Noget om Boddum

Doveroddevej 8.

Ifølge matrikelkort i 2013 er der Doveroddevej 8 og 8 B
Ejendommen kaldes “Kirkegård” og er bygget 1935.
Matrikelnummer 2l i 1950.
Matrikelnummer i 2013 til 8 er 2l og 8 B er 2n.

Harald Kjems Hove (1908-1983) og hans kone Barbara Dorothea Sørensen (1910-1998). Harald stammede fra Boddum. Dorthea var født i Heltborg, men flyttede som barn til Boddum med sin familie. De blev gift i 1941 i Boddum kirke. Harald købte i 1935 jorden, efter at den var blevet udstykket fra præstegården. Efter hans død i 1983 blev Dorthea boende, indtil hun kom på plejehjem i Hurup i 1997.
Ifølge folketællingen i 1940, så er Barbara Dorthea Sørensen (1910-1998) husholderske hos Harald Kjems Hove og Aage Bransholm (1920-1992) er også bosiddene der og hans stilling er forkarl, yderligere bor Johannes Kjems Hove (1903-1974) der også, men han er fraværende på optællingsdagen.

Jens Kristian Hove (1943-), som blev gift i 1966 i Ørum kirke med Else Marie Nielsen (1944-). De bor på Fyn og har flg. børn: Esben Kjems Hove (1966-); Jacob Kjems Hove (1973-).

Gudrun Kjems Hove (1946-), som blev gift med Anders Bech Madsen (1946-). Vielsen i 1969 blev foretaget af Gudruns farbror, sognefoged Magne Kjems Hove. Deres børn: Thomas Bech Madsen (1970-); Anne-Mette Bech Madsen (1976-).

Svend Kjems Hove (1953-).

Svend Kjems Hove (1953-).

Barbara Doreea Sørensen (1910-1998) og Harald Kjems Hove (1908-1983) samt deres børn Jens Kristian Hove (1943-), Gudrun Kjems Hove (1946-) og Svend Kjems Hove (1953-).

Palle Heichelmann og Anette Amand. Han er tidligere kapelmusicus og Annette tidligere balletdanser. De overtog gården i 1997 og driver den siden 2002 som en slags kulturhus, kaldet ”Boddum Musikgård”.

1995
Musiker fylder 60 år.
Palle Heichelmann, kgl. kapelmusicus, fylder 60 år lørdag den 19. august.
Efter et par år i Tivolis Symfoniorkester konkurrerede Palle Heichelmann sig til en plads i Det Kongelige Kapel i 1962, og siden har han været en frontfigur for at bevare Kapellets legendariske varme strygerklang. I 1980 blev han solospiller og har i mange år også passet pladsen som koncertmester.
Palle Heichelmanns musikalske opdragelse begyndte under krigen, hvor faderen, der selv var en fremragende amatør violinist, åbnede hans ører for violinen. Palle Heichelmann er uddannet af Thorvald Nielsen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Ivan Galamain på den fornemme Juillard School of Music i USA og af Michael Vaiman i Leningrad.
Studierejser til USA blev muliggjort af legater fra Danmark-Amerika Fonden og desuden har Palle Heichelmann modtaget legater fra bl.a. Nationalbankens Jubilæumsfond og Peter Møller Hansens Mindelegat.
Kammermusikken har haft Palle Heichelmanns store interesse og han blev kort efter debutkoncerten i 1959 medlem af Den danske Kvartet, der i 10 år var det første danske statsensemble. Samarbejdet mellem kvarteten strakte sig over 19 år og medførte mere end 2.000 koncerter i såvel Danmark som over det meste af Verden. Palle Heichelmann har indspillet mere end 30 pladeindspilninger med kvartetten, der bl.a. har modtaget ”Grand Prix de Disque”.
Palle Heichelmann har endvidere spillet strygertrio med kgl. kapelmusici Flemming Christensen og Ib Hermann, hvilket har resulteret i bl.a. BBC-transmissioner. Desuden har han haft duo-samarbejde med dirigenten og pianisten Tamas Vetö.
Palle Heichelmann har undervist på Det Fynske Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og mange af hans tidligere elever er i dag blevet kolleger i Det Kongelige Kapel. Sammen med Tamas Vetö har han arrangeret Ydby KammermuCirkus i Cirkus Miehes lokaliteter i Thy, et eksperimenterende musikprojekt med unge konservatoriestuderende.
Palle Heichelmann blev udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen i 1974.

