Fuglebækvej 8
Matrikelnummer 15b, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 15b, 15d, 16d i 1915.
Matrikelnummer 15b, 15d, 16d i 1950.
Matrikelnummer 15b i 2013 (4ac, 4af, 4ag, 4ai, 4e, 9a, 15b, 19f, 22e, 29d, 29e, 29f).
Enkemanden, Niels Poulsen (1814-1884) og hans anden kone Else Kirstine Christensen (1840-1911). Han var født i Floulev, Thyholm og hun i Hassing som datter af Christen Nielsen Krabbe. De blev gift i 1863 i Boddum kirke.
Karen Kirstine Poulsen (1863-1868).
Ane Kirstine Poulsen (1866-1947), som blev gift med Jens Peter Christensen ”Leed” (1858-1925).
Karen Kirstine Poulsen (1868-), som blev lærerinde i Ålborg og gift med lærer cand.phil i Ålborg Frits Marius Michelsen (1868-).
Svigersønnen, Jens Peter Christensen “Leed” (1858-1925) og hans kone Ane Kirstine Poulsen (1866-1947). De blev gift i 1889 og i 1890 overtog de gården.
Bryllupssang tilegnet Jens Peter Kristensen og Ane Kirstine Poulsen.
Boddum den 2. juni 1889
Melodi: Jeg vil mig Herren love, eller: Når solen ganger til hvile.
I tvende unge kære,
som for Guds alter stod frem,
ej to men et nu skal være;
ja, dele sorg og glæde,
til I, i dødens blund
adskilles; gid da med glæde
må mindes denne stund.
Ja, giv Gud Eders hjerter,
og giv ham Eders liv;
I glæder som i smerter
til ham jer overgiv,
lad ham for Eder råde
I stort som og i småt
og tro på al hans nåde,
så bliver al ting godt.
Men kun i det ydmyge hjerte
den Herre Jesus kan bo,
der skænker han glæde for smerte,
retfærdighed, fred og ro.
Hvad verden den giver sine,
han sine ej give vil; (Joh. 14, 27).
men mens de i verden blive,
da kors og trængsel må til. (Joh. 16,33).
Så må I derefter jage,
og agte for intet alt,
som vil jer fra Jesus drage,
som dertil jer haver udvalgt;
at stå som brud ved hans side,
og skue hans ansigt blid,
ja, dertil og vorde ham lige, (1. Joh. 3, 2).
og glædes til evig tid.
Gud signe Eder begge
med al sin gave god,
Gud give jer i eje
den rette tro, og det mod
som tåle kan at bindes
af sorgens svære bånd,
og al tid tage glæden;
med tak af Herrens hånd.
Lad Dem og os ej vige,
o, Herre! fra dit ord,
så skal i Himmerige
vi samles ved dit bord,
hvor synd og sorg ej mere
skal dine frelste nå,
hvor vi skal evig være
i evig fred og ro!
Ane Kirstine Poulsen (1866-1947) og Jens Peter Christensen “Leed” (1858-1925). Sølvbryllup 1914.
1914
Niels Poulsen Christensen (1890-). Han var tømrer og blev gift i 1919 i Gassum kirke med Mette Marie Møller (1893-). Niels var på det tidspunkt købmand i Vellev. Deres børn: Christian Blegvad Christensen (1920-) født i Vellev; Sven Møller Christensen (1922-2005), født i Vellev og blev som barn ramt af børnelammelse, fik en uddanelse som urmager og blev gift med Else Jacobsen (1924-2002); Jens Møller Christensen (1925-1995), som blev gift med Else (1932-1997).
Kristen Madsen Christensen (1891-1967), som blev slagtermester i Bedsted og gift i 1919 i Bedsted kirke med Kristiane Pedersen (1897-1987), født i Lyngs. De er begge begravet i Bedsted. Blandt deres børn var: Lilly Margrethe Christensen (1919-); Vagn Halvor Christensen (1924-1955), som var malermester i Bedsted og gift med “Musse” Gerda Kristine Poulsen (1923-1993); Karl Eigil Christensen (1927-).
