Får på Lindholm
Skrevet af Hjalmar Mardal
Om sommeren løb min bedstefar, Kristian Jensen, dagligt til Lindholm. Han gik ikke, han løb! Det ved vi, for de fortalte nede hos Peder Odgaard på ”Fuglebæk” at de kunne huske at han løb ude i engen på vej til Lindholm. De fortalte, at han havde en løs sort krave, der hoppede op og ned, og at han i øvrigt altid løb. Han løb derud for at flytte og vande sine får, der stod tøjret der ude.
Broerne til Lindholm
De havde jo ikke gummistøvler eller ”waders” dengang, så der blev hvert forår etableret en broforbindelse på det smalleste sted mellem Boddum og Lindholm, der også var der hvor der var dybest vand. Broforbindelse bestod af 2 sektioner, hver med en plankes bredde. Den længste gik fra Boddum over til Ajs Kresten’s ø. Ajs Kresten var døbt Anders Christian Andersen og gik også under navnet “A. C”. Den korteste sektion gik over vandet mellem A.C.’s ø og selve Lindholm.
Broforbindelsen blev taget ned hver vinter for at undgå at isen skulle ødelægge den. Erhardt (1903-2003) kunne ikke huske dem, men det kunne Karl Madsen (1906-1996), fordi den var så smal at de kravlede på den når solen med sin flimren i vandet blændede og det var umuligt at se helt klart hvor man satte fødderne. Der skulle vist stadig stå pælerester der vidner om denne forbindelse til Lindholm.
Kortet ovenfor viser en vej fra Boddum til Lindholm nord for hvor brosektionerne er indtegnet. Det drejer sig her om en angivelse af hvor man kunne komme over ved lavvande.
At der var en bro bekræftes også af en historie min far fortalte om dengang han og to andre, Niels Kjærgaard og Poul Thøger, var ovre på Lindholm for at skyde en ræv. Niels Kjærgaard skulle sidde ved broen for ræven løb altid over på den.
Så skulle far og Poul Thøger jage den hen til broen. De fik den da også jaget op og den løb hen til broen, men Niels Kjærgaard så den ikke, så de varskoede ham ved at løsne et skud. Så ræven var der ude på broen, før Niels nåede at ramme den, men han fortalte bagefter der ikke var gået nogle hagl gennem skindet overhovedet, og mente derfor at skuddet kun ”var gået gennem røvhullet”.
Hvornår boddumboerne blev enige om at lade fårene gå løse derovre ved jeg ikke, men det var efter hændelsen med ræven . Jeg tror der gik mellem 100 og 200 får og lam derovre. De forlod aldrig selv Lindholm, men ventede pænt til de blev hentet – borset fra det sidste år, da gik de selv over til Boddum og ind i Viggo Hoves gård, hvor de altid blev drevet ind for senere at blive hentet af ejerne. Når fårene blev hentet om efter året, red karlene over til Lindholm på heste og benyttede lejligheden først at ride om kap dertil, inden de begyndte at drive fårene hjem.