Kallesandevej 3

Kallesandevej 3

Matrikelnummer 18c, 7d i 1915.
Matrikelnummer 7d, 16e, 18c, 17b, 18k, 47a i 1950.
Matrikelnummer 18c i 2013.

Bertel Kristensen (1814-1895), fra Vestervig og hans kone Kirsten Marie Nielsdatter (1838-1897), fra Barslev på Thyholm. De kom fra Villerslev til Boddum og var barnløse. Begge er begravet i Boddum.

Klemen Pedersen (1844-1903), som var husmand og hans kone Dorthe Kathrine Madsen (1845-1929), som senere flyttede til Jegindø. De blev gift i 1866 i Boddum kirke. Han var søn af gårdmand Peder Jensen Kallerup i Hvidbjerg og født der, hun var datter af gårdmand Mads Lauridsen i Boddum.

Peder Pedersen (1866-1866).

Mads Pedersen (1866-1866).

Maren Pedersen (1867-).

Ane Cathrine Pedersen (1870-1942), som blev gift i 1921 i Hurup kirke med enkemand Christian Olesen (1857-1926) født i Stagstrup, hans første kone var Inger Kristine Jensen (-1909). Han er begravet i Vestervig og hun i Heltborg.

Marie Pedersen (1872-1947), født i Boddum. Hun blev gift med forkarl på “Hindsels”, Anders Kristian Andersen (1866-1926), født i Sønderhå. Blandt deres børn var: Maren Kirstine Andersen (1899-), som blev gift i 1922 i Hørdum med husejer i Sennels Valdemar Kristian Kristensen (1895-), født i Hov; Jens Mathias Andersen (1901-); Clemen Peter Andersen (1902-); Theodor Andersen (1903-); Kristian Andersen (1905-), som blev gift i 1934 i Hørdum kirke med Johanne Marie Olesen (1909-) født i Harring; Harald Andersen (1908-); Dorthea Katrine Andersen (1911-); Thora Eleonora Kristine Andersen (1912-); Anna Anine Andersen (1914-). De boede først bestyrer i Mølgård, Lundby, men flyttede til Hørdum og fik et husmandssted der.

Petrea Pedersen (1873-1962), som blev gift med husmand i Ullerup, Anthon Marinus Nielsen (-1953).

Madsine Pedersen (1876-1942) som blev gift med gårdejer af ”Nygård” i Ydby, Jens Nielsen Olesen (-1928).

Peder Pedersen ”Hove” (1879-1952), som blev landpost og gift med Marie Anine Markvorsen.

Mariane Pedersen (1881-), som blev gift i 1909 i Boddum kirke med husejer Kristen Overgaard (1878-), født i Heltborg sogn. De boede en del år på Kallesandevej.

Pouline Pedersen (1883-1883).

Pouline Pedersen (1884-).

Johanne Pedersen (1885-) som blev gift med arbejdsmand i Hvidbjerg, Kristian Jensen Kristensen (1887-).

Ane Pedersen (1887-1933), som blev gift med husmand i Barslev, Niels Søndergaard (1870-1950). De døde begge i Barslev og er begravet i Hvidbjerg.

Kirstine Pedersen (1888-1888).

Jens Madsen (1822-1903), kaldet “Senior” af præsten. Han var født i Odby sogn på Thyholm og boede her med sin kone Sidsel Katrine Pedersen (1829-1895) fra Hvidbjerg sogn. De blev gift i 1850 og fik ialt 14 børn, hvoraf de 10 var døde i 1901. De flyttede i 1874 til Boddum fra Odby. De overtog ejendommen i 1881.

Mads Enevoldsen Jensen (1850-1851).

Peder Enevold Jensen (1852-1912), født i Bjørndal, Odby. Han blev gift med Hanne Marie Madsen (1853-1936) fra Visby.

Ane Madsine Jensen (1854-1903), født i Bjørndal, Odby. Hun var gift med Peder Christensen og døde i Hvidbjerg.