Oktober 2002
Anette og Palle trives i Boddum.
For et par som livet igennem har haft fast adresse i hovedstadsområdet, er springet til et husmandssted på Doveroddevej 8, Boddum nærmest at sammenligne med et elastikspring. Anette og Palle Heichelmann har været udøvende kunstnere i en lang årrække og turneret det meste af verden rundt som henholdsvis balletdanser og violinist.
Annette og Palle er ualmindelig imødekomne, hvis de synes, man stiller uintelligente spørgsmål, skjuler de det i hvert fald godt. Palle er født i Odense, men han var ikke ret gammel inden han med familien flyttede til København. Der var musik i knægten, broderen spiller klaver, faderen var en dygtig violinist og farfaderen organist. Palle kan ikke lide udtrykket barnestjerne, men det skal nævnes, at han som knægt sammen med sin bror vandt en musikkonkurrence, hvor hovedpræmien var retten til at indspille en plade i Fonas studie. Efter realseksamen bestod han optagelsesprøven til musikkonservatoriet, kammermusik beror på et godt samarbejde med andre musikere, og sammen med tre andre opstod Den danske Kvartet, som havde debutkoncert i Odd Fellow Palæet.
Palle blev tildelt Henrik Kaufmann Fellow Ship, som indebar et års ophold på Juillard Scholl of Music i New York, det var et fantastisk udviklende ophold for min musik forklarer Palle, jeg havde nogle virkelige kapaciteter som lærere. Den danske Kvartet optrådte i de følgende år over det meste af verdenen, vi har optrådt i koncertsale i de fleste kendte kulturbyer. Succesen var så stor, at vi fik status af statskvartet, og en halv snes år var vi en slags gesandter i musik ved officielle lejligheder i ind- og udland ved stats, kulturelle og royale besøg.
Det betød 10 års orlov fra Det kongelige Kapel, hvorfra jeg blev pensioneret i 1999 som 1. violinist efter 37 års ansættelse. Det kongelige Kapel har stolte traditioner, dets historie går helt tilbage til 1448, og er oprettet af Christian den 1.
Vi blev gift i 1963, skiftende engagementer og hyppige udenlandsrejser som balletdanserinde ved Den kongelige Ballet, var i længden uforenelig med ægteskab og børn, så i 1966 skiftede jeg til underviser på Det danske Balletakademi, fortæller Anette. Jeg var glad for at undervise og startede senere min egen balletskole, hvor jeg i 25 år underviste elever i alderen fra 6 til 75 år, været underviser i universitetsgymnastik og ved balletskolen i Holstebro. Vi har siden 1972 været ejer af et fritidshus på Brændgårdsvej i Ydby, gennem bekendte erfarede vi, at ejendommen Doveroddevej 8 var sat til salg, vi fik ikke nogen lang betænkningstid, ejendomsmægleren erklærede, at køen af købere var lang, så handlen skulle afsluttes straks. Vi fik i hast ordnet det rent praktiske med afløsere på vore job, og jeg kan bestemt sige, vi har aldrig fortrudt at vi skiftede lakskoene og balletskoene ud med træskoene, ler Anette.
Ejendommen på 10 ha er opført i 1935 og var stort set ikke forandret siden. Med en utrolig pietetsfølesle har Anette og Palle formået at modernisere ejendommen fra A til Z, uden at ejendommens ydre er forandret.
Parret råder nu over ca. 325 kvadratmeter beboelses, på loftetagen er der indrettet musik sal, også her har man valgt at bevare den gamle stil, eksempelvis er bjælkerne med træ naglerne bevaret. Parret har selv ydet en stor arbejdsindsats, og ikke så få forbipasserende var ved at køre i grøften da de konstaterede at det var Anette som stod på stilladset og fugede murværket.
Parret tager ivrig del i de mange folkelige og kulturelle tilbud på egnen, hvis mangfoldighed imponerer dem meget, og så kan vi begge li’, at der synges ved sammenkomsterne, udtrykker de samstemmende. Vore tre børn var heldigvis positiv indstillet, da vi erklærede, at nu var vi ejer af et husmandssted i Boddum, hvor vi agtede at tilbringe vor tredje alder. Udsigten over fjorden med Doverodde og med færgen til Mors til den ene side, græssende drøvtyggere og Kilen på den anden, naturens omskifteligheder, fugle- og dyrelivet har givet vor tilværelse nye dimensioner.

Doveroddevej 10.

Ejendommen er fra 1935. Den er hvidmalet.
Matrikelnummer 2f i 1950.
Matrikelnummer 2f i 2013.

Aage Emanuel Storgaard Jensen (1910-1997) og hans kone Ellen Marie Elisabeth Frederiksen (1907-2006). De blev gift i 1938 i Orø kirke. Familien flyttede senere til Orø, hvor Ellen stammede fra og der boede de i “Pilegården”, Bybjerg Mark. Åge blev kaldt “æ Sønderhåmand”, han var nemlig født i Sønderhå og præsten der begik en fejl, da han blev døbt, så han ikke fik navnet Åge Emanuel Storgaard Jensen, som forældrenes plan var, men Åge Emanuel Jensen. Åge fik senere ændret navnet til Åge Emanuel Storgaard, da det  nu engang var det, han blev kaldt. Åge byggede ejendommen af cementsten, som han selv støbte, eller ifølge en af sønnerne var det gamle sten, som han selv rengjorde. Derfor er ejendommen malet hvid. Den var udstykket fra præstegården i 1936 og Åge Jensen ejede den indtil 1946.

Herluf Storgaard Jensen (1941-).

Flemming Torbjørn Storgaard Jensen (1944-).

Carl Madsen (1906-1996) købte i 1946 ejendommen og boede her med sin søster Jenny (1918-2004). Begge var født i Boddum. Både Jenny og Carl døde på plejehjemmet i Hurup.
1996
90 år
Forhenværende landmand Carl Madsen, Parcelvej 9, Hurup, forhen Boddum, fylder mandag 22. januar 90 år.
Han er født i Boddum, hvor han altid har boet, indtil han for fem år siden flyttede til Hurup. Her er han glad for at bo.
Carl Madsen har altid boet sammen med sin søster, Jenny, som er ham en tro hjælp. Han har været landmand i mange år, var medlem af repræsentantskabet for Boddum-Ydby Sparekasse, ligesom han blev betroet andre tillidshverv.
Carl og Jenny Madsen tænker altid først på andres ve og vel, og de giver straks en hånd med, hvor der er hjælp behov ved sygdom, ligesom de altid har tid til snak og trøst. Nu Carl Madsen ikke længer kan køre bil, bruger han telefonen, ligesom han stadig kan færdes på gaden, gå på indkøb og få sig en snak.
De to søskende passer selv hus og have, og hos dem samles også resten af familien. Fødselsdagen fejres dog i det stille på grund af Jennys helbred.

