Noget om Boddum

Derefter lå den “nye” smedje:

Matrikelnummer 35g.
Matrikelnummer 35g, 58a i 1950.

Hans Christian Krabbe (1881-1961).

Niels Magnus Josefsen (1913-1977) købte i 1947 grunden og lod den nye smedje bygge.

Datteren, Aase Margrethe Odfeldt (1943-) overtog ejendommen i 1995.

Doveroddevej 27

“Brødudsalget” og, ikke at forglemme, den var også is- og slikbutik!
Matrikelnummer 55a i 1950.
Matrikelnummer 55 i 2013.

Snedker, Anders Christensen Grave (1867-1920) og hans kone Karen Marie Pedersen (1874-1934), født i Bedsted. Som enke beholdt Karen ejendommen indtil cirka 1926, hvorefter hun flyttede til sin datter i jordemoderboligen i Årup.

Anna Christensen Grave (1895-1966), som blev gift med mejerist Jens Marinus Mikkelsen (1891-1918) fra Ydby.

Ejnar Christian Marius Christensen Grave (1897-1963), født i Bedsted sogn og død som “fraskilt forhenværende gårdejer fra Sjørring sogn”.

Christian Martin Julius Christensen Grave (1900-).

Helga Christensen Grave (1905-1986).

Ejnar Parmo Mulvad (1892-1968) født i Bedsted. Han var tømrermester og havde værksted omme bagved. Konen hed Agnes Christine Pedersen Slei (1894-1992) var født i Odby og hun havde et brødudsalg med brød fra bageren i Ydby og håndkøbsudsalg fra apoteket i Hurup. De blev gift i Ody kirke i 1922.  Ejnar Mulvad overtog ejendommen omkring 1926 og havde den til omkring 1960. Han havde husflidsskole om aftenen. De er begge begravet på Hvidbjerg kirkegård.

Eli Parmo Mulvad (1926-2008). Han blev lærer og blev begravet fra Fanefjord kirke. Han blev gift i 1952 i Askø kirke med Ane Elisabeth Nielsen (1928-). I 1952 var han lærer i Hillested senere blev han lærer i Haarbølle.

Anna Grethe Mulvad (1929-1960), som blev gift i Hurup kirke i 1955 med gårdmand i “Bjørndalgård”, Frode Bjørndal Nielsen (1923-2012) i Hurup. De fik sønnen: Svend Erik Bjørndal Nielsen (1956-).

Ruth Dagny Mulvad (1932-2012), som blev gift i 1956 i Boddum kirke med Evald Herluf Svanborg Stauersbøl Laustsen (1930-), født i Tømmerby.

Styrtet ned fra et tag i Boddum.
Tømrer Mulvad, Boddum, var i går hos N. Krabbe,  ”Grønnegaard” i Boddum beskæftiget med at tage taget af et udhus. Under dette arbejde mistede han fodfæstet og styrtede ned på gulvet, hvorved han forslog sig ret slemt i ansigtet og på kroppen. Der blev tilkaldt læge, og han må nu holde sengen i nogen tid.
For et par år siden fik tømrer Mulvad under arbejdet et søm op i det ene øje, hvorpå han mistede synet.

95 årig stadig glad og tilfreds.
Agnes Mulvad, Søndergade 3, Hvidbjerg, fylder den 4. januar 95 år.
Tiltrods for kørestolen, der er nødvendig for at komme rundt i huset, er det en glad, smilende og tilfred 95 årig, der tager imod ved et besøg i hendes hjem.
Agnes Mulvad bor i eget hus, laver selv mad og bager gerne lidt, men hun er glad for sine hjemmehjælpere, der kommer to gange daglig, og hun føler sig tryg ved sit kaldeanlæg. Men hun tilføjer, at hun heldigvis ikke har haft brug for det endnu:
– For jeg er rask, og har det godt. Det er kun mine ben, der ikke er gode – ja synet og hørelsen er selvfølgelig heller ikke, som det har været, tilføjer hun med et smil.
Agnes Mulvad er født i Uglev. De var otte søskende i hjemmet, men i dag er der kun en søster tilbage. Agnes Mulvad håber, at søsteren, der er 97 år og boende i Struer, kommer til hendes fødselsdag.
Den gamle dame husker fint, hvad hun arbejdede med i ungdommen og fortæller gerne derom. Som så mange andre kom hun som 11-årig ud at tjene – og det fortsatte til hun blev gift. Først var det meget forskelligt, hvad hun lavede, så steg hun til kokkepige på Hvidbjerg Apotek. Derefter kom hun til en købmand i Uglev og flyttede med denne familie til Lemvig og senere Silkeborg. Det gav lyst til at se lidt mere, og hun kom til herregården Strårup ved Kolding, hvor hun også var kokkepige. Men derefter gik det så tilbage til Thyholm.
Næste plads blev som kokkepige på Hvidbjerg Sygehus, og der befandt hun sig godt. Agnes Mulvad ville være sygeplejerske, men allerede dengang var hendes ben ikke så gode. På sygehuset fik hun lov til at hjælpe med mange ting, og hvis der var tid, fik hun også lov til at overvære operationer, og det havde hendes interesse. ”En dejlig tid”, siger hun.
Solgte brød og medicin.
I 1922 blev hun gift med Ejnar Mulvad, der var tømrer og snedker. De fik hjem i Boddum, hvor de boede i 40 år. Men aktiv som Agnes Mulvad var måtte hun i gang med noget mere end at være husmoder. Hun fik startet med brødudsalg fra Ydby Bageri, håndkøbsudsalg fra Hurup Apotek samt is fra Thisted – og fik med det 35 travle år med åbent fra tidlig morgen til sen aften. På spørgsmålet om, hvornår hun så holdt fri, svarer snart-fødselaren:
– Vi satte bare et skilt på døren, om hvornår vi var hjemme igen. Det måtte kunderne finde sig i!
Agnes Mulvad fortæller, at hun havde det godt med børnene i Boddum og kendte dem alle. Engang de ville holde for nar, lukkede hun butikken en times tid, og der stod de og kunne ingen is få. Siden den dag vidste de, hvordan de skulle opføre sig.
Til spørgsmålet om oplevelseer under både første og anden verdenskrig, er svaret, at det husker hun ikke meget om. Igen et bevis på, at hun helst husker de gode sider i livet, men så kommer det alligevel:
I april 1940 var hun på vej hjem til Boddum fra Hurup, men ved Karensminde havde tyskerne spærret vejen sydpå, så hun måtte cykle over Ginnerup for at komme hjem til Boddum.
– Ja den gang var der pænt ved Karensminde. Den såkaldte kunst, der står der i dag, den synes jeg ikke pynter, siger Agnes Mulvad.
Følger stadig med.
I 1961 byggede de huset i Hvidbjerg, og nu blev der mere tid, og det blev til mange fine håndarbejder, som stadig pynter i hjemmet.
I 1968 døde Ejnar Mulvad, og siden har Agnes Mulvad boet alene i huset.
I hjemmet opvoksede tre børn. En søn som bor i Fanefjord på Møn, en datter der bor i Nordsjælland og en datter der døde i 1960. Så er der syv børnebørn og tre oldebørn.
– Men de bor for langt væk, tilføjer hun:
– Så besøgene er der langt imellem. En gang fløj jeg til Sjælland, men jeg vil hellere køre i bil derover.
Agnes Mulvad er ellers en stor spillefugl og er glad, når nogen har tid til et spil kinaskak, domino eller ludo. Også avisen bliver stadig læst, især overskrifterne, da hun ifølge eget udsagn ikke er ”ven” med for små bogstaver.
Tidligere spillede Agnes Mulvad orgel, men det kan benene ikke klare længere, så nu er det mundharpen, der må stå for.
95 års fødselsdagen, som Agnes glæder sig til, skal fejres hos svigersønnen og barnebarnet i Refs.

I 1961 blev ejendommen købt af enken Ellen Pedersen (1912-1995), født i Visby. Hun havde været gift med slagter Ove Christian Jensen (1912-1958), født i Ydby og søn af slagter Niels Christian Jensen og Karen Marie Christensen. Ellen havde to brødre i Boddum: Christian Ejnar Pedersen (1903-1967), som boede Gravenhøjvej 35; Evald Ottarius Pedersen (1908-1980), som boede Gravenhøjvej 23. Ellen døde i Odder.

Egon Brandborg Jensen (1943-).

Jørgen Brandborg Jensen (1945-).

Grethe Brandborg Jensen (1951-).

Birte Thomsen (1958-) og Johanne Vibe Kristensen. Birte Thomsen købte ejendommen i 1991.

Doveroddevej 28

Matrikelnummer 35d i 1915.
Matrikelnummer 3c, 23d, 35d i 1950.
Matrikelnummer 3c i 2013.

Andreas Jensen (1849-1917) og hans kone Ane Jensen (1861-1939), som vist lod huset bygge som deres aftægtsvilla. De flyttede herop fra “Skinhøjgård” Kallesandevej 2 og boede her sammen, til Andreas døde i 1917. Ane blev boende her til cirka 1920, hvor hun flyttede om på Doveroddevej 22.

Kirsten Marie Jensen (1889-1957), som blev gift med gårdejer Christen Christensen Rokkjær (1882-1927).

Margrethe Jensen (1892-).

Maren Stauersbøl Jensen (1896-), som sammen med sin søster, Jenny havde  et hjemmebageri og café på Østegade i Thisted.

Jenny Katrine Jensen (1899-), som sammen med sin søster, Maren havde  et hjemmebageri og café på Østegade i Thisted.

Laura Jensen (1902-1902).

Laura Skinhøj Jensen (1905-1948). Hun blev gift med Anders Kristian Langballe Andersen (1901-1980). De flyttede herfra til Grurup, hvor de også begge er begravet.

Hans Christian Krabbe (1881-1961), som var smed, boede her med konen Ane Kirstine Miltersen (1872-1954). Hans Krabbe boede her fra 1914.

Kirsten Krabbe ((1905-1989).

Niels Christian Krabbe, født i Ydby. Han blev gift med Anna Kirstine Bach (1910-2003). De boede Præstevej 7.

Ebba Krabbe (1907-1996). Hun blev gift i 1929 i Boddum kirke med boelsmand Carl Christian Jensen (1906-1985) fra Lyngs, hvor de begge også er begravet. Han var søn af forpagter Jens Jensen, Boddum præstegård Præstevej 4. Blandt deres børn er Thora Marie Jensen (1931-); Eva Helene Jensen (1935-); Thyra Irene Jensen (1940-); Jens Jensen (1946-).

Thora Krabbe (1909-1928).

Peder Nielsen Christensen (1900-1981), født i Ydby og hans kone Kirsten Madsen Krabbe (1899-1996). Hun var datter af Niels Torsted Krabbe, som boede Gravenhøjvej 29. To mænd, Niels Jens Christensen (1883-1965), kaldet ”Skæve Niels” og hans bror, Lars Christian Christensen (1878-1957) boede hos dem. Brødrene var fra Ydby, hvor de havde haft et landbrug. Peder Nielsen Christensen boede her fra cirka 1958 til 1975.

Elin Krabbe Christensen (1928-2015), som blev gift i 1948 i Boddum kirke med mekaniker Knud Jørgen Breddam Jensen (1926-2007) fra Karby på Mors. Deres 2 sønner er Vagn (1949-) og Kurt Breddam (1954-).

Herluf Krabbe Christensen (1931-1998), som blev kommis i Hadsten. Han blev gift med Else Nydam Jensen (1937-). De fik 2 døtre Helle og Jette, som boede i Skive, hvor Herluf også døde.

Claus Lillelund boede her fra 1975 indtil 1984.

Orla Brogaard boede her fra 1984.

Hans B. Christensen og Gitte Holm Nielsen fik skøde på ejendommen i 1986.

Birthe Fenger overtog huset i 1998.

Evald Christian Pedersen.

Doveroddevej. Her lå på højre side “Latinskolen”, hvor barberen boede i den ene ende – det var før Boddum Skole blev bygget. Latinskolen måtte også vige, da Boddum Skole skulle bygges, så ejendommen eksisterer ikke mere. Den var bygget af røde mursten. Stuehuset havde 3-fags vinduer og et tag af grå cementsten, og der var pandeplader på udhuset. Navnet “Latinskolen” kom, fordi den blev brugt til undervisning i udenlandske sprog, som engelsk og tysk.

Matrikelnummer 6h, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 6h i 1950.

Else Kirstine Christensen.

Mads Christian Terkildsen (1857-1897). Hun stod ved sin død som “husejer i Boddum” og han som ugift. Han var tækker og købte ejendommen i 1893.

Erik Christian Eriksen (1865-1913), født Hvidbjerg v. Å. Han var murer og landmand og var flyttet til Boddum i 1892. I 1897 giftede han sig med Marie Kristensen (1876-1934), og de købte ejendommen i 1899. Senere, i 1909, flyttede de til Doveroddevej 23.

Mads Kristian Eriksen (1900-1927), som var ugift brugsforeningskommis i Ål sogn.

Jens Jørgen Peter Eriksen (1901-).

Ejnar Kristensen Eriksen (1905-1989). Han blev gift med Ane Margrethe Nielsen (1903-1983).

Karl Eriksen (1911-), som var maler.

Kristen Jensen Søe (1844-1920) og hans kone Karen Andersen (1845-1925). De flyttede  i 1909 herom fra Boddum Bisgårdvej 5, da sønnen Jens Søe overtog gården. Karen blev også boende her, efter at hun blev enke.

Mette Jensen Søe (1870-1918), som blev gift med gårdmand Kristen Helligsø.

Jens Søe (1875-1942), som blev gift med Kirstine Nielsen Aggerholm (1889-1968).

Tømrer Christian Nikolaj Jensen (1892-1945) og hans kone Agnes Christensen (1897-1981). De købte ejendommen i 1927. Agnes blev kaldt ”Moster Agnes”, fordi hun var moster til “Postens” børn. Barberen og frisøren i den sydlige ende af ejendommen var Arne Hummelshøj. En gang, han var syg, vikarierede en af Arnes niecer som barber. Hun hed Asta og var datter af hans søster Karen Mathilde Hummelshøj (1902-), som var gift med barber i Hansted, Christian Ole Christensen (1899-), født i Boddum.
Karen Jensen (1872-1962) boede en overgang til leje hos ”Moster Agnes”.  Karen var datter af Laurine Marie Jensen og født i Vejrum sogn. Hun døde på ”De gamles hjem” i Ullerup.

Dødsfald.
Karen Jensen, Boddum som nu i en årrække havde haft ophold på De gamles Hjem i Ullerup, er død, knap 90 år gammel.
Karen Jensen var født i Boddum, hvor hun levede næsten hele sit liv. Hun var svagt udrustet fra fødslen og var ikke i stand til at klare sig alene, men gode mennesker i hendes fødesogn tog sig af hende. I henved 30 år havde hun ophold hos forlængst afdøde fru Marie Eriksen, Boddum, og efter hendes død havde hun i en snes år ophold i skiftende hjem i sognet, til hun for 7 år siden kom til at bo på De gamles Hjem i Ullerup.
”Gamle Karen”, som hun har heddet i Boddum i mange år, var en stille og venlig kvinde, som altid var tilfreds med tilværelsen. Hun efterlader ingen pårørende.

Jordefærd.
Den 89-årige Karen Jensen, De gamles Hjem, Ullerup, blev i går begravet fra Boddum kirke. Alle afdødes venner og bekendte var mødt. Pastor Steen Lund, Boddum, talte ud fra et ord i Matthæus evangeliet: Der falder ikke en spurv til jorden uden min faders vilje, og nævnte bl. a., at Karen Jensen kunne stå som et eksempel for andre mennesker ved sit altid taknemmelige og tilfredse væsen.
Ved graven takkede lærer E. Foged, Boddum, for deltagelsen og indbød til en sammenkomst på Ydby kro, hvor der blev talt af flere, som foruden at mindes Karen Jensen udtalte en tak til bestyrerinden på Ullerup Alderdomshjem, fru Christensen, samt familien Eriksen, Boddum for, hvad de havde været for afdøde.

En anden pensionær var Marius “Søndergaard”. Han blev ikke kaldt andet, fordi han altid havde tjent i “Søndergård”. Hans rigtige navn var Emil Marius Pedersen (1886-1960), og han var født i Karby og blev begravet i Boddum. Han var bror til Pouline Nielsine Pedersen (1875-1944), som var gift med Frederik Christensen (1873-1953) og de boede Gravenhøjvej 8.  Den 20. december 1925 var en ung mand, Vagn Evaldsen Hauch Fenger, landvæsenselev på “Dovervestergaard”, på jagt på isen på Skibsted fjord ud for Boddums sydvestlige hjørne. Han var så uheldig at falde igennem isen, og et redningsforsøg havde nær kostet Emil Marius Pedersen livet, da han sprang i vandet for at ville redde den 17-årige unge mand, hvilket dog ikke lykkedes ham.
I 1961 solgte Agnes huset til Boddum-Ydby kommune. Det blev revet ned efter at have tjent som “latinskole”, til der blev bygget en ny skole midt i 1960’erne. Vikaren, som underviste i de “fremmede sprog”, boede i den ende af huset, hvor barberen havde holdt til.

Meta Mathilde Jensen (1922-1978), som var født i Struer og senere gift med A. B. Nielsen og flyttede med ham til Burhøjgårdvej.

Niels Christian Jensen (1929-1975), som blev elektriker i Hellum og giftede sig med plejerske Roma Jenny Kirsten Nielsen (1927-1979).

Doveroddevej 29.

En forhenværende købmandsbutik, som oprindelig var den første skole i Boddum.
Matrikelsnummer 3a, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 3c, 23d, 35d i 1950.
Matrikelnummer 3d i 2013.

Thomas Wang (1771-1833), født i Vang og konfirmeret i Stagstrup i 1788 . Han blev gift 2 gange. Første gang med Anne Kirstine Quist og anden gang med Anne Henrichsdatter Lyhne. Han fik ialt 14 børn. Han var skoleholder eller skolelærer i Boddum omkring 1799 og 1801 og var på det tidspunkt gift med Kirstine Quist. Thomas Wang har skrevet en lille bog med pesonlige optegnelser, der nu er på Lemvig Museum. Den skulle være ”oversat” og skrevet på maskine, og deri fortæller han lidt om sig selv. Thomas døde i Fjaltring.

