Skrevet af sønnen, Bent Foged.
Artikel om Ejnar Foged, førstelærer i Boddum skole fra 01.11.1932 – 19.05.1970
1. Slægt, uddannelse
Ejnar Foged er født i Tingstrup i 1903 på en mindre gård uden for Thisted og der var 7 børn i familien, hvoraf far var den næstyngste. Det blev til 4 drenge og 3 piger og den ældste dreng Anders overtog gården efter faderens død i 1937. I skolen bemærkede man Ejnars evner og opfordrede forældrene til at sørge for, at han fik en videregående uddannelse. Ejnar blev optaget i en speciel optagelsesklasse på Ranum Seminarium for elever, der ikke havde gået på realskole allerede som 16-17 årig og dimitterede som lærer 19.07.1924. Far havde på seminariet lagt vægt på at kunne bestå kirkesang da dette gav mulighed for en stilling som degn tillige med lærergerningen . Violinspil ville han også bestå og det var nok det eneste, som han ikke havde naturtalent for. Lærereksamen blev bestået med glans.
2. Første stilling
Ejnar fik stilling som lærer ved Hovsør skole lidt nord for Thisted som enelærer og fik aftjent sin værnepligt med 5 måneders indkaldelse som soldat. I Hovsør kunne Ejnar pleje sin interesse for naturen, da det var tæt på Vejlerne med et rigt fugleliv og der lagte han grundstenen til sin fuglesamling.
3. Giftemål med Valborg Therese Skaarup
Far blev i 1930 viet til min mor Valborg Therese Skårup som var født i Sennels ved Thisted i 1905. Valborg var datter af førstelærer Peder Skaarup og Jakobine Skaarup. Peder var førstelærer i Sennels i over 40 år og blev ridder af Dannebrog og døde i 1928. Peder var gift tre gange, idet de to første hustruer døde i barselsseng og mor var fra det tredje ægteskab og i alt blev det til 6 børn. Mor fik realskoleeksamen fra Thisted og var meget musikinteresseret og dette medførte at hun rejste til København og fik en pianistuddannelse i klassisk klaverspil og var privatelev hos en anerkendt pianist. Mor kom tilbage til Thisted og levede af at være spillelærerinde og spillede hver aften i biografen til de viste stum film. Mor sad med et spejl så hun kunne se hvad der foregik på lærredet og måtte afpasse musikken hertil. Da mor og far blev gift havde mor tjent så mange penge ved sin spillegerning, at hun gav far en ny Ford A årgang 1930 i bryllupsgave.
Far og mor fik 3 børn, Lis som var født i Hovsør 1931, Risa født i 1935 og Bent født i 1943.
4. Boddum skole
Efter førstelæreren Riis Jensens død 1932 i Boddum søgte far stillingen og der var rift om denne med 32 ansøgere. Far blev udvalgt blandt andet fordi han kunne honorere degneopgaven. Det var i trediverne med stor arbejdsløshed og Boddum var et sted med fede landbrugsarealer og dermed en vis velstand. Ejnar Foged kom med en meget anderledes og ny pædagogik, som ikke længere bestod i endeløs udenadslæren med remser samt en forkærlighed til naturen og det blev taget rigtig godt imod. Far havde desuden en hel usædvanlig energi og var utrolig dygtig til at få tingene til at lykkes, når han gik i gang med noget nyt. Desuden var far meget praktisk anlagt med et godt håndelag som blev udbygget med sløjdlærereksaminer i København i flere omgange. Mine forældre voksede i bogstavelig grad sammen med Boddum og dets beboere og det blev til en gensidig uundværlighed gennem et langt og rigt liv. Som et eksempel på fars energi og utålmodighed skal nævnes, at han aldrig fandt tid til at sidde ved bordet mellem retterne, da han måtte hen og udføre diverse kontorarbejder, som ikke kunne vente.
Far førte en forholdsvis streng disciplin, men var meget retfærdig. Der var absolut ingen forstyrrelser fra elevside som lærere døjer med i dag og far var inspirerende at høre på, men han kunne også i visse situationer være en ilter person. Elever blev i den grad opfordret til at holde orden og ingen turde at skrive på toiletternes vægge, som man ellers ser mange steder.