Kai Grundtmann (1936-2017) og Inge fik skøde på ejendommen i 1990.
Doveroddevej 10, fik en præmie som en af de gode og smukke bygninger i Sydthy i 1994:
Doveroddevej 10, Boddum, ejes af tandlæge Grundtmann. Parret købte det tidligere statshusmandsbrug fra 1935 for tre år siden af Jenny og Carl Madsen. Hele ejendommen er restaureret med respekt for det oprindelige, mens det indeni er moderniseret til nutidens krav. Restaureringen af både hus og omgivelser er sket løbende gennem de tre år, ligesom de forrige ejere også gjorde en stor indsats for at holde den fine ejendom.

Doveroddevej 12

Et rødt murstenshus med kælder.
Matrikelnummer 9e i 2013.

Oskar Kristensen Iversen (1924-1987) og Thora Elna Skriver Kristensen (1930-1996). De blev gift i Ydby kirke i 1947. Oskar var bygherre på ejendommen og fik postbudet “Peder Post”, som også var murer, til at bygge det. Huset blev bygget i etaper efterhånden som Oskar fik råd til det. Først byggedes kælderen og her installerede han sig med sin begyndende familie. Taget over kælderen var halmballer og op gennem dem var ført et kakkelovnsrør der fungerede som skorsten. Folk udefra, som ikke kendte til de nærmere omstændigheder omkring Oskars byggeri, troede, at der var et røgeri på grunden. Det var i perioden omkring 1951, hvor han fik skødet, at kun kælderen var bygget. Efter Oskars død i 1987 blev hans enke boende i huset til 1992.
Oskar Iversen havde aldrig været i lære, men han var kendt for at kunne reparere biler og det var han dygtig til. Mange benyttede ham til at få repareret deres bil og han kunne altid finde ud af, hvad motoren fejlede. Han kunne også klare svejsning og maling af biler, og byggede en vindmølle før “Nordisk folkecenter for vedvarende energi”.

Conny Margrethe Kristensen Iversen (1948-), som blev gift med Preben Nielsen og de er bosiddende på Mors og har en søn: Hejne.

Carl Martin Kristensen Iversen (1950-), som blev gift med Kirsten Konge. De bor i Humlum og har 4 børn: Sonja; Svend; Sanne; Simon.

Christian Marius Kristensen Iversen (1951-), som sammen med Anni Stærk Pedersen. De fik 2 sønner; Kim; Claus. Sammen med Anita fik han 2 sønner: Johnny; Jacob.   Christian er nu bosiddende i Skive.

Karen Marie Kristensen Iversen (1953-2007), som blev gift med Poul Erik Nielsen og bor i Spolum. Deres børn er: Bettina; Kjeld; Jan. Kjeld og Jan er tvillinger.

Knud Mikael Kristensen Iversen (1954-), som var gift med Lene. De er senere blevet skilt, men fik 4 børn og de er: Johannes; Peter; Solvej; Anna.

Carlo Martino Kristensen Iversen (1959-2005). Han er begravet på Hurup kirkegård og var gift med Jonna og de fik 3 børn: Monica/Monique; Henrik; Marlene

Karsten Marinus Kristensen Iversen (1966-), som blev gift med Jette Toftdal Larsen.

Sønnen, Karsten Iversen fik skøde på huset i 1992 og boede her med sin kone Jette Toftdahl Larsen. De boede først her Doveroddevej 12, men er senere flyttet til Flovlevvej 2 på Thyholm.

Et barnebarn af O. K. Iversen, Kjeld Irming Nielsen (1974-), overtog huset i 2001. Han er gift med Rubylen P. Navida.

Kemp.

?

Doveroddevej 14.

Det første hus var oprindeligt et lille stråtækt hus. Det brændte i 1958 og blev derefter genopbygget i røde mursten.
Matrikelnummer 9b, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 9b i 1915.
Matrikelnummer 9d i 1950.
Matrikelnummer 9d i 2013.

Jens Andreassen (1823-1905), født i Snedsted, boede her med sin kone Mariane Villadsdatter (1826-1884), som var født på Baunhøjgård, Doveroddevej 16. De blev gift i 1857 og samme år kom han til Boddum fra Snedsted. Han var tømrer og jordbruger, og blev Dannebrogsmand.

Johanne Marie Jensen (1852-1852).

Willads Jensen (1853-1854).

Johanne Marie Jensen (1855-).

Andreas Villads Andreasen (1858-1860).

Else Kirstine Andreassen (1861-1938).

Villads Andreassen (1865-1868).

Stephan Kristian Nielsen Møller (1826-1911), født i Hurup sogn og hans kone Ane Marie Madsdatter (1813-1897). De blev gift i 1855 og samme år flyttede han til Boddum. Hun var datter af Mads Madsen Leed (1787-). De overtog ejendommen i 1867.

Else Kristine Jensdatter (1840-1918), som var Ane Maries såkaldte “uægte datter”. Hendes far var Jens Christian Madsen. Hun døde som ugift husejerske. Else Kirstine fik også selv et uægteskabelig barn nemlig Ane Marie Nielsen  (1866-1943)

Mariane Thomsen Møller (1859-1911), som blev gift med Hans Christian Petersen (1858-1941). De boede Fuglebækvej 2.

Johan Kristian Jensen (1861-1943), født i Sindbjerg sogn, Redsted Mors, hans kone Ane Marie Nielsen (1866-1947) var datterdatter af den forrige ejers hustru. De blev gift i 1891 i Boddum kirke. De overtog ejendommen fra 1911 og boede her indtil Ane Maries død.

