gode gaver, der kommer fra Gud, og sagde i nogle personlige mindeord om afdøde, at hans livsgerning havde været præget af stilfærdighed og omtanke. Han var et menneske, som forberedte alt, og hans hjem og erhverv var derfor også præget af god orden.
Ved graven takkede en søn, Nicolaj Mardal, København, for deltagelsen, og følget samledes senere på Missionshotellet i Hurup.

Maren Mardal (1912-2002).

161-627

Marius Mardal (1914-2003). Ifølge folketællingen i 1940 er Marius på højskole.

Nikolaj Mardal (1915-1999).

Untitled_Panorama1-550-1

1999
Hædret fugleringmærker er født i Boddum i 1915.
Fortjenstfuld indsats: Thyboen Nikolaj Mardal Jensen har ydet en helt uvurderlig indsats for dansk fugleforskning gennem sin fritidsinteresse som ringmærker.
Af Villy Dall.
17. december blev Nikolaj Mardal Jensen, Tårnby, hædret med Zoologisk Museums Hæderspris – en æresstatuette – som påskønnelse for hans frivillige indsats gennem 51 år for fugleringmærkningen i Danmark.
Ned prisen fuglte også den ære at være den første lægmand, der har fået prisen, idet de tre tidligere modtagere har været faguddannede biologer.
I omtalen i forbindelse med overrækkelsen blev det imidlertid ikke nævnt, at prismodtageren har sine rødder i Sydthy. Han er nemlig født i Boddum i 1915.
Familien på gården i Boddum levede i tæt kontakt med den natur, der lå lige uden for døren med en storslået udsigt over Boddum Enge, Lindholm, ja, helt over til Agerø og Mors. jagt var en naturlig del af familiens dagligdag, og Nikolaj Mardal Jensen fik sit første – ”lille” – jagttegn i 1931 for 2 kroner.
Det var især de dengang talrige knortegæs, der blev nedlagt, men der blev også skudt flere andre ande- og vadefugle, hvoraf mange med jernbanen blev sendt fra stationen i Ydby til en vildthandler i København.
Familien satte også en ære i at kunne navngive alle landsdelens yngle- og trækfuglearter. Det var ikke altid let, for den ornitologiske håndbogslitteratur var i de tider meget sparsom. Hjemmet optjente sin første fuglebog i 1924 ved hjælp af margarinemærker fra firmaet Otto Mønsted i København.
Efter at være blevet ansat i 1939 i Københavns Zoologiske Have kom Nikolaj Mardal Jensen til at føle et særligt ansvar for havens samlinger af især nordiske fuglearter, som var meget mangelfuldt repræsenteret. Han foreslog derfor ledelsen, at den tilvejebragte en dispensation fra jagtloven til at lade indfange vilde fugle i naturen. Han fik tilladelsen i 1943 og gik herefter i gang med at indfange især vadefugle om natten med kunstig lys fra en petromax-lygte og med en ketcher. Fangsterne skete hjemme i Boddum i ferier sammen med broren Marius, men fra 1944 indfangede han også fugle på samme måde på det nye inddæmmede område på Vestamager.
Der blev indfanget mange fugle til haven i de år. Nikolaj Mardal Jensen blev efterhånden respekteret som en meget dygtig fangstmand. Det blev til flere fugle, end haven kunne rumme, og der blev derfor sendt vadefugle til andre zoologiske haver i Nordvesteuropa. På denne måde blev Nikolaj Mardal Jensen medvirkende til, at arbejdspladsen til gengæld blev suppleret med andre fugle- og dyrearter.
Nogle medarbejdere på Zoologisk Museum fik nys om fangstmanden i Zoologisk Have. Han fik derfor besøg af en af museets konservatorer og ringmærkere, Erik Petersen, som blev den, der gjorde Nikolaj Mardal Jensen interesseret i ringmærkning af fugle.
Det begyndte han med i 1946, mens han endnu var ansat som dyrepasser. Sammen med Erik Petersen ringmærkede han i de følgende år især vadefugle og ænder på Vestamager ved hjælp af selvbyggede fangstruser. De opnåede store resultater sammen, og da de fangede flere sjældnere vadefuglearter – endda i stort antal – vakte indsatsen stor opmærksomhed på ringmærkeningscentraler i flere lande.
