Doveroddevej 34
“Købmanden”
Matrikelnummer 6m, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 6l i 1915.
Matrikelnummer 6l, 6m i 1950.
Matrikelnummer 6l i 2013.
Jens Nielsen var købmand. Han forsikrede i 1873 stuehus og butik.
Anders Christian Hundahl (1817-1893), født i Hunstrup og hans kone Mathilde Nielsine Carstensen (1832-1909). De er begge begravet i Ydby.
Hansine Elisabeth Hundahl (1853-1883), født i Thisted og gift med Peter Christian Neergaard (1850-), født i “Dovergård”.
Ane Hundahl (1856-1856), født i Thisted.
Kathrine Sophine Hundahl (1860-1861), født i Thisted.
Jens Kristian Hundahl (1863-), født i Doverodde og gift med Anne Kirstine Hansen (1868-1910), som var født i Spangsbjerg Mølle og er begravet i Vestervig.
Ane Elisabeth Hundahl (1866-1868), født i Doverodde.
Ane Hundahl (1868-1890), født i Doverodde.
Margrethe Elisabeth Hundahl (1870-), født i Doverodde.
Elise Hundahl (1873-1873, født i Doverodde.
Agnes Hundahl (1876-), født i Doverodde.
Handelsbestyrer og senere købmand, Niels Christian Nielsen (1854-1927), som sandsynligvis først var handelsbestyrer for en slags filial af Doverodde Købmandsgård, og senere blev selvstændig købmand. Han var født i Hurup sogn og blev gift første gang i 1880 i Boddum kirke med Bodil Katrine Madsen (1851-1886), som var datter af Mads Skinhøj. Niels Christian Nielsen overtog forretningen i 1886.
Niels Peter Nielsen (1881-).
N. C. Nielsen (1854-1927) giftede sig anden gang i 1888 med Maren Kristensen (1861-), som var datter af Kristen Andersen Grave. Han blev begravet på Boddum kirkegård.
Katrine Nielsen (1891-1981). Hun rejste til København og arbejdede der som “frøken”, men i folketællingen fra 1921 arbejdede hun som sekretær hos KFUM.
Christen Grave Nielsen (1895-1918), som blev “commis”, men døde kun 23 år gammel af den spanske syge.
Christen Poulsen Nordentoft (1885-1965) og hans kone Theodora Møl Christensen (1889-1946) fra Hørdum. Nordentoft var købmand i Boddum fra 1921 til 1935, hvorefter han flyttede til Koldby, hvor han i nogle år drev en manufakturhandel. Christen og Theodora blev begravet på Hørdum kirkegård. Christen blev gift anden gang med Jutta Kathrine Larsen Bæk, og de boede i København, da han døde.
Agnete Nordentoft (1910-), født i Nors og gift i Boddum kirke i 1933 med gårdejer Marius Frøkjær (1907-) fra Skjoldborg sogn.
Rigmor Nordentoft (1911-), født i Rådvad, Tårnbæk og gift i 1941 i Hørdum kirke med tømrersvend af Esbjerg, Carl Wang (1913-) som var fra Stagstrup.
Ewald Nordentoft (1913-), født i Tårbæk.
Erik Nordentoft (1915-), født i Rådvad.
Gustav Nordentoft (1916-1993), som var født i Rådvad og blev lærer. Han var gift i Stenderup kirke i 1946 med Gerda Madsen (1924-) og blev begravet på Stagstrup kirkegård. Blandt deres børn var Poul Ejnar Nordentoft (1947-1988); Flemming Nordentoft (1949-), som er gift med Eva og bor i Ginnerup.
Henry Nordentoft (1918-1980), født i Gettrup og gift med Maria Anna Jensen. Han blev begravet på Thisted vestre kirkegård.
Ellen Nordentoft (1920-), født i Gettrup og gift i 1942 i Hørdum kirke med lagerekspedient Poul Villiam Rysgaard (1916-), født i Snedsted. De boede først i Snedsted, hvor han var automobilforhandler og senere i Thisted, hvor han havde en forretning. Blandt deres børn er Gunhild Nordentoft Rysgaard (1945-); Ingrid Nordentoft Rysgaard (1946-); Bent Nordentoft Rysgaard (1951-).
Otto Nordentoft (1922-2011), døbt i Boddum og begravet i Randers.
Evald Nordentoft (1923-1991), døbt i Boddum og blev manufakturhandler i Snedsted. Han blev gift i 1951 i Snedsted kirke med Oda Ingerlis Carlsen Thinggaard (1928-1990) født i Snedsted. Blandt deres børn var Palle Thinggaard Nordentoft (1954-1997). De er begge begravet i Snedsted.
Edith Nordentoft (1924-), som blev ekspeditrice og gift i 1947 i Hørdum kirke med kommis Christian Nørgaard Christensen (1924-), født i Nors.
Knud Nordentoft (1927-).
Ernst Magnus Borggaard (1910-1994) fra Hørsted og konen Else Marie Bach (1911-1997) fra Skovsted, Hillerslev. Borggaard var købmand fra 1935 og indtil omkring 1980. Begge er begravet i Boddum.
Ifølge folketællingen i 1940 er Hjalmar Bach (1923-) født i Hillerslev, lærling og Rigmor (Nielsen) Eriksen (1923-) født i Boddum, er ansat som husassistent.