Birgitte Marie Jensen (1891-), som blev gift i 1920 i Boddum kirke med snedker Peter Bisgaard Christensen (1895-) født i Bedsted, men boende i Skjern. Blandt deres børn var: Sørine Margrethe Bisgaard Christensen (1922-).

Jakob Christian Jensen (1894-1949), som blev gift med Maren Jensen (1896-1972). De boede Fugløvej 4.

Else Kirstine Jensen (1896-). Hun forblev ugift og boede hjemme.

Mette Kirstine Jensen (1899-1987), som blev gift i 1923 i Boddum kirke med Jens Harring Poulsen (1893-1994), født i Søndbjerg sogn. De er begravet på Odby kirkegård. Blandt deres børn er: Johan Dam Poulsen (1924-); Jens Dam Poulsen (1926-).

Dagmar Elisabeth Jensen (1902-1968), som blev gift i 1926 i Boddum kirke med arbejdsmand Henrik Laurids Henriksen (1892-1982) fra Hvidbjerg vesten Å. De er begravet i Bedsted. Blandt deres børn er: Ove Henriksen (1928-); Johan Henriksen (1932-).

Dagmar Elisabeth Jensen (1902-1968) og Henrik Laurids Henriksen (1892-1982)

Guldbryllup i Boddum.
Johan Chr. Jensen og hustru, Boddum, kan på mandag fejre guldbryllup.
Johan Chr. Jensen, der er morsingbo, er 80 år gammel, og hans hustru Ane Marie, som er født i Boddum, er 75 år. Ægteparret har boet i Boddum siden deres ægteskab for 50 år siden, og de har ved deres venlige, omgængelige væsen kun vundet sig venner. For en årrække siden blev Johan Chr. Jensen ramt af en lammelse, som han aldrig helt har overvundet. Ægteparret, der stadig driver ejendommen, har 5 børn, en søn, der er bosiddende i Boddum og fire døtre.

Ane Marie og Johan

Doveroddevej 14

Et par år boede Margrete Møller (1892-1965) og Kirstine Kjærgaard Andersen (1892-1974) her. De må have siddet til leje, for de står ikke som ejere. De er nok flyttet ind i 1947 efter at have solgt købmandsforretningen på Doveroddevej 29 og blev boende her indtil 1948, hvor de flyttede til Ydby.

Adoptivdatteren Astrid (1936-2007), som blev gift med Rett Zabriskie.

Henrik August Andreas Christensen (1901-1986) fra Nørhå og hans kone Jenny Marie Carlson (1904-1983) fra Hørdum. De overtog ejendommen i 1948 og flyttede hertil fra Fugløvej 13. Et par år senere flyttede de videre til Hurup.

Anders Hasager Nielsen (1904-1959), som ved sin død blev anført i kirkebogen som “gift fisker”. Han var født i Sporup sogn og giftede sig i 1929 i Linå kirke med Elna Marie Christence Jensen (1908-1992). Anders og Elna havde også deres barnebarn, Benny Hasager boende hos sig. Benny var født i 1954 og var søn af datteren Edith og hendes mand Åge Mortensen. Benny havde en storebror, Holger Hasager (1948-). Anders Hasager fik skøde på stedet i 1950 og hans kone blev boende der som enke indtil 1971. Den 24. april 1958 nedbrændte huset – man regnede med, at brandårsagen var en gnist fra vaskekedlen.

Jens Hasager (1929-2017), som var født i Them sogn og blev gift med Anna Cathrine Kristensen Iversen (1936-1972). De boede i Doverodde og fik 2 børn: May-Britt; Tommy.

Edith Hasager (1930-), som blev gift i 1948 i Boddum kirke med Åge Mortensen (1922-) fra Dover. Blandt deres børn er: Sonja Merethe Mortensen (1950-); Jens Hasager Mortensen (1951-).

Gerda Hasager (1932-).

Anni Hasager (1942-2011), som blev gift med Svend Christensen (1935-2023). De boede i Doverodde og hun arbejdede ved Hurup kommune.

Birtha Hasager Nielsen (1944-), født i Doverodde. Hun blev gift med Knud Erik Lauritsen (1939-) fra Fugløvej 15.

Thisted Amts Tidende 24. april 1958.
Fiskerfamilie i Boddum hjemløs efter brand. Det brændende stråtag skred sammen om naboerne, der ville redde indbo.
Fisker Anders Hasager og familie i Boddum blev i formiddag hjemløse ved en kortvarig og heftig brand, der lagde familiens stråtækte hus i aske. Flere af naboerne, som var ilet til for at redde indboet, kom i fare, da det stråtækte, brændende tag efter få minutters forløb skred ned. Man måtte skyndsomt opgive alle bjergningsforsøg og tre mænd, der var i huset, måtte redde sig i en fart.
Da ilden udbrød, var fru Hasager alene hjemme sammen med en voksen datter, der var på besøg fra Århus. Der var tændt op til vask, og mor og datter opdagede ikke branden, før en af naboerne, gdr. Niels Peter Hansen kom løbende og råbte, at der var ild i huset.
Umiddelbart forinden havde fru Hasager hørt en buldren fra loftet, som om der gik nogen deroppe, men hun slog sig til ro med, at det måtte være indbildning.
Branden udviklede sig faretruende hurtigt. Den gifte datter, det havde to småbørn med hjemme hos forældrene, fik i en fart børnene klædt på og fik dem ud af en bagdør.
Nogle af naboerne kom til og gik i gang med at redde indboet, men de fik ikke mere end halvdelen ud, da det brændende tag skred ned.
Smed Josefsen, Boddum, stod inde i stuen og langede møbler ud gennem et vindue, da taget væltede ned foran ham. Han måtte sammen med to andre ud af huset med det samme, og en del af indboet blev ildens bytte.
Huset, der var meget gammelt, var nedbrændt i løbet af en halv times tid.
Under slukningsarbejdet opstod der en farlig situation, da en skorsten uden varsel væltede og rev en mur med sig. Flere af tilskuerne blev oversprøjtet af vand og sod, men ingen blev ramt af murstenene.
Anders Hasager var taget på fjorden i morges og kom først hjem, da huset var en rygende ruin. Ejendommen var forsikret i Thisted Amts Brandforsikring for 10.000 kr. og løsøret i et lokalt forsikringsselskab for Viborgegnen for 10.000 kr. Næsten intet blev reddet, og ejendommen er totalt nedbrændt.
Kriminalpolitiet i Hurup foretager senere på dagen en undersøgelse for om muligt at få fastslået brandårsagen. Det mest sandsynlige er, at gnister fra noget kvas, der blev brugt under vaskekedlen er trængt ud på loftet og har antændt det letfærdige stråtag.

