Fugløvej 7 – “Ny Boddum Bisgaard”

Fugløvej 7

Ejendommen hedder ”Ny Boddum Bisgård” eller “Øster Boddum Bisgård”. Poul Breinholt lod den bygge i 1861.
Matrikelnummer 1b indtil udstykningen af Bisgård mark.
Matrikelnummer 4b i 1924.
Matrikelnummer 4m i 1950.
Matrikelnummer 4m i 2013.

Poul Stokholm Breinholt (1825-1898) ejede Boddum Bisgård fra 1848-1884 og han lod Ny Boddum Bisgård bygge i 1861.

Jens Kristian Pedersen (1838-1920), født i Tømmerby sogn og hans kone Maren Kirstine Jensdatter (1835-1907), født i Vust. De blev gift i 1860 og flyttede til Boddum i 1872 fra Hunstrup. Jens Kristian Pedersen købte gården i 1884 og blev boende her til omkring 1909.

Peder Kristian Pedersen (1867-).

Marie Kristine Pedersen (1870-1932), som blev gift med gårdmand i Heltborg, Søren Krabbe (1868-1940).

Mette Pedersen (1872-).

Maren Kirstine Pedersen (1873-) født i Boddum og gift i Boddum kirke i 1901 med gårdmand Otto Kristian Pedersen (1874-), født og bosiddende i Vestervig.

Kirstine Pedersen (1873-), som giftede sig med gårdmand i Handrup, Vestervig sogn Otto Kristian Pedersen (1874-). De flyttede til Febbested ved Hanstholm.

Ane Marie Pedersen (1875-1875).

Kristian Pedersen (1879-).

Svigersønnen, Søren Krabbe (1868-1940), født i Skyum og konen Marie Kirstine Pedersen (1870-1932), født i Hunstrup. De blev gift i 1896 i Boddum. Søren havde gården, da han flyttede hertil med familien i 1909 og indtil 20. december 1923. De  købte i 1924 “Helligkildegård” på Thyholm og er begge begravet i Hvidbjerg.

Maren Kirstine Krabbe (1898-1920), som var født i Heltborg og døde ugift.

Jens Krabbe (1899-1963), født i Heltborg og gårdejer i Ydby. Han blev gift med Marie Poulsen (1898-1985) og de boede Boddum Bisgårdvej 2.

Jens Kristian Krabbe (1900-1966), født i Heltborg og Kristiane Sofie Rasmussen (1904-1986). De blev gift i 1926 i Rud, Hadsten og er begge begravet i Hurup. Deres børn var: Søren Krabbe (1928-), som blev gift med Ellen Margrethe Kring (1929-); Anna Marie Krabbe (1930-), som blev gift i Hurup kirke i 1952 med Svend Damsgaard Larsen (1928-); Peter Krabbe (1936-1981), som blev gift med Elly Riis (1936-); Gertrud Krabbe (1937-), som blev gift med Thorkild Kring (1931-).

Marius Kristian Krabbe (1901-1916), født i Heltborg.

Kirstine Krabbe (1902-1924), født i Heltborg.

Otto Valdemar Krabbe (1906-1983), født i Heltborg og gift i 1933 i Langå med Helene Kirstine Jensen (1904-). Deres børn: Otto Preben Krabbe (1933-), som blev gift med Else Maria Myren (1930-); Kirsten Helene Krabbe (1938-), som blev gift med Jørgen Emil Nielsen (1946-); Poul Verner Krabbe (1943-), som blev gift med Esther Sejerskild Nielsen (1943-).

Ingvard Krabbe (1907-1974), født i Heltborg. Han overtog “Helligkildegård” i 1940 efter faderen og var gift med Mariane Kongensgaard (1911-1992). Deres børn var: Søren Krabbe (1942-); som blev gift med Grethe Vestergaard (1944-); Hanne Marie Krabbe (1946-), som blev gift med Jan Brask (1939-).

Harald Martinus Krabbe (1908-1976), født i Heltborg og gift med Dagny Oddershede Nystrup (1910-1996), født i Sjørring. De overtog “Nørgård”, Helligsø i 1942 og er begravet i Hurup. Deres børn var: Marie Krabbe (1934-), som blev gift med Christian Bach Iversen (1938-); Ellen Nystrup Krabbe (1935-), som blev gift med Klaus Egon Plith Holst (1939-); Poul Nystrup Krabbe (1937-), som blev gift med Betty Korsgaard Andersen (1941-) og de boede i “Østergård”, Hassing; Hugo Nystrup Krabbe (1938-) var født i Ydby og blev gift med Henny Elisabeth Smed (1942-); Mette Krabbe (1939-), som blev gift med Ole Mølgaard (1939-); Eva Krabbe (1940-), som blev gift med Gunnar Christian Kobberø (1939-) og boede i “Kærgården”, Hørdum; Henning Krabbe (1942-), som blev gift med Elsebeth Marie Jacobsen (1943-); Ester Krabbe (1943-), som blev gift med Kristian Høje Kristensen (1942-) og de boede “Vestergård”, Flarup; Ruth Krabbe (1945-), som blev gift med Niels Peter Hove Jacobsen (1941-); Bente Krabbe (1947-), som blev gift med Poul Erik Nordestgaard Nielsen (1943-), og Irene Krabbe (1952-) som blev gift med Niels Andersen (1951-).

Else Marie Krabbe (1910-), som blev gift i 1933 i Hvidbjerg med Christian Henrik Rasmussen (1900-). Deres børn var: Søren Peter Krabbe Rasmussen (1934-), som blev gift med Anna Torndal; Marie Krabbe Rasmussen (1936-), som blev gift med Niels Brøbech Møller (1934-); Inger J. Krabbe Rasmussen (1940-); Karin Krabbe Rasmussen (1944-), som blev gift med Karl Henrik Poulsen (1940-).