Elever blev tit taget med ud i naturen for botanisere og forklaret naturens vidunderlige verden samt at vi skulle værne om denne.
Elever der udgik fra Boddum skole fik et godt ry og det mærkede vi, der fortsatte på Hurup realskole, idet der var stor respekt for os, sammenlignet med elever fra øvrige skoler, der ofte havde store huller i deres viden.
5. Aftenskole og foredragsaftener
Ejnar Foged tilbød aftenskolegang for tidligere elever, der ønskede at genopfiske skolekundskaber og for elever og der var helt op til 40 elever i aftenskole i en årrække.
Endvidere blev Foged en skattet foredragsholder til aftenhøjskole i hele Thy og var i mange år optaget med foredragsvirksomhed mange aftener i hver måned. Han kastede sig ud i alle emner og jeg kan huske, at hver gang der var et nyt emne på tapetet, tog han ud på Thisted bibliotek og lånte bøger og pløjede disse bøger gennem i løbet af et par dage, for så at være parat til at videregive de erhvervede fakta i kommende foredrag. Far blev på et senere tidspunkt amtsungdomsskolekonsulent og havde tilsyn med ungdomsuddannelser i Thy.
6. Jagt og fiskeri
Selvom min far var travlt optaget blev der dog tid til at dyrke jagt og fiskeri. Jagten bestod i, at han som alene jæger, med mig som ”hund” gik på haretramp over stub og pløjemarker. Far havde af mange af Boddums bønder fået ret til at gå på jagt på deres jorder som en anerkendelse af hans virke og udbyttet blev harer og agerhøns, der var ikke fasaner og rådyr på Boddum dengang.
Fiskeri blev dyrket i form af, at blusse ål om natten. Det var kun muligt nogle få gange om sommeren, hvor der skulle være absolut blikstille vejr og vi sejlede ud i vores robåd, der lå nede ved dæmningen og satte en primuslygte i forstavnen af båden. Den gav så stærkt et lys, svarende til en 200 Watts el-pære, at vi kunne se fjordbunden helt tydelig ud til 1,5 meters dybde. Det var fantastiske aftener og nætter med stjernehimlen, som vi rigtig kunne observere. Båden blev staget frem og det kunne være vanskeligt at ramme ålene på grund af vandoverfladens brydning. Det blev også fisket lidt østers, som vi ofte satte til livs øjeblikkelig. Senere uddøde østersbestanden desværre næsten helt.
Der blev også fanget ål med glib og krøje. Gliben var et trekantet træramme med net på to sider og ca. 2 m lang og krøjen var en stang med tværpind. Vi gik i vandet op til livet i vores gamle tøj og en holdt gliben med en tå på nettet for at mærke, når der kom en ål farende og nettet blev vippet op. Krøjemanden gennede ålene hen mod gliben ved at skrabe over bunden igennem ålegræsset. Fiskeriet foregik også i Kilen. Herudover blev det også til makrelfiskeri i Agger hvor vi sommetider kunne komme hjem med 50 makreller og de blev røget i vores vaskehusskorsten. Hornfisk blev fanget på Oddesundbroen. Om vinteren under streng frost dyrkere vi også ålestangning fra is.
Vi havde opstillet mårfælder i vores have og konstant blev der fanget 2-3 mårer samt ildere hver år. Mårene blev pelset og sendt på auktion og under krigen var afregningen helt oppe på 400 kr. per mårskind , hvilket var en formidabel pris som er helt uforståelig i dag . Jeg har afregningsnotaer liggende fra den tid.
Far havde i sine unge dage, da han var lærer i Hovsør haft adgang til jagt i Vejlerne og der var det ikke usædvanlig, at han kunne hjembringe mere end 30 ænder efter en jagttur.