Peder Odgaard Jensen (1856-).

Christen Andersen Jensen (1859-).

Maren Odgaard Jensen (1861-1861).

Mads Enevold Jensen (1862-1862).

Maren Odgaard Jensen (1863-1863).

Maren Odgaard Jensen (1865-1865).

Maren Odgaard Jensen (1866-), som i 1903 efter faderens død rejste til Sierra de Meiendom, Honduras og hendes stilling er da “Jomfru”.

Mette Marie Jensen (1869-1870).

Mads Christian Jensen (1871-).

Anders Gade Jensen (1874-1875).

Søren Nielsen Sørensen (1874-1958), også kaldet “Søren Gravgaard”, og hans kone Dorthe Marie Jensen (1878-1945). Han var født i Hvidbjerg og hun i Villerup, Vestervig. De blev gift i 1903 i Boddum kirke og overtog ejendommen samme år. De havde ejendommen indtil omkring 1931, hvorefter de flyttede til Heltborg. Her blev de også begravet.

 

Jens Gravgaard Sørensen (1903-1904).

Jens Gravgaard Sørensen (1905-), som blev møllekarl i Boddum Mølle.

Sigrid Marie Gravgaard Sørensen (1907-1917). Hun døde på Vestervig sygehus, men blev begravet i Boddum.

Poul Kristian Gravgaard Sørensen (1909-1990), som blev gift med Eva Agnete Kjems (1914-2003).

Anton Marius Gravgaard Sørensen (1912-1989), som giftede sig i 1950 i Heltborg kirke med Signe Marie Andersen (1924-2003). De boede i Heltborg, hvor de også blev begravet. Blandt deres børn er: Svend Erik Gravgaard Sørensen (1949-), som er ugift, arbejdede på Helligsø Teglværk og bor Ashøjgade, Hurup; Lilly Gravgaard Sørensen (1950-).

Anna Marie Gravgaard Sørensen (1914-1998), som blev gift med Svend Åge Peter Larsen (1917-1969), født i Hyllested. De blev gift i 1936 i Hyllested kirke og er begge begravet i Skælskør. Deres børn er Ib Gravgaard Larsen og Ruth Agnethe Gravgaard Larsen.

Sigvald Gravgaard Sørensen (1917-2005), som blev gift med Nanny Oline Nielsen (-1976).

Peter Christian Pedersen (1896-1976), som var murer, byggede det nuværende stuehus i 1935. Han havde gården omkring 1931-1942 og boede her med konen Agnes Elisabeth Odgaard (1906-2001). Han var gymnastikleder. De flyttede til Heltborg, hvor de begge er begravet.

Erik Odgaard Pedersen (1937-).

Aksel Odgaard Pedersen (1939-).

Holger Dan Odgaard Pedersen (1941-).

Tove Odgaard Pedersen (1943-).

Laurits Nielsen (1912-1981) og konen Anne Marie Christensen (1912-), som blev kaldt “Søster”. Laurits og Anne Marie havde ejendommen fra 1942 og indtil 1961, hvor de flyttede til Herning for at drive en købmandsbutik der.

Astrid Nielsen (1935-), født i Vestervig. Hun blev gift i Boddum kirke i 1955 med smeden Svend Åge Bang (1931-), født i Vorgod sogn.

Betty Nielsen (1940-), født i Vestervig.

Agnethe Nielsen (1944-).

Jens Frederik Nielsen (1946-).

Christian Jørgensen Slavensky (1933-2013), født i Heltborg, og hans kone Mona Petrine Olesen (1937-) fra Bedsted. De overtog ejendommen i 1961.

Anna Marian Sloth Slavensky (1957-), født i Bedsted. Hendes far var Thomas Christian Hebsgaard (1932-). Hun blev gift med Niels Ole Jørgensen (1955-), som er søn af Inge og K.O. Jørgensen i Ydby. De bor i Bremdal ved Struer og har 2 børn: Trine, gift med Nikolaj; Lars.

