Burhøjgaardvej 2

Burhøjgårdvej 2

Ejendommen bliver af og til kaldt “Fjordblik” eller “Fjordblink”.
Matrikelnummer 7h, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 7g, 7h i 1915.
Matrikelnummer 7g, 7h, 7i i 1950.
Matrikelnummer 7g i 2013 (7g, 7r, 7s, 9h).

Mads Sørensen ”Hove” (1837-1907), født i Refs, Hurup og hans kone Inger Kirstine Pedersen ”Kjær” (1848-1919), født i Ginnerup, Heltborg. De flyttede til Boddum i 1865, men Mads må have ejet gården inden, for han tegnede en forsikring på den allerede i 1857. Senere flyttede de til Dover og er begge begravet i Ydby.

Søren Madsen (1864-1955), født i Heltborg og gift i Gettrup i 1891 med Else Kobbersmed Madsen (1867-1953) fra Helligsø. De er begge begravet i Vestervig.

Peder Kjær Sørensen (1868-1871), født og død i Boddum.

Peder Kjær Sørensen (1874-), født i Boddum. Han blev gift i Snedsted i 1903 med Maren Hansen (1875-) der var født i Ginnerup, Heltborg og var datter af Niels Villadsen Hansen og Bodil Kirstine Larsen.

Plejebarn Knud Nielsen (1860-), født i Boddum. Han boede her ifølge folketællingen 1870 og var søn af Niels Christensen ”Jacobsen” (1821-1905) og Karen Olesdatter (1826-1867). Han er efter al sandsynlighed kommet i pleje efter moderens død.

Christian Jensen (1850-1943), kaldet “Sørensen”, fordi han var søn af Jens Sørensen, og hans kone Maren Madsen (1860-1938). De blev gift i 1878 og samme år flyttede hun til Boddum fra Heltborg. Christian Jensen ejede gården fra 1883 og indtil 1911, hvorefter han og konen flyttede til Gravenhøjvej 7. Efter faderens død i 1884 købte Christian den fædrende gård, matrikel 7h, af sine søskende, og rev den ned og lagde jorden til matrikel 7g. Faderen, Jens Sørensen havde med sikkerhed matrikelnummer 7h i 1857, for da tegnede han forsikring på ejendommen.

Madsine Katrine Jensen (1878-1959), som blev gift med husejer i Heltborg, Jørgen Christian Madsen Jensen (1881-).

Jens Sørensen Jensen (1880-1929). Han blev først karetmager og byggede hus og værksted i Bedsted. Men han solgte det igen, da der ikke blev brugt så mange hestekøretøjer mere. Det var da det blev “moderne” at have biler i stedet. Derefter begyndte han som møllebygger.

Ane Kirstine Jensen (1882-1940), som blev gift med husejer og ølhandler i Snedsted, Niels Jespersen (1880-1947).

Marius Jensen (1884-1911), som var møllebygger. Han omkom ved at et møllestativ væltede, medens han var ved at montere vinger.

Kristian Mardal Jensen (1886-1969), som blev gift med Mette Nicoline Poulsen (1885-1969).

Sønnen, Kristian Mardal Jensen (1886-1969) og konen Mette Nicoline Poulsen (1885-1969). Kristian overtog i 1911 gården fra sin far og havde den indtil 1952, hvorefter han og konen flyttede til Hurup. Kristian lod et nyt stuehus bygge i 1923 og arkitekten var Poul Raaby fra Hvidbjerg, Thyholm. Han købte matrikelnummer 7i i 1919.

Dødsfald
Forhenværende gårdejer Chr. Mardal, Sct Thøgers Gård, Vestervig, tidligere Boddum, har mistet sin hustru, Mette Mardal, som er død, 83 år gammel.
Mette Mardal, der var født i Ydby, fik ved sit giftermål sit hjem i Boddum for næsten 60 år siden. Familien boede i en lang årrække i en mindre gård, der blev drevet med flid, dygtighed og nøjsomhed. Chr. Mardal og hustru var af den gamle skole, og ved deres solide og dygtige livsgerning vandt de sig almindelig respekt. For nogle år siden blev gården overtaget af en søn, og ægteparret flyttede derefter til Hurup. Da kræfterne svandt, fik begge ophold på Sct. Thøgers Gård.
Mette Mardal efterlader foruden sin mand tre sønner og to døtre. To af sønnerne bor i Boddum, og den tredje søn har i mange år haft opsyn med statens fuglereservat på Amager. En datter bor i Esbjerg og den anden datter ved Allingaabro.