Elna Kirstine Christensen (1894-1967), som giftede sig i 1916 i Boddum kirke med murer og senere gårdmand, Søren Kristen Simonsen (1886-1937) i Villerslev. Hun døde på De Gamles Hjem i Struer, men de er begge begravet i Villerslev. Elnas bror, Erhardt, kautionerede for dem og siden havde han sine penge i Villerselv Sparekasse. Blandt deres børn var: Elly Eleonora Evelyn Simonsen (1919-), som var født i Vestervig og blev gift i 1945 i Villerslev kirke med gårdejer Jens Friis Hansen (1911-), født i Borbjerg men bosiddende i Holstebro; Folmer Georg Simonsen (1921-2012), som var født i Villerup og døde i Stenum; Esther Irene Simonsen (1923-), Hilmar Tage Simonsen (1925-); Dagny Agnethe Simonsen (1930-), som blev kontorassistent og gift i 1952 i Villerslev kirke med ekspedient Karl Ludvig Thomas Nielsen (1924-), født i Hørup men bosiddende i Holstebro; Ragnhild Elisabeth Simonsen (1932-) og Edith Simonsen (1935-).
Mette Anna Christensen (1895-), født i Boddum. Hun blev gift i Snedsted i 1926 med enkemanden og husmand Christian Peter Pedersen (1884-1957) der var født i Bersted og var søn af husmand og skrædder Jens Pedersen og Karen Kirstine Christensen. Hans første kone var Anine Andersen (1894-1924), der var født i Klitmøller. Blandt deres børn var: Gunnar Christian Pedersen (1927-) født i Snedsted, Astrid Anine Pedersen (1928-) født i Villerslev, Maja Kristine Jensine Pedersen (1934-) født i Snedsted
Elise Marie Christensen (1899-1994).
Alfred Christensen (1901-), som var handicappet og boede på et hjem ved Ålborg.
Erhardt Christensen (1903-2003).
Erhardt Christensen (1903-2003). Cirka 1928
Henry Christensen (1907-1992), som var handicappet og boede på et hjem ved Skive.
Henry Christensen (1907-1992) og Alfred Christensen (1901-)
Fuglebækvej 8, 1936
Søskendeparret Erhardt Christensen (1903-2003) og Elise Marie Christensen (1899-1994). Erhardt overtog gården efter moderens død i 1947 og fik skøde på den i 1948.
1993
Han kan se Spøttrup og morsingboere ved eftermiddagskaffen.
Han kan også holde hus for sig selv, køre ture i sin velholdte bil og meget andet – husmand Erhardt Christensen i Boddum, der bliver 90 år på onsdag den 3. marts.
Hver aften før mørkets frembrud stiller Erhardt Christensen sig ved sit østvendte stuevindue for at få den daglige dosis af skønt panorama over Boddum, Limfjorden, Mors, det nordlige Thyholm – og i klart vejr Spøttrup i Salling.
Om en 90-årig kan se så langt? På Erhardt Christensen virker spørgsmålet overflødigt. – Jeg kan se når morsingboerne går ind til eftermiddagskaffe, får vi at vide.
Han kan nemlig fremdeles det meste, skønt fødselsattesten viser 1903. Blandt naboer, familie og venner er hans iøjnefaldende ungdommelighed almindelig kendt, og lidt efter lidt forliger gæsten sig med, at sådan er det.
Erhardt Christensen nyder sit otium i fødehjemmet, husmandsstedet på Fuglebæksvej 8. Indtil for få år siden tilsåede han selv sin mark. Nu er jorden lejet ud, men i maskinhuset står stadig hans Ferguson traktor fra 1955 og maskiner, så for den sags skyld vil han kunne rykke i marken, så snart jorden er tjenlig i foråret 1993. Og han vil ikke have svært ved at finde markskellene. 69 gange har han sået og høstet på den fædrene jord.
