Nedrevet – “Slagterens hus”

Endnu et hus, der er nedrevet. Det var hvidkalket og med stråtag. Huset blev kaldt “Æ slagters hus”.

Matrikelnummer 18k, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 16e, 24d, 18k i 1915.

142

“Den lille sorte mand” boede her.

Lars Christian Nielsen.

Jens Madsen.

Chr. Christensen.

Henrik Kristian Jensen “Sårup” (1864-1921) boede her fra 1896 og indtil 1919. Han var fra Kløv og ernærede sig som slagter og husmand. Hans kone var Ane Kirstine Pedersen (1854-). De blev gift i 1890. Han var allerede flyttet til Boddum i 1888 fra Kjellerup og hun kom hertil i 1890 fra Villerslev. Henrik Jensen huskes for at have kørt sit slagteraffald ud på marken. Familien flyttede til Ettrup.

Jens Kristian Jensen Sårup (1891-1962). Han tog navneforandring til Sårup og blev gift i 1931 i Hørdum kirke med Laura Mariane Lauritsen (1899-1992) født i Ydby. De havde en gård i Ettrup. Han skrev selvangivelser for folk. Deres børn var: Ellen Sårup (1932-); Esther (1934-), som overtog moderens hus i Ashøjgade, Hurup; Evald Sårup (1936-); Anna Kirstine Sårup (1937-); Erik Sårup (1938-1939).

Peder Jensen (1893-1918), som ligeledes tog navneforandring til Sårup. Han blev købmand.

Ingeborg Jensen (1895-). Hun blev gift med landmanden Niels Thomsen Lund (1899-).

Hanne Christine Laustsen ”Boddum” (1861-1930) boede her fra 1919 og til omkring 1924 sammen med sin bror, Peder Kristian Laustsen ”Boddum” (1856-1930). Hun står som ejer, så det er sandsynlighvis kun Peder Kristian Laustsen, somr blev gjort umyndig. De to søskende flyttede på alderdomshjem i Gjern, hvor de begge døde og nu ligger begravet. Ved sin død stod Peder anført som “tidligere landmand og fisker af Boddum” og Hanne som “tidligere husholderske i Boddum”. Peder havde en ged og en hund, der hed “Sørensen”.

Boddum-Ydby kommune arvede huset.

Boddum-Ydby kommune lejede ejendommen til Åge Regnar Nielsen (1910-1972) og hans kone Anna Dorthea Skammelsen (1900-1998). De boede der fra cirka 1931 og til omkring 1937.

Asger Regner Strange Nielsen (1930-), som boede i Jebjerg ved Langå.

Edith Kamma Strange Nielsen (1931-2007). Hun blev gift med boelsmand og vognmand Poul Korsgaard (1923-1990) fra Skyum, hvor han også er begravet. De boede ved Gudnæsstrand og Kamma flyttede senere til Koldby. De havde blandt andet en søn, Kaj.

Gunnar Strange Nielsen (1932-), som blev gift i 1953 og bor i Avnbøl i Sønderjylland.

Herluf Strange Nielsen (1933-1978). Han fik 2 børn: en datter Joan; en søn. Familien boede først i Ydby og flyttede senere til Skive. Herluf blev skibsfører og gik ned med et skib i 1978.

Else Strange Nielsen (1936-1936).

Birthe Strange Nielsen (1940-1940).

Peder Christian Pedersen, som var sidste ejer. Han lod hused nedrive.

Dette indlæg blev udgivet i Kallesandevej. Bogmærk permalinket.