Michel Christian Wang (1799-), født i Boddum.

Thomas Wangs kone nummer 2 var Anne Henrichsdatter Lyhne.

Andriette Thomasdatter Wang (1812-), født i Ferring.

Laurids Lehnsmann Andersen Kjæhr (1790-1856), født i Humlum og hans kone Else Pedersdatter (1786-1874) fra Hvidbjerg på Thyholm. De blev gift i 1812 i Hvidbjerg kirke. Han var skolelærer og kirkesanger, og lærer i Boddum fra omkring 1815 indtil sin død i 1856. Han må have været lærer i den gamle skole, der oprindeligt lå, hvor den nuværende Doveroddevej 29 ligger, for han døde året før, at den “nye skole” blev taget i brug. Laurids døde i Boddum og Else døde i Ydby.

Peder Christian Lauridsen Kjæhr (1813-1892), født i Hvidbjerg og gift med Birthe Marie Markusdatter (1809-1892) fra Vesløs. Han døde i Sæby og blev begravet på Hørby kirkegård. Peder var musiker.

Anders Lauridsen Kjæhr (1815-1896). Han blev i 1843 gift i Hørsted kirke med Ane Kirstine Houmølle (1824-1892), født i Skyum. Han var skolelærer og kirkesanger og døde i Harboøre, men blev begravet på Thisted kirkegård.

Marie Lauridsdatter Kjæhr (1817-1892), som i 1848 blev gift i Løgstør kirke med lods og sømand, Jens Jensen Sørensen Roer (1821-). Hun døde i Løgstør og er begravet der.

Friedlieb Lauridsen Kjæhr (1819-1840). Han druknede under badning.

Else Marie Lauridsdatter Kjæhr (1823-1888), som i 1850 blev gift i Boddum kirke med skræddermester Jens Christian Larsen (1820-1908), født i Thisted. De døde begge i Tvolm, Ydby.

Rudolph Lauridsen Kjæhr (1824-), som blev snedker.

Adolphine Lauridsdatter Kjæhr (1828-1910), som i 1854 blev gift i Boddum kirke med skolelærer Jens Christensen (1829-1905). De er begge begravet på Karup kirkegård.

Plejedatter Else Kirstine Kjæhr (1836-).

Plejedatter Laurette Andrea Lehnsmann Kjæhr (1839-). Hun var født på Livø.

Der findes i Nationalmuseets Arkiv en ”Indberetning”, skrevet af Skolelærer Laurids Lehnsmann Andersen Kjær og dateret Bodum Skole 29. Juni 1838. Opdagelsen af Jættestuen i ”Lundehøj” 1837 var bleven Anledning for ham til at samle, hvad han vidste om sin Egn, Oldtiden vedrørende, og sende det til ”Commissionen for Oldsagers Opbevaring”. Han skriver heri: ”En lille Smule østen for [Højene på Ydby Hede] er Stedet – det eneste – hvorover man i ældre Tider har kunnet komme til Bodum, fra vestre Side af, med Heste og Vogn. Her har formodentlig været en Vejle eller et Vadested; nu derimod er der kun en liden Åe, kaldet ”Bodumbæk”, der løber gennem den såkaldte Kongens Gade og ud i Fjorden (Skibsted Fjord), og således er Bodum fuldkommen omflydt og kan endnu næsten svare til sit ældgamle Navn ”Bådom”. 2 Bemeldte Åe gør Skiellet imellem Bodum og det tilgrænsende Ydby Sogn. – I bemeldte Kongens Gade, der overalt er bevoxet med Lyng og Pors, er der for få År siden funden en Stenbroe fra Åen af og i Sydvest, 100 Alen lang. Banduren eller dens Udkanter vare satte med meget store Stene, og derimellem ganske ordentlig pikket eller broelagt med meget store Pikstene; oven over denne Broe er, der nu omtrent 5 Kvarter opskyllet Grus og Sand, dernæst en lille tynd Jordskorpe af Plantemuld, bevoxet, som meldt, med Lyng og Pors.”
Fra “Ydby Hede og dens mindesmærker fra Oldtiden” af museumsinspektør Hans Kjær.

Den gamle skole var her indtil 1867.

Mads Christensen (1853-), som var tømrer og husejer.

Laurits Hansen (1859-).

Søren Christian Villadsen (1841-1921) og hans kone Johanne Katrine Pedersen (1843-1919). De lod huset bygge i 1915 efter at have solgt “Baunhøjgård”. Søren Villadsens kone døde den 27. marts 1919, og samme år, den 21. november, giftede han sig med tjenestepigen. Søren var syg og troede, at han skulle dø. Samtidig gik tjenestepigen rundt med en pude på maven, for at det skulle se ud, som om hun var gravid, da hun ville arve Søren. De blev derfor gift i huset, og vidnerne var skolelæreren og præsten. Men Villadsen døde først et par år senere. Hans nye kone, Mine Jensine Hansen (1859-1947) var fra Ydby og blev i øvrigt begravet der. Hun blev boende i huset efter Sørens død, og skoledrengene kunne godt lide at smide sten på hendes dør, for så kom hun ud og råbte ”Kan I så holde op I fråle knæjte!” Som enke beholdt Mine Hansen huset indtil 1929.

Hans Christian Hansen (1895-1979) født i Sjørring, en bror til den senere købmand Ejnar Viktor Hansen (1911-1969), var den første, som havde købmandsbutik i huset. Han ombyggede det til formålet og boede der i perioden 1929-1930. Hans kone hed Elise Katrine Jørgensen (1897-1983). De er begge begravet i Hundborg.

Oscar Korsgaard (1901-1992) var søn af mejeribestyrer i Doverodde Poul Korsgaard og Jette Marie Jensen og født sammested og konen Dagny Agnete Riis Jensen (1902-1957) der var født i Boddum og var var datter af førstelærer og kirkesanger i Boddum, Anders Peter Jensen og Maren Riis Christensen. De blev gift i 1926 i Boddum kirke og han var på det tidspunkt mejeriejer i Esbjerg. Oscar drev købmandsbutikken fra 1930-1947, derefter flyttede de til Thisted for en kort tid og derfra flyttede de til Hurup omkring 1951, hvor de overtog butikken “Tatol” i Bredgade. Som et sideerhverv solgte Oscar også biler og han udvidede købmandsbutikken med en vinkel med pakhus og kælder.

Dødsfald.
Fru Dagny Korsgaard, Tatol, Hurup, er død, 53 år gammel. Hun havde i det sidste årstid været svagelig som følge af en alvorlig sygdom.
Fru Korsgaard var født i Boddum skole som datter af afdøde lærer Anders Jensen og blev i 1931 gift med Oscar Korsgaard, Doverodde Mejeri. Ægteparret havde i en årrække en købmandsforretning i Boddum og købte, efter at have boet i Thisted i en kort tid, for omkring 6 år siden Tatolforretningen i Hurup.
Der er 3 børn i ægteskabet, den ældste søn, Arne Korsgaard, er ansat på Balticas hovedkontor i København, en datter er gift med bankfuldmægtig Kjeldsen, Thylands Bank, og en søn, Poul Korsgaard, er handelsuddannet og aftjener for tiden sin værnepligt ved livgarden.
Fru Korsgaard betegnes som en dygtig og tiltalende kvinde.

Arne Korsgaard (1929-) var født i Esbjerg og blev gift i 1958 med Gerda Madsen. De boede i Nyborg og fik 2 børn: Liselotte Korsgaard (1965-), som blev gift med Lars Andersen og deres børn er: Mikael, Mads og Morten og de bor i Nyborg; Klaus Korsgaard (1969-), som bor sammen med Bettina Gisselmann i Støvring og de har 2 børn: Viktor og Oscar.

Aase Korsgaard (1933-), født i Boddum. Hun blev kontorassistent og gift i 1956 i Boddum kirke med kontorchef i Den Danske Bank i Hurup, Niels Kjeldsen (1927-2013), født i Thisted. De boede i Hurup. De fik en datter Ane Kjeldsen (1960-) og hun blev gift i 1990 med Bent Juul Larsen (1959-), som var født i Hjørring og de bor i Århus og har to børn: Signe Juul Kjeldsen (1989-); Mia Juul Kjeldsen (1992-)

Poul Korsgaard (1935-), født i Boddum og som blev gift med Käte Vilhelmsen og de bor i Hillerød. De fik to børn: Jeanet, som er gift med Arild Moberg, og de har 2 børn: Tina og Stefan; Jan, som er gift med Heidi, og de har 2 børn: Katja og Marc.

Margrete Møller (1992-1965) og Kirstine Kjærgaard Andersen (1892-1974), som drev købmandshandlen fra 1947-1948 ved hjælp af en kommis, efter at de havde solgt deres gård på Boddum Bisgårdvej 3 og flyttede til Doveroddevej 14.

Adoptivdatteren Astrid (1936-2007), som blev gift med Rett Zabriskie.

Ejnar Viktor Hansen (1911-1969), født i Redsted. Han blev kaldt “Viktor” og hans kone Abeline Kirstine Hansen (1921-2020), blev kaldt “Stinne”. Hun var født i Thorsted. Ejnar Viktor Hansen drev købmandsbutikken fra 1. maj 1948 til sin død i 1969. Stinne afviklede købmandsforretningen 1. februar 1971 og flyttede herefter til Hurup. Ejnar var en bror til Hans Christian Hansen (1895-1979), den første købmand på stedet i 1920. De havde en søster boende i Boddum, nemlig Emma Lilly Hansen (1909-1974), som var gift med Viggo Hove og boede Fuglebækvej 10.

Christian Bo Hansen (1943-), født i Randrup. Han blev universiteslektor og gift med lægen Kirsten Gormsen fra Ringe. De fik 2 børn, Lise Gormsen (1974-) og Jens Gormsen (1976-).

Jannick Hansen (1945-), født i Randrup. Han blev isenkræmmer i Gram og gift med børnhavepædagog Astrid Skallerup fra Heltborg. De fik 2 drenge: Jens Henrik Munk Hansen (1972-); Niels Jørgen Skallerup Hansen (1976-).

Ella Hansen (1948-2014), som blev socialrådgiver og gift med murer Lars Knudsen fra Thisted.

Svigersønnen, Lars Knudsen, som er murer og Ella Hansen (1948-2014). Lars blev ejer af huset i 1978, og de har boet her fast siden 1979.

Mette Knudsen (1977-).

Doveroddevej 30

Den “nye” lærerbolig:
Matrikelnummer 3a i 2013.

Lærer Knud Erik Pedersen boede her med konen, Kirsten fra 1972 indtil 1982, hvor han tog orlov, og deres veje skiltes.

Konen, Kirsten Pedersen blev boende i huset indtil 1995.

Margrethe E. Nielsen boede her i perioden 1995-1998.

Anni Stærk Pedersen overtog skødet i 1998.

Doveroddevej 31

Et lidt højtliggende rødt murstenshus på venstre side af vejen. Det er bygget omkring 1931 og erstattede et tidligere hus, der var opført i gule, lidt grålige sten og forsynet med tjærepaptag.
Matrikelnummer 3b, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 3b, 57 i 1950.
Matrikelnummer 3b i 2013.

Peder Nielsen (1812-1891), født i Vestervig og hans kone Kirsten Christensdatter Sleth (1817-1903).

Enken Kirsten Christensdatter “Slet” (1818-1903) solgte huset efter manden, Peder Nielsens (1812-1891) død; men blev sandsynligvis boende i huset på aftægt.

Mads Kristiansen (1831-1916) overtog huset i 1892. Det er uvist, om han selv boede der i en periode og derefter lejede det ud til den senere køber, Laurits Hansen (1859-).

Laurits Hansen (1859-), fra Bredsten, boede her med konen Mette Sophie Boel Kristensen (1860-1928), født i Dover. De blev gift i 1886 og flyttede fra Nykøbing Falster til Boddum i 1894. Han købte huset i 1905 og havde det indtil 1930. Han var “Æ klodsmager”, tøffelmager eller træskomand. Med disse forskellige titler er der er ingen tvivl  om, at han lavede fodtøj. I 1901 boede Kirsten Christensdatter “Slet” (1818-1903) hos dem. Hun var slægtning, enke efter Peder Nielsen (1812-1891), og har sandsynligvis været på aftægt. Laurits Hansen boede i huset indtil 1931, hvorefter det blev revet ned og bygget nyt op. I følge folketællingen 1911 arbejdede Laurits i Doverodde i ægpakkeriet, og han oplyste, at han havde 20 minutter til arbejde. Det var hos ham, at boddumboerne købte træsko.

Svend Hansen (1888-), født Starup.

Uffe Hansen (1891-), født i Starup.

Aksel Hansen (1895-1933), som blev gartner i Egtved. Han var medlem af frimenigheden “Ågård”, Vejle amt.

Marie Kristensen (1876-1934) købte huset i 1930 og fik bygget det nuværende hus. Hun og hendes da afdøde mand, mureren Erik Christian Eriksen (1865-1913), havde tidligere boet på Doveroddevej 23, og der havde Marie selv boet som enke fra 1913. Hendes søn blev gift i 1930 og overtog i 1931 Doveroddevej 23, hvorefter Marie flyttede hertil, hvor hun blev boende til sin død i 1934. Stuehuset var beliggende øst-vest og tørvehuset ligeledes øst-vest.

Kristian Riis Kristensen (1877-1960) født i Boddum og hans kone Else Kirstine Kristensen (1880-1966), født i Hurup. Hun boede ved sin død på ”Sct. Thøgers gård” i Vestervig. Kristian Riis Kristensen havde tidligere været ejer af “Hovgård”, Fuglebækvej 3, men den havde sønnen overtaget i 1931. Kristian Riis og hans kone står som ejere af huset fra 1935-1973, så nogle af døtrene må være blevet boende i huset efter forældrenes død.

Vita Riis (1903-1978), som blev gift med gårdejer Niels Christensen Sindbjerg (1904-1975). De boede i Kallerupgård, Lyngs, men er begge begravet i Hvidbjerg.

Else Riis (1904-1968), som ved sin død blev anført i kirkebogen som “ugift lagerekspeditrice i København”. Else havde en overgang en frisørsalon i huset og det var omkring 1940,  ifølge folketællingen det samme år.

Thorning Riis (1906-1989).

Marie Riis (1909-), som blev gift med gårdejer Pejter Marius Hedegaard (1903-) fra Tilsted.

I 1965 købte Søren Kue og hans kone Ruth Lund huset. Han var statsautoriseret revisor i Birkerød. I begyndelsen lejede de det ud til Ruths mor, Oline Lund (1892-1983) kaldet ”Linne”. Senere boede Ruth og Søren selv i huset. De havde huset indtil omkring 1973-1974, da Søren Kue kom på plejehjem i Bedsted. Dog havde de boet hver for sig de sidste par år.

? Jespersen boede i huset fra 1973-1976.

Alfred Jensen og Karen overtog huset i 1976 og havde det indtil 1987. De flyttede fra Boddum til Toftevej, Thisted.

Bent Pedersen og Sonja overtog skødet på huset i 1987 og havde det indtil 1994.

Bjarne Bach Sørensen (1938-) og Ulla Møller Voorhies købte huset i 1994.

---

Doveroddevej 32.

I højre side har Doveroddevej en lille afstikker, hvor det første hus var Boddum Skole, der blev taget i brug i 1857. I bygningens vestre del boede førstelæreren.
Matrikelnummer 3b, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 6h i 2013.

Den “nye skole” blev taget i brug 1857.

Johannes Jepsen (1808-1878), som var fra Løgumkloster, og hans kone Sara Laursen (1812-1882) fra Øster Lindet. I 1850 boede hans mor Ode (1778-), der var født i Rapsted, hos dem i Agger. Johannes Jepsen var lærer og kirkesanger i Vester Agger, inden han kom til Boddum og bestred samme embede her. Familien kom hertil i 1856, da den tidligere lærer døde, og de blev her til Johannes Jepsen selv døde i 1878. Dermed blev han den første lærer i den “nye skole”, men han har også været lærer i den gamle skole, der eksisterede indtil 1857. Han er begravet på Boddum kirkegaard og hun på Frøslev kirkegaard. Ifølge folketællingen af 1880 opholder hun sig hos datteren i Frøslev, Mors, Thisted.

Ode Maria Jepsen (1834-), født i Brøns. Ifølge folketællingen af 1855, er hun stuepige i Aagaard, Kettrup, Vester han, hos gaardejer Carl Emil Roulund. Hun blev gift i 1868 i Boddum kirke med Johannes Eichel Lovsen Uldall (1846-) der var født i Sønderby, Vilstrup, Haderslev og var søn af Skolelærer Johan Lovsen Uldal. Ifølge folketællingen af 1880, er han skolelærer i Frøslev, Morsø, Thisted.

Jacob Hansen Jepsen (1835-), født i Brøns. Han bliver skolelærer og i 1855 er han i Lodbjerg og i 1860 i Rakkeby

Hans Lauridsen Jepsen (1838-), født i Brøns.

Jens Jepsen (1840-), født i Brøns. I 1860 var han handelslærling i Øster Agger.

Morten Jørgensen Jepsen (1843-1912), født i Øster Lindet. I 1860 var han handelslærling i Øster Agger. I 1870 er han købmand i Østergade i Thisted og er gift med Mariane Jørgensen (1840-). Han døde på sindsygehospitalet i Viborg, men er begravet på Thisted kirkegård.

Johanne Katrine Jepsen (1848-), født i Agger.

Carl Ludvig Jepsen (1851-1930), som var født i Agger og blev bager i Krik og gift med Dorthea Johanne Michelsen.

Michael Frederik Jepsen (1851-1926), født i Agger. Han var i 1880 købmand i Villerup, Vestervig og var gift med Kristiane Kristensen (1853-). Han er begravet på Vestervig kirkegård.

Johannes Jepsen (1857-), født i Boddum. I 1916 er han gæstgiver i Hørdum og er enkemand.