Steen Sloth Slavensky (1961-1984).

Karsten Slavensky, som blev gift med Lone og de bor Doveroddevej i Dover. Han arbejder på Cimbria, Thisted. De har 2 børn: Matilda; Mette.

Inge Slavensky, som blev gift med Bruno Andersen og de bor Skårhøjvej i Hurup.
5. september 2001.
På besøg på Kallesandevej 3.
Sidste uge foreslog vort offer i Bedsted, at Stafetten skulle aflægge et besøg hos Mona og Kristian Slavensky, Kallesandevej 3, Boddum, for som han sagde, de driver et mønsterbrug, som er et besøg værd. Køreturen til Boddum, gennem et meget frodigt landskab, skabte lidt bekymring hos undertegnede, det blæste en halv pelikan, og der var næsten ingen hvede høstet endnu. Da jeg rullede ind på gårdspladsen i nummer 3, var Kristian da også ude og kontrollere sin hvedemark, men kunne med tilfredshed konstatere, at blæsten tilsyneladende ikke havde skadet kornet. Det hyggelige og velholdte stuehus skinnede af orden og akkuratesse, og fru Mona satte straks kaffe med hjemmebagte boller på bordet. Allerede ved kaffebordet udfrittede jeg Kristian om navnet Slavensky ikke var polsk, og i så fald, hvordan var hans fjerne forfædre havnet i Thy? Medens Kristian svarede, at det var en lang historie, fandt Mona et avisudklip frem, hvoraf det fremgår, at under en russisk besættelse af Polen, flygtede en godsejer søn ved navn Jørgen Schlawenskye til Danmark. Han blev musketer, kom til Thisted som professionel soldat for senere at ende som husmand i Thy. Det formodes, at Jørgen Schlawenskye har fået forbindelse med Danmark, gennem en officer fra Preussen som han havde mødt i Hamborg. Nævnte officer, som hed Frederik Wilhelm Eyber købte i 1803 den vestre hovedparcel af Vestervig Kloster, som han solgte, da han senere blev gift med arvingen til Ørumgård, Bolette Schack. Da Jørgen Slavensky sagde soldater livet farvel, blev han fæster af et husmandssted i Oxenbøll, men jeg nedstammer altså fra en kriger, siger den ellers så fredelige Kristian med et skævt smil. Mine forældre havde et lille landbrug i Heltborg, min far var udlært tømrer, et håndværk han udøvede samtidig med at passe ejendommen sammen med mor og vi fire børn, som voksede op i hjemmet. Jeg gik i Heltborg Skole, men allerede da jeg var 11 år fik jeg min første plads. Det var hos Peter Dige i Heltborg, en person der den dag i dag fortælles anekdoter om, han havde det med, at anskue tilværelsen fra skæve vinkler, som ofte kaldte på smilet. Efter konfirmationen tjente jeg et par år hos Marie og Jens Lyngklip i ”Villersgård” i Heltborg, det var et sted, hvor der var orden og system i tingene. Jeg er ikke i tvivlom, at mange af de ting, jeg lærte her, har præget min tilværelse senere i livet. Jens Lyngklip var en kyndig hestekender og havde i mange år Hassing-Refs Herreds Hesteavlerforenings hingst opstaldet. Skræp hed bæstet, en stor jysk hingst, som jeg havde stor respekt for. Var fodermester på Boddum Bisgård i to år, indtil jeg i 1954 aftjente min værnepligt ved Garderhusarregimentet i Næstved. Jeg blev udtaget til staldtjeneste, de ca. 300 heste som regimentet på det tidspunkt rådede over, skulle strigles 3 gange daglig med halmviske, heldigvis var jeg da ikke ene om det, smiler Kristian. Jeg var i min soldaterid med til at ekskortere den franske præsident gennem København, hesteeskadronen var under præsidentbesøget indkvarteret på Bådsmandsstrædes Kaserne, det som nu er Christiania. Set i bagkspejlet