Johanne Krabbe (1911-), født i Boddum. Hun blev gift i 1934 i Hvidbjerg med gårdejer i Floulev Peder Kristensen (1908-1996). Deres børn var: Tage Krabbe Kristensen (1935-), som blev gift med Esther Jensen Yde (1939-); Anna Krabbe Kristensen (1936-); Jørgen Krabbe Kristensen (1941-1942); Grethe Krabbe Kristensen (1943-), som blev gift med Poul Gade.

Karl Vilhelm Krabbe (1912-), født i Boddum og gift i 1938 i Hvidbjerg kirke med Rigmor Kirstine Hald (1914-) fra Hvidbjerg.

Mads Andersen Serup (1897-) født i Rakkeby og hans kone Klara Kristine Margrethe Nielsen (1891-) født i Lille Lyngby, Frederiksborg amt. De kom fra Redsted på Mors, hvor de var blevet gift i 1924 og de købte gården i 1925.

Kristian Marius Nicolajsen (1895-1955), født i Skyum og hans kone Ane Marie Jensen (1898-). De boede her fra 1927, men flyttede siden til Refsbøl og er begravet i Hurup.

Plejebarnet, Inge Margrethe Jensen (1924-), som var født på Rigshospitalet og datter af Erna Henriette Eleonora Kristine Jensen (1900-). Hun blev gift i Hurup kirke i 1947 med Hans Østergaard Andersen (1922-), født og boende i Vildbjerg sogn.

Plejebarnet, Kaj Villiam Heinrich Fuhrman (1927-), som var født på Rigshospitalet og søn af Johanne Kitty Mathilde Louise Fuhrmann (1904-).

Poul Kristian Jepsen (1903-1990) fra Visby og konen Lydia Thora Hummelshøj (1911-1985). De overtog ejendommen i 1942 og er begge begravet i Hurup.

Grethe Hummelshøj Jepsen (1937-), født i Visby og gift med elektriker Bjarne Pedersen (1935-) fra Snedsted. De emigrede senere til Canada. De har 2 børn: Steven og Anette.

Niels Jørgen Jepsen (1948-), som blev gift med Karen Marie Koldtoft (1950-). De bor i Hurup og har 2 børn: Lene Koldtoft Jepsen; John Koldtoft Jepsen.

243-550

Guldbryllup:
Stadig aktive efter 50 år.
Fredag den 28. december kan Lydia og Poul Jepsen fejre guldbryllup med deltagelse af blandt andet deres datter, svigersøn og børnebørn fra Canada.
Lydia er født i Doverodde, hvor hendes far var beslagsmed. Da hun var seks år solgte faderen smedien, og familien flyttede til Doverodde. Her blev Lydia konfirmeret, og senere fik hun beskæftigelse på Doverodde Central og som stuepige.
Poul er født i Visby, hvor forældrene havde en landejendom. Søskendeflokken var på ti børn, så det var sparsomme kår. Han var således syv år, inden han så det første juletræ og ti år, inden han fik sin første julegave. Som 10-årig kom han ud at tjene syd for Villerslev, og senere kom han til Gammelbygaard, hvor han var i otte år. Efter også at have været i Harboøre, vendte han som 24-årig tilbage til den fædrene gård, hvor han hjalp forældrene med, at han ved siden af kørte med mælk.
I 1934 blev Lydia og Poul gift, og de overtog Pouls forældres ejendom i Visby. Her boede de, til de i 1942 flyttede til en ejendom i Boddum, og i 1973 bosatte de sig i deres nuværende hus i Hurup.
Poul passede flittigt og samvittighedsfuldt gårdens bedrift, godt bistået af sin hustru, der ved siden af arbejdede som kogekone. Også de to børn skulle passes.
Skønt der således var nok at se til, havde de begge dog overskud til at deltage aktivt foreningslivet.
Poul var således i bestyrelsen for Doverodde Mejeri, og han var en overgang formand for Venstre-vælgerforeningen i Boddum. Ydermere var han i en lang årrække med i menighedsrådet i Boddum, ligesom han også var i Boddum-Ydby Sogneråd, valgt på en fællesliste.
Lydia har været bestyrelsesmedlem i Doverodde Husholdningsforening.
Den første tid i Hurup var præget af en smule længsel efter det kendte i Boddum, men ægteparret faldt ret hurtigt til, og har det nu dejligt i deres parcelhus.
Poul udnytter fritiden konstruktivt og går ofte på Hurup Bibliotek, hvor han gerne finder bøger, omhandlende især 1800-tallet. Begge ægtefæller hygger sig også med håndarbejde. Poul har således lavet flere af hjemmets tæpper, ligesom han også har syet puder. Også Lydia tyr ofte til håndarbejdet. Her gælder det især strikningen.
De tager også begge af og til til ældrekomsammen i Traant i Hurup, hvor de både kan deltage i forskellige aktiviteter og mødes med venner og bekendte.
Foruden datteren i Canada har de en søn i Hurup.

Aase Søgaard Pedersen (1936-2018), som var sygeplejerske, og Evald Østergaard købte ejendommen i 1973. Han var el-installatør og de kom fra Frederiks, hvor de havde haft en forretning. De flyttede til Viborg.

Holler, som er fra Klitmøller.

ELITE BYG THY ApS overtog ejendommen i 2012.

Dette indlæg blev udgivet i Fugløvej. Bogmærk permalinket.