Jordefærd
Fru Mette Mardal, Sct Thøgers Gård, Vestervig, blev i går begravet fra Boddum Kirke under stor deltagelse. Til båren var der sendt mange smukke blomster og kanse. Pastor G. Steen Lund talte ud fra Johs. 1. brev 4,9: ”Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin søn, den enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham”.
Præsten nævnte i personlige ord om afdøde, at hun havde været svagelig i længere tid, men hun var trofast blevet hjulpet af manden, og ægtefællernes indbyrdes forhold var eksemplarisk. – Mette Mardal var en venlig og stille kvinde, der skabte glæde på sin vej, og hun gav indtryk af at være et værdifuldt menneske.
Ved graven takkede en søn, opsynsmand Nicolaj Mardal, Amager, for deltagelsen og indbød følget til mindesammenkomst på Hurup Missionshotel.

Dødsfald
Forhenværende gårdejer Christian Mardal, Guldsmedgade, Hurup, er død 83 år gammel.
Christian Mardal var født i Boddum og overtog som ung mand den gård, han for 17 år siden overlod til næste slægtled i familien. I den lange årrække Chr. Mardal virkede som landmand, udførte han et solidt, godt og stilfærdigt arbejde. Han var en hjemmets mand, som satte pris på familielivet, og hverv udadtil havde ikke hans interesse.
Da Chr. Mardal havde solgt gården i Boddum, flyttede han og hustruen til Hurup, hvor de opnåede et langt otium. Afdøde efterlader fem børn, tre sønner og to døtre.

Jordefærd
Forhenværende gårdejer Chr. Mardal, Hurup, begravedes i går fra Boddum Kirke under deltagelse fra hele det sogn, hvor han havde øvet sin livsgerning som landmand.
Pastor Steen Lund talte ud fra et ord i Jacobs brev om de gode gaver, der kommer fra Gud, og sagde i nogle personlige mindeord om afdøde, at hans livsgerning havde været præget af stilfærdighed og omtanke. Han var et menneske, som forberedte alt, og hans hjem og erhverv var derfor også præget af god orden.
Ved graven takkede en søn, Nicolaj Mardal, København, for deltagelsen, og følget samledes senere på Missionshotellet i Hurup.

Maren Mardal (1912-2002).

Marius Mardal (1914-2003). Ifølge folketællingen i 1940 er Marius på højskole.

Nikolaj Mardal (1915-1999).