7. Bier, tobaksplanter mv.
Bier blev et stort tema i fars liv. Vi havde 45 bistader stående i vores have og med ca. 50.000 bier per stade var det et anseelig ”husdyrhold”. Når det var solskin og bierne var ude og vejret begyndte at skifte, vendte alle bier hjem på én gang og himlen blev helt formørket af bier som under solformørkelse. Bierne skulle hele tiden passes med nye dronninger og honningen skulle høstes. Om efteråret skulle bierne fordres med sukkervand, da vi jo havde taget deres vinterforråd. Biernes behov for sukkertilførsel blev også en fordel for os efter krigen, da sukker var rationet og far kunne få det sukker der var nødvendig .Sukkeret blev leveret som thesukker i sækkevis med lastbil.
Honningproduktionen var et helt kapitel for sig selv. Til at begynde med havde vi en håndslynge , men med lidt snilde fik vi monteret en motor fra en gammel kaffemølle, som købmand Borggård havde og det gik gevaldig. Vi stod i flere dage og slyngede honning efter vi først havde skrællet et vokslag af og til sidst var vi ikke anden honningklister fra top til tå. Honningen blev opbevaret i store stålkar og vi havde 1 stk. a 500 liter og 3 stk. a 200 liter. Herfra blev honningen tappet i dåser og etiketter sat på. Far havde faste aftagere i hele Danmark, men et år var der udsigt til et helt eventyrlig honning år og far skyndte sig at tage til Århus, hvor han systematisk besøgte købmænd og fik lavet leveringsaftaler så al honning blev afsat til en god pris. Far fortalte, at dette specielle år var indtjeningen så stor, at det svarende til et helt års lærerløn. Far blev desuden Bisygdomsinspektør for Viborg amt og havde meget arbejde med tilsynsopgaver og uddannelse. Efter at fjernsynsoptagelsen om Boddumfolk havde fundet sted, blev der lavet aftale om at far skulle lave fjernsynsudsendelse om bier og vi fik lavet et bi bo i glas til formålet , men desværre blev det ikke til noget.
Under krigen, hvor man ikke kunne købe tobak fandt far på, at dyrke tobaksplanter i mistbænke og havde en hel produktion af planter, som blev solgt videre til andre, der ville starte egen produktion af tobak. Han tørrede tobaksblade til eget forbrug i ovnen og det var ikke altid med mors velvilje.
Foruden tobaksplanter dyrkede far også netmeloner i mistbænkene og jeg kan huske at de lå og færdigmodnede under vores sofa og kunne udsende en liflig duft.
I mange år lavede far vin både af dansk og udenlandsk frugt og vi havde som regel 2 kolber med gærrør, der stod og boblede hele vinteren i vores stue. De skulle stå i varme for at gære og dette var heller ikke mors kop the. Vinen blev lavet efter alle kunstens regler med klarering og omstikning af vinen. Der blev indkøbt etiketter samt korkpropper og blykapsler og de færdige flasker så meget præsentable og professionelle ud.
8. Fuglesamling mv.
Far havde startet en samling af udstoppede fugle i sit første embede i Hovsør, men den blev til stadighed udvidet og endte med at rumme en af Danmarks største samlinger regnet på antal af arter. Det blev til 265 arter af danske fugle og der er ført nøje kartotekskort over hver fugl og nærmere detaljer om fundsted, dødsårsag, tilvejebringer osv. Jeg har samlingen intakt på nær 2 svaner som vi ikke kunne finde plads til. Fuglene står dels i vor stue i flotte glasmontre samt ovenpå, hvor vi har et stort afsnit med udstillinger. Flere gange har man fra Naturhistorisk museum været og taget fjer fra sjældne fugle for at fastlægge dna og finde hvordan udbredelsen er foregået.
Foruden fuglesamlingen samlede far de mindre pattedyr og specielt interesserede han sig for mus og især en repræsentant, nemlig Birkemusen.