Lærer Nielsen, som hed Jens Kristian Nielsen (1853-). Han var født i Klim og gift med Mette Marie Jakobsen (1852-) der var født i Vinkel, Viborg. Lærer Nielsen var lærer i Vorde, før han kom til Boddum, hvor han fortsatte sin lærergerning fra 1878 til 1889. Han var også kirkesanger. I 1901 er de bosiddende og han er lærer i Hvidovre, København.

Jens Frederik Nielsen (1878-), født i Vorde, Viborg. I 1904 var han bogholder i København.

Hanne Marie Kirstine Nielsen (1887-).

Anders Peter Jensen (1864-1932) og hans kone Maren Riis Kristensen (1874-1939). A. P. Jensen var lærer i Boddum i 43 år. De blev gift i 1897 og fejrede sølvbryllup den 21. maj 1922. Han var dimitteret fra Ranum seminarium og blev først ansat som andenlærer i Oddense og var efter militærtjenesten vikar en kort tid inden han blev enelærer i Hansted og her var han kun godt 1½ år. Han kom til Boddum 5. september 1889 fra Hansted. Den 1. oktober 1932 fik han bevilliget sin afsked ved skolen efter 43 års gerning samme sted. Der blev i den anledning holdt fest i Boddum forsamlingshus. A. P. Jensen var venstremand og han havde været formand for Boddum-Ydby sogneråd og medlem af menighedsrådet og kasserer i Boddum-Ydby sparekasse. Efter hans begravelse fik man chokolade og kaffe i Boddum forsamlingshus. A. P. Jensen og Maren Riis Kristensen er begge begravet på Boddum kirkegård og beboerne i Boddum skænkede en mindesten til graven på kirkegården.

Signe Marie Riis Jensen (1897-1986). Hun var ugift og boede i Holstebro, men er begravet på Boddum kirkegård.

Ellen Margrethe Riis Jensen (1899-1991). Hun blev gift med gårdejer Jens Bruun Jensen (1898-1977) i Resen, hvor de også kom til at bo. De fik 2 børn: Jens Peter Bruun Jensen, som blev gift med Else og de fik 2 børn; Maja Elisabeth Bruun Jensen, som blev gift med Knud Erik Pedersen og de fik 2 børn: Anette; Merete.

Jens Hagbard Riis Jensen (1900-1989), som blev gårdejer på “Almasminde” ved Thisted og gift med Elly Margrethe Christensen (1910-1983) fra Ydby. De er begge begravet på Vestre kirkegård i Thisted. Deres børn: Karna; Peter; Inge; Tove; Herdis.

Dagny Agnete Riis Jensen (1902-1957), som først arbejdede som husassistent i København, hvorefter hun tog på højskole ved Flensborg og senere giftede sig med mejeriejer Oskar Korsgaard (1901-1992) i Esbjerg, som senere slog sig ned som købmand i Boddum, Doveroddevej 27.

Thorning Riis Jensen (1905-). Han blev gift med Agnete og de boede i Kjelstrup ved Thisted. Deres børn: Ellen; Grete; Stinne; Peter; Birgitte.

Karen Herdis Riis Jensen (1907-1951), som døde ugift invaliderentemodtager på sindssygehospitalet i Viborg. Hun fik ingen børn.

Eva Kristine Riis Jensen (1909-1960), som blev gift med gårdejer Axel Jensen Amby (1903-1984) fra Hassing og de boede i “Højbogård”. De var barnløse og er begravet på Hassing kirkegård.

Otto Riis Jensen (1912-), som blev gift i Nykøbing i 1940 med Ragnhild Elisabeth Larsen (1921-) og de boede i København og fik 2 børn: Jørgen; Ulla.

40 års lærer-jubilæum i Boddum.
Lærer A. P. Jensen har i morgen, den 5. september, været lærer i Boddum i 40 år. Han er født i Sønderhaa og er ikke 65 år endnu, men bliver det den 23. denne måned. Efter at være dimitteret fra Ranum Seminarium blev Jensen andenlærer i Oddense, var efter militærtjenesten vikarlærer en kort tid og blev derpå kaldet til enelærerembedet i Hansted. Her var han dog kun godt halvandet år og blev 5. september 1889 kaldet til lærerembedet i Boddum, hvor han altså oplever dette sjældne jubilæum. Og det får næppe lov til at gå upåagtet hen; jubilaren er en dygtig lærer og har altid stået i et udmærket forhold til befolkningen.
Lærer Jensen er en hædersmand i alle henseender, siger en af hans tidligere elever, der nærer den største agtelse og hengivenhed for sin gamle lærer. Han har altid interesseret sig stærkt for sin gerning og for sine elever, også efter at de var gået ud af skolen, og været overmåde hjælpsom; mange har han forberedt til optagelse på seminarium og på enestående måde ofret sig, for at de kunne blive hjulpet frem.
Han har igennem årene beklædt adskillige offentlige tillidsposter, var således i sin tid formand for Boddum-Ydby sogneråd, han er medlem af menighedsrådet og meddirektør i Boddum-Ydby sparekasse.
Jubilaren er en stærkt interesseret venstremand, og det demokratiske sindelag har præget hele hans færd. Han har altid været i den bedste kontakt med befolkningen, som han har levet og åndet for, og haft et varmtfølende hjerte, i særlig grad overfor vanskeligt stillede folk; han er derfor også lige højt agtet og meget afholdt af alle, der kender ham.

En smuk og vellykket fest for lærer Jensen, Boddum.
Beboerne i Boddum skoledisktrikt havde i aftes arrangeret en fest i forsamlingshuset for lærer Jensen og hans familie i anledning af, at han den 1. oktober var bevilget sin afsked efter 43 års gerning på samme sted. Lokalet var smukt pyntet med efterårets blomster; 150 mennesker eller så mange, som salen kunne rumme, var mødt, og mange flere ville gerne have været med, om det kunne have ladet sig gøre. Altsammen et bevis på, hvor vellidt og afholdt lærer Jensen er blandt befolkningen. Der blev i aftenens løb holdt mange taler, og alle gik ud på at hædre og takke ham. En smuk krans af lyse og gode minder blev bundet, og tanken herpå vil sikkert give den afholdte lærerfamilie mangen en god stund i fremtiden. Blandt de mange sange, der blev sunget i aftenens løb, var et par skrevne i dagens anledning.
Chr. Andersen bød velkommen til forsamlingen samt til lærer Jensen og familie. Festen i aften skal jo ikke være en afskedsfest i den forstand, at vi skal skilles fra dem. Tanken med den har kun været, at lærer Jensens afsked med sin skolegerning ikke skulle gå upåagtet hen. Vi holder ikke nogen højstemt fest, men udtrykker en stille tak til lærerparret, giver dem et håndslag på, at de ikke skal blive glemt.
Samtidig vil jeg ønske vor nye lærer, lærer Foged, velkommen. (Forsamlingen rejser sig)
Provst Dahl, Hurup, talte om den alvor, lærer Jensen havde lagt i sin gerning. Han satte sig det mål at vække folk til at se det himmelske lys, der tændtes julenat i mørkets skød, og det lykkedes ham at salve folkets øjne, så de så det.
De har i lærer Jensen haft en god skolemester, der arbejdede i trofasthed og stilhed, men alligevel blev kendt ud over sognets grænser. Det siger jeg tak for, selv om det, der har glædet mig mest, har været deres åbne kristne sind og lovsangen til Gud for alt, hvad han har gjort for os. Der er mange unge her, som er dem tak skyldig for deres gode indflydelse. Det største og bedste, der kan times et menneske, er at kunne vågne op med lovsang til Gud. Jeg takker dem og deres hustru for det gode eksempel og ønsker.
Pastor Christensen, Boddum, påpegede, at en skole kunne holdes på så mange måder, eftersom læreren nu var. Lærer Jensens mål var ikke blot at dygtiggøre børnene, men også det, der er vigtigere, at opdrage dem til gode og sande mennesker. Alle, både ældre og yngre, må indrømme, at de i skolen her har lært at tale sandt og gøre ret. I 43 år har lærer Jensen sået den gode sæd i barnehjerter og blandt de unge, og det var en sæd, der havde grokraft.
Tak for alt godt i deres skole og i deres hjem, tak for deres gerning i skole og kirke, og tak for alle de gode eksempler, de og deres hustru har givet.
Lærer Dam, Flarup, karakteriserede lærer Jensens gerning som overmåde betydingsfuld. Han er den, der næst far og mor har betydet mest for mig. Gennem lærer Jensens fortællinger i skolen blev de skikkelser, han tegnede, som lyslevende for os, og det blev bestemmende for vore synsmåder hele livet igennem. Hjemmene havde i dig en god hjælper i opdragelsen, fordi man hjælper mere i det han lærte sine elever at arbejde i sandhed.
Jens Søe udtalte også sin tak til lærerfamilien og fremdrog minder fra den bevægede tid, der gik forud for lærer Jensens ansættelse. Lærer Jensen forstod at tale til børnene, så de straks fik tillid til ham, og samtidig satte han sig i respekt. Tak for den gode tid, vi har haft sammen.
Jeg vil gerne byde den nye lærer velkommen til den gerning, 
han nu skal tage op. Vi er klar over, at han nok skal gøre sin pligt og tilsiger ham vor støtte, idet vi håber, at han ligervis som Jensen har gjort det vil tage del i befolkningens glæder og sorger. Vi håber også, at han vil give en lige så ligetil fremstilling af lærebogen og de kristelige sandheder og ikke øve propaganda for den ene eller den anden kirkelige retning.
Tag vel imod den nye lærer, både for hans skyld og for vor skyld, og lad os ønske ham lykke og held til gerningen samtidig med, at vi takker lærer Jensen og hustru for, hvad de har været for befolkningen her gennem de mange år.
Jen Hagbart Jensen, ”Almasminde” (en søn af lærer Jensen), takkede for festen og takkede forældrene for bardomshjemmet, som de nu skulle forlade.
Lærer Jensen gav en lille statistik over livet fra vuggen til graven i hans embedstid og mente i øvrigt, at det, han havde udrettet, var ret ubetydelig. Til alt, hvad der er sagt i aften kan jeg kun sige tak, først til Vor Herre og dernæst til hjem, forældre og børn. Jeg har gjort så lidt, men måske nok i de unge år troet at kunne udrette noget. Andre kunne sikkert gøre det bedre, men jeg ønsker for min efterkommer, at han må møde lige så megen velvilje som jeg og mine.
Tak for samarbejdet i skole og kirke. Jeg har altid mødt forståelse, skønt jeg gik mine egne veje. Mit forhold til autoriteterne har været som gode venner.
Jeg har ikke selv været helt tilfreds med min gerning og ville nødigt blive ved for længe, derfor går jeg nu. Jeg tror at komme til at befinde mig godt, og andre vil tage gerningen op og gøre det bedre.
Jeg har fået den lykke at bo blandt vort folk og skal ikke lægge min eftermand hindringer i vejen, blot han må møde den samme velvilje. Den velsignelse rækker langt, og det er gode minder at have. Tak for overbærenhed i min gerning og tak fordi vi kunne være sammen i sorg og glæde. Nu vil jeg ønske at I ikke helt vil glemme ”aftægtsmanden” og hans kone, i vort nye hjem skal I også være velkomne.
Lærer Foged, Hovsør, der er kaldet til lærer Jensens efterfølger, takkede for den venlighed, han havde mødt og takkede særlig Jensen for de gode ord, de vejer meget for mig, og jeg føler, det er en stor gerning at tage op. Men vil I sende børnene til mig med tillid, skal jeg også tage godt imod dem og give dem det bedste jeg ejer.
A. Chr. Andersen takkede særlig lærer Jensen for hans færd i Boddum kirke, den gerning er altid røgtet vel. Han havde en særlig evne til at færdes iblandt os, og også vi udvikledes derved. Han tog del i alt, hvad der rørte sig. I sorgens stund kunne han lægge balsam på sårede hjertestrenge, men også når glæden var til huse, fandt vi ham i vor midte til at tale de ord, som vi ventede. Tak for godt venskab gennem de mange år.
Jens Søe holdt til slut en lille humoristisk tale, og derefter sluttede festen med at man sang ”Min Jesus lad mit hjerte få”.

—–

En lille klagesang.
i anledning af afskedsfesten for lærer Jensen, Boddum.

Fornylig blev en afskedsfest
for lærer Jensen holdt,
skønt meningen var allerbedst,
så har den dog forvoldt,
at mange med forkølelse
og snue går omkring,
og hvad fik vi så ud deraf?
Ak, næsten ingenting.

Hvorfor dog det? du spørger om.
Jo, sagen den er den,
at vi for sent til verden kom,
den fest var kun for mænd
og deres koner, dermed stop.
Eleverne – nej, nej,
derfor vi unge stod i flok
på kolden landevej.

Vi vilde ha’ et glimt at se
af vores kære degn,
et glimt af Maren med måske,
i deres blomsterregn;
men vi så provst, og vi så præst
og mangen vakker degn,
og så så vi en proprietær
fra en hel anden egn.

Ti skønt vi ved, vi skylden har
for dine hvide hår,
så tror vi dog, at og for os
dit gode hjerte slår.
Og derfor med humøret op,
du bliver jo dog her,
vor gode, gamle lærer, som
trods alt vi har så kær.

Og hvis nu, kære lærer, at
det knibe vil for os,
vi må nok komme til dig ned,
festkomite til trods,
din Maren kender vi og ved,
ja siger det med tak,
gir nok erstatning for den kop,
vi så, de andre drak.

Nogle af dine ”udenforstående” elever.

——

Dødsfald.
Ret uventet for offentligheden kommer budskabet om, at pensioneret lærer A. P. Jensen, Boddum, er død i går. I en fjorten dages tid har lærer Jensen været sengeliggende, og både ham selv og hans nærmeste var det åbenbart, at det bar mod døden; en fremadskridende åreforkalkning standsede hjertets slag.
Vore læsere vil erindre, at der for et par måneder siden holdtes en stor fest for lærer Jensen i Boddum forsamlingshus, hvori hele den derboende befolkning deltog, og der blev givet mange udtryk for den agtelse, hvormed man så op til den gamle lærer.
I de 43 år, lærer Jensen har været i Boddum, har han i fuldt mål taget del i folkets sorger og glæder. Han kom dertil som 25-årig ung mand og fandt snart efter sin hustru, der er datter af afdøde gårdejer Thorning Riis, Boddum. I årenens løb fik ægteparret sig en børneflok på 8, og alle har de været dygtige og ansete, hvor de har været. To af sønneren bor i Thisted; den ene, Jens Riis Jensen, ejer ”Almasminde”, og den yngste er i lære hos isenkræmmer Carl Berg.
Han var således i mange år kasserer for Boddum-Ydby sparekasse, formand for sognerådet og medlem af menighedsrådet. Han havde nu trukket sig tilbage fra alt dette og levede stille i sin villa.
Af sine skoleelever var lærer Jensen afholdt som næppe nogen anden lærer. Han forstod børnene og kunne tale til dem, så de aldrig glemte det; navnlig har der lydt mange lovord om hans religionsundervisning, og heri har folk fra forskellige kirkelige retninger været enige. Personlig var han udprægtet tilhænger af Grundtvig; men i sin undervisning holdt han sig fjernt fra selve den personlige opfattelse.
Ved afskedsfesten blev dette understreget af flere talere, men der blev tillige givet udtryk for, at man så lant fra ønskede i ordets egentlige betydning at tage afsked med lærer Jensen. Tværtimod håbede man, at han endnu en årrække måtte få lov at leve blandt sit folk og bistå med råd og vejledning, hvor det ønskedes.
Nu er den gamle lærer gået bort, og en en stor venneskare vil sænke fanen ved hans båre med et: Ære være hans minde.

Jordefærd.
Pensioneret lærer A. P. Jensen, Boddum, blev begravet i går under overordentlig stor deltagelse. Følget talte vel op imod 300 mennesker.
I kirken talte provst Dahl, lærer Foged, Boddum, overlærer Jens Larsen , Ålborg (afdødes klassekammerat på seminariet), Lærer Jensen, Helligsø, der talte på lærerkredsens vegne, samt sognepræsten pastor Christensen.
Ved graven takkede sønnen gårdejer Jens Riis Jensen, Almasminde, og indbød følget til chokolade og kaffe i forsamlingshuset. Her blev der også holdt en del taler, blandt andet af gårdejer Anders Chr. Andersen, Boddum, provst Dahl, lærer Hove Andersen, Skyum, Anders Sønderskov, Hørdum, og lærer Dam, Flarup. Der blev både i kirken og her – ligesom ved afskedsfesten for lærer Jensen for et par måneder siden – talt mange gode og smukke ord om afdøde.
Beboerne har skænket en mindesten til graven. Der var et mægtigt væld af kranse, deriblandt mange signerede, således fra Boddum-Ydby sogneråd, Refs Herreds lærerkreds, fra lærere og lærerinder i Boddum-Ydby kommune og Skyum skole.

Ejnar Christian Foged (1903-1970) og konen Valborg Therese Skaarup (1905-1994). Han var født i Tingstrup. Hun var født i Sennels og var musiklærerinde. De blev gift i 1930 i Sennels. Ejnar Foged var lærer 8 år i Hovsør inden han blev lærer i Boddum. Lærer Foged begyndte som lærer i Boddum i 1932 og var der til sin død. De er begge begravet på Vestre kirkegård i Thisted. Mere om: Lærer Foged.

Lis Foged (1931-), født i Østerild. Hun blev lærer og senere gift i 1956 i Boddum kirke med lærer Kristen Bundgaard (1932-), født i Grynderup sogn.

Risa Foged (1935-), født i Boddum og  blev cand. mag. og gift i 1962 med Jørgen Harder.

Bent Foged (1943-), født i Boddum og blev ingeniør.

 

Aalborg Stiftstidende omkring 1959

Den mest almindelige fugl i Danmark er – sanglærken.

Lærer i Sydthy har et eksemplar af så godt som alle fugle, man kan træffe her i landet.

En låddenbenet musvåge krammer sig til den eneste elektriske pære i skolens kontor, men den er lige så død som de andre 250 forskellige fugle, der fylder fem store glasskabe. Førstelærer Ejnar Foged i Boddum i Sydthy har haft ornitologisk interesse fra barn, og han kan i dag glæde sig over at have et eksemplar af de allerfleste fugle, som man med rimelighed kunne træffe i landet.

