Nedrevet – “Æ smes hus”

Næst efter lå endnu ejendom, der også er revet ned. Det var huset. der oprindeligt var “Æ smes hus”. Huset var bygget i røde sten og havde stråtag.

Matrikelnummer 16c, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 16c i 1915.

Maren Kirstine Nielsdatter (1820-) var født i Ydby. Hun blev gift i Lyngs kirke i 1844 med Christen Ottesen men Maren var skilt inden hun flyttede til Boddum fra husmand Christen Ottesen “Odgaard” (1823-1906), som var fra Lyngs. Han rejste til USA og døde i Utah. De 4 første af hendes børn var han far til.

Cathrine Christensen (1844-), født i Lyngs.

Mette Cathrine Christensen (1847-), født i Vestervig.

Jens Christian Christensen (1849-), født i Lyngs.

Otte Christensen (1851-), født i Hvidbjerg.

Maren Nielsen (1858-1860), født i Boddum. Hendes far var Christian Thomsen.

Christen Andersen Fink “Smed” (1835-1915), smed og husejer, boede her med sin kone Ane Kirstine Nielsen (1838-1922). De blev gift i 1860 og han købte ejendommen i 1863. Han deltog i 1864 krigen som menig fra først i januar 1864 og til 21 april 1864. Han var blevet taget til fange 18. april. Christen Andersen kunne godt lide at fortælle historier for børn, og det var i øvrigt hans skyld, at bakken kom til at hedde “Æ smes bak”. Ane døde og blev begravet i Nyborg.

Nielsine Andersen (1860-), som blev gift med Søren Madsen (1854-1899) fra Tune ved Roskilde. Han døde af tuberkulose. Deres børn var: Ellen Madsen (1894-1970), som blev gift med Petrus Hilligsø Bisgaard (1880-1929); Mads Oskar Madsen (1894-1980), som blev gift med Maria Karoline Fischer (1895-1988), der begge var lærere. Børnene var født i Nykøbing Falster.

Maren Hove Andersen (1863-1944), som blev gift med Niels Pedersen (1863-1933) i Haarby kirke i 1891. Han var mejerist og de boede bla. i Jordløse og Nørre Lyndelse. Deres børn var: Johanne Pedersen (1892-1930); Åge Christian Pedersen (1893-1955), som var gift med Clausine Jørgine Rasmussen (1895-1972); Viggo Hove Pedersen (1903-), som udvandrede til Argentina i 1926; Erling Hove Pedersen (1907-), som også udvandrede til Argentina omkring 1938, men flyttede senere tilbage til Danmark.

Maren Kirstine Andersen (1863-1926), som blev gift med købmand i Nyborg, Niels Laurits Nielsen (1874-1953) der var født i Flødstrup sogn. De er begge begravet i Nyborg og havde en datter: Ellen Margrethe Nielsen (1907-1983), som var født i Boddum og blev gift med Jørgen Gustav Klindt Jørgensen  (1899-1965) der var født i Ubberød.

Niels Hove Andersen (1872-1950). Han var kæreste med Ane Kirstine Jensen (1864-1952), søster til skolelærer ved Boddum skole A.P. Jensen. Men for at få hende, skulle han først blive skolelærer og det blev han. De blev gift i 1898 i Boddum. Han blev førstelærer ved Skyum skole. Han var ellers først udlært som smed og senere mejerist, inden han gik på seminariet i Jelling. De fik ingen børn, men i 1901 tog de hans søsters datter, Ellen Madsen, til sig. Han blev dannebrogsmand i 1938.

Niels Kjærgaard og hans kone Else Marie Nielsen (1875-1943), født på Orø. Niels og Else Marie havde mødt hinanden på Hundborg Højskole. Hun havde tidligere været på Vallekilde højskole. Niels Kjærgaard var indkaldt under første verdenskrig og i den periode flyttede hans kone med de 2 døtre en del mellem Visby og Orø. Han var altid i gang med noget og da sønnen Jens Peter blev født, var der kun presenninger foran de tomme huller, hvor vinduerne skulle være. Familien boede her i 1916. Det ved vi, fordi sønnen er født her. De er nok flyttet ind efter forrige ejers død i 1915 eller begyndelsen af 1916. Det var derfor, at Niels var ved at “ombygge” huset ved sønnens fødsel. Herfra flyttede familien til “Sletsgård”, Gravenhøjvej 23.

Maren Kjærgaard (1906-1960), som var ugift økonoma på Køng højskole, da hun døde. Hun havde været elev på Vallekilde højskole og blev begravet i Boddum.

Else Marie Kjærgaard (1910-2004), som blev kaldt “Else” og senere “Tut”. Hun var på Vallekilde højskole og blev gift med Evald Ottanius Pedersen (1908-1980). De boede Gravenhøjvej 23.

Jens Peter Kjærgaard (1916-1992), som blev politibetjent og gift med Maren Hove Thomsen (1918-1978).

Dette indlæg blev udgivet i Fuglebækvej. Bogmærk permalinket.