Birkemusen hører egentlig ikke til gruppen af mus, men til gruppen, der hedder springmus. Den blev påvist af far og det viser sig at den kun lever i Thy på fugtige områder og findes ellers så lang væk som Polen. Musen er let genkendelig på grund af en sort streg ned over ryggen og det er en lille meget tillidsfuld mus. Far havde meget korrespondance med forskellige museer og forskere der ville have et eksemplar og alle Boddum børn gik på udgik efter musen. Jeg havde selv fornøjelsen af et levende eksemplar som sad hele aftenen på min skulder og så TV. Far eksperimenterede med at få dem til at overleve i fangenskab, men det lykkedes ikke. Musene går i dvale om vinteren og vi kunne åbenbart ikke skabe samme betingelser som ude i naturen.
9. Degn
Far var Degn i Boddum kirke og havde også i store perioder jobbet i Ydby. Det meste foregik om søndagen, men far måtte også passe andre ting som bierne og oftest måtte min mor kalde ”Ejnar, Ejnar du skal være i kirken om 5-10 minutter ” mens han stod med bislør og på hovedet i en bistade. Dog kunne han stå omklædt i kjole og hvidt 2-3 minutter senere, samt tage bilen i fuld fart til kirken. Det var nok i sådanne situationer at udtrykket fremkom: ”her kommer æ tåbli degn på two hjul i æ swing”.
Far havde også en kirkebog og førte begivenheder ind i denne og så konfererede præst og degn de 2 kirkebøger med jævne mellemrum. Jeg fandt for øvrigt kirkebøger meget interessante, da jeg opdagede jeg kunne finde oplysninger som ikke altid var kendte.
Vores præst Georg Steen Lund ville gerne vie fraskilte og det var der mange præster der ikke ville dengang og dette blev en hel forretning. Man kunne bestille en vielse enten med det hele, præst, degn, organist og kirketjener eller udelade elementer heraf. Der blev afregnet i våbenhuset med kontanter for udenbys og som kirketjener Harald Jepsen udtrykte dette: ” her står vi og graser med penge i våbenhuset” inden at de kunne blive gift og ofte ikke med fuld bemanding. Far deltog ikke så tit, og var også helst fri, da han havde nok at gøre.
Far var i meget store perioder også formand for menighedsrådet og havde dermed rigtig meget med kirkelige anliggender at gøre.
Et andet område, hvor far også gjorde sig gældende var tegning af kirkegårdskort og han gjorde det så godt, at han har opmålt rigtig mange kirker i Thy og fremstillet nogle meget flotte kolorerede kort til brug for kirkernes planlægning af grave. Vi børn måtte tage med ud og deltage i opmålingerne, da det krævede to personer at udføre disse.
10. Plejebørn
Far stod for anbringelse af plejebørn fra Københavns Magistrat i hele Thy og har vel været med til at anbringe et sted mellem 15 og 25 plejebørn. Far skulle finde og udvælge plejefamilier. Det var børn, som ikke umiddelbar kunne adopteres, idet forældre ikke ville give tilsagn herom. Til stor irritation for resten af familien, skulle far altid tilse en plejefamilie, hver gang vi var ude og køre. Det blev til meget ventetid i bilen. Som en følge af fars arbejde med plejebørnene fik vi besøg af Københavns overborgmester Urban Hansen, der kom og takkede far og dette var lidt specielt. Far havde alle oplysninger om børnene og jeg må tilstå, at jeg smugkiggede i papirerne og oplevede en verden som ikke fandtes i Boddum med narkotika , druk og prostitution i en ubehagelig blanding, men så blev jeg klogere på, hvordan livet også kunne udformes.
11. Sygekasse
Far var også forretningsfører og kasserer for sygekassen Boddum-Ydby og havde ovenikøbet kontortid i Ydby i nogle år og havde to personer til at indsamle kontingent. I Boddum var det Carl Madsen som cyklede rundt og opkrævede kontingent. Far udbetalte også lønninger til lægerne, der betjente området og havde ofte møder med dem, når han syntes, at de var blevet lidt for dygtige til at udskrive regninger.
- Jysk telefon
Far sad i repræsentantskabet for Jysk Telefon og blev også valgt ind til en meget snæver inder gruppe, der deltog aktiv i ledelse af firmaet. Jeg tror nok far elskede møderne i Århus et par gange om året. De fik serveret rigtig fin mad og jeg husker især hans forkærlighed for pighvar i hollandaise sovs, som var den foretrukne ret. Mor måtte oftest holde skole når far var i Århus og jeg har selv flere gange haft denne fornøjelse.