Carl Alfred Madsen, som var montør, købte ejendommen i 1971 og flyttede hertil fra Skovlunde.

Tommy Hasager (1966-) købte ejendommen i 1995. Han var barnebarn af Anders Hasager og boede her sammen med sin kone Anja Stokholm Bjerregaard (1969-). De har 3 børn: Louise Bjerregaard Hasager; Stefan Bjerregaard Hasager; Emma Bjerregaard Hasager.

Ann Kjerstin Strange Nielsen (1973-) og Johnny Jensen (1969-) bor i huset fra 14. maj 2004 til 1. januar 2008.

Mattias (1995-).

Magnus Thomsen (1999-).

Karen-Margrethe Krarup overtog huset i 2008.

Doveroddevej 15

Matrikelnummer 75 i 2013.
I 1862 blev der tegnet forsikring på kirken med klokke og inventarium.

Boddum Kirke.
Da Boddum Kirke skulde bygges, kunde Beboerne ikke enes om, hvor Kirken skulde ligge. De fik det Raad at binde to Kvier sammen og lade dem gaa, og der, hvor man næste Morgen fandt dem, skulde man rejse Kirken. Raadet blev fulgt, og Morgenen efter fandt man dem ved Vestsiden af Øen, langt fra Byen, men alligevel fik Kirken sin Plads der. (Jens Søe, Boddum).

11 oktober 1946 skriver Thisted Amts Tidende.
Udvidelse af Boddum kirkegård.
Inden for Boddum menighedsråd har man planer om at udvide Boddum kirkegård, der i mange år har været alt for lille. Det vil blive forbundet med et stort arbejde og adskillige omkostninger at udvide kirkegården, idet det gamle kampestensdige skal flyttes ved to af siderne. Dette dige, der er mange hundrede år gammelt, er et af de største og sværeste, som omgiver de thylandske kirkegårde, og før, man rører ved dette ældgamle bygningsværk, udkræves tilladelse fra Nationalmuseet.
I Boddum har man også i nogle år syslet med planer om at genopføre et tårn ved kirken. Tegningerne er forlængt udarbejdet, men så længe, bygningsomkostningerne er så store, lader man planerne hvile.

En sølvskat gemt i Boddum kirke.
Husmand i Boddum fandt for 90 år siden en mørnet læderpose med 1070 sølvmønter, som nu opbevares på Nationalmuseet.
Under den nu gennemførte istandsættelse af den 800-årige Boddum Kirke er der ikke gjort historiske fund af betydning. Det var derimod tilfældet, da kirken sidste gang blev istandsat – det skete i 1880 – men dette fund er forlængst gået i glemmebogen. Det var forøvrigt særdeles betydningsfuldt, idet det omfattede en sølvskat på 1.070 mønter, præget i tiden fra 1501 til 1626, og det blev straks overtaget af Nationalmuseet mod en dusør på 100 kroner til finderen, husmand Jens Nielsen, Boddum.
Da vi for et par dage siden besøgte Boddum Kirke for at se resultatet af den gennemførte istandsættelse, pegede kirkebetjent Aage Brandsholm på et hjørne indenfor kirkeskibets vestgavl og sagde: Der fandt min oldefar og bedstefar engang en sølvskat. Det skete, da våbenhuset blev bygget for mange år siden.
Men Aage Brandsholm var næsten alene om at huske fundet. Pastor G. Steen Lund havde ikke hørt det omtalt, og det har næppe vakt stor opsigt i datidens Thy, selvom den daværende dommer i Vestervig, herredsfoged Jansen, lod afholde et retsmøde, for at finderen kunne afgive forklaring. Husmand Jens Nielsen havde straks afleveret sit fund til myndighederne, og herredsfoged Jansen var klar over, at det drejede sig om et værdifuldt fund, som Nationalmuseet ville interessere sig for. Da der blev set nøjere efter i embedets papirer, fandt man en udskrift af retsbogen, hvori sølvskatten blev nøje omtalt.
Danske, tyske, hollandske og holstenske mønter.
Nationalmuseet var glad for sølvskatten fra Boddum og lod finderen udbetale 100 kroner i dusør. Det var efter datidens forhold en pæn belønning, svarende til sølvværdien, men naturligvis repræsenterede de mange gamle mønter en langt større værdi. Samlingen opbevares nu på Nationalmuseet, hvor man den dag i dag kan få lejlighed til at se dem.
Ved en gennemgang af mønterne viste det sig, at de fleste var skillinger, kvartdalere, mark, søslinger, korshvid og andre småpenge fra den tid, da de blev præget. Pengene er åbenbart blevet opsparet over en lang periode, for der var danske mønter fra tre kongers regeringstid foruden tyske, hollandske, polske og holstenske mønter. Dengang havde de holstenske hertuger ret til selv at slå mønt, men Boddum-skatten bestod dog overvejende af danske mønter. Når der også blev fundet en del udenlandske, må det skyldes at andet end ”kongens mønt” var gangbar valuta. man kan forestille sig, at de udenlandske penge er kommet til Boddum med kreaturhandelen sydpå.
Skatten skjult for svenskerne.
Jens Nielsen ”fremstod for retten i tinghuset i Vestervig”, som det hedder, for han fortæller om sit fund. Han forklarede, at han var håndlanger ved kirkens istandsættelse, og at han midt i juli måned 1880 havde været med til at gennembryde kirkeskibets vestmur, for at våbenhuset kunne bygges. Ca. en alen indenfor den indre væg gravede han i gulvet med en greb og så da nogle sølvmønter dukkede frem. Da han undersøgte sagen nærmere fandt han en mørnet læderpose, som var fuldt af små sølvmønter – ca. 1.100 ialt – og han afleverede hele fundet til myndighederne, for at det kunne indsendes til Nationalmuseet.
Herredsfoged Jansen bemærkede til retsbogen, at han som følge af mønterenes store antal ikke følte sig foranlediget til at tælle dem. Men han lod dem veje og konstaterede, at de sammen med læderposen vejede ca. et kg.
Det har aldrig kunnet opklares, hvem der gemte den store sølvskat i kirken. Selvom de 1.070 mønter mest var små sølvskillinger, repræsenterede de efter datidens forhold en meget betydelig formue. Da den ældste mønt var præget i året 1501 og den yngste i 1626, var det givet, at skatten måtte være gemt i kirken efter det sidstnævnte årstal. Det er sandsynligt, at ejermanden har villet forvare sin formue undere svenskekrigen 1657. Dengang huserede svenske ryttere i Thy og drog på plyndringstogter overalt, og den rige bonde i Boddum, som havde de mange penge, har sikkert villet gemme dem et sikkert sted. Når de aldrig blev afhentet, må det skyldes, at ejermanden er død uden at have betroet andre sin hemmelighed. Og der skulle gå mere end 200 år, inden skatten kom for dagens lys.

