Nedrevet – Forskolen

 

Karen Nielsen Roelsgaard (1868-), født i Lild. Hun var lærerinde i Tømmerby fra 1895-1901. Hun begyndte som lærerinde i Boddum i 1901 og indtil hun blev syg i efteråret 1904, hvor hun bliver indlagt på sindsygeanstalten ved Århus.

Untitled-3

Jyllands Posten 1907

Margrethe Pedersen (1884-), født i Vester Brønderslev. Hun var lærerinde i Boddum fra 1906 og indtil 1915. Hun kom fra Brønderslev allerede i 1904, men har nok været vikar for Karen Roelsgaard, inden hun blev ansat.

Sigrid Sparrevohn (1888-1960) var lærerinde i Boddum i en periode omkring 1912-1915. Hun var født i Thygstrup, Vestervig og var datter af lærer Vilhelm Peter Sparrevohn og Kirstine Møller. Hun blev gift i 1915 i Vestervig med teglværksejer i Bjerringbro, Poul Mathias Skibsted Frederiksen (1875-1933) der var født i Ydby og var søn af proprietær Anders Frederiksen og Andersine Nielsen. Udover at være lærerinde var hun også organist og efter mandens død ernærede hun sig som musiklærerinde i Viborg. Der var ingen børn i ægteskabet. Hun er begravet på Vestervig kirkegaard og gravstenen er “fra elever og venner i Viborg”.

“Frøken Svenstrup”, som hun blev kaldt, var lærerinde og hed Katrine Nielsine Jensen Svenstrup (1888-1947). Hun var ugift og stammede fra Haverslev sogn. Hun begyndte som lærerinde i Boddum skole omkring 1912, og kom da fra Vilsted, hvor hun havde været lærerinde fra 1911-1915 og dertil var hun kommet fra Blære. Her i skolen boede hun i mange år sammen med Johanne Kirstine Kjærgaard (1889-1974). De flyttede senere til Gravenhøjvej 5. Johanne rejste til USA første gang i 1908 og må derefter have været hjemme på besøg, for hun rejste igen til USA i 1911. Første gang rejste hun sammen med Jens Mortensen Andersen og Peter Petersen, begge fra Boddum, og hendes stilling var syerske. Begge gange rejste hun til Illinois, hvor hendes bror Christian Thomsen Kjærgaard boede. Johanne kom hjem, da hun blev syg. Vi ved ikke helt, hvornår det var, men det var efter 1921. Hun var datter af Anders Plougmann Kjærgaard, som boede på Fuglebækvej. “Frøken Svenstrup” er begravet på Boddum kirkegård.

104

“Fru Jensen”,  som Karen Marie Axelda Jensen (1909-2001) blev kaldt, og hendes mand  Carl Rudolph Jensen (1897-1976). Fru Jensen var lærer i Boddum skole fra 1948 og indtil 1974, hvor hun underviste ”den lille klasse”. Derudover var hun også organist ved Boddum kirke. Rudolph Jensen havde en sort bil, som han lejede ud som ”lillebil med fører”. Karen og Rudolph flyttede til Silkeborg.

Jørgen Holm Jensen (1939-).

Karen og RudolphFredag aften var vi også ude i selskab. Det er nogle mægtige kaffeborde, de stiller an med her. Der var 10 slags kager. Og så fik vi endda kaffe og smørrebrød inden vi gik hjem. Vi kommer til at stryge aftensmaden for eftertiden når vi er bedt ud. I søndags var vi også optaget, gudstjeneste om formiddagen, bryllup om eftermiddagen og ud til kaffe om aftenen. Vi er vist næsten allerede mere optaget her, end vi var i Skørpinge….   …..På torsdag skal vi til stort bryllup her i Boddum, men det har jeg måske fortalt. Det er helt spændende at se, hvordan de holder bryllup her. Nu har jeg jo prøvet det i kirken, men de, der blev gift i søndags var ikke her fra…..” Fra et brev som Fru Jensen skrev i september 1948.

Dette indlæg blev udgivet i Doveroddevej. Bogmærk permalinket.