Ganske vist opgives antallet af registrerede dansek fugle til ca. 350, men af disse er et halvt hundrede kun truffet enkelte gange, og lige så mange træffes meget sjældent.

Det begyndte med lærkereder og –æg.

– Jeg tror, at interessen begyndte som syv-årig, fortæller lærer Foged. Jeg er landmandssøn, fra Thisted landsogn, og som de fleste børn på landet holdt jeg meget af at færdes i naturen. En søndag eftermiddag fandt jeg på at tælle alle de lærkereder, jeg kunne finde. Resultatet blev noteret op i en lommebog. Også æggene blev talt. Senere fugle, jeg stødte på.

– Hvilken fandt de mærkeligst?

– Mon det ikke bliver vagtelkongen? Den fandtes i min fars kløvermark.

Det mærkelige ved den er, at den frembringer en skræppende lyd, akkurat som når man med neglene gnider hen over en redekams tænder, og at den ikke er til at få på vingeren. Man kan gå få meter fra den, uden at den viser sig. Man hører blot dens skræppen.

Aften efter aften er jeg gået på jagt efter den uden at se den. I al min tid har jeg kun drevet to eller tre på vingerne.

– Til sidst fik de ram på den?

– Det eksemplar, jeg har af vagtelkongen, lå en morgen død i nærheden af skolen. Den var fløjet mod en telefontråd. Et par af mine elever kom med den. Her skal De se!

Ejnar Foged tager fuglen frem. Den er lidt mindre end en agerhøne og ligner metet en lille blishøne.

– De kan endnu se mærket af telefontråden på næbbet. Køn fugl ikke? I sidste uge hørte jeg den på en lav mark. Den hedder forøvrigt også engsnaren.

Mest almindelige fugl er ikke spurven.

Hvilke andre fugle er mærkelige?

– Jeg holder meget af præstekraven, den der løber omkring på stenede marker. Vi kalder den også stenpikkeren, fodi den samler småsten til sin rede.

– Den mest alminde fugl er vel gråspurven?

– Nej, det er da sanglærken, svarer Bent, lærer Fogeds 16-årige søn, som et øjeblik er kommet ind i kontoret.

– Ja, det er rigtigt, supplerer faderen. Når mang tror, at det er spurven, skyldes det, at den ofte ses ved husene og tit i store flokke.

– Hvilke fugle er usædvanlige i Thy?

– Det er skehejren, hærfuglen og isfuglen. Muligvis findes ravnen også, men den, jeg har i mit skab, er fra Als, hvor denne fugle stadig yngler.

Lærer Foged tager mange af de udstoppede fugle frem. Der er store, og der er små. Den største er knopsvanen, som yngler i bl. a. Vester Hanherred og Nordthy.

Hvilken der er mindst, kan man diskutere. Fuglekongen har nok den laveste vægt, men gærdesmutten er lige så lille.

– Hvilken fugl finder De kønnest?

– Jeg synes, det er skovsneppen. Det er en oplevelse at studere de fine farvenuancer, den har på ryggen, men jeg tror nok, at folk i almindelighed betegner isfuglen som den smukkeste på grund af dens farverigdom.

Ikke en eneste fugl kan kaldes grim

– Kan De nævne en grim fugl?

Læreren bakker energisk på piben og tænker sig grundigt om.

– Nej, svarer han efter en stund. Der er ingen grimme fugle til, i hvert fald i Danmark. Tør De da udpege nogen?

Han åbner skabene med de 250 fugle.

– Enhver skabning er dog køn, fortsætter læreren. Kan den virke noget trist i farven, skyldes det beskyttelsesmæssige hensyn. Men man skal studere dem nærmere.

Betragt f. eks. uglen, den man kalder den vise fugl. Se engang på dens øjne. De er anbragt således, at de begge i modsætning til andre fugle er rettet mod den samme genstand. Det skyldes, at uglen har brug for at se skarpt om natten. En and f. eks. har øjnene anbragt på hver side af hovedet, hvorved den får en synsvinkel på næsten 360 grader. Den kan derfor også få øje på fjender, som er bagved den.

Lærer Foged tager en stor, hvid fugl med sorte vingespidser frem fra skabet.

– Kan de finde næseborene på den?

Forgæves kigger jeg nærmere på fuglens hovede.

– Den har ingen, siger læreren, fordi den sluger luften gennem munden. Det er en havsule. Nogle kalder den tossefuglen. Det skyldes vel, at det er en udpræget søfugl, som ikke kan orientere sig, hvis den kommer på land. Og der kan man let fange den med hænderne.

Udstoppede fugle kan opbevares næsten evigt

– Hvor mange år kan Deres udstoppede fugle holde sig?

– Her er en sort spætte. De kan næppe se, at den er fanget i 1890!

Det kyldes at den altid har stået i et skab i en lugt af arseniksæbe og andet materiale, som den er præpareret med. Her kan fuglene opbevares til næsten evig tid. Anbringes de derimod på et skrivebord eller på en væg, bliver de hurtigt ødelagt af støv og møl.

Og det er synd for fuglene, selv om de er døde, for der er dog dejlige skabninger, der også har et følelsesliv.

Troskab hos agerhøns, gravænder og storke

– Med kærlighed og had?

– Den menneskelige tilværelse domineres af kamp og kærlighed, kamp mod andre og kamp for eksistensen, og af en kærlighed, der animerer forplantningen. Noget af dette kan vi overføre på mange fugle.

Adskillige er udpræget monogame, d.v.s. at de holder sig til den samme mage. Inden for en agerhønsefamilie lever hannen og hunnen sammen til langt hen på vinteren. Det samme gør gravænderne og storkene. Udprægede polygame er derimod urhanen og fasanen. Når en han i farve og øvrige udseende adskiller sig stærkt fra hunnen, er det altid tegn på, at den ikke holder sig til det samme hunkønsvæsen.

Mellem disse ydergrupper har vi gråanden, hvor hannen kærestes med en hun tidligt på foråret, men siger farvel for at finde en anden mage, så snart hunnen er godt i gang med æglægningen. Hunnen må være alene om at bygge rede og passe ællingerne.

Til gengæld er der fuglearter, hvor hannen alene sørger for rugningen, men det hører dog til sjældenhederne.

Mange forsøg på at holde fjenderne borte

Lærer Foged fortæller også om fuglenes intelligens og om deres forsøg på at bortlede fjenders opmærksomhed. Viben slår volter i luften for at vække opsigt og holde forfølgerne borte fra yngelen. Klyden lader sig falde ned som vingeskudt for bagefter forsigtigt at kravle hen ad jorden. Og en gråand, der letter fra reden, fordi en fjende er i nærheden, sender ofte en stråle af ekskrementer ud over æggene for at skjule dem.

Læreren er begyndt at sætte fuglene på plads igen. Der er også skabe med dyrekranier, arkæologiske fund, eksemplarer af de fleste danske dagsommerfugle, en udstoppet dværgmus, den første, som er påvist i Thy, grævlingeskind fra Boddum og et herbarium med vel de fleste af de planter, som findes i Thisted Amt.

Mine elever får lært kærlighed til naturen

– Jeg søger at lære mine elever at holde af naturen, siger Ejnar Foged. Jeg siger til dem, når de skal hjem fra skole, at de bør lægge mærke til fuglene og blomsterne, så de kan nikke genkendende til fader bogfinke og den lille røllike og fryde sig over, at disse også er Vorherres skabninger…

Læreren afbrydes af en banken på kontordøren. Det er en pige og en lille dreng, som kommer med en død fugl. De vil gerne vide, hvad det er for en.

– Det er en hjejle, siger Ejnar Foged uden et øjebliks betænkning, og den er ikke særlig sjælden, men tak skal I ha’, fordi I kom, børn. Det viser, at I interesserer jer for dyrene, der findes omkring jer.

Vagabonden.

——

Ved FOGED’s 25 års jubilæum 01.11-1957

I aften fester vi for lærer Foged
og da jeg ikke kan tie sku jeg helst sige noget
Og helst efter den gamle recept – det er da klart
stå op tal hurtigt og slut i en fart.

Men jeg tror nu ikke, det kan lade sig gøre
og skal jeg begynde på hele den smøre
Om hvad Foged kan overkomme
så bliver jeg først færdig når natten er omme.

Men nu klør jeg på, så godt jeg nu kan
og mere kan man ikke forlange af en mand
Og nu må De ikke gå hen og blive prikken
om også jeg skulle blive lidt stikken.

Jeg er stukket så tit af Fogeds bier
og jeg er ikke blandt dem, der lider og tier
Men nu skal I høre hvad Foged han kan
altså først er han Bisygdomsprofylaktiskbekæmpelsesforeningsrepræsentantsskabsoverformand.

Uha, uha, da det var slemt
at sige, det er nu slet ikke nemt
Det tog mig ca. et døgn at lære det
men hvad med den stakkel, der også skal være det.

I meninghedsrådet har Foged sæde
mange til gavn og flere til glæde
Til glæde javel, og jeg si’r det fordi
så længe han er der, kan jeg blive fri.

Naturhistorisk museum kender vi vel
Jeg har aldrig været der sel’
Men til dette er Foged korrespondent
og mange dyr har dertil han sendt.

Han ved alt, hvad der er værd at vide om dyr
både i og på jorden, i vand og skyer
Min respekt for hans viden med rædsel er blandet
For om dyr ved jeg desværre ikke meget andet.
end – hvem der gemmer til natten, gemmer til katten.

Og kommer jeg hjem ud på morgenstunden
når fuglene allerede synger i lunden
Så brænder der lys ved Foged’s bord
og piberøgen mod loftet sig snor.

Så ved jeg han slider med sygekassen
og tæller de penge, han har fået af Carl Madsen
Og håber, at han ikke finder restanter
hverken unge, karle eller ældgamle tanter.

Og ikke en sjæl ka’ bli’ opereret.
Så hvis en får en ben i halsen – på tværs
øv la’ os skynde os til næste vers.

Også andre kasser må Foged klarere
Kommunekassen skal han revidere
For at se, om vor skat – åh, hold op dit bæst
ligner det noget at snakke om skat til fest.

Nå, vi kan sagtens få andet at tale om
og nu kom jeg netop i tanke om
At præstelønningskassen hører også til Foged’s sager
mon det er derfor, vor præst er så mager?

Og så er der – hva’ sa’ du noget?
vil du ha’ børn? Så gå bare til Foged
Ja, at nogle gerne vil et plejebarn ha’
det er der da ikke noget at grine a’.

Og hvis nogen i Boddum vil plejebørn ha’
må I snakke med Foged inden da.
For uden ham får i simpelthen ingen
så klar og tydelig ligger tingen.

Og meget endnu ku’ jeg nævne kan hænde
men hvor ska’ jeg begynde, og hvor skal jeg ende
For se, – mille den gloende, ja det bliver stadig sværere
jeg havde mestendels glemt, at han osse er lærer.

Det er dog derfor, vi i aften har fest
og alle herinde, hver eneste gæst
Ved, hvad lærer Foged har betydet for skolen
der behøver vi ikke at stikke noget under stolen.

At være lærer har aldrig været særlig sjovt
selvom det nutildags ikke er så grovt
Men før var det et liv med sliden og slæben
når 60 unger daglig sku’ ha’ på tæven.

Nu sidder ungerne på bordet i stedet for på stolen
og degnen spø’r høfligst, om han må være i skolen
O har en unge rundt i spinaten vadet
så er læreren lige til ekstrabladet.

Og passer han sit arbejde trofast og gla’d
Så kommer de alvise myndigheder
Der aldrig forgæves efter dumheder leder
Og kasserer alt, hvad der hidtil er sagt
og læreren er til fortvivlelsen bragt.

Nu vil selv sproget man reformere
så får vi tid til et fag nu mere
Men reformen har gjort det modbydeligt svært
for ungerne at få stavningen lært.

Peter læser om noget der var enorm
først bagefter ser han at det bare er en orm
Selv sangen for ungerne ødelagt bli’r
de unge vil ud, så digteren si’r.

De gamle lig, som mod søen stunded’
og Jens, der havde siddet og blundet
Spugte midt i den smukke sang
”hva drukned” man også FORD’er dengang.

Og kål på hver eneste regel har gjort
Napoleonskrige skal skrives med stort
Men napoleonskage ska’ skrives med lille
det er vel nok den helt store dille
men den skal også skrives med lille.

Så lad os være glade, at vi ikke er lærere
for nu bliver det stadig gjort sværere og sværere
Men Foged vil stadig tørnen ta’
og derfor skal vor dybtfølte tak han ha’
Las os håbe at det varer længe før han spænder fra
og så synes jeg næsten at han sku’ ha’ et hurra.

Digtet af Rudolf Jensen, nabomand og gift med folkeskolelærerinde Karen Jensen.

—-

Ve’ ”æ Dejns”

Jubilæum
1. november 1957
Mel.: hvor smiler fager…..

I aften holder vi rigtig fest
for lærer Foged og for fru Valborg,
de sidder nu som vor hædersgæst,
og her vi kommer med skæmt og alvor,
for ret at takke jer begge to
for fem og tyve års arbejd’ tro.

Mel.: Der er et land…..

I dag for fem og tyve år tilbage
kom der en fremmed mand til denne ø,
for pladsen her som degn’ at overtage,
i kaldet nær ved skov og salten sø.
Med spænding ventet blev han, ved vi alle,
hvordan mon han nu er, den nye degn?
Mon vi dem snart som venner og kan kalde?
Og mon de passer her til denne egn?

Mel.: Hvor smiler fager…..

Vi mindes ofte den skønne tid
vi gik i skole, og stor var glæden
når ”bakken” den blev af sneen hvid,
og Fogeds kørte med os på slæden.
Kun gode minder vi har i gem,
og sender trygt vore børn til Dem.

Ja, lærer Foged han er et jern,
utrolig meget han overkommer.
Han holder foredrag nær og fjern
om bier, sputnik og Islands sommer.
Han går på jagt og på fiskeri
er altid ladet med energi.

Ja, mange ting skal vor lærer nå,
men først og fremmest han skolen passer.
Vor sygekasse han sidder på,
af bierhverv har han nemlig masser,
thi hjælpsomhed præger jeres hjem,
forgæves ingen går om til dem.

Og når vi her spiller dilettant
så be’r vi degnen at instruere,
og hver gang julen påny oprandt
med juletræ og med børnelege,
der Foged er der må ”føre an”,
han er alsidig den skolemand.

Vi husker tyd’lig en rævejagt
hvor mikkel måtte for bøssen segne,
derefter blev han i lænker lagt
at ikke jagtlykken skulle blegne,
men ak, da degnen til hjemmet kom
var ræven borte og sækken tom.

At køre bil kan han nok forstå,
at stå på sped’ren han aldrig regner,
og ta’ et vejskilt med ovenpå
det på hans færdighed ret godt tegner,
men altid kommer han hjem og ser
der mangler bare en skærm med mer.

Mel.: Den danske sang…..

Som kirketjener du er så følsom,
har sindet åbent her oventil.
Og hvis et hjem bliver ramt af sygdom
I begge hjælpende træder til.
Vi ønsker lykke i tid der kommer
for jer og hjemmet, af hjertens grund.
Ja, al den tak som vor evne rummer
vi rækker mod jer i denne stund.

Fru Foged også vor tak skal have
for aftenhøjskolekaffetår,
så mild og venlig sin tørn hun tager,
for børnene hun som moder står.
Hvis een til skade i skolen kommer,
og bliver Foged kaldt ud en dag
i skolestuen fru Foged kommer
og underviser – hun kan sit fag.

Mel.: Hvor smiler fager…..

Nu vil vi slutte vor lille sang,
at ikke selskabet bli’r forpustet.
Den slags kan nemlig let bli’ for lang
når man med ”stof” sidder godt udrustet.
Las os så råbe et højt HURRA
for vort højtagtede lærerpar!

—

Aalborg Stiftstidende, 11. april 1963

Kirketårnet havnede i laden

Boddum kirke i Thy skal have nyt tårn til erstatning for det, vore forfædre lod forfalde og anbringe som sokkel til en herregårdslade

Den middelalderlige Boddum kirke i Thy skal have nyt tårn. Det gamle fik lov at forfalde, man ved ikke præcis hvornår, men man ved, hvor resterne af det er at finde: i soklen til ladebygningen på Boddum Bisgaard en halv kilometer fra kirken.

– Vi må ha’ tålmodighed med det tårn, siger halvøen Boddums lokalhistoriker, førstelærer E. Foged. Tårnfonden blev oprettet omkring 1935, det er så længe siden, at de fleste vist har glemt det. Men der står 3-4000 kr. Vi må prøve at få gang i det igen. Der foreligger en fortræffelig tegning af kirkearkitekt Lønborg Jensen. Nationalmuseets velsignelse har vi også. Oprindelig vil man ikke vide af et nyt tårn. Nogle kirker er kullede og de skal have lov at forblive i den tilstand, menter Nationalmuseets kirkeforskere.

Så upåagtet har tårnet fået lov at forfalde, skønt det er sket først i slutningen af forrige århundrede, antagelig i 1870’erne. Den gang var Boddum kirke privatejet. Der var intet tilsyn, herremanden på Boddum Bisgaard kunne gøre, som han ville. Bisgaard betyder bispegård. En gang har gården hørt under bispedømmet i Vestervig, siden Børglum. Efter reformationen overtog godset kirketiendet, altså de kornskatter, som bønderne skulle svare ejeren til kirkens vedligeholdelse. Man kan gætte frit, om herremanden har brugt tiendet til gården i stedet for til kirken, eller om tårnet er overtaget i en sådan stand, at det ikke stod til at redde. I hvert fald er det sunket i grus. Jeg har været med til at spore syldstenen ved skibets vestende. De har båret tårnet, og da Nationalmuseet så dem, fik vi lov til at projektere et nyt tårn i den skikkelsen, man må formode, det gamle har haft. Mere end formodning kan det ikke blive. Der foreligger ikke dækkende tegninger. Vi ved blot, at det har været rejst i granitkvadre, ligesom den øvrige kirkebygning.

