Fugløvej 6

Fugløvej 6

Matrikelnummer 4f i 1950.
Matrikelnummer 4f i 2013.

Marius Christian Poulsen (1899-1974) fra Ginnerup i Heltborg sogn boede her med konen Inger Marie Graversen (1902-1997). Marius byggede ejendommen i 1925, da han havde købt jorden af landbrugsministeriet. De flyttede til “Hoelgård”, Gettrup og er begge begravet på Gettrup kirkegård.

Edith Pedersen (1926-), som var født i Hørdum. Hun var datter af Gertrud Helene Pedersen (1906-) og kom først i pleje hos Marius og Inger Marie, som senere adopterede hende. Hun blev gift i 1951 i Gettrup kirke med Thorvald Christian Mølgaard Nielsen (1923-1990), født i Vang. Blandt deres børn er: Ole Mølgaard Nielsen (1960-).

Lilly Marie Bjørndal Poulsen (1929-), som blev gift i 1953 i Gettrup kirke med Svend Villumsen Isachsen (1929-), født i Gettrup. Blandt deres børn er: Lene Isachsen (1955-).

079-550

Edith Pedersen (1926-) og Lilly Marie Bjørndal Poulsen (1929-)

Niels Peter Eliassen (1913-2000) og konen Anna Kirstine Sørensen (1913-1983). Familien boede her fra 1941 og indtil Niels overtog morbroderens gård “oppe i byen” på Doveroddevej 21.

Tove Kirstine Eliassen (1946-).

Peter Nikolaj Eliassen (1948-).

Evald Johannes Eliassen (1954-).

Magnus Ole Kristensen (1900-1985) købte gården i 1948 og boede her med konen  Sidsel Marie Eliassen (1906-1997). De flyttede til Hurup i 1970 og der er de begravet.

Harald Hove Kristensen (1930-2011), som blev tømrer og gift med sygerplejerske Jytte Hove (1938-). Deres børn: Lars Hove Kristensen (1961-), som blev gift med Gitte Rask (1965-); Peter Hove Kristensen (1964-), som blev gift med Gitte Damborg (1961-).

Svend Aage Kristensen (1931-2018), som blev gift med Irma Margit Hove (1935-2022).

Knud Kristensen (1935-), som blev gift med Karen Klinkby (1935-). Deres børn er: Ole Riis (1961-); Jan Kristensen (1963-), som blev gift med Karin Lund (1969-); Alis Klinkby (1965-); Torben Klinkby Kristensen (1970-), som blev gift med Kiss Kristensen (1968-).

Inge Kirsten Dueholm Kristensen (1938-), født i Holsted. Hun blev gift med gårdbestyrer Peter Kristian Frandsen (1936-) fra Påbøl i Hoven sogn. Deres børn: Karsten Dueholm Frandsen (1960-), som bor sammen med Susanne Holm Iversen (1957-); Kirsten Dueholm Frandsen (1961-), som blev gift med Lars Schrøder Hansen (1963-); Margit Dueholm Frandsen (1966-), som blev gift med Benny Kirkegaard (1964-).

Jørgen Kristensen (1940-), som blev gift med Birgit Bøgebjerre (1944-). De fik sønnen Jakob Bøgebjerre (1975-).

Anton Kristensen (1943-), som blev gift med Kirsten (1946-). Deres børn er: Jes Kristensen (1972-); Martin Wied Kristensen (1976-), som blev gift med Britta Wied (1971-); Esben Dam Kristensen (1979-).

Ellen Margrethe Kristensen (1950-), som blev gift i 1970 med Gunnar Vangsgaard (1939-). Deres børn er: Per Vangsgaard (1971-), der blev gift med Laila (1972-); Rene Vangsgaard (1975-), der blev gift med Line Grüner (1981-); Gitte Vangsgaard (1978-).

5475-627

033-627

Sidsel Marie Eliassen (1906-1997) og Magnus Ole Kristensen (1900-1985) med børnene

Poul Sørensen (1936-2012) og hans kone Ammy Petersen (1934-2022).  De kom fra København, hvor han havde haft en taxi-forretning. De boede her i perioden 1970-1976, hvorefter de flyttede tilbage til hovedstadsområdet.

Bjarke Sørensen (1962-).

Conny Sørensen (1964-).

Lisbeth Sørensen (1971-).

Ejendommen var sommerhus.

Ove Ernst (1947-) og Bodil Sloth (1945-), begge fra Ydby. Ove Ernst købte ejendommen i 1977. Han var udlært automekaniker, men blev grisehandler ligesom sin far og farfar. Bodil var lægesekretær i Hurup.

Søren Ernst.

Mette Ernst.