1999
Hædret fugleringmærker er født i Boddum i 1915.
Fortjenstfuld indsats: Thyboen Nikolaj Mardal Jensen har ydet en helt uvurderlig indsats for dansk fugleforskning gennem sin fritidsinteresse som ringmærker.
Af Villy Dall.
17. december blev Nikolaj Mardal Jensen, Tårnby, hædret med Zoologisk Museums Hæderspris – en æresstatuette – som påskønnelse for hans frivillige indsats gennem 51 år for fugleringmærkningen i Danmark.
Ned prisen fuglte også den ære at være den første lægmand, der har fået prisen, idet de tre tidligere modtagere har været faguddannede biologer.
I omtalen i forbindelse med overrækkelsen blev det imidlertid ikke nævnt, at prismodtageren har sine rødder i Sydthy. Han er nemlig født i Boddum i 1915.
Familien på gården i Boddum levede i tæt kontakt med den natur, der lå lige uden for døren med en storslået udsigt over Boddum Enge, Lindholm, ja, helt over til Agerø og Mors. jagt var en naturlig del af familiens dagligdag, og Nikolaj Mardal Jensen fik sit første – ”lille” – jagttegn i 1931 for 2 kroner.
Det var især de dengang talrige knortegæs, der blev nedlagt, men der blev også skudt flere andre ande- og vadefugle, hvoraf mange med jernbanen blev sendt fra stationen i Ydby til en vildthandler i København.
Familien satte også en ære i at kunne navngive alle landsdelens yngle- og trækfuglearter. Det var ikke altid let, for den ornitologiske håndbogslitteratur var i de tider meget sparsom. Hjemmet optjente sin første fuglebog i 1924 ved hjælp af margarinemærker fra firmaet Otto Mønsted i København.
Efter at være blevet ansat i 1939 i Københavns Zoologiske Have kom Nikolaj Mardal Jensen til at føle et særligt ansvar for havens samlinger af især nordiske fuglearter, som var meget mangelfuldt repræsenteret. Han foreslog derfor ledelsen, at den tilvejebragte en dispensation fra jagtloven til at lade indfange vilde fugle i naturen. Han fik tilladelsen i 1943 og gik herefter i gang med at indfange især vadefugle om natten med kunstig lys fra en petromax-lygte og med en ketcher. Fangsterne skete hjemme i Boddum i ferier sammen med broren Marius, men fra 1944 indfangede han også fugle på samme måde på det nye inddæmmede område på Vestamager.
Der blev indfanget mange fugle til haven i de år. Nikolaj Mardal Jensen blev efterhånden respekteret som en meget dygtig fangstmand. Det blev til flere fugle, end haven kunne rumme, og der blev derfor sendt vadefugle til andre zoologiske haver i Nordvesteuropa. På denne måde blev Nikolaj Mardal Jensen medvirkende til, at arbejdspladsen til gengæld blev suppleret med andre fugle- og dyrearter.
Nogle medarbejdere på Zoologisk Museum fik nys om fangstmanden i Zoologisk Have. Han fik derfor besøg af en af museets konservatorer og ringmærkere, Erik Petersen, som blev den, der gjorde Nikolaj Mardal Jensen interesseret i ringmærkning af fugle.
Det begyndte han med i 1946, mens han endnu var ansat som dyrepasser. Sammen med Erik Petersen ringmærkede han i de følgende år især vadefugle og ænder på Vestamager ved hjælp af selvbyggede fangstruser. De opnåede store resultater sammen, og da de fangede flere sjældnere vadefuglearter – endda i stort antal – vakte indsatsen stor opmærksomhed på ringmærkeningscentraler i flere lande.
Fra 1948 samarbejdede han med en anden ringmærker, forretningsmanden Poul Tholstrup, Roskilde, der sammen med sine brødre ejede firmaet Kosangas. Det gav muligheder for indkøb af bedre materialer til fremstilling af fangstudstyr, og deres meget frugtbare samarbejde fortsatte helt til Tholstrups død i 1986. Resultaterne af Poul Tholstrups økonomiske formåen og Nikolaj Mardal Jensens store dygtighed som fangstmand kom derved til at dominere dansk trækfugleforskning helt op til vore dage, ligesom deres samarbejde og resultater medførte, at dansk fuglemærkning indtog en central rolle i europæisk trækfugleforskning.
Det var endvidere bemærkelsesværdigt, at Nikolaj Mardal Jensen kun havde sin sparsomme fritid fra arbejdet i Zoo til ringmærkningen. Foruden Vestamager ringmærkede han også fugle i Utterslev Mose, og indtil 1953 havde han kun en cykel at køre rundt på.
På den baggrund var det en stor fordel for både Nikolaj Mardal Jensen og for fugleringmærkningen, da han – i kraft af gode og indflydelsesrige forbindelser – i 1951 blev ansat som opsynsmand på det 2.500 hektar store inddæmmede areal på Vestamager, der var under opbygning som skydebaner til forsvaret. Det militære område kom senere til at hedde Kalvebod Skydeterræn.
Nikolaj Mardal Jensen fik herefter mulighed for at tilrettelægge sin arbejdstid på Vestamager på en sådan måde, at han også kunne ringmærke fugle i stor stil. Han var for det meste alene på det store område, og hvert år ringmærkede han fugle i tusindvis. Ofte fik han besøg fra udlandet, og hans fangstmetoder blev kopieret mange steder.
I 1950-51 vakte nogle sjældne fangster stor opsigt. Nikolaj Mardal Jensen fangede nemlig en stribet ryle (Østsibirien og Alaska) og en Tereksklire (Nordrusland). Det var nye fuglearter i Danmark, og den stribede ryle var helt ukendt i datidens danske fuglelilleratur, men lederen af Zoologisk Museums ringmærkningsafdeling, professor Hans Johansen, kunne artsbestemme den på grundlag af russiske opslagsbøger.
Makkerparret Mardal Jensen og Tholstrup tog sig også tid til at ringmærke fugle andre steder, og her bør Elverdammen ved Tølløse fremhæves. I årene 1953-75 ringmærkede de på dette terræn ca. 10.000 fugle, de fleste overvintrende gråænder fra Nordeuropa. Senere indrettede de i årene 1960-70 en ringmærkningsstation i Nakskov Indrefjord, hvor Poul Tholstrup ansatte og oplærte en lokal ringmærker til at stå for den daglige drift.Det førte til ringmærkning af ca. 60.000 fugle – flest ænder – indtil en massiv forurening fra tilstødende vandløb satte en stopper for det arbejde.
På Vestamager fortsatte Nikolaj Mardal Jensen med at ringmærke fugle helt frem til 1997, så gennem årene blev til 1997, så gennem årene blev det til ca. 200.000 fugle, han har ringmærket på denne lokalitet. Men gennem de 51 år har han haft en stor andel i ringmærkning af yderligere ca. 100.000 fugle. Alt i alt var der tale om ringmærkning af over 100 arter.
Dette fritidsarbejde gav store resultater til gavn for videnskaben, og den tidligere leder af Zoologisk Museums ringmærkning, Niels Otto Preuss, sagde engang, at Nikolaj Mardal Jensen har stået for en fjerdedel af samtlige ringmærkede ænder i Europa. Men også hans ringmærkning af vadefugle blev der lagt mærke til. Han har fået genmeldt vadefugle fra Østasien til De Britiske Øer og fra det nordligste Skandinavien til det sydlige Afrika. Lokaliteten ”Amager” var kendt af ringmærkere i flere verdensdele fra begyndelsen af 1950erne og frem til i dag. Da han har ringmærket fuglearter, som ingen andre har kunnet fange i nævneværdigt antal, er hans evner som fangstmand ofte blevet fremhævet som ganske enestående.