Den 800-årige Boddum Kirke genåbnes søndag. Den gamle landsbykirkes fornemme kvaderstensmure er istandsat og frilagt, og hele kirkebygningen er grundig restaureret.
Kirken genåbnes ved en gudstjeneste søndag, og det sker uden større festlighed. Pastor Steen Lund vil efter sin prædiken kort redegøre for den omfattende istandsættelse.

Beboerne i Boddum glæder sig til, at de på søndag påny kan samles i sognets gamle kirke efter en udlændighedstid på halvandet år, da kirken har været lukket for at gennemgå en meget omfattende restaurering, omfattende bogstaveligt taget hele det 800-årige kirkehus. Kirkens ydre er det samme, men indvendig er der sket betydelige ændringer med den hensigt at genskabe noget oprindeligt og enkelt, der prægede de romanske kirker i Thy, da de på stribe blev bygget for henved 800 år siden.
Det var på forhånd givet, at det var en betydelig opgave, der skulle gennemføres, da kirken i efteråret 1970 blev lukket, for at håndværkerne kunne rykke ind. Boddum Kirke var ret medtagt af tidens tand, så både kvaderstensmure, blytag og tagkonstruktioner skulle istandsættes eller fornyes. Nu er der gennemført en restaurering, så kirken antagelig vil kunne stå urørt de kommende 100 år eller mere.
Kvaderstensmurene på skibets og korets sydside er blevet istandsat for den ydre stenskals vedkommende, der er også sket omsætning af kvaderstensmuren på en del af skibets nordside, og våbenhuset, opført i 1880, har været delvis nedrevet for at blive genopført og sikret. Det repræsenterede ikke nogen stor arkitektonisk værdi og blev i sin tid opført af det forhånden værende materiale, en blanding af glemte kvadersten, mursten og marksten, men det hørte med til kirken og præsenterer sig nu med et rødt teglstenstag, der har afløst det oprindelige skifertag. Blytaget på skib og kor er delvis fornyet, og inde i kirken er de gamle kvaderstensvægge frilagt. Boddum Kirke blev for omkring 800 år siden opført i en fornem stil, så de indre kvaderstensmure var lige så omhyggeligt tilhugne som ydermurene. Gennem århundreder var de indre kvadersten skjult under mange lag puds og kalk, som blev afhugget. Nu skimtes kvaderstenenes konturer gennem et tyndt lag kalk, som heller ikke skjuler de tilmurede mands- og kvindedøre i skibet syd- og nordside.
800-årige egebjælker gemt i trækasser.
Da man tog fat på istandsættelsen, var loftsbjælkerne skult i trækasser. Da denne skal blev fjernet, afsløredes et meget gammelt håndværksarbejde, bestående af thylandske egestammer, omhyggeligt tilhugne med skarøkser, hvis spor tydeligt kunne følges hver bjælke igennem.
Nogle af bjælkerne var temmelig medtagne af tidens tand og måtte delvis fornyes, andre var forbavsende friske. Arkitekt Poul Hansen, Thisted, som har ledet istandsættelsen, vil ikke afvise, at bjælkerne er lige så gamle som kirken, altså tilhugne for 800 år siden. Nu er bjælkeloftet frilagt og fremtræder som dengang kirken blev taget i brug. Det var ikke muligt at finde helt lige egestammer af tilstrækkelig længde, så bjælkerne er ikke alle firkantede hele vejen over skibet, men de står som et symbol på, hvad håndværkere i længst henfarne dage kunne præstere med primitivt værktøj.
Det mere skjulte træarbejde i kirken, en del af tagkonstruktionene, måtte fornyes og viste sig at være af meget betydelig ælde. Meget tyder på, at Boddum Kirke aldrig har været hjemsøgt af ildsvåde, så meget ældgammelt var bevaret.
Gulve under stolerækkerne er fornyet og patineret, så det ikke virker nyt, orglet er istandsat, der er indkøbt endnu en bronzekrone mage til de to, kirken havde i forvejen, den gamle kakkelovn er afløst af et elektrisk opvarmningssystem, på kirkegården er bygget kapel, og der er sørget for vandværksledning til kirkegården.
En del af et oprindeligt stenalter,
Boddum Kirke har antagelig oprindelig haft et stenalter, som omkring 1650 er afløst af et ikke værdifuldt træbygget alter. Ingen har haft nogen forestilling om, hvad der skete med det gamle alter, før man under istandsættelsen fandt en meget fornemt tilhugget kvaderstensblok gemt under jorden udenfor kirken. Det drejer sig formentlig om en del af det oprindelige alter, og sandsynligvis kan de manglende dele findes i kirkegårdsdiget eller måske nedgravet andre steder udenfor kirken. Nu har den gamle altersten fundet en plads i våbenhuset, og her har man ligeledes anbragt et tidligere omtalt stenhuggerarbejde, som muligvis har været et såkaldt spedalskhedsvindue. Under istandsættelsen søgte man at finde sted i kormuren, hvor spedalskhedsvinduet i sin tid har været anbragt, men da det ikke lykkedes, foretrak man at hensætte vinduet med de udhugne mandshoveder i våbenhuset.
Arkitekt Poul Hansen siger, at de fornemt tilhugne kvadersten kan have været en lydåbning, beregnet for middelalderens spedalske, som var henvist til at overvære gudstjenesten ude på kirkegården, isoleret fra den øvrige menighed, men at det måske også kan dreje sig om et egentligt romansk rund-vindue.
Istandsættelsen kostede 411.000 kroner.
Istandsættelsen var så omfattende, at den kom til at koste 411.000 kroner, men det var ingen overraskelse, fordi et på forhånd udarbejdet budget kom frem til omtrent det samme beløb.
Menighedsrådets formand, pastor G. Steen Lund, og kirkeværge Jens Nørskov Madsen, Boddum, oplyser, at der på forhånd er sørget for finansiering af omkostningerne. Menighedsrådet har fået tilsagn om et statstilskud på halvdelen af omkostningerne, 100.000 kroner, er lånt af stiftsmidlerne til 4 procents rente, og i Boddum-Ydby Sparekasse er optaget et lån til dækning af de sidste 100.000 kroner.
Efter Sydthy Storkommune er etableret, er det ikke Boddum Sogns beboere, som skal bære alle udgifter. De pålignes det kirkelige fællesbudget for hele kommunen.