13. Dilettant
Hvert år blev der spillet dilettant i Boddum forsamlingshus, hvor far oftest var instruktør for disse forestillinger tillige med sminkør og regissør. Det krævede 2-3 måneders forberedelsestid med øvelser i forsamlingshuset. Jeg erindrer, at far ofte beklagede sig over, at det var vanskelig at besætte kærlighedsroller, fordi han løb ind i, at udvalgte personer ikke ville spille sammen eller, at andre var for ivrige netop for, at spille sammen. Forestillingerne blev nogle år sendt på turnè og vist i andre thylandske landsbyer.
For skolen lavede far også en forestilling med børn der blev vist i forsamlingshuset til jul hvert år. Jeg selv fik min debut på de skrå brædder ved at spille Hans i Hans og Grethe. Flere af rekvisitterne blev gemt på vores loft og kunne fremtages til senere brug. Jeg husker især hunden fra Fyrtøjet som far havde lavet meget livagtig i sækkelærred og to personer skulle betjene den. Det vakte stor jubel hver gang fyrtøjet blev spillet og hunden var med.
14. Fester
Hvert år til fars fødselsdag, den 12.januar, var hele Boddum inviteret til fødselsdagsfest på skolen og de sædvanlige trofaste piger mødte op i serveringsdress og sørgede for en professionel afvikling. Jeg kan huske et år, da landgangsbrød var blevet moderne og mange gjorte store øjne, da de blev serveret. Under og efter krigen, hvor der var rationering, mødte folk op med rationeringsmærker på sukker og kaffe for at det overhovedet kunne lade sig gøre, at betjene så mange mennesker. Mor underholdt nogle gange med klaverspil og far kunne læse op og nogle satte sig ned i skolen og spillede kort.
Til alle fester som mor og far holdt, blev der ikke indbudt særskilt og det gik far meget op i, men alle kunne tegne sig på en liste hos købmanden som deltager. Af store fester erindrer jeg far og mors sølvbryllup i 1955 som noget særligt og dette kom til at foregå over 2 aftener, da der var ca. 230 deltagere i alt.
Til denne fest blev der serveret vin og dette var ikke almindelig. Det var dog vin far selv havde fremstillet og den var ikke så dårlig endda. Far fremstillede vin af udenlandsk frugt son dadler og figner, som ikke blev solgt til jul, og det var faktisk ikke lovligt, at lave vin af udenlandsk frugt- jeg ved ikke hvorfor denne regel. Til dessert kan jeg huske vi fik meloner skåret ud i kurve og pyntet med vindruer og blommer, hvilket var et flot syn. Der var indlagt diverse underholdning, som blev udført af familiemedlemmer.
Far og mor var næsten faste gæster ved Boddumboernes fester og de kunne være optaget år fremover i konfirmationstiden. Far holdt tale næsten ved alle begivenheder og efterhånden blev det forventet at ”at æ degn holdt tål”, men dette holdt ikke far søvnløs. Han havde aldrig noget nedskrevet og jeg tror han var så rutineret, at han blot stod op og så kom det helt naturlig til ham.
15. Rejser
Far foretog flere rejser, som var sponsoreret af foreningen Norden og var blandt andet i Island en hel måned i 1949 og hvor mor var lærer under hans bortrejse. Det blev til nogle spændende beretninger, da han alene på hesteryg begav sig i kast med at komme op på vulkanen Hekla og dette ovenikøbet lige efter, der havde været udbrud. Lava stykker blev medbragt hjem og specielt husker jeg at far havde bananer med. Det første gang vi så bananer og smagte på dem.
16. Efterskrift
Ovenstående er berettet af Bent Foged søn af Ejnar & Valborg Foged og er en beretning som undertegnede har nedskrevet som 73 – årig og set gennem mine øjne gennem en dejlig opvækst i Boddum skole som barn og ung person.
Edslev, den 12.feb 2016
Bent Foged
Mere om: Lærer Foged og Boddum skole