I garagen står en Ford Sierra af nyere model. Om han stadig kører bil? Spørgsmålet er overflødigt. Den årlige fornyelse af kørekortet har hidtil været ganske problemløs. Han fik sin første bil i 1936, en Ford 27 til 350 kroner, som ved ophug fire år senere indbragte ham det dobbelte. De nuværende køretøj er det ottende i hans garage.
I stuehuset hos ungkarlen Erhardt Christensen er der en properhed, som er en bedre husmor værdig. Husbestyrerinde? Nej, det klarer han selv med assistance af lejet privat hjemmehjælp halvanden time om ugen. Søsteren Marie, nu plejehjemsbeboer, passede hus for broderen i mange år sørgede for at få lært ham madlavning inclusive sovs, inden de måtte skilles. Men af praktiske grunde har han tilmeldt sig kommunens frosne mad. Der er jo andet, der skal gøres. Erhardt Christensen befinder sig lige hjemmevant ved støvsugeren som ved vaskemaskinen.
I disse stordrifstider kan landmænd og andet godtfolk spørge sig selv, hvordan det har været muligt at leve af en halv snes tønder sæde og på de ældre dage være godt og vel uafhængig af andre økonomisk.
Erhardt Christensens blufærdighed forbyder ham større udredninger. Men så meget kan gå i arv, deriblandt økonomisk sans. Forældrene levede af ejendommen og fostrede otte børn op. – Vi manglede aldrig noget, siger han.
Erhardt Christensen trådte selv den slagne vej som dreng. Plads på en nabogård før konfirmationen, og i første plads efter passede han 52 kreaturer i Dahlgaard i Refs. Ungdomsårene gik med forskellige steder på egnen, og en vinter var han på Hoptrup Højskole. I 1925 vendte Erhardt Christensen hjem for at passe ejendommen for moderen, der var blevet enke.
Dette gode samarbejde bestod til moderens død i 1948. Erhardt Christensen overtog da ejendommen, som han i 1956 forsynede med nyt stuehus. En stor del af arbejdet gjorde han selv, ferm til det håndværksmæssige som han er.
Gæsterne kommer midt på dagen….
På et tidspunkt købte Erhardt Christensen et skifte på 18 tønder sæde på Lindholm ved Boddum, hvor han dyrkede fem tønder sæde op og avlede korn, indtil han først i 70-erne solgte på Lindholm.
Der blev tid til diverse gøremål på Boddum, såsom at gå smeden til hånde og køre taxa, og i en årrække kørte han ud og sprøjtede mod ukrudt på næsten alle Boddums marker. Altsammen bidrog det til en stabil økonomi, og for Erhardt Christensen har det aldrig været en prestigesag med et stort privatforbrug.
Ejheller har han tragtet efter offentlige hverv, men fandt de otte år som kirkeværge og kasserer i Boddum Menighedsråd interessante.
Gået på klingen indrømmer Erhardt Christensen, at også han som ung kikkede efter piger og fandt dem charmerende. Det tør næsten garanteres, at det omvendte også har været tilfældet. men skæbnen ville altså for ham et ungkarleliv, og det har han befundet sig udmærket ved, fremgår det.
Det uundgåelige spørgsmål, hvordan man bærer sig ad med med overordentlig vitalitet, ungdommelighed og et førsteklasse helbred som 90-årig må forblive ubesvaret.
– Jeg har levet et ganske almindeligt liv, og det gør jeg stadig, siger den vordende fødselar, som har inviteret 40 gæster til Hurup Missionshotel i dag lørdag.
Gæsten: – Pas nu på, at de gamle kommer hjem i seng i ordentlig tid.
Erhardt Christensen: – Ja, men det er også derfor, de er inviteret til middag midt på dagen.
Ole Rask Kappel købte ejendommen i 2003.