Glæde i Boddum over nyistandsat kirke.
Der var glæde i Boddum i går, da menigheden påny kunne tage kirken i besiddelse, efter at den har været lukket i halvandet år som følge af store istandsættelser, og boddumboerne fyldte kirken, der var smykket med forårsblomster og grønt.
Det var på forhånd besluttet, at genåbningen skulle foregå så stilfærdigt som muligt, og efter at pastor G. Steen Lund havde talt over dagens tekst, nøjedes han med fra prædikestolen at give en ganske kort redegørelse for istandsættelsen med fremhævelse af, at en kristen kirke kun indvies en gang – og det skete i Boddum for 800 år siden.

”Baunhøjgaard”, som nu er nedrevet. Den var udflyttet ca. 1874 og ejendommen lå oprindeligt nede ved det forrige hus (Doveroddevej 14), men blev senere flyttet op til enden af vejen. Den har egentlig haft adressen Doveroddevej 16.

Matrikelnummer 9a, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 9a i 1915.
Matrikelnummer 9a i 1950.

Niels Pedersen Viborg (1713-1802) og hans kone Kirsten Nielsdatter (1718-1793)

Else Nielsdatter (1762-).

Enkemanden Niels Pedersen Viborg (1713-1802) giftede sig igen og denne gang med Else Madsdatter (1756-).

Plejebarnet Kirsten Poulsdatter (1788-).

Plejebarnet Christen Poulsen (1789-1814).

Enken Else Madsdatter (1756-), som i 1803 giftede sig med Lars Christensen (1753-1815).

Villads Villadsen ”Rolighed” (1780-1865) fra Sønderhå sogn og hans kone Maren Pedersdatter “Gramstrup” (1797-1849).

Villads Villadsen (1819-1829).

Peder Villadsen (1824-1824).

Else Kirstine Villadsdatter (1825-1827).

Mariane Villadsdatter (1826-1884), som blev gift med Jens Andreassen (1823-1905).

Else Kirstine Villadsdatter (1827-1834)

Villads Villadsen (1829-1865). Han var født i Boddum og døde i Helligsø.

Karen Villadsdatter (1831-1832).

Peder Villadsen (1833-1916), som blev gift med Else Marie Sørensen (1830-) og boede Kallesandevej 1.

Else Kirstine Villadsdatter (1836-1855).

Søren Christian Villadsen (1841-1921), som først blev gift med Johanne Katrine Pedersen (1843-1919) og derefter med Mine Jensine Hansen (1859-1947).

Sønnen, Søren Christian Villadsen (1841-1921) og hans kone Johanne Katrine Pedersen (1843-1919), født i Vestervig. De blev gift i 1863 i Boddum kirke og hun flyttede til Boddum samme år. Søren Villadsen overtog gården i 1865. De solgte den omkring 1914 og byggede huset Doveroddevej 29. De skænkede en lysekrone til Boddum kirke.