Fra 1948 samarbejdede han med en anden ringmærker, forretningsmanden Poul Tholstrup, Roskilde, der sammen med sine brødre ejede firmaet Kosangas. Det gav muligheder for indkøb af bedre materialer til fremstilling af fangstudstyr, og deres meget frugtbare samarbejde fortsatte helt til Tholstrups død i 1986. Resultaterne af Poul Tholstrups økonomiske formåen og Nikolaj Mardal Jensens store dygtighed som fangstmand kom derved til at dominere dansk trækfugleforskning helt op til vore dage, ligesom deres samarbejde og resultater medførte, at dansk fuglemærkning indtog en central rolle i europæisk trækfugleforskning.
Det var endvidere bemærkelsesværdigt, at Nikolaj Mardal Jensen kun havde sin sparsomme fritid fra arbejdet i Zoo til ringmærkningen. Foruden Vestamager ringmærkede han også fugle i Utterslev Mose, og indtil 1953 havde han kun en cykel at køre rundt på.
På den baggrund var det en stor fordel for både Nikolaj Mardal Jensen og for fugleringmærkningen, da han – i kraft af gode og indflydelsesrige forbindelser – i 1951 blev ansat som opsynsmand på det 2.500 hektar store inddæmmede areal på Vestamager, der var under opbygning som skydebaner til forsvaret. Det militære område kom senere til at hedde Kalvebod Skydeterræn.
Nikolaj Mardal Jensen fik herefter mulighed for at tilrettelægge sin arbejdstid på Vestamager på en sådan måde, at han også kunne ringmærke fugle i stor stil. Han var for det meste alene på det store område, og hvert år ringmærkede han fugle i tusindvis. Ofte fik han besøg fra udlandet, og hans fangstmetoder blev kopieret mange steder.
I 1950-51 vakte nogle sjældne fangster stor opsigt. Nikolaj Mardal Jensen fangede nemlig en stribet ryle (Østsibirien og Alaska) og en Tereksklire (Nordrusland). Det var nye fuglearter i Danmark, og den stribede ryle var helt ukendt i datidens danske fuglelilleratur, men lederen af Zoologisk Museums ringmærkningsafdeling, professor Hans Johansen, kunne artsbestemme den på grundlag af russiske opslagsbøger.
Makkerparret Mardal Jensen og Tholstrup tog sig også tid til at ringmærke fugle andre steder, og her bør Elverdammen ved Tølløse fremhæves. I årene 1953-75 ringmærkede de på dette terræn ca. 10.000 fugle, de fleste overvintrende gråænder fra Nordeuropa. Senere indrettede de i årene 1960-70 en ringmærkningsstation i Nakskov Indrefjord, hvor Poul Tholstrup ansatte og oplærte en lokal ringmærker til at stå for den daglige drift.Det førte til ringmærkning af ca. 60.000 fugle – flest ænder – indtil en massiv forurening fra tilstødende vandløb satte en stopper for det arbejde.
På Vestamager fortsatte Nikolaj Mardal Jensen med at ringmærke fugle helt frem til 1997, så gennem årene blev til 1997, så gennem årene blev det til ca. 200.000 fugle, han har ringmærket på denne lokalitet. Men gennem de 51 år har han haft en stor andel i ringmærkning af yderligere ca. 100.000 fugle. Alt i alt var der tale om ringmærkning af over 100 arter.
Dette fritidsarbejde gav store resultater til gavn for videnskaben, og den tidligere leder af Zoologisk Museums ringmærkning, Niels Otto Preuss, sagde engang, at Nikolaj Mardal Jensen har stået for en fjerdedel af samtlige ringmærkede ænder i Europa. Men også hans ringmærkning af vadefugle blev der lagt mærke til. Han har fået genmeldt vadefugle fra Østasien til De Britiske Øer og fra det nordligste Skandinavien til det sydlige Afrika. Lokaliteten ”Amager” var kendt af ringmærkere i flere verdensdele fra begyndelsen af 1950erne og frem til i dag. Da han har ringmærket fuglearter, som ingen andre har kunnet fange i nævneværdigt antal, er hans evner som fangstmand ofte blevet fremhævet som ganske enestående.

