Vogt Ild

Vogt ild

Skrevet af Kirsten A. Hansen

Om ildebranden husker jeg meget klart den dag lærer Foged gav os opgaven at skrive om emnet ”Vogt Ild”. Det var Dansk Brandværnskommite der havde sendt opgaven ud til skolerne med løfte om en bogpræmie til hver skole. Heldigvis var der jo ingen i klassen, der havde oplevet en ildebrand, så det blev jo mest om, hvor forsigtige vi skulle være med åben ild, vi skrev om. Men så fortalte far mig om den ildebrand, han havde været med til at slukke, og så var stilen reddet!  Jeg er sikker på, at det var beretningen om denne brand, der gav mig præmien. Jeg har endnu bogen med diplom: Sally Salminens ”Katrina”.

Branden skyldtes et lynnedslag i ”Nygaard” ejet af Inger og Anders Thomsen. Det var en trelænget stråtækket gård, og lynet var slået ned i udhuset. Jeg husker ikke at far fortalte om noget slukningskøretøj eller pumpe, men det må der da have været. Dengang var der jo ingen vandhaner, der kunne åbnes med vand nok. Der var kun en brønd og den var hurtigt tømt for vand. Der blev lagt en husstige op på taget hvor naboerne dannede kæde og lod spandene med vand gå fra hånd til hånd. Da brønden var tømt for vand blev det ajlebeholderen, der næstefter blev tømt. Det var næsten bedre end vand, for det lagde sig som et tykt lag på taget og kvalte ilden. En del løb gennem taget og ind på loftet. Der stod Jens Graversen med en kornskovl (en stor skovl af træ, der blev brugt til at kaste det nyhøstede korn rundt så det ikke skulle varme) og smed ajlen tilbage på indersiden af taget. Men noget løb alligevel ned ad trappen og ned i bryggerset.

Ilden blev slukket, måske også ved hjælp af den voldsomme regn der kom. Helene, senere gift med Christoffer Bang i Dover, var tjenestepige på ”Nygaard”. Hun greb i panik og frygt en lille dreng, der lå i vuggen. Jeg mener det var Ivar, som er født i september, så derudfra kan branden jo dateres. Hun svøbte sit skørt og forklæde om ham og løb gennem en kornmark op til min bedstemor, hvor hun kom våd til skindet af det voldsomme regnvejr.

Gården blev reddet, men sikke en rengøring.

Dette indlæg blev udgivet i Fortællinger. Bogmærk permalinket.