To kvadre reddet

At de samme granitkvadre er brugt som fundament til Boddum Bisgaards ladebygning er hævet over enhver tvivl. For en del år siden lykkedes det ved velvilje fra hovedgårdens daværende ejer at få nogle af de bedste eksemplarer pillet ud af soklen. nu står stenene ved siden af det meget lidt pæne våbenhus, der i forrige århundrede blev rejst som erstatning for det styrtede tårn. To af disse kvadre er formet som indfatning til et cirkelrundt vindue, måske et spedalskhedsvindue, hvorigennem de spedalske før reformationen fik rakt nadveren. Ind i kirken måtte de ikke komme. Kvadrene til vinduesindfatningen er smykket med udhugne mandshoveder. Det kan også være et almindeligt tårnvindue – udpræget–romansk fra 1100 årene. De kvadre vil få deres selvfølgelige plads i det kommende tårn.

Den blå dame

Den kendsgerning, at kvadrene er vendt tilbage til kirken, er naturligvis koblet sammen med den tradionelle spøgelseshistorie. Boddum Bisgaard har haft sit blå værelse og sin blå dame, og hun har huseret vildt, fordi de hellige sten er bortført fra deres plads og profaneret som ladesokkel, Forhåbentlig har hun fred nu. At spøge over de glatte granitkvadre, der er tilbage i laden, er der da ingen mening i.

Kirketårnets forfald har sandsynligvis stået på gennem en lang periode, måske i hurndrede år. Dårlige tider må utvivlsomt bære hovedskylden. Jeg har her et karakteristisk aktsstykke, der viser herremandens vilkår efter stavnsbåndets løsning i 1788. den vældige begivenhed for bondestanden har to sider. Bonden blev fri, han kunne arbejde, hvor han ville – hvis han var i stand til at flytte. Men herremanden skulle nu forhandle med sine fæstebønder. De færreste havde midler til selv at erhverve jord. Men de fik ret til at tinge med herremanden om hoveriet. Den tid var forbi, da vilkårene uden videre kunne dikteres.

Bonden tingede

Aktstykket er dateret 16. april 1792 og rummer ”hosbondens forslag” til de nærmere hoveribestemmelser på Boddum Bisgaard og ”bondens besvaring”. Herremanden mente, at der til arbejdet skulle medgå 23 spanddage og 68 gangdage, regnet efter arbejdsværdien i et spand heste og i bondens egen dagsydelse. Men ”bondens besvaring” viser, at fæstefolkene fandt de 23 spanddage og de 68 gangdage for en alt for stor arbejdspræstation. De siger 9 spanddage og 17 gangdage, mere ville de ikke bestille for herremanden, herved blev det.

Arbejdstiden fastsætter herremanden til 13 dagtimer om sommeren og 7 om vinteren. Bonden svarer, at 4-5 timer om vinteren – det dobbelte i de lange dage – må være nok, men de indvilger i at vedblive med ”jævn arbejde indtil aftenen uden at anvende tiden med tobaksrygning”.

Hårde tider

Økonomisk har det været en svær tid for det store landbrug. Mon ikke vi skal se den overgang som en af årsagerne til forfaldet af den romanske tårn på Boddum kirke, der har haft sin placering her en kilometer fra den nuværende by sålangt tilbage, vor histories skriftlige kilder går. Kirken er bygget på den gamle hedenske helligdom. Begravelser under og ved kirken viser det.

Boddum kirke er i øvrigt blandt de få her hjemme, der virkelig har ødslet med granitkvadre. Både indvendigt og udvendigt er der klædt op med dette materiale, og der er i murfyldet en tydelig overgang fra den første kristne kirke på stedet. Den bestod i det nuværende kor, hvor utvivlsomt også den hedenske helligdom har haft sin plads.

Kirken har knejst med sit tårn i Boddums storhedstid. Ordet betyder ”ved boderne” – her, hvor smakkerne lagde til, udvikledes et betydeligt handelscentrum. Den gamle Dover Odde Købmandsgaard opstod ved landingsbroen. Nu er den blomstret op igen som et af landsdelens største korn- og gødningsfirmaer. Det nye kirketårn skal måske være vidne til, at dette opsving tager endnu stærkere fart. Boddum er på vej ud af idyl og isolation, hvilke tanker man så vil gøre sig om det. Men kendsgerningen er, at hovedvej A 11 til sin tid bliver lagt ud over halvøen over den bestående dæmning ved Doverodde og langs et kommende dæmningsanlæg over Skibsted Fjord. Denne sidste del af linjeføringen er ikke lagt endnu. Den ny tid får under alle omstændigheder sin travle gang umiddelbart forbi den gamle kirke, der genvandt sit tårn.

ob.

—

Ekstrabladet, 14. juni 1963

Førstelærerens kæphest

– og 26-års kamp for at få en ny skole

Aldrig har jeg lært så meget om ugler som i den naturhistorietime, jeg overværede hos førstelærer Ejnar Foged i Boddum gamle landsbyskole i Thy.

Jeg havde svært lyst til at melde mig som elev hos ham. Der var ikke noget med at slå op i tørre zoologibøger. Levende og fornøjeligt fortalte Foged børnene om uglernes liv. Børnene kom med deres egene oplevelser med ugler. Det var en spændende time.

Til brug ved undervisningen havde man et pragteksemplar af en ugle fra den store samling af udstoppede fugle, som førstelærer Foged selv har bygget op og kan være stolt over. Den tæller 250 danske arter lige fra storken ned til vipstjærten.

Vi kikker på uglens store ører, der giver fuglen en veludviklet høresans. Den kan høre enhver lille puslen nede i græsset eller skovbunden og er da klar over, at der er bytte at hente. Kransen på hovedet beskytter øjnene, når uglen flyver mellem træerne. De store pupiller gør uglen til en natrovfugl. Den kan se om natten. Om dagen er den blændet af lyset. Øjnene sidder sådan, at uglen kan rette begge øjne mod samme punkt … den kan bedømme afstande.

– Laurits … hent en and … siger førstelærer Foged.

Og Laurits piler ud i samlingen for at finde anden.

Foged viser den frem.

– Her ser I. Andens øjne sidder sådan, at den ikke kan rette begge øjne mod samme punkt. Men det kan altså uglen.

Vi får besked om uglens bløde fjer, der gør det muligt for den at bevæge sig næsten lydløst.

Foged fortæller om de forskellige uglearter og om, hvordan allikerne har fortrængt kirkeuglen og tårnfalken fra Danmarks kirketårne.

Nu vil førstelæreren vise børnene en bestemt ugleart, men han kan ikke finde den i samlingen.

Nu forstår jeg det bedre, afbryder han. Min kone har taget en ugle til at pynte inde i stuen. Det er den nu ikke beregnet til…..

Førstelærer Foged er landmandssøn fra Thisted Landsogn. Han kender sin egn, deres sprog, dens mennesker, lærer ved Boddum skole.

Siden 1937 har han kæmpet for at få dyr og fugle. I 31 år har han virket som den gamle og utidssvarende skole erstattet med en ny, men endnu er det ikke lykkedes. Krigen kom. Efter krigen kom der fart i centraliseringen. Men her ville Boddum-boerne ikke være med. De bor på en halvø ude i Limfjorden. Et lille samfund for sig. De vil ikke vide af at skulle sende deres børn helt til en centralskole i Ydby. De vil beholde deres eget kulturcenter, skolen i Boddum.

Der har været udarbejdet flere skoleplaner for Boddum. Den sidste med en skole til elever op til 12-års alderen. Man skulle forlængst være i gang med at bygge den nye skole, men så kom byggestoppet. Måske kommer man i gang til efteråret. Førstelærer Foged er spændt på, om han – der er først i tresserne – overhovedet når at virke ved den nye skole. Der er i øjeblikket ved Boddum skole 3 lærere og fire klasser. Elevtallet er 80.

Alle Fogeds gamle elever vil sikkert skrive under på, at de har haft en dejlig skoletid i Boddum, hvor de lærte en masse. Men den gamle landsbyskole står og falder med førstelæreren. Når Foged trækker sig tilbage, bliver problemet for Boddum-boerne at finde en lærer, der kan fortsætte i samme spor. En lærer med Fogeds kvalifikationer hænger ikke på træerne. Og får man ikke bygget en ny skole, vil det blive næsten umuligt at finde en afløser. Ingen lærer vil i dag rykke ind i en ældgammel, ukomfortabel skole, når han kan vælge og vrage mellem store, moderne centralskoler med tilhørende lærerboliger med alle nutidens bekvemmeligheder.

Medens vi sidder i den hyggelige stue og snakker om problemerne, lader førstelærer Foged fingrene glide gennem et lækkert mårskind. Måren har han fanget i en fælde ude i haven. Skindet skal sælges i København, når han engang skal en tur derover.

Og snart er vi langt inde i zoologien, der er Fogeds kæphest. Han har et fint navn blandt zoologer. Foged fandt ud af, at birkemusen, der eller syntes uddød i Danmark, levede i bedste velgående i et område af Thy. Han har leveret birkemus til en række zoologiske museer. Her har eleverne været til god hjælp, men førstelæreren har også selv gået efter selvbinderen i høsttiden … på musejagt.

Førstelærer Foged er ivrig lystfisker og jæger. Ude i haven står 40 bistader med et summende liv.

Når førstelæreren, zoologen, jægeren, biavleren m. m. har lidt tid tilover, arbejder han med at kortlægge egnens historie. I Nationalmuseets arkiver vil man finde flere afhandlinger fra Ejnar Fogeds hånd. Og der kommer flere. Han har stof nok at øse af…

Har man besøgt Foged, forstår man godt, at Boddum-boerne stritter mod centraliseringen. De vil ikke af med deres skole eller deres førstelærer…

En landsby vil ikke centralisere

 

—–

Aalborg Stiftstidende, 18. august 1963

Steppedyret blev i Sydthy

Forskere er ved at løse gåden om et af vores sjældneste pattedyr, birkemusen, der ikke er af den sædvanlige musefamilie, men som har overlevet i Sydthy på trods af naturens omvæltninger gennem årtusinder. Amatørzoologen, førstelærer E. Foged, Boddum, der genfandt birkemusen, fortæller om den lille, tillidsfulde skabning.

Med al sin venlige og nysgerrige imødekommenhed i behold har et af steppens vilde dyr fristet  årtusinders omskiftelser i dansk natur. I Allerødtiden var steppen udbredt i Danmark. Da skoven voksede op, forsvandt steppedyrene – med undtagelses af det ene, der har overlevet i Sydthy.

Skulle vi bevare et steppedyr i Danmark, kunne det vanskeligt være et mindre. Det er birkemusen, et af landets mest sjældne pattedyr, hvis udforskning amatørzoologen, førstelærer E. Foged, Boddum, har æren for.

Han har forsynet danske og udenlandske museer med eksemplarer af den lille, tillidsfulde fyr, der sætter en bestemt grænse for tilliden: den lader sig ikke indfange i fælde. I de sidste 30 år er der taget 60-70 eksemplarer herhjemme, næsten alle af lærer Fogeds hånd eller af hans elevers.

Øget kendskab

Kendskabet til birkemusen er øget år for år, mest i de sidste måneder, da det er lykkedes at få et dybere kendskab til den dvaletilstand, musen er underkastet – i modsætning til de musearter, vi ellers kender herhjemme.

For 14 dage siden fik lærer Foged besøg af dr. Hubert Roer fra det zoologiske forskningsinstitut i Bonn i Vesttyskland. Han kendte et eksemplar fra Tyskland, men adskillige fra Rusland og Polen, hvor birkemusen har sit naturlige domæne. Ved lærer Fogeds hjælp vil dr. Roer prøve at sikrere kortlægning af musens opholdssteder og af deres liv og færden.

– Birkemusen har intet at gøre med vore almindelige mus, siger lærer Foged. Den er af en helt anden familie, adskiller sig f. eks. ved sin kraniebygning, der ikke har den læbespalte eller det hareskår, vi kender fra mus, rotter, kanier osv.

Den fik lov at gå

At birkemusen overhovedet har kunnet overleve herhjemme efter steppetiden hænger sikkert sammen med, at enkelte dele af landet ikke var dækket af skov i det tidsrum, da træerne ellers bredte sig overalt. Man kan tænke sig, at Jylland har givet passende overlevningsvilkår. Der er eksempler på birkemusen fra egnen omkring Aalborg, fra Jelling, Horsens, Vejle og enkelte andre steder. Men så talrigt som i Sydthy finder vi den ingen steder. Moser og engdrag giver den de bedste betingelser. Efterhånden som jorden kultiveres finder den sig til rette også på marker, helst de fugtige.

Jeg kom i kontakt med det sjældne dyr, da jeg som dreng blev sendt på ferie i Sydthy hos min mors slægt. Jeg var meget for naturens dyr allerede den gang. Jeg kom over en lille fyt, som jeg troede var en markmus. Den havde sort stribe på ryggen, var lidt mere gullig end den almindelige mus og havde en meget længere hale. Og så var den næsten tam. Den plirrede med sine glasknapper af et par øjne og betragtede mig interesseret. På grund af dens venlige optræden fik den lov at løbe.

Først en halv snes år senere, da jeg kom på seminariet og lærte om birkemusen, blev jeg klar over, at det var den, jeg var løbet over som barn.

Jeg blev lærer i Nordthy og genoptog jagten på den – af gode grunde uden resultat. Men da jeg blev ansat på Boddum i 1932, var der straks bid. Både her og ud over det øvrige Sydthy.

Hvert år i høsttiden får jeg en halv snes eksemplarer. Man skal finde dem, når de smutter frem under negene. Der er gjort omstændelige forsøg på at tage dem i komfortable fælder med redemateriale og foder. Det er ikke lykkedes i et eneste tilfælde.

Flere forskere arbejder nu med birkemusen – den store vanskelighed er at skaffe dyr nok.

Så tidligt, det lader sig gøre på sommeren har jeg nogle stykker gående i bur, en tilværelse de billiger med alle tegn på tryghed. Der skal meget rabalder til for at skræmme dem. De opfører sig i det hele taget ikke som mus. Får de et aks med havrekorn, kan de få timer efter tilfangetagelsen pille havren løs, sætte sig på bagbenene og med forbenene vende og dreje kornet, mens de fortærer det.

Først dagdvale

Det har ikke været muligt at holde birkemusen i live i fangenskab længere, end til dvaletiden indfinder sig. Her ligger den store gåde. Ingen aner, under hvilke omstændigheder birkemusen går i dvale. Den har en forløber, den såkaldte dagdvale, hvorunder den nogle timer ruller sig sammen som en bold med halen sirligt lagt til rette langs rygstriben. Dyret er som livløst, men nogle timer efter kan det være i fuldt firspring igen, klavit, som vi siger på Thy.

Når den faste dvaletid kommer, kan dyret kun eksistere under de for os gådefulde vilkår, som naturen har bestemt. Jeg har svær lyst til at bygge cementindhegnede dvaleområder i naturen for at efterforske birkemusens liv. Men andre og yngre må gøre det. Jeg er i den alder, da man giver arbejde fra sig i stedet for at tage mere på ryggen.

Før bro-tiden

I de kommende år vil vi komme til at høre mere om birkemusen – f. eks. om dens vilkår for at sætte den nye slægt i verden. Muligvis har dyret ligesom enkelte andre dvaledyr – en forlænget fostertilstand, så det nye kuld kan være parat til at fødes umiddelbart efter dvaletiden. Den korte sommer er dyrets eneste aktive periode.

– Hvilke vilkår giver netop Sydthy?

– Det er et andet spørgsmål, forskerne må prøve at give svar på. Thy har en overordentlig rig fauna – det er først efter Oddesundbroen, man egentlig er blevet klar over det. Før den tid var der ikke megen dyreforskning på disse kanter. Nu er vi snart verdens navle. Dyrene kommer også. Jeg havde den fornøjelse at fange en dværgmus i 1946, det første eksemplar, der er taget i Thy. Derfor kan den jo nok have levet her fedt og godt i århundreder. Ingen har bare været på hat med den. Men andre arter kommer først nu. Det er sikkert. Ved århundredskiftet overskrev den første muldvarp Bjerget i Vester Hanherred. I år er den set i Østerild, men ikke sydligere, så vidt jeg ved. Egernet er også under indmarch. De skal være velkomne – så langt naturen nu vil tolerer dem. men de skal helst lade birkemusen i fred. Der må aldrig drives rovdrift på den venlige, lille skabning, som har taget så stort og uimponeret på naturens omvæltninger.

ob.

——

Aarhus Stiftstidende, 23. februar 1964

Tilludsfuld mus – som faktisk ikke er en mus

Birkemusen er et steppedyr, der indvandrede til Danmark i senglacialtiden og gjorde Thy til sit hovedland.

I al stilhed, kun iagttaget af zoologer eller andre med et vågent øje for naturen, sker der forandringer i dyre-, plante- og insektverden. Nogle arter svinder i tal til et minimum, der nærmer sig tilsyneladende udryddelse, for atter at komme på fode som bestand. En art breder sig overordentligt, måske på en andens bekostning. Og der er andre arter, som overhovedet ikke er kommet op på tidligere forekomster, selv om de rigtige naturforhold stadig råder på deres gamle tilholdssteder.

Indtil 1932-36 fandtes ingen muldvarpe i Thy, ingen egern eller stålorme. I dag er muldvarpen nået til Østerild og Hunstrup. Egern er nået til Stenbjerg, snogen set ved Sønderhå. Svalehaler er set ved Højriis på Mors og ved Næsbydale ved Løgstør, hvor man hidtil ikke har set denne sommerfugl. Hedelærken breder sig stærkt i Han Herred, og tyrkerduen fra Orienten findes nu næsten overalt i Danmark, hvor det er konstateret, at den på nogle, men ikke på andre steder ypper kiv med ringduen.

Ret tidlig måske allerede i senglacialtidens sidste fase, indvandrede den nydelige birkemus i Danmark. Beviser savnes herfor, men man regner med, at den var talrig i Allerødtiden på grund af fordelagtigt klima, hvori tillige trivedes vildhest, steppe-egern og pibehare.