1206-627

2001
Malerkunsten har fået tag i Bodil.
På ”Stafettens” køretur til Boddum, kommer man uvilkårligt til at tænke på Erik Bertelsens dejlige sang, Blæsten går frisk, hvor han i et af versene skriver ”Lyset slår blink over Limfjordens vande.” Et forhold som sikkert har været med i Bodil og Ove Ernst’ overvejelse, da de grundet jobskifte flyttede fra Aabybro til Sydthy, og valgte et nedlagt husmandssted på Boddum som deres fremtidige adresse, for der er ualmindelig naturskønt på Boddum.
Ved kaffen som Bodil har parat, går snakken livlig, og vi kommer langt omkring, lige fra Bodils barndom i Sindrup og ungdom var stærk præget af Indre Mission, og har helt givet været med til at forme mig som person, jeg har stadig min barnetro og er et kristent menneske, betror Bodil, men mit syn på kristendom, og religion i det hele taget, er blevet mere nuanceret.
Vore to børn er for længst fløjet fra reden fortæller Bodil, og vi har for nylig fået vort første barnebarn. Den fornemmelse man får ved første gang at stå med sit barnebarn i sine arme er helt ubeskrivelig, siger en glad farmor. Det er vel egentlig mere for at høre om, hvorfor jeg maler og ikke om mit privatliv, men vi er nok alligevel nødt til at starte ved min barndom. Jeg har altid gerne villet tegne og male, men som jeg husker det, var farveblyanterne som regel altid knækket og tegnepapiret var bagsiden af gamle kuverter, husk på, med den store børneflok, var der ikke råd til ret meget ekstravagance.
Jeg fik lov til at få en realeksamen fra Hvidbjerg Realskole. Derefter en toårig uddannelse som teknisk assistent hos arkitekt Søren Knakkergaard i Hurup, hos hvem jeg har været ansat i fem år.
Jeg blev kæreste med Ove Ernst fra Ydby, han var uddannet automekaniker. Vi blev gift i 1969 og ove fik arbejde hos Ford i Nr. Sundby.
Vi boede i Aabybro, hvor jeg var med til at starte dagplejen op, jeg var hjemmegående for at være sammen med børnene medens de var små, en beslutning vi var enige om, og som vi aldrig har fortrudt. Jeg tog en specialuddannelse som bankrevisor og arbejde en til i Den danske Bank.
Min svigerfar, der ligesom sin far drev en omfattende grisehandel gerne ville aflastes, blev det arrangeret så Ove blev optaget i firmaet. Strukturændringer medførte, at handel med smågrise nu sker centralt, og Ove blev tilbudt stillingen som salgsleder for Thy og Mors.
Erhversskiftet medførte, at vi flyttede her til Fugløvej på Boddum. Jeg kom tilbage på deltid i mit gamle job hos Søren Knakkergaard, hvor jeg var ansat indtil han solgte tegnestuen i 1983.
Jeg blev tilbudt stillingen som lægesekretær hos Erik Pedersen i Hurup, da han solgte sin praksis til Hans Aagaard, fulgte jeg med som alt det øvrige inventar. Jeg er meget glad for mit job, og jeg føler, at jeg har opbygget et godt og tillidsfuld forhold til patienterne.
Nu er vi da vist nået til det punkt, hvor pensel og palet begyndte at få et tag i mig i en grad, som jeg ikke hidtil havde kendt.
Jeg tilmeldte mig et malerkursus hos Jonna Sejg i Dybe, deltog hvert år i malerkurser og kunstforståelse på forskellige højskoler.
Personer som Kristian Rusbjerg og Inger Klingenberg, har betydet meget for min udvikling som maler, og var begge medvirkende til at give mig den selvtillid det kræver at udstille sine malerier.
Jeg er fra naturens side en beskeden og ydmyg person, men efterhånden som jeg opdagede, at folk kunne lide mine ting og enkelte endda forhørte om prisen, blev jeg klar over, at det at male var mere end en dille.
Jeg har taget HF eksamen i billedkunst på VUC, deltaget en del år på billedskolen for voksne på Heltborg Museum, hvor jeg har haft Ole Laursen, Vang som underviser. Han har betydet meget for min kunstneriske udvikling, ikke blot naturistisk men også abstrakt. Sammen med Aase Elkjær har jeg deltaget i udstillinger i Lysthuset i Næssund, udstillet på Kulturekspressen, lavet plakater til Fyrspillene og forsideomslag til Sydthy Årbog for 1999. Jeg skal gerne indrømme, at det store blå abstrakte billede, som er udstillet i aulaen på Heltborg Museum i forbindelse med Billedskolens udstilling, er mit hovedværk. Maleriet er en bunden opgave, hvor vi skulle male et nonfigurativt lag, et figurativt og et symbolsk lag. Jeg vil tro, at jeg har arbejdet på billedet i tre måneder, inden jeg var tilfreds. Jeg har ikke givet billedet navn, men titlen kunne være et livsbillede, det lagdelte maleri eller brudstykker af mit liv!
Jeg er aldeles overbevist om, at min opvækst har stor indflydelse på mine malerier, hvor jeg udtrykker såvel den store glæde som den dybe sorg, og netop gennem maleriet har man mulighed for at udtrykke sig.
Jeg kan ikke sige, hvorfor jeg maler, måske er det en indre skabertrang, som kommer til udtryk på lærredet. Jeg kan ikke male på kommando, og kun når inspirationen, eller om man vil, ånden er over mig, men det er simpelthen gået hen og blevet en livs- og nødvendighed for mig, at udtrykke indre billeder.

Dette indlæg blev udgivet i Fugløvej. Bogmærk permalinket.