Thisted Amts Tidende 26. maj 1914.
Ulykkesforsikringen. Af mejeriernes og landbrugets ulykkesforsikring er der efter de for tiden tilstedeværende forhold tillagt gårdejer Søren Kristian Villadsens hustru, Boddum, en erstatning af 1366 kroner 80 øre i anledning af et hende den 19. maj 1913 overgået ulykkestilfælde.

Thisted Amts Tidende 16. juni 1913.
Guldbryllup.
I dag kan gårdejer Søren Chr. Villadsen og hustru, Johanne Katrine Pedersen af Boddum, som meddelt fejre deres guldbryllup. Brudgommen er født i den gård, han endnu beboer, den 5 april 1841. Bruden er født i Vestervig sogn den 2. maj 1843. De har ingen børn haft. Ved deres stille og bramfri livsførelse og deres store hjælpsomhed mod de mindre velstillede i sognet har de vunden meget agtelse og anseelse blandt sognebeboerne. Hos guldbrudeparret er det reglen at ingen møder med begæring om støtte, uden at den til enhver tid af et godt hjerte bliver dem tildelt.
Af offentlige hverv har Søren Chr. Villadsen bl.a. været sognefoged fra midt i 80’erne til februar 1901 og han har tillige været sognerådsmedlem i 12 år.
Det er sikkert et almindeligt ønske, der fra venner og bekendte fjernt og nær vil lyde på denne højtidsdag: Gud velsigne disse to brave gamle på deres fremtidige livsfærd.

Baunhøjgaard 1919

Jens Daniel Sørensen (1871-1931) og konen Karen Jensen Bak (1873-1950), født i Hurup sogn. Jens Daniel Sørensen ejede gården i perioden 1915-1931 og døde på sindsygehospitalet i Viborg. I 1930 var Jens og Karen separeret og hun beholdt gården til 1933.

Chresten Bak Sørensen (1898-1985), født i Heltborg sogn, og hans kone Marie Hove (1902-1989). De boede på “Vester Odgaard” i Lyngs. De er begge begravet i Lyngs.

Johanne Sørensen (1901-1983), født i Heltborg. Hun blev gift med Martinus August Graversen (1899-1974) i Heltborg.

Daniel Sørensen (1905-1970), født i Heltborg og som giftede sig med Johanne Katrine Hansen (1907-1999) fra Kløvenhøjvej 16. De er begge begravet i Hurup. Deres søn: Jens Daniel Sørensen (1938-) født i Heltborg.

Dødsfald.
Forhenværende gårdejer Daniel Sørensen, Godthåbsvej, Hurup, er efter lang tids sygdom død, 65 år gammel.
Daniels Sørensen var født i Heltborg, fik sin barndom i Boddum og overtog ved sit giftermål i 1932 en mindre landejendom i Heltborg. Nogle år senere købte han en gård i Gærup, og her fik han sin egentlige manddomsgerning. Han var en overordentlig dygtig og påpasselig landmand, der drev sin ejendom mønsterværdigt, sålænge kræfter og helbred slog til. Som følge af sygdom måtte han forholdsvis tidligt sælge gården i Gærup og har siden boet i Vestervig, Hassing og Hurup.
Afdøde efterlader hustru og en søn.

Jordefærd.
Forhenværende gårdmand Daniel Sørensen, Hurup, begravedes i går fra Hurup kirke. De mange smukke blomster og kranse, som var sendt til båren vidnede om stor deltagelse.
Pastor Børge Rasmussen tog i sin tale udgangspunktet i Matthæus Evangeliet kap. 11,28: ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.
Ved graven takkede forhenværende skoleinspektør J. Holm-Andersen på familiens vegne for deltagelsen, og følget var herefter samlet til mindesammenkomst på missionshotellet.

Barbara Dorothea Sørensen (1910-1998), som blev gift med Harald Kjems Hove (1908-1983) og de boede Doveroddevej 8.

Johanne Sørensen (1901-1983) og ukendt

Valdemar Agesen (1907-1982) og konen Bertha Marie Henriksen (1909-1986). De ejede gården fra  1933 til 1947. Han var fra Vestervig og hun fra Hurup og de ligger begge begravet på Hurup kirkegård. De flyttede til “Øster Ulsted” og senere til Hurup.

Ellen Margrethe Agesen (1937-), som blev gift med Mogens Madsen (1935-1996). De boede “Øster Ulsted” ved Vestervig.

Knud Erik Agesen (1939-).

Tove Irene Agesen (1953-), født i Vestervig.

Ejnar Viggo Henriksen (1904-1992). Han havde gården nogle måneder i 1947.

Jens Hove (1901-1978) og hans kone Petra Hansen (1900-1990). De ejede gården fra 1947-1948, men boede der ikke selv. De boede i Gettrup, men havde før boet i Boddum på Gravenhøjvej 20 og flyttede senere til Gravenhøjvej 10. “Baunhøjgård” blev drevet af et bestyrerpar.

Peder Hove (1939-).

Gården blev købt i 1948 af de 3 brødre, Marius Mardal (1914-2003), Christian Mardal (1919-1958) og Hjalmar Mardal (1921-2016). Hjalmar var gift med Elly Knakkergaard Pedersen (1924-2014). I 1952 flyttede Hjalmar fra gården, i 1958 døde Christian og derefter boede Marius alene der. Mere om Christian Mardal
I begyndelsen af 1960’erne flyttede Anna Midholm Skriver (1923-1983) ind sammen med en datter fra et tidligere ægteskab. Datteren hed Johanne Skriver Midholm Nielsen (1952-1993).

Anders Kappel. Gården blev revet ned i 2003.