Forvekslet med brandmus

Birkemusen har intet behov for skov, men foretrækker åbne områder med spredt bevoksning. Det regnes, at birkemusen forhen fandt bedst egnede områder ved Horsens, Vejle og landområderne ved den vestlige Limfjord.

Men birkemusen holdt sig godt skjult gennem årene, og det første dyr, der blev zoologisk bestemt, blev fundet i 1872 vest for Vejle. Egentlig lå fire fund forud for dette, men disse lød fejlagtigt på brandmus.

Samtlige senere eksemplarer er også alle fundet i Jylland, og blandt fund efter århundredeskiftet kan nævnes birkemus flere gamle steder foruden fra Stavshede, lemvig, Jelling, Nørre Nissum, Ferring og Vandborg.

I dag er birkemusens hovedområde Thy med fund fra Boddum, Gettrup, Hvidbjerg, Ydby, Heltborg, Hurup, Bedsted, Vestervig, Villerslev, Hørdum, Snedsted, Vandet, Sennels, Tved, Grurup, Stagstrup med flere.

Førstelærer E. Foged, Boddum skole i Thy, er den danske zoolog, der har størst lokal- og førstehåndskendtskab til birkemusen, idet han gennem næsten en menneskealder har studeret dem.

Et steppedyr

– Den lille smukke mus er nem at have i fangenskab, fortæller han, men den må ikke få det for tørt. Den er jo vant til fugt.

Uopdyrkede arealer var tidligere birkemusens foretrukne områder, og det er næppe for meget sagt, at arten siden Allerødtiden næppe har gennemlevet større landskabsforandringer i Danmark end gennem det sidste århundrede. den er i dag i betydelig grad nødt til at leve på delvise kulturområder. Fordums mose- og engområder er reduceret voldsomt, men så længe der endnu er sådanne områder tilbage, vil birkemusen åbenbart stadig kunne regnes til den danske fauna, om end som et sjældent lille dyr.

Birkemusen er betydeligt mere tillidsfuld end de fleste andre musearter, fortæller lærer Foged. Den er i øvrigt ikke en mus, men hører til springmusene og er et steppedyr. Selv om der er megen variabel føde, hvor birkemusen holder til, begrænser den sin menu hovedsagelig til planteskud, havre, tørre eller friske æbler. I september går birkemusen i dvale, pudsigt rullet sammen med snuden mellem bagbenene, men med halen op over ryggen. Jeg ved dog ikke, hvorvidt den kan overvintre i fangenskab, men hælder til den anskuelse, at den eventuelt dør på et tidspunkt efter dvalens indtræden. Jeg tvivler ikke om, at netop fugtighedsgrad og temperatur er afgørende for, om birkemusen kan gennemleve en dvaletilstand i fangenskab.

Fra sine mange år som lærer i Thy har lærer Foged en værdifuld samling af fugle, sommerfugle samt stensager fra oldtiden. For eleverne i Boddum skole har samlingerne gennem årene været stor inspiration og undervisningsmateriale i de zoologiske fag, og lærer Foged har reddet mange effekter fra Thy, som ellers ville være gået tabt.

Han opretholder et nært samarbejde med zoologer og nærer speciel interesse for dyr og fugle, som er sjældne. Samlingen omfatter i dag ca. 250 danske fugle samt de fleste danske pattedyr.

Trafikken farlig for små-pattedyrene

– Det er en naturlig sag, når faunaen af sig selv ændres og visse dyrearter eller fugle svinder ind til et betænkeligt minimum, siger lærer Foged. Et eksempel herpå er knortegæssenes enorme tilbagegang på grund af tangpesten, der ødelagde bændeltangen. Men når naturen ændres ved menneskers uforstand eller griskhed, er det trist. Det er for eksempel menneskers uforstand, der er skyld i, at selv almindelige vadefugle næsten kan være udryddet, hvor de før var talrige.

Et eksempel herpå er brushønsene, hvis hane-turneringer er et skuespil af format, som kun urfuglenes hanekampe er magen til. Og så er jeg tilbøjelig til at mene, slutter lærer Foged, at langt den største fare for vore små-pattedyr er den stigende vejtrafik, der hvert år tager en vældig told

m s.

—–

Jyllands Posten

Omfattende hobbyudstilling i Hurup

Hundrede thyboer i alderen fra 7 til 89 år deltager i en hobbyudstilling, som i eftermiddag åbnede i Hurup. Der er udstillet langt over 1000 genstande i enkeltafdelinger, og desuden er der en mængde smukke samlinger med tilsammen flere tusinde genstande. På udstillingen findes Danmarks største fuglesamling i privateje, tilhørende lærer E. Foged, Boddum, og desuden er der våbensamlinger, andre stenaldersamlinger og endnu to fuglesamlinger, deribalndt en meget morsom og ejendommelig samling, som er forarbejdet af Chr. Sørensen, Hundborg, der i sin fritid har moret sig med i træ at udskære modeller af Danmarks fugle. Hobbyudstillingen i Hurup for fem år siden var landets største og var dengang en stor succes. Denne udstilling er endnu mere omfattende.

—–

Hjemmene har stadig ansvar for, at skolens gerning lykkes.

Disciplinkrise er ikke noget ukendt i landsbyskolen;
En ung jubilar i en gammel skole fortæller om nutidens frimodige børn og om skolens eviggamle krav.
100 års skoletraditioner.
Men de ydre rammer er jo ikke afgørende for det liv, som leves i skolen, og i Boddum har der gennem 100 år og endnu længere tilbage været en egenartet linje over skolens arbejde. Siden den nuværende skole blev taget i brug i 1857, har sognet kun haft tre lærere, og skolens nuværende leder, førstelærer E. Foged, kan den 1. november holde 25 års jubilæum med udsigt til endnu en række af virksomme arbejdsår i skolens tjeneste. Lærer Fogeds vældige sorte hårmanke har fået nogle sølvstænk, men ellers er han i det ydre den samme vitale, vågne og virksomme mand som den unge lærer, der for 25 år siden rykkede ind i Boddum skole som afløser for gamle lærer A. P. Jensen, der efter 40 års fortjentsfuld gerning tog sin afsked. Lærer Foged kom til Boddum efter 8 års lærergerning i Hovsør, og i Sydthy har man i rigt mål taget hans gode evner og enestående arbejdsevne i brug. Han har været formand for Thy og Hannæs ungdomsforeninger, formand for Refs Herreds Lærerkreds og formand for menighedsrådsforeningen i Sydthy, og han er stadig medlem af amtsungdomsnævnet, formand for Thisted Amts Aftenskoleforening, kasserer og forretningsfører for Boddum-Ydby Sygekasse, medlem af Jyske Telefonabonnenters repræsentantskab, statens tilsynsførende med bisygdomme i Thisted Amt, lokal medarbejder ved Nationalmuseet, ved Zoologisk Museum og ved danske skolers naturhistoriesamlinger. Som man ser, er det et omfattende register af tillidshverv, som spænder over mange forskelligartede områder, og jubilaren har fået tid til at passe det altsammen, men først og fremmest sin skole hjemme.
Hjemmene har stadig et ansvar for, at lærerens arbejde kan lykkes.
Og hvordan er det så at være lærer i et sogn, hvor man i langt over 100 år har brugt den skik at antage lærere som ganske unge mænd og beholde dem i 40 år eller mere.
– Kom de som ung lærer til at nyde godt af Deres gamle forgængers anseelse i sognet, spørger jeg lærer Foged i denne jubilæumssamtale.
– Det kunne tydeligt mærkes, at min forgænger havde et godt forhold til befolkningen i Boddum, og det kom straks fra begyndelsen også mig tilgode, siger lærer Foged. Da jeg kom hertil for 25 år siden, var det med den tanke, at jeg kun ville være her nogle år, men nu er vi groet fast herovre, og Boddum er vort blivende sted. Jeg var stolt, da jeg som ung lærer blev udtaget blandt 32 ansøgere til embedet. I dag ville der næppe melde sig en eneste. Sådan er mange ting blevet afgørende ændret i løbet at kun 25 år.
– Et pædagogisk problem som diciplinkrise kendes vel næppe i et sogn, som i høj grad lever sit eget liv?
– Man må skam ikke tro, at disciplinære vanskeligheder kun er noget, der kendes i byerne. De mærkes lige så vel i skolerne på landet, men skoledisciplin i en landsbyskole er alligevel noget andet. Her kender vi eleverne og deres hjem ud og ind, og det giver andre forudsætninger for arbejdet. Jeg har undertiden været nødt til at stikke en dreng et par på kassen, men det hører til sjældenhederne nu, tør jeg sige, og det forekommer kun, hvor der foreligger en meget grov overtrædelse, ikke så meget overfor mig som overfor kammerater. I denne forbindelse vil jeg gerne sige, at det spiller den største rolle, at læreren står i et godt forhold til hjemmene. Hvis børnene hører hjemme, at der gang på gang rakkes ned på læreren, bliver arbejdet i skolen umuligt. Det kan jo hænde sig, at en lærer på et eller andet område kommer i et vist modsætningsforhold til sognet, men hvis det sker, kan hjemmene gøre ubodelig skade ved at lade kritikken komme til orde i børnenes påhør. Børn har i sig selv et så modtageligt og følsomt sind, at de nok skal finde frem til lærerens eventuelle svagheder uden at hjemmene medvirker hertil. Jeg tror, at jeg i min egen skolekreds har haft et godt forhold til hjemmene. Det er noget, man måske vanskeligt kan bedømme selv, men sådan føler jeg det i hvert fald, og jeg mærker også, hvormeget det betyder for det daglige arbejde.
– Mærker De meget til udvandringen til eksammensskolerne?
– Ja, her er der på kun 25 år sket et afgørende skred. Da jeg kom til Boddum, var det almindeligt at børnene blev sammen, til de 14 år gamle gik ud af skolen. Måske skete det, at ældste klasses ”lyse hoved” kom på realskole i Hurup, men det var altid kun en enkelt elev, som forlod os. Nu er det blevet sådan, at en meget stor del af børnene skal i mellemskole, og det kan en landsbylærer kun være ked af, for det kvikker altid op, når lærenemme elever bliver. Vi har skam mange velbegavede børn tilbage, men selvfølgelig mærkes det meget, når så mange børn fra den bedste ende går ud af landsbyskolen.
– Er De tilhænger af den udelte skole?
– I princippet ja, men jeg ser meget vel de store vanskeligheder, der melder sig i praksis. Selvom børnene bliver sammen, må der under alle omstændigheder ske en deling, fordi de elever, som senere skal i eksamensskole, må forberedes hertil. Det vil også være økonomisk uoverkommeligt for en lille landkommune at bevare den samlede skole. Det vil forudsætte mange flere lærer, flere lokaler til almindelig undervisning og til særlige fag. Disse forudsætninger råder vi ikke over i Boddum, hvor vi ikke engang har en gymnastiksal, men hvor vi må leje os ind i et forsamlingshus, der bruges til alle mulige andre formål.
Børn er mere frimodige – men også mere krævende.
– Er børnene som før?
– …. børnene er blevet anderledes. De er mere frimodige, men også merer krævende end for 25 år siden. Dengang kunne man fornøje med at læse en historie for dem, men det duer slet ikke mere. Nu skal det mindst være filmsforevisning, sportsstævne, lange udflugter eller lejrskoler. Men forholdet mellem lærer og børn er blevet mere kammeratligt, og hvor læreren ikke har disciplinære evner, kan frisproget mellem lærer og børn let betyde, at det går ud over disciplinen. Det er lettere for en lærer at komme på talefod med nutidens børn. Hjemmefra er de vant til at snakke med om alt muligt, og det er en fornøjelse at mærke, hvor godt vor tids børn er orienteret. De kender navne og titler på ministre, og da russerne sendte Sputnik ud i verdensrummet, kunne børnene fortælle mig på klokkeslet, hvornår Sputnik ville være over den og den by. Det er min erfaring, at børnene følger vældigt godt med, både i aviser og gennem radioen – de ved besked om en forbavsende mængde ting, de har f.eks. et kendskab til mekanik, som børn for blot 25 år siden var aldeles blottet for.
Fare for, at skolens tid bliver klattet væk.
– Hvordan går alt det nye ind i en landsbyskoles arbejde?
– Lad mig sige herom, at jeg i mine unge år var tilhænger af så mange fag som muligt. Jeg kan f.eks. nævne, at vi her i Boddum havde naturhistorie, fysik og tegning mange år inden disse fag blev obligatoriske, og vi gennemførte en ændring til 3-klasset skole, som betød, at børnene kunne komme i skole hver dag og få flere undervisningstimer.
Men efterhånden har man hægtet altfor meget på skolen. Vi får besøg af skolelæge, af færdselskonsulenter og særkonsulenter, og de er allesammen velkommen. Så kommer skolefotografer, vi skal se film, vi skal høre radio, vi skal have tid til udflugter, til rejser og til lejrskoler, men hele denne travlhed rummer en fare for, at skolens tid simpelthen klattes væk, og det kan såre let gå ud over grundfagene. Det er godt at erhverve kundskaber, og så længe jeg får lov at være lærer, vil jeg prøve at give mine elever så mange kundskaber som muligt, men det opdragende og karakterdannende må man heller ikke glemme, og jeg ser i tidens jag efter kundskaber en fare for, at det kan komme til at gå ud over det menneskelige.
Aftenskolen har fået svære arbejdskår.
– Hvordan ser det ud med aftenskolens arbejde?
– Jeg har haft aftenskole i 17 vintre, hvor jeg selv havde alle timerne. For få år tilbage kunne det lade sig gøre at samle stor tilslutning, men der er jo næsten ingen unge tilbage i landbosognene mere, og i stationsbyerne er størstedelen af de unge på forhånd optaget enten af teknisk skole eller af handelsskole. Tilbage til aftenskolen er de ufaglærte, og det er efterhånden ikke mange, men i alle tilfælde vil det være en flok med højst forskellige forudsætninger, så det er i virkeligheden et stort program. Derimod er der fortsat stor interesse for kursusvirksomhed, hvor man tager et eller andet emne op.
Boddum skole har amtets største fuglesamling.
Det ville være utænkeligt at afslutte et besøg i Boddum skole uden at se lærer Fogeds private samling af udstoppede fugle – Thisted amts, måske Nordjyllands største – med 250 forskellige danske fuglearter fra de daglige gæster omkring i mark og have til de store sjældenheder. – Samlingen har til huse i et lokale ved siden af en af skolestuerne, således at skolens børn kan få glæde af den i undervisningen. Vi har ved tidligere lejlighed fortalt om denne enestående samling, og lærer Foged beklager med et suk, at det bliver mere og mere vanskeligt at få den udvidet. Når man ikke samler på dubletter og efterhånden har alle mere almindelige fuglearter og mange af de helt sjældne, er det et slumpheld at få en nyhed, siger han.
– Hvad betragter De som de største sjældenheder i samlingen?
– Jeg tror, det må være hærfuglen. Det eksemplar, jeg har, blev fundet her i Boddum for år tilbage, og en anden stor sjældenhed, vagtelkongen, kom sådan set dumpede lige ind af døren til mig. Den fløj mod en telefontråd uden for skolen, og en af drengene fandt den og forærede mig fuglen.
En Zoologisk sjældenhed, som er almindelig i Sydthy
– Hvad foretager en lokal medarbejder ved Zoologisk Museum sig?
– Han bliver sat ud på mangehånde morsomme opgaver, og jeg kan kun beklage, at jeg får mindre og mindre tid dertil. En sommer har jeg f. eks. indsamlet ca. 20.000 snegle til videnskabelig undersøgelse, og jeg har samlet mange eksemplarer af sjældne musearter, som så via statens fordelercentral bliver sendt til folkeskolernes naturhistoriske samlinge.
– Hvad er det for sjældenheder, vi har i Thy?
– Den første dværgmus, som blev påvist i Thy, findes i min samling, og siden er der, så vidt jeg ved, fundet 7-8 eksemplarer. Birkemusen, der ellers betragtes som en zoologisk sjældenhed, er ret almindelig i Sydthy. Der er fundet mange eksemplarer i de senere år, og jeg vil tro, at birkemusen er ret almindelig i området mellem Skjoldborg og Hvidbjerg på Thyholm, men jeg har ikke hørt, at den er fundet andre steder i Thy, og iøvrigt er den en sjældenhed.
– Hvad siger børnene til Deres store samlinger?
– De er skam vældig interesseret, og jeg kan takke deres medarbejderskab for de fleste af de fugle, jeg har samlet gennem 30år.
B. S.