Vagn Bach Borggaard (1935-1941).
Henny Margrethe Borggaard (1941-). Hun blev gift i 1966 med Poul Erik Sørensen og de bor i Taastrup. Deres børn er Anne Gertrud (1971-); Else Marie (1978-).
Rasmus Norman Borggaard (1943-), som blev gift med Elin Thisted og de er bosiddende i Holstebro. De har 3 børn: Jette (1972-); Stine (1978-); Mikkel (1979-).
Dorte Petrea Borggaard (1945-), som blev gift med Graves Jensen (1942-). De boede i “Over Astrup”, hvor han var født, men flyttede i 2004 til Hurup. Hun blev uddannet sygeplejerske og arbejdede på Vestervig ældrecenter. Deres børn er Mads Borggaard Jensen (1970-) og Anders Borggaard Jensen (1973-).
Lissi Kirstine Borggaard (1947-), som gift med Hans Vestergaard og de bor i Køge. Deres børn: Jeppe Nicolaj Vestergaard (1976-); Kathrine Vestergaard (1979-); Louise Vestergaard (1979-).
Kresten Borggaard (1953-). Han blev ejendomsmægler og gift med Åse Dårbak (1953-) og de er bosiddende i Hurup. Deres børn: er Kristina (1980-); Camilla (1983-); Mia (1989-).
Købmanden i Boddum har holdt skansen i 40 år.
Men købmand E. M. Borggaard mener, at en 100-årig købmanstradition forsvinder, når han hører op med at drive forretning.
Købmand E. M. Borggaard og hustru kan i dag, lørdag 1. marts markere et 40-års forretningsjubilæum i Boddum. Ægteparret har ikke ønsket, at jubilæet skulle offentliggøres før selve jubilæumsdagen, og forretningen fortsætter uændret også i den kommende tid – så længe kræfter og helbred slår til. Købmand Borggaard ser realistisk på fremtidsudsigterne og mener, at hans forretning vil dele skæbne med så mange andre købmandsforretninger i tyndt befolkede områder. Når han drejer nøglen om i sin gamle forretning fåt han næppe en efterfølger, og dermed vil en 100 år gammel tradition i Boddum være forsvundet.
Da E. M. Borggaard som ung mand overtog en gammel og velanskrevet forretning i Boddum, var vilkårene helt anderledes. De to forgængere i forretningen havde tilsammen været købmænd i 55 år, så der vil ikke være langt til 100-års jubilæet, hvis det vel at mærke opnås.
Der er sket store omskiftelser i Boddum i de 40 år, vi har drevet forretning, siger købmand Borggaard. Det har altid været sådan, at vi har været henvist til den lokale kundekreds og ingen udefra, for hvem har vel haft bud til Boddum efter købmandsvarer. Boddum var for 40 år siden som nu et ret isoleret område, et øsamfund trods de forbindelser, der er til fastlandet. Men dengang var det et tæt befolket område. Der var kunder nok til to købmandsforretninger og også til enkelte andre forretninger, men nu er de borte allesammen, og sognets indbyggertal er blevet mere end halveret i løbet af blot de sidste 20 år. Mange af de mindre landejendomme er solgt til byboer, som kun er i Boddum i nogle ferieuger, og en så snæver kundekreds i løbet af nogle få uger kan man ikke basere en omsætning på. Også på anden måde er tiderne blevet anderledes. I bilismens tidsalder er en befolkning ikke knyttet til den nærmestboende købmand. De handler også andre steder.
– Vil det sige, at købmandsforretningen i Boddum kommer til at dele skæbne med så mange andre købmandsforretninger i landområder, der affolkes?
– Jeg regner i hvert fald ikke med at kunne få en efterfølger, når min kone og jeg holder op. Hvis en købmand skal kunne eksistere i vore dage skal han have en betydelig omsætning, og hvor skal den vel komme fra? Omkostningerne stiger og kun en stor omsætning gør det muligt at drive en detailforretning. Engang var det sådan, det er ikke så forfærdelig mange år siden, at købmanden og hans folk vejede varerne af. Nu sælges der så godt som udelukkende indpakkede mærkevarer, som rækkes lige over disken. Det er meget godt, men den fine emballage betyder større udgifter, og naturligvis er det køberne, som skal betale. Sådan er det jo i alle forhold.
Købmand Borggaard og hustru kan se tilbage på 40 travle – og meget bundne – forretningsår. Der var ingen til afløse, så ægteparret var året rundt bundet til butikken og til kundernes betjening. Men de vilkår har de begge accepteret og har formået at opretholde og videreføre en af de gode, gammeldags landhandeler.
Den 17. januar 1978.
Indbrud hos købmand i Boddum i weekenden.
Der blev i weekenden begået indbrud hos købmand Ernst Borggaard, Doveroddevej 34 i Boddum.
Gerningsmændene skaffede sig adgang til købmandsforretningen ved at tage en rude ud.
Der blev ved indbruddet stjålet varer for cirka 800 kroner, nemlig nogle flasker snaps og en del cigaretter, oplyser kriminalpolitiet.
Erik Lauridsen fik skødet på huset i 1980.
Bent Nørgaard (1936-2013) og Anna købte ejendommen i 1991.