var soldatertiden da en skøn tid, men jeg husker tydeligt en episode, som du skal have med, selv om det vel ikke just er soldaterhistorier vi skal snakke om. Vi var en 6-7 menige, som skulle ekskortere regimentets bedste heste fra Næstved til Nykøbing F, hvor de skulle repræsentere Danmark i et stort internationalt ride stævne. Transporten foregik i kreaturvogne, og vi havde strenge ordre om ikke at forlade de dyrebare heste. Efter veloverstået stævne og med hestene velanbragt i kreaturvognene på Nykøbing F station, syntes vi ventetiden var uendelig, og jeg foreslog, at vi skulle gå over på Jernbanecafeen og få en kop kaffe. Stor blev såvel overraskelse som rædsel ved at se toget sætte sig i bevægelse, vi var alle garanteret en tur i brummen ved at have forladt vores post, hvis vi ikke nåede med toget til Næstved. Vi fik fat i en taxi, men med en soldaterløn på 2.25 kroner om dagen, var der ikke midler til den slags ekstravagance, så jeg måtte stille mit nye armbåndsur i pant. Et godt stykke på den anden side af Storstrømsbroen indhentede vi toget, og vi klarede frisag denne gang. Uret fik jeg tilbage af den flinke taxichauffør, da vi fik skillinget sammen til køreturen. Efter hjemsendelsen var jeg igen på ”Boddum Bisgård” – det er nu altid rart, at kunne vende tilbage til en gammel plads, siger Kristian beskedent. Tjente bl. a. på Tandrup som fodermester, hvor der på det tidspunkt var over 100 malkekøer. Morgenmalkningen begyndte klokken 03.30, så bygang var der nu ikke så meget af på det tidspunkt, men til min store held, var mine forældre flyttet til Bedsted, hvor de boede i det hus, som den dag i dag kaldes chatollet, det var et hus med flere lejligheder og i et af dem boede en sød ung pige ved navn Mona Olesen. Vi blev forelsket, forlovet og gift i 1961, samme år som vi købte ejendommen her i Boddum, som er på 7.5 ha. Vi har gennem årene bygget nyt og til såvel ude som inde. Ejendommen var for lille til at føde en familie, så de første år havde jeg forskellige jobs, bl. a. hos entreprenør Stauersbøll i Hurup. Jeg blev i 1971 ansat på slagteriet i Hurup, hvor jeg startede i tarmrenseriet, da de stoppede med slagtninger i Hurup, kom jeg i skærestuen, senere i pakkeriet og ved udvejning af færdigvarer, hvor jeg var, indtil jeg gik på efterløn. Den gode behandling af ældre, forhenværende medarbejdere, som Vestjyske Slagterier var kendt for, fortsætter tilsyneladende hos Danish Crown, vi gamle medarbejdere har lige været på en dejlig udflugt ned langs Vestkysten, ligesom vi stadig inviteres med til den årlige julehygge. Mona arbejdede i mange år som hjemmehjælper undere Områdecenter Åbakken, hvilket var en god hjælp til økonomien. Vi har aldrig ”skævet videre end bukserne kunne holde”, betror Kristian, og i maskiner og redskaber har vi kun investeret efter behov. Vi har tre dejlige børn og svigerbørn og to børnebørn, vi havde den store sorg at miste en voksen søn, i sådan en situation er det uvurderligt med et godt familieforhold samt gode naboer. Siden vi er blevet pensioneret, har vi endnu bedre til til at rejse, som er vor store lidenskab, se og opleve andre kulturer er spændende. Jeg driver selv mine ”tyve tønder land” som Osvald Helmuth sang i sin tid, og så har jeg mine heste, en dejlig kåret D.V. hoppe Estelle, som går med føllet Merlot ved siden, den venter jeg mig meget af.

Mads Tjener (1983-) overtog ejendommen i 2013.