……

—–

Aalborg Stifstidene, 29. marts 1964

Danmarks ældste skolebygning trænger til afløsning. Den ligger på Boddum i Thy og har fungeret siden 1857. Nu skal man ikke tro, at skolen er glemt. Siden 1937 er der arbejdet ihærdigt på en ny skole. Byggemøde nummer 70 blev holdt for en måned siden. Det næstnyeste fremskridt er udskiftningen af stråtaget for en halv snes år siden.
Det allernyeste er tilkøb af en lille landbrugsejendom ved siden af skolen. To, små lavloftede stuer er slået sammen til et sekskantet klasseværelse, men det er en rent midlertidig foranstaltning. Børnene sidder i den skolestue på fjerde år, mens byggesagen går videre.
Skolen i Boddum har haft en ejendommelig skæbne. Angreb på angreb er rettet mod den for at udslette den af kortet til fordel for en centalisering. Men befolkningen har stået sammen om skolen i ubrydelig trofasthed.
Det forstemmende er, at der bliver færre og færre til at stå sammen. Det er karakteristisk for halvøsamfundet Boddum, at det leverer større tilgang til de akademiske fag end gennemsnittet for Nordjylland – udregnet procentvis efter befolkningstal.
Halveret på syv år.
Skolen har sin selvfølgelige andel i den rekruttering, men den egentlige forklaring er, at præsteboligen og skolen er de eneste ejendomme, hvorfra der ikke drives landbrug. Boddum er et af de få steder, hvor bondekulturen har fået lov at bestå uden opblanding fra andre erhverv. Det miljø prøger en befolkning, også intel
….
bygning, der undervises i nu, fik ved opførelsen i 1857 een lille skolestue foruden lærerens bolig.
Et af skolens klenodier er en karakterseddel, skrevet syv år før af skolelærer Laurids Lehmann Kjæhr, iøvrigt finderen af den nu så berømte oldtidskirkegård i Ydby.
Karaktersedlen er til Else Kirstine Villadsdatter og udført med store, svungne og håndmalede bogstaver, ledsaget af blomstertegning og vers, en smal sag for degnen, der gjorde ligvers til enhver nogenlunde anstændig begravelse.
Et trin ned.
Karaktererne viser, at Else Kirstine er højt vurderet for sine præstationer i indenlæsning, katekismus, bibelhistorie, skjønskrivning, retsskrivning og regning samt yderligere påskønnet for flid og opførsel. Ikke enhver elev har fået så flot en karakterseddel, det kan man roligt gå ud fra. Gratis har den heller ikke været. Læreren lønnedes delvis med naturalier fra forældrene.
Sådan var vilkårene, da den nuværende skole blev bygget.
I knap et halvt århundrede slog den ene lille skolestue til. 1901 blev der bygget til. Skolestuen blev taget ind til degnens bolig, og i den nye gavl indrettedes et rummeligt klasseværelse. Det måtte sænkes et trin i forhold til det oprindelige niveau for at få tilvejebragt de lovbefalede antal kubikmeter luft. Men man købte kun så meget jord, som der var brug for efter strengeste udregning. I dag kan man knap vende med en cykel for enden af skolegavlen.
Byggesagen begynder
Børnetallet stiger år for år. I 1904 er der ikke plads til hele flokken på to hold hver anden dag i den ene skolestue. Der bygges en forskole som nabo, og der ansættes en forskolelærerinde. Med den nye skolelov i 1937 får skolen et fuldt lærerindeembede i stedet for forskolelærerinden. Nu er det een samlet skole. Men der er stadig for lidt plads. Det år begynder byggesagen.
I 1958 da en ny skolelov skærper kravene yderligere, får skolen det tredie lærerembede, og i 1962 forvandles landbrugsejendommen ved vestskellet til en såre brøstfældig og utilstrækkelig skole.
Sideløbende med denne udbygning, der bestandig har været det allermindste, man kunne nøjes med, er kampen ført for den nye skole. Der var jo ikke grund til at ofre, når den endelige løsning lå lige om hjørnet. Den har ligget der i 27 år.
Første skuffelse.
1939 kom første skuffelse. Da blev der givet tilladelse til at bygge ny skole i Ydby i samme kommune. Det var åbenbart for enhver, at Ydby trængte hårdere. Men Boddum skulle komme lige i kølvandet.
Den optimisme satte krigen en stopper for. Restriktionerne fortsatte i efterkrigsårene, ja vi har dem da endnu i udstrakt grad. For ni år siden blev udbygningen af Ydby skole færdig. Kunne man så forsvare at pumpe penge også i Boddum skole? Havde man råd til det?
Mens den sag drøftedes til bunds, kom skoleloven af 1958 og vendte op og ned på det hele. Centraliseringen kom for alvor i forgrunden. Hvorfor ikke nedlægge Boddum skole?
I 1958 var der 80-90 børn på halvøen.
Sognerådet ønskede en dækkende meningstilkendegivelse og lavede kommuneafstemning. Det vist sig, at der også i Ydby var tilslutning til fortsat skole i Boddum. Så bøjede sogneråd og skolekommission sig. Amtsskoledirektionen og undervisningsministeriet gik ind for en ny skole, da planerne lå færdige i 1959. Man kunne bare ikke bygge. Prognosen i 1962 gav nye betænkeligheder, og det blev igen foreslået at nedlægge, men da befolkningen stod fast, gik man ind på et kompromis – en skole for børn indtil 12 års alderen.
En gammel uret.
I efteråret 1963 kommer den tredie plan om at nedlægge skolen, efter at byggestop, helhedsløsning og mange andre undskyldninger har forhalet byggeriet. Men befolkningen står stadig urokkelig. Efter byggemøde nummer 70 bliver det så endelig vedtaget, at der skal bygges. Der foreligger vedtagelse både i sogneråd og skoledirektion. Sagen er sendt til ministeriet igen. Boddum skoleprojekt ligger nu som nummer et i Thisted amt.
– Får vi ny skole af det, spørger førstelærer E. Foged? Vi skulle have bygget for 20 år siden, så havde skolen tjent så længe. Børnetallet synker støt. For øjeblikket har vi 70. Men uanset om skolen kan bestå, har vi brug for den bygning. En gymnastiksal, som Boddum aldrig har ejet, skønt halvøen med stor trofasthed dyrker gymnastikken, vil der altid være brug for – også de øvrige lokaler i en ny skole. Hvem kender iøvrigt fremtidens krav? Der er planer om en ny hovedvej ud over Boddum, den kan ændre hele billedet.
Vi kan tidligst komme i gang til efteråret 1965, som byggesituationen er i dag. En gammel uret kan gøres god igen, hvis der bygges til den tid.
Førstelærer Foged kan tale med om dette og om den bestandighed, der står bag kravet. Det er ikke flakker, der har ledet skolen i Boddum. Foged er den tredie førstelærer i 12 år.

—–

Thisted Amts Tidende, 10. oktober 1964

Boddum beholdt sin skole

Tidens løsning er centralisering, i særlig grad når det gælder skolevæsenet, og mange sætter lighedstegn mellem nye og større skoler og bedre undervisning med rette og urette. Men nogle glemmer, at en skole ikke blot er en skole i almindelig forstand, men også er det naturlige kulturelle samlingspunkt for sognets eller kommunens beboere.

I Boddum – den lille Limfjordshalvø i Sydthy – har beboerne netop nu fået deres ønske opfyldt. Det lille sogn med omkring 400 indbyggere har fået byggetilladelse til en ny skole og fået en bevilling på 400.000 kr.

Det betyder for det første, at sognet må tage afsked med sin gamle skole, der med sine 107 år er amtets ældste, idet den ny skal bygges på den samme plads, men for det andet, at sognet bevarer sit kulturcenter – skolen. Endelig betyder det afslutningen på en årelang kamp fra beboernes side, både for at beholde og for at få en ny skole på halvøen.

Kun tre ledere i 100 år

Boddum skole blev opført i 1857, og er den ældste skole i hele amtet, som endnu er i brug. Igennem hele sin levetid har skolen kun haft fire ledere, og heraf kun tre gennem 100 år, hvilket vidner om, hvor godt lærerne har syntes om skolen og befolkningen på den lille halvø.

I 1932 kom den nuværende leder, førstelærer E. Foged, til øen og hans forgænger var leder i omkring 40 år og ligeledes dennes forgænger. Skolen har i de mange år været sognets ”kulturcenter” og der er her holdt næsten utallige aften- og ungdomsskolekurser, møder og meget andet, og her har sognebiblioteket til huse.

Skolen har ikke sit oprindelige udseende, idet der i 1901 skete en stor udvidelse, da der blev bygget en ny skolestue til. I 1904 fik skolen endnu en ny skolestue, der er bygget særskilt med en lærerindebolig. I 1962 købte kommunen en ejendom lige ved siden af skolen, og der blev oprettet endnu et nyt og tredje lærerembede samt en skolesystue. Denne skolestue er antagelig Danmarks mest primitive skolestue. Den er opstået ved en sammenlægning af to stuer, hvilket bevirker, at den er vinkelformet, og møblerne er af den gamle type med faste bænke og borde.

En ny skole drøftet i 27 år

Den nye skole har – endnu før den er bygget – skrevet historie, fortæller førstelærer E. Foged.

Allerede i 1937 var det på tale at bygge en ny skole, og da man i 1939 udfærdigede tegninger og købte grund til en ny skole i kommunens andet sogn, Ydby, var det meningen af Boddum skulle have en ny skole så snart skolen i Ydby blev færdig. Men så kom den anden verdenskrig, og under krigen og lige efter var der stilhed omkring kommunens skoleplaner. I 1956 blev skolen i Ydby bygget, men Boddum fik ingen.

En fuldt udbygget skole godkendt

Mange møder, forhandlinger, endda en kommuneafstemning fulgte, og det blev til sidst vedtaget at opføre en fuldt udbygget skole i Boddum. Planerne blev godkendt af alle myndigheder, men netop som alt var klar til påbegyndelse, tårnede forhindringerne op. Der  blev byggestop, ”helhedsløsningen” blev vedtaget og der var materialemangel. Følgen blev, at sagen trak så længe ud, at samfundets strukturændring med vandringen fra land til by efterhånden blev så voldsom, at en på det nærmeste halvering af elevantallet kunne forudses i løbet af en kortere årrække. Dengang havde skolen i Boddum 80-90 elever, mens der nu er 76 elever.

En mellemvej

Resultatet blev en mellemvej. Det blev vedtaget at bygge en skole i Boddum for de første fem årgange, hvorefter de sidste to skal til Ydby. Først nu for få dage siden, er der givet grønt lys for arbejdet, som er udbudt i licitation, og inden den 15. januar skal arbejdet være påbegyndt. Skolen skal bestå af to en halv skolestue, en gymnatiksal, en lederlejlighed, og der skal været to lærerkræfter. Der er givet bevilling på 400.000 kr. til arbejdet, og hvis det engang skulle vise sig, at skolen skal nedlægges, er der intet tabt ved det. Sognet har længe haft brug for en rigtig gymnastiksal, og da det bliver en fem-årig skole, behøver man ikke at købe kostbart specialudstyr og indrette lokaler til f. eks. sløjd og køkkengerning. Skolen skal også indeholde sognebiblioteket.

Den gamle falder for den nye

Den nye skole skal placeres på en del af arealet til den gamle skole, og det bliver nødvendigt at nedrive denne.

Det bliver ikke uden en vis vemod, at Boddum-boerne må sige farvel til den gamle skole, der trofast i 107 år har tjent sognet. Men nu har man også i så mange år kæmpet for, at beholde og få en ny skole, at man næppe vil tro på, at sagen er i orden, før det første spadestik er taget til den ny skole.

Sun.

—–

Aalborg Stiftstidende, 18. oktober 1964

Skole efter 27 år i rastløs venten

Striden på Boddum omsider slut. Halvøen beholder sit skolevæsen
I 27 år er der drøftet skolebyggeri på Boddum halvøen, der skyder ud fra Sydthy. Der har foreligget flere sæt tegninger, hver gang er der kommet vanskeligheder. Nu er vejen endelig banet. Boddum har fået byggetilladelse og kan hermed realisere undervisningsministeriets bevilling på 400.000 kr.
For Boddum er det vigtigste i denne sag, at en årelang strid er bragt til ophør. Der har været stærke kræfter i gang for at sløjfe halvøens skolevæsen og at inddrage undervisningen i en centralskole i Ydby.
Skolens leder siden 1932, førstelærer E. Foged – kendt som en af vore betydeligste ornitologer – har sammen med Boddums befolkning kæmpet for skolen i alle disse år.

Indgroet skepsis

– Jeg havde såmænd opgivet at se den i min tid, siger skolelederen og jeg har stadig så megen indgroet skepsis, at jeg vil se første spadestik, før jeg tror for alvor. Men formaliteterne er i orden. Pengene er til stede, byggetilladelsen er givet, og licitationen udskrevet på grundlag af arkitektfirmaet Hansen og Lydbys tegninger. Den holdes 26. oktober, og arbejdet er af ministeriet krævet i gang inden den 26. januar. Formentlig sker det langt tidligere. Det er altså tæt på. Jeg har 5 år tilbage af min tid som leder af denne skole. Går det, som vi ønsker og håber, skulle jeg altså få lov at have nogen tid i den nye skole. Før om et par år er den næppe færdig. Først skal det meget tiltalende etplans byggeri være færdigt – det opføres i min have og på en tilkøbt naboejendom – så skal vi flytte over, at det gamle skal rives ned. Det ender med, at vi knuser en tåre, når det sker. Boddum skole er den ældste i Thisted amt. Men vi har i alt for mange år haft trange forhold i den skole – og i naboejendommen. Det undervisningslokale og den lærerbolig, der indrettedes her, har været under al kritik.

Også for de voksne

Men nu bliver det godt. Boddum beholder sin skole og får det udbygget til mødested også for den voksne befolkning. Sognebiblioteket skal have til huse i de nye lokaler, og vi får omsider en gymnastiksal, som skal bruges også af de voksne – tillige som samlingslokale.
I de 400.000 kr. er ikke medregnet lederbolig. Man forstår, at der alligevel ikke bygges nogen stor skole for de penge. Meningen er da også, at Boddum skole i fremtiden skal undervise børn indtil 12 års alderen. Det ældste årgange skal gå i skole i Ydby. Men det kan ikke ske straks efter skolens færdiggørelse. Der er pladsmangel også i Ydby. Før de er færdig med deres udvidelse, skal vi beholde alle Boddum-børnene – borset fra eksamenseleverne – i vor skole.

——

Thisted amts ældste skole er faldet for bulldozeren

Boddum har taget sin nye skole i brug – efter at et af landets mest spegede skoleproblemer omsider er løst

Den ældste skole i Thisted amt er sunket i grus i disse dage – efter at børnene i Boddum har taget deres nye skole i brug. Det var vemodigt for førstelærer Ejnar Foged at se skolen forsvinde i kalkstøv – også en triumf. I over 30 år har han kæmpet for den nye skole.

Skolen i Boddum – halvøen der skyder ud fra Sydthy – har en særstilling i dansk skolebyggeri. Den repræsenterer en af de mest komplicerede sager efter krigen. Standpunkterne var efter hånden blevet så indfiltrede i hinanden, at alle muligheder for at rede dem ud syntes håbløs. Det var en af undervisningsminister K. Helveg Petersens sidste embedsgerninger at sige: ”Så er det godt. Nu skal Boddum ha’ sin skole!”

Indtil da havde den i årevis stået som nummer et på listen, men hver gang skudt bagud til en uvis position – fordi det var så håbløst at finde en samlende løsning.

Den ældste skole

Skal man helt tilbage i historien, begyndte det i 1852, da skolen blev bygget.

Det er så længe siden, at bygningen var nået at blive amtets ældste i funktion. Bulldozer-nedbrydningen forleden viste, at det ældste af skolen var muret i massiv mur. Først en tilbygning af 1901 tog hulmuren i brug. I 1904 byggedes et anneks. Der blev plads til en ny skolestue, og der blev oprettet lærerindeembede.

Siden er der ikke gjort noget i bygningsmæssig henseende. Rammerne er sprængt forlængst. For fire år siden lappede man på skavankerne ved at købe en gammel landbrugsejendom, hvor der blev plads til en tredie skolestue og til bolig for en tredie lærer ved skolen. Det var mildest talt, en dårlig løsning, men som overgangsfænomen kunne det gå an.

Ønsket om centralskole

Striden om den nye skole i Boddum har faktisk stået på, siden 1937-loven trådte i kraft. Da var det klart for alle, at skolen ikke kunne fungere videre i sin daværende skikkelse. Men en skolelov kan blive gammel, før alle efterlever den med hensyn til de ydre rammer.

Krigen kom, og efter den opstod ønsket om en centralskole i Ydby, omfattende også Boddum. Det ville beboerne i Boddum skoledistrikt bestemt ikke være med til. Halvøen er en nøje afgrænset enhed. Det var utænkeligt, at den skulle miste sin skole.

Boddum-folkenes synspunkt gik igennem. Der blev projekteret en fuldt udbygget skole, og der blev sat penge af på kommune-budgettet. Så kom den nye skolelov og hermed fornyede ønsker om centralisering.

Det kom til mommuneafstemning – med en sejr for Boddum.

Projektet blev støvet af og taget frem igen. Men nu opstod en ny komplikation. Som følge af det faldende børnetal i kommunen, sagde skoledirektionen for Thisted amt, at der ikke kunne blive tale om at lave en fuldt udbygget skole, højest en skole, der underviste børnene til 12-års alderen.

Boddum rejste sig igen i vrede.

Pludselig gik det

– Jeg havde opgivet nogen sinde at se Boddum få sin gamle skole afløst af en ny, siger førstelærer Ejnar Foged – landskendt for sin naturhistoriske samling – men det gled alligevel, og det var vist en overraskelse for de fleste, at det pludselig skulle gå så let, efter at skolen bestandig har måttet vige førstepladsen.

Nu blev løsningen, at vi fik en ny skole, der foreløbig tager børnene til det 14. år. Først om et år eller to skal de store børn gå i skole i Ydby. Ved samme lejlighed skal vi tilbage til to embeder.

Ud fra de synspunkter har vi fået den nye skole bygget. Netop nu er den blevet færdig, men indvielsen skal formentlig vente til august.

Skolens indretning

Vi har fået to og en halv skolestue plus bibliotek, en lille aula og gymnastiksal med brusebad. Hertil kommer lærerboligerne. Et stort beskyttelsesrum kan straks tages i brug til kommunale formål. Man må huske, at også gymnastiksal og bibliotek er for alle sognets beboere. Det er første gang i historien, at Boddum får en rigtig gymnastiksal.

– Hvor mange år har De til at glæde Dem over det nye?

– Kun 4 år, men godt for det. Det er en fornøjelse at rykke ind i det nye med vore 72 børn. Prognosen siger, at vi om tre år er nede på 50 børn. En del af dem skal jo gå i skole i Ydby. Tilbage bliver kun 35. Det skulle til gengæld være bunden. Der er kommet adskillige unge familier til skoledistriktet efter fler års udvandring af de unge.

Skolen vil formentlig komme til at koste ca. trekvart million kr. For de penge har vi fået en skole af højeste standard – en skole, der er bygget for fremtiden.

o b.

—-

Thisted Amts Tidene, 24. august 1966

Boddum nye skole bliver indviet i eftermiddag

Boddum sogns bestræbelser for at bevare en selvstændig skole førte til  opførelse af en mindre skole, hvor børnene undervises til 12-års alderen.

Boddum sogns energiske bestræbelser for at bevare en selvstændig skole lykkedes efter årelange forhandlinger, hvorunder det oprindelige projekt blev reduceret, så kun de yngste årgange bliver undervist i Boddum. Man enedes om at bygge en skole med to klasseværelser, bibliotekslokale og gymnastiksal, så skolen ikke alene kan tjene de skolesøgende børn, men også ungdommen i sognet, og i eftermiddag finder den officielle indvielse sted, efter at skolen uofficielt har været i brug i mere end et år.