Untitled_Panorama1-550-3

177-627

Personalia
I senvinteren 1999 indløb den sørgelige besked, at Nikolaj Mardal Jensen var død på Amager Hospital, 83 år gammel. Han var da blevet en myte blandt ringmærkere og havde viet 51 år af sit liv til fugleringmærkningen.
Nicolaj Mardal Jensen blev født i Boddum, Sydthy. I 1935 rejste han til København for at aftjene sin værnepligt, hvorefter han fik ansættelse i Zoologisk Have som dyrepasser. i 1945 fik han tilladelse til at indfange vadefugle til Zoologisk Have. Kort efter hørte konservator Erik Petersen, Zoologisk Museum, om Zoologisk Haves fangstmand, kontaktede ham og oplærte ham i ringmærkningshåndværket, og i 1946 begyndte Mardal at ringmærke især vadefugle og ænder på de nyindvundne inddæmmede arealer på Vestamager. I 1948 startede han og Poul Tholstrup et samarbejde, som fortsatte frem til Tholstrups død i 1986. I 1951 blev Mardal ansat som opsynsmand på Vestamager, som dengang var militært areal – en stor fordel for både ham og fugleringmærkningen. Hans fangster begyndte at vække opsigt i ornitologiske kredse, bl. a. fangede han to nye arter for Danmark; Stribet Ryle og Terekklire. Han blev pensioneret i 1985, men fortsatte arbejdet som ringmærker og som reservatopsynsmand for Jægersborg Skovdistrikt på Vestamager.
I 1996 opnåede Nikolaj Mardal Jensen noget så sjældent som at fejre 50 års jubilæum som ringmærker for Zoologisk Museum. Han fik i den forbindelse overrakt Zoologisk Museums hæderspris, en æresstatuette i form af en gejrfugl. Denne hæderspris er herudover kun uddelt to gange i de 6 år, den har eksisteret, og kun til universitetsforskere.
Igennem en menneskealder har Mardal i selvbyggede fælder og andekøjer formået at indfange og ringmærke over 300 000 fugle, heraf 200 000 på Amager – en betragtelig præsentation. Arbejdet har givet meget store resultater; i sine aktive år mærkede han en fjerdedel af samtlige ringmærkede ænder i Europa. Også hans ringmærkning af vadefugle har været i særklasse og har resulteret i genmeldinger fra områder strækkende sig fra Østasien til de Britiske Øer, og fra det nordligste Skandinavien til det sydlige Afrika. Gennem hans indsats er et stort kildemateriale i form af mærknings- og genmeldingsdata skaffet til veje, til uvurderlig hjælp for forskningen.
Ære være Nikolaj Mardal Jensens minde.
Carsten Rahbek & Berit Ree.

Margrethe Mardal (1918-1918).

Christian Mardal (1919-1958). Mere om Christian Mardal.

Anna Mardal (1919-2003). Mere om Anna Mardal.

Hjalmar Mardal (1921-2016).

Ragna Mardal (1925-1926).

Sønnen, Hjalmar Mardal (1921-2016) og konen Elly Knakkergaard Pedersen (1924-2014). Hjalmar købte gården af sin far i 1952 og købte matriklerne 13a og 13b på Lindholm i 1948 af henholdsvis Thorvald Ravnborg og Svend Åge Bechmann. Han havde ejendommen indtil 1991.

Knud Mardal (1949-2008).

Inge Mardal (1953-).

Christian Mardal (1957-).

055-550-2

Christian Mardal (1957-)

Anker Mardal (1966-).

Sønnen, Anker Mardal (1966-) og konen Kirsten Jensen (1963-). Anker overtog gården i 1991 efter sin far. I 2003 arvede han matriklerne 20a og 16a på Lindholm efter sin farbror, Marius Mardal (1914-2003).

Thor Verner Mardal (1998-).

Liv Vernie Mardal (2000-).

Emil Verner Mardal (2002-).

Udgivet i Burhøjgaardvej | Kommentarer lukket til Burhøjgaardvej 2