Personalia
I senvinteren 1999 indløb den sørgelige besked, at Nikolaj Mardal Jensen var død på Amager Hospital, 83 år gammel. Han var da blevet en myte blandt ringmærkere og havde viet 51 år af sit liv til fugleringmærkningen.
Nicolaj Mardal Jensen blev født i Boddum, Sydthy. I 1935 rejste han til København for at aftjene sin værnepligt, hvorefter han fik ansættelse i Zoologisk Have som dyrepasser. i 1945 fik han tilladelse til at indfange vadefugle til Zoologisk Have. Kort efter hørte konservator Erik Petersen, Zoologisk Museum, om Zoologisk Haves fangstmand, kontaktede ham og oplærte ham i ringmærkningshåndværket, og i 1946 begyndte Mardal at ringmærke især vadefugle og ænder på de nyindvundne inddæmmede arealer på Vestamager. I 1948 startede han og Poul Tholstrup et samarbejde, som fortsatte frem til Tholstrups død i 1986. I 1951 blev Mardal ansat som opsynsmand på Vestamager, som dengang var militært areal – en stor fordel for både ham og fugleringmærkningen. Hans fangster begyndte at vække opsigt i ornitologiske kredse, bl. a. fangede han to nye arter for Danmark; Stribet Ryle og Terekklire. Han blev pensioneret i 1985, men fortsatte arbejdet som ringmærker og som reservatopsynsmand for Jægersborg Skovdistrikt på Vestamager.
I 1996 opnåede Nikolaj Mardal Jensen noget så sjældent som at fejre 50 års jubilæum som ringmærker for Zoologisk Museum. Han fik i den forbindelse overrakt Zoologisk Museums hæderspris, en æresstatuette i form af en gejrfugl. Denne hæderspris er herudover kun uddelt to gange i de 6 år, den har eksisteret, og kun til universitetsforskere.
Igennem en menneskealder har Mardal i selvbyggede fælder og andekøjer formået at indfange og ringmærke over 300 000 fugle, heraf 200 000 på Amager – en betragtelig præsentation. Arbejdet har givet meget store resultater; i sine aktive år mærkede han en fjerdedel af samtlige ringmærkede ænder i Europa. Også hans ringmærkning af vadefugle har været i særklasse og har resulteret i genmeldinger fra områder strækkende sig fra Østasien til de Britiske Øer, og fra det nordligste Skandinavien til det sydlige Afrika. Gennem hans indsats er et stort kildemateriale i form af mærknings- og genmeldingsdata skaffet til veje, til uvurderlig hjælp for forskningen.
Ære være Nikolaj Mardal Jensens minde.
Carsten Rahbek & Berit Ree.

Margrethe Mardal (1918-1918).

Christian Mardal (1919-1958). Mere om Christian Mardal.

Anna Mardal (1919-2003). Mere om Anna Mardal.

Hjalmar Mardal (1921-2016).

Ragna Mardal (1925-1926).

Sønnen, Hjalmar Mardal (1921-2016) og konen Elly Knakkergaard Pedersen (1924-2014). Hjalmar købte gården af sin far i 1952 og købte matriklerne 13a og 13b på Lindholm i 1948 af henholdsvis Thorvald Ravnborg og Svend Åge Bechmann. Han havde ejendommen indtil 1991.

Knud Mardal (1949-2008).

Inge Mardal (1953-).

Christian Mardal (1957-).

Anker Mardal (1966-).

Sønnen, Anker Mardal (1966-) og konen Kirsten Jensen (1963-). Anker overtog gården i 1991 efter sin far. I 2003 arvede han matriklerne 20a og 16a på Lindholm efter sin farbror, Marius Mardal (1914-2003).

Thor Verner Mardal (1998-).

Liv Vernie Mardal (2000-).

Emil Verner Mardal (2002-).