Den stråtækte idyl var kun en facade

At der skulle ske en ændring af Boddum skoles rammer var alle enige om, inden man begyndte på forhandlingerne. Den gamle skole i Boddum var mere end hundrede år og som den eneste i amtet tækket med strå. Den lå som en tilsyneladende idyl ved byens gadekær, men bag facaden var det småt nok med idyllen. Gadekæret var sundhedsfarligt og er forlængst sløjfet, og de gamle skolestuer kunne slet ikke opfylde de krav, der stilles i nutidens skolelove.

Det blev besluttet at hugge den gordiske knude over, så Boddum fik sit ønske om en selvstændig skole opfyldt, men dog kun delvist, idet børnene efter den nugældende skoleordning undervises i Boddum til 12-års alderen, hvorefter undervisningen fortsætter på centralskolen i Ydby.

Der kunne derfor bygges en skole med to klasseværelser, et bibliotekslokale, som også anvendes i undervisningen, en gymnastiksal, en aula og ikke mindst tidssvarende toiletrum og badeværelser. I forbindelse med skolen er opført en skolelederbolig, og desuden er der i skolens umiddelbare nærhed bygget en lærerbolig. Boddum har nu fået et smukt og moderne skoleanlæg i grønne omgivelser, og i eftermiddag samles en indbudt kreds sammen med sognets beboerer til officiel indvielsesfest.

Skolen i brug i et år

De to klasseværelser har ved indvielsen været i brug i et år eller mere og gymnastiksalen siden maj måned, men man har foretrukket at vente med den officielle indvielse til hele byggeriet var afsluttet og omgivelserne bragt i orden. Det var en nødvendighed at fremskynde byggeriet af klasseværelserne, så undervisningen kunne flyttes fra den gamle skole, men det foregik uden højtidelighed af nogen art, da man for et år siden rykkede ind i de nye undervisningslokaler.

Kafffe til de voksne – pølser til skolebørnene

Kl. 11:30 i eftermiddag er skoledirektionen med amtmand Martensen-Larsen i spidsen, amtskolekonsulent Østergaard, skolekommissionen, Boddum-Ydby sogneråd, arkitekt og håndværkere indbudt til at se og gennemgå skolen, inden man en halv time senere samles med beboerne til officiel indvielsesfest, hvor amtmand Martensen-Larsen holder indvielsestale, hvorefter sognerådsformand Sigurd Yde vil give oplysninger om omkostningerne ved skolebyggeriet. Hvis vejret tillader det, er det meningen, at indvielsesfesten skal foregå i det fri, og ellers må man rykke sammen i gymnastiksalen.

Hele Boddum sogn er nemlig indbudt til at være med, og i betragtning af den interesse, hvormed alle i Boddum har fulgt skolesagen, venter man stor tilslutning. Når den officielle del af festen er forbi, samles man i forsamlingshuset, hvor der serveres kaffe for de voksne og varme pølser for skolebørnene, for de er også indbudt til at være deltagere. I aften er der fest på Ydby kro for håndværkerne.

Arkitekt og håndværkere

Skolen er projekteret af arkitektfirmaet Poul Hansen og Ib Lydholm, Thisted, og følgende håndværkere har stået, for byggearbejdet: murermestrene, brdr. Larsen, Vestervig, tømrermester H. Clemmensen, Dover, snedkermester Edv. Jensen, Ydby, smedemester Josefsen, Boddum (sanitet), smedemester Aksel Stærk og mekaniker A. Sørensen, Ydby (centralvarme), malermester A. Plougman, Ydby, installatør G. Poulsen, Ydby, og Thy Farvelager, Koldby, som har leveret gulvbelægningen.

Skolen kostede 700.000 kr.

Når beboerne er samlet til indvielsesfest, vil sognerådsformand Sigurd Yde kunne oplyse, at byggeomkostningerne har været ca. 700.000 kr., heraf indreget de to lærerboliger med statens tilskud fradraget.

Sportspladsen, som skal anlægges ved skolen, er ikke med i denne opgørelse.

——

—–

Thisted Amts Tidende, 1. september 1966

<stro

 

Karen Nielsen Roelsgaard (1868-), født i Lild. Hun var lærerinde i Tømmerby fra 1895-1901. Hun begyndte som lærerinde i Boddum i 1901 og indtil hun blev syg i efteråret 1904, hvor hun bliver indlagt på sindsygeanstalten ved Århus.

Margrethe Pedersen (1884-), født i Vester Brønderslev. Hun var lærerinde i Boddum fra 1906 og indtil 1915. Hun kom fra Brønderslev allerede i 1904, men har nok været vikar for Karen Roelsgaard, inden hun blev ansat.

Sigrid Sparrevohn (1888-1960) var lærerinde i Boddum i en periode omkring 1912-1915. Hun var født i Thygstrup, Vestervig og var datter af lærer Vilhelm Peter Sparrevohn og Kirstine Møller. Hun blev gift i 1915 i Vestervig med teglværksejer i Bjerringbro, Poul Mathias Skibsted Frederiksen (1875-1933) der var født i Ydby og var søn af proprietær Anders Frederiksen og Andersine Nielsen. Udover at være lærerinde var hun også organist og efter mandens død ernærede hun sig som musiklærerinde i Viborg. Der var ingen børn i ægteskabet. Hun er begravet på Vestervig kirkegaard og gravstenen er “fra elever og venner i Viborg”.

“Frøken Svenstrup”, som hun blev kaldt, var lærerinde og hed Katrine Nielsine Jensen Svenstrup (1888-1947). Hun var ugift og stammede fra Haverslev sogn. Hun begyndte som lærerinde i Boddum skole omkring 1912, og kom da fra Vilsted, hvor hun havde været lærerinde fra 1911-1915 og dertil var hun kommet fra Blære. Her i skolen boede hun i mange år sammen med Johanne Kirstine Kjærgaard (1889-1974). De flyttede senere til Gravenhøjvej 5. Johanne rejste til USA første gang i 1908 og må derefter have været hjemme på besøg, for hun rejste igen til USA i 1911. Første gang rejste hun sammen med Jens Mortensen Andersen og Peter Petersen, begge fra Boddum, og hendes stilling var syerske. Begge gange rejste hun til Illinois, hvor hendes bror Christian Thomsen Kjærgaard boede. Johanne kom hjem, da hun blev syg. Vi ved ikke helt, hvornår det var, men det var efter 1921. Hun var datter af Anders Plougmann Kjærgaard, som boede på Fuglebækvej. “Frøken Svenstrup” er begravet på Boddum kirkegård.

“Fru Jensen”,  som Karen Marie Axelda Jensen (1909-2001) blev kaldt, og hendes mand  Carl Rudolph Jensen (1897-1976). Fru Jensen var lærer i Boddum skole fra 1948 og indtil 1974, hvor hun underviste ”den lille klasse”. Derudover var hun også organist ved Boddum kirke. Rudolph Jensen havde en sort bil, som han lejede ud som ”lillebil med fører”. Karen og Rudolph flyttede til Silkeborg.

Jørgen Holm Jensen (1939-).

Fredag aften var vi også ude i selskab. Det er nogle mægtige kaffeborde, de stiller an med her. Der var 10 slags kager. Og så fik vi endda kaffe og smørrebrød inden vi gik hjem. Vi kommer til at stryge aftensmaden for eftertiden når vi er bedt ud. I søndags var vi også optaget, gudstjeneste om formiddagen, bryllup om eftermiddagen og ud til kaffe om aftenen. Vi er vist næsten allerede mere optaget her, end vi var i Skørpinge….   …..På torsdag skal vi til stort bryllup her i Boddum, men det har jeg måske fortalt. Det er helt spændende at se, hvordan de holder bryllup her. Nu har jeg jo prøvet det i kirken, men de, der blev gift i søndags var ikke her fra…..” Fra et brev som Fru Jensen skrev i september 1948.

Doveroddevej 34

“Købmanden”
Matrikelnummer 6m, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 6l i 1915.
Matrikelnummer 6l, 6m i 1950.
Matrikelnummer 6l i 2013.

Jens Nielsen var købmand. Han forsikrede i 1873 stuehus og butik.

Anders Christian Hundahl (1817-1893), født i Hunstrup og hans kone Mathilde Nielsine Carstensen (1832-1909). De er begge begravet i Ydby.

Hansine Elisabeth Hundahl (1853-1883), født i Thisted og gift med Peter Christian Neergaard (1850-), født i “Dovergård”.

Ane Hundahl (1856-1856), født i Thisted.

Kathrine Sophine Hundahl (1860-1861), født i Thisted.

Jens Kristian Hundahl (1863-), født i Doverodde og gift med Anne Kirstine Hansen (1868-1910), som var født i Spangsbjerg Mølle og er begravet i Vestervig.

Ane Elisabeth Hundahl (1866-1868), født i Doverodde.

Ane Hundahl (1868-1890), født i Doverodde.

Margrethe Elisabeth Hundahl (1870-), født i Doverodde.

Elise Hundahl (1873-1873, født i Doverodde.

Agnes Hundahl (1876-), født i Doverodde.

Handelsbestyrer og senere købmand, Niels Christian Nielsen (1854-1927), som sandsynligvis først var handelsbestyrer for en slags filial af Doverodde Købmandsgård, og senere blev selvstændig købmand. Han var født i Hurup sogn og blev gift første gang i 1880 i Boddum kirke med Bodil Katrine Madsen (1851-1886), som var datter af Mads Skinhøj. Niels Christian Nielsen overtog forretningen i 1886.

Niels Peter Nielsen (1881-).

N. C. Nielsen (1854-1927) giftede sig anden gang i 1888 med Maren Kristensen (1861-), som var datter af Kristen Andersen Grave. Han blev begravet på Boddum kirkegård.

Katrine Nielsen (1891-1981). Hun rejste til København og arbejdede der som “frøken”, men i folketællingen fra 1921 arbejdede hun som sekretær hos KFUM.

Christen Grave Nielsen (1895-1918), som blev “commis”, men døde kun 23 år gammel af den spanske syge.

Christen Poulsen Nordentoft (1885-1965) og hans kone Theodora Møl Christensen (1889-1946) fra Hørdum. Nordentoft var købmand i Boddum fra 1921 til 1935, hvorefter han flyttede til Koldby, hvor han i nogle år drev en manufakturhandel. Christen og Theodora blev begravet på Hørdum kirkegård. Christen blev gift anden gang med Jutta Kathrine Larsen Bæk, og de boede i København, da han døde.

Agnete Nordentoft (1910-), født i Nors og gift i Boddum kirke i 1933 med gårdejer Marius Frøkjær (1907-) fra Skjoldborg sogn.

Rigmor Nordentoft (1911-), født i Rådvad, Tårnbæk og gift i 1941 i Hørdum kirke med tømrersvend af Esbjerg, Carl Wang (1913-) som var fra Stagstrup.

Ewald Nordentoft (1913-), født i Tårbæk.

Erik Nordentoft (1915-), født i Rådvad.

Gustav Nordentoft (1916-1993), som var født i Rådvad og blev lærer. Han var gift i Stenderup kirke i 1946 med Gerda Madsen (1924-) og blev begravet på Stagstrup kirkegård. Blandt deres børn var Poul Ejnar Nordentoft (1947-1988); Flemming Nordentoft (1949-), som er gift med Eva og bor i Ginnerup.

Henry Nordentoft (1918-1980), født i Gettrup og gift med Maria Anna Jensen. Han blev begravet på Thisted vestre kirkegård.

Ellen Nordentoft (1920-), født i Gettrup og gift i 1942 i Hørdum kirke med lagerekspedient Poul Villiam Rysgaard (1916-), født i Snedsted. De boede først i Snedsted, hvor han var automobilforhandler og senere i Thisted, hvor han havde en forretning. Blandt deres børn er Gunhild Nordentoft Rysgaard (1945-); Ingrid Nordentoft Rysgaard (1946-); Bent Nordentoft Rysgaard (1951-).

Otto Nordentoft (1922-2011), døbt i Boddum og begravet i Randers.

Evald Nordentoft (1923-1991), døbt i Boddum og blev manufakturhandler i Snedsted. Han blev gift i 1951 i Snedsted kirke med Oda Ingerlis Carlsen Thinggaard (1928-1990) født i Snedsted. Blandt deres børn var Palle Thinggaard Nordentoft (1954-1997). De er begge begravet i Snedsted.

Edith Nordentoft (1924-), som blev ekspeditrice og gift i 1947 i Hørdum kirke med kommis Christian Nørgaard Christensen (1924-), født i Nors.

Knud Nordentoft (1927-).

Ernst Magnus Borggaard (1910-1994) fra Hørsted og konen Else Marie Bach (1911-1997) fra Skovsted, Hillerslev. Borggaard var købmand fra 1935 og indtil omkring 1980. Begge er begravet i Boddum.
Ifølge folketællingen i 1940 er Hjalmar Bach (1923-) født i Hillerslev, lærling og Rigmor (Nielsen) Eriksen (1923-) født i Boddum, er ansat som husassistent.

Vagn Bach Borggaard (1935-1941).

Henny Margrethe Borggaard (1941-). Hun blev gift i 1966 med Poul Erik Sørensen og de bor i Taastrup. Deres børn er Anne Gertrud (1971-); Else Marie (1978-).

Rasmus Norman Borggaard (1943-), som blev gift med Elin Thisted og de er bosiddende i Holstebro. De har 3 børn: Jette (1972-); Stine (1978-); Mikkel (1979-).

Dorte Petrea Borggaard (1945-), som blev gift med Graves Jensen (1942-). De boede i “Over Astrup”, hvor han var født, men flyttede i 2004 til Hurup. Hun blev uddannet sygeplejerske og arbejdede på Vestervig ældrecenter. Deres børn er Mads Borggaard Jensen (1970-) og Anders Borggaard Jensen (1973-).

Lissi Kirstine Borggaard (1947-), som gift med Hans Vestergaard og de  bor i Køge. Deres børn: Jeppe Nicolaj Vestergaard (1976-); Kathrine Vestergaard (1979-); Louise Vestergaard (1979-).

Kresten Borggaard (1953-). Han blev ejendomsmægler og gift med Åse Dårbak (1953-) og de er bosiddende i Hurup. Deres børn: er Kristina (1980-); Camilla (1983-); Mia (1989-).

Købmanden i Boddum har holdt skansen i 40 år.
Men købmand E. M. Borggaard mener, at en 100-årig købmanstradition forsvinder, når han hører op med at drive forretning.
Købmand E. M. Borggaard og hustru kan i dag, lørdag 1. marts markere et 40-års forretningsjubilæum i Boddum. Ægteparret har ikke ønsket, at jubilæet skulle offentliggøres før selve jubilæumsdagen, og forretningen fortsætter uændret også i den kommende tid – så længe kræfter og helbred slår til. Købmand Borggaard ser realistisk på fremtidsudsigterne og mener, at hans forretning vil dele skæbne med så mange andre købmandsforretninger i tyndt befolkede områder. Når han drejer nøglen om i sin gamle forretning fåt han næppe en efterfølger, og dermed vil en 100 år gammel tradition i Boddum være forsvundet.
Da E. M. Borggaard som ung mand overtog en gammel og velanskrevet forretning i Boddum, var vilkårene helt anderledes. De to forgængere i forretningen havde tilsammen været købmænd i 55 år, så der vil ikke være langt til 100-års jubilæet, hvis det vel at mærke opnås.
Der er sket store omskiftelser i Boddum i de 40 år, vi har drevet forretning, siger købmand Borggaard. Det har altid været sådan, at vi har været henvist til den lokale kundekreds og ingen udefra, for hvem har vel haft bud til Boddum efter købmandsvarer. Boddum var for 40 år siden som nu et ret isoleret område, et øsamfund trods de forbindelser, der er til fastlandet. Men dengang var det et tæt befolket område. Der var kunder nok til to købmandsforretninger og også til enkelte andre forretninger, men nu er de borte allesammen, og sognets indbyggertal er blevet mere end halveret i løbet af blot de sidste 20 år. Mange af de mindre landejendomme er solgt til byboer, som kun er i Boddum i nogle ferieuger, og en så snæver kundekreds i løbet af nogle få uger kan man ikke basere en omsætning på. Også på anden måde er tiderne blevet anderledes. I bilismens tidsalder er en befolkning ikke knyttet til den nærmestboende købmand. De handler også andre steder.
– Vil det sige, at købmandsforretningen i Boddum kommer til at dele skæbne med så mange andre købmandsforretninger i landområder, der affolkes?
– Jeg regner i hvert fald ikke med at kunne få en efterfølger, når min kone og jeg holder op. Hvis en købmand skal kunne eksistere i vore dage skal han have en betydelig omsætning, og hvor skal den vel komme fra? Omkostningerne stiger og kun en stor omsætning gør det muligt at drive en detailforretning. Engang var det sådan, det er ikke så forfærdelig mange år siden, at købmanden og hans folk vejede varerne af. Nu sælges der så godt som udelukkende indpakkede mærkevarer, som rækkes lige over disken. Det er meget godt, men den fine emballage betyder større udgifter, og naturligvis er det køberne, som skal betale. Sådan er det jo i alle forhold.
Købmand Borggaard og hustru kan se tilbage på 40 travle – og meget bundne – forretningsår. Der var ingen til afløse, så ægteparret var året rundt bundet til butikken og til kundernes betjening. Men de vilkår har de begge accepteret og har formået at opretholde og videreføre en af de gode, gammeldags landhandeler.
Den 17. januar 1978.
Indbrud hos købmand i Boddum i weekenden.
Der blev i weekenden begået indbrud hos købmand Ernst Borggaard, Doveroddevej 34 i Boddum.
Gerningsmændene skaffede sig adgang til købmandsforretningen ved at tage en rude ud.
Der blev ved indbruddet stjålet varer for cirka 800 kroner, nemlig nogle flasker snaps og en del cigaretter, oplyser kriminalpolitiet.

Erik Lauridsen fik skødet på huset i 1980.

Bent Nørgaard (1936-2013) og Anna købte ejendommen i 1991.