Peder Larsen (1861-1940)
Sammenfattet af Inge Mardal
Den 22. januar 1861 blev Peder Larsen født i Sillerslev. Han var søn af husmand Thomas Larsen (1823-1893) og Karen Hansdatter (1829-1912). Begge forældre stammer fra Ørding og de blev gift i 1860 i Ørding kirke.
Den 3. februar 1861 blev han døbt i Øster Assels kirke.
Nu var Peder Larsen ikke det første barn, hans moder fik. I Ørding havde hun i 1850 fået en datter, som fik navnet Sidsel Marie Andersen (1850-1936). Sidsels far var Anders Christian Jensen Husted. Sidsel blev gift i 1880 med murer Kristen Kristensen ”Hansen” (1856-1937) og de boede i Ørding.
Peder Larsen fik i 1863 en bror, Hans Larsen (1863-1876).
Igen i 1865 fik Peder Larsen endnu en bror, Lars Larsen (1865-1936). Lars Larsen blev gift i 1896 i Øster Assels kirke med Johanne Nielsen (1866-1945) og han var på det tidspunkt avlsbestyrer i Sillerslev.
Endnu en broder blev født i 1868, nemlig Martin Larsen (1868-1923). Han blev gift i 1901 i Rødding kirke med Else Jensen (1878-1950) og han var fisker og husmand. På Martins gravsten står der: ”Fra Assels Sparekasse for trofast arbejde”.
I 1870 boede Peder Larsen ifølge folketællingen hjemme sammen med sine søskende Hans, Lars og Martin. I denne folketælling står han og hans søskendes efternavne som Thommesen. Derudover er der hans halvsøster Sidsel Marie Andersen, hvis erhverv var sypige.
I 1875 blev Peder Larsen konfirmeret i Øster Assels kirke og han fik karaktererne g+ i kundskab og mg i opførsel.
Ifølge folketællingen i 1880 boede Peder Larsen hjemme hos forældrene i Sillerslev og det gjorde hans lillebror Martin Larsen også.
I 1898 var Peder Larsen bosiddende i Sillerslev og ernærede sig som fisker. Det ved vi, fordi han er opført i kirkebogen som fadder til broderen Lars Larsens datter Johanne Kirstine Larsen (1898-).
I 1902 boede Peder Larsen på Venø. Han var det år fadder til broderen Martin Larsens datter, Karen Larsen (1902-).
I 1904 boede Peder Larsen stadig på Venø og blev det år fadder til broderen Martin Larsens søn, Thomas Larsen (1904-).
Også i 1906 boede Peder Larsen på Venø, og det år blev han fadder til broderen Martin Larsens søn, Jens Kristian Larsen (1906-1947).
Men i 1906 ifølge folketællingen fra Venø er Peder Larsen midlertidigt fraværende, han var på Mors. Derudover var hans erhverv fiskeri, han var ugift og stedet var Nørbygaarde, Venø.
Peder Larsen var i 1911 ifølge folketællingen fra Karby bosiddende på Næs. Han var kommet i 1907 fra Venø, var fisker og levede af fiskeri.
Ifølge folketællingen af 1921 fra Boddum var Peder Larsen fisker og var kommet fra Nees i 1914.
Ifølge folketællingen af 1925 fra Boddum var Peder Larsen landbruger.
Ifølge folketællingen af 1930 fra Boddum var Peder Larsen rentier.
Den 14. august 1940 døede Peder Larsen på Vestervig sygehus og blev den 19. august begravet på Boddum kirkegård.
Thisted Amts Avis skrev den 15. august 1940:
Fisker Peder Larsen, Boddum; døde i går på Vestervig sygehus, 79 år gammel. Peder Larsen – eller ”Eneboeren”, som han også blev kaldt – var født i et fattigt fiskerhjem i Sillerslev på Mors og kom meget tidligt ud at tjene som røgterdreng. Så snart han blev voksen, tog han fat på fiskeri om sommeren. Om vinteren tærskede han på gårdene. Senere byggede han sig et større træhus på Venø. Det lå i strandkanten, og her boede han i mange år og tjente sig en større formue. Han fik da lyst til at drive landbrug og købte en gård i Nees på Mors, men efter at have boet der et årstid, fandt han det for besværligt, hvorfor han solgte gården og flyttede sit træhus til Nees for senere at slå sig ned i Boddum. Her har han boet de sidste 25 år på 5 tønder land fra Boddum Bisgaard – mest mergelgrave, som han jævnede med skovl og trillebør – omdannede han til god agerjord. Han blev dog ved at drive fiskeri indtil for få år siden.
Peder Larsen, der var kendt af alle fiskere og mange andre mennesker i Sydthy, var en ualmindelig stræbsom mand, der aldrig sparede sig selv. Han var tillige en nøjsom mand, der brugte det mindst mulige til sig selv. Således har han aldrig fyret i kakkelovnen. Men han var en meget godgørende mand, og der var ingen, der gik uhjulpet fra ham, hvis de bad om hans hjælp.
Thisted Amtsavis skrev 15. august 1940:
Fisker Peter Larsen, Boddum, er i går afgået ved døden på Vestervig sygehus, 79 år gammel.
Peter Larsen, eller ”Eneboeren”, som han også blev kaldt, er født i et fattigt fiskerhjem i Sillerslev på Mors og kom meget tidligt ud at tjene som vogterdreng. Da han havde stor lyst til fiskeriet, gav han sig, så snart han blev voksen, til at fiske om sommeren, medens han om vinteren gik ud på gårdene og tærske for tønde. Peter Larsen, der var kendt af alle fiskere ved Limfjorden og mange mennesker i Sydthy, var en ualmindelig stræbsom mand, der aldrig sparede sig selv. En tid var han beskæftiget ved mergelgravning i Salling, men det var dog fiskeriet, der havde hans store interesse. Han byggede sig et stort træhus i strandkanten på Venø, og her boede han i mange år og tjente sig en større formue på fiskeriet, som han drev på gammeldags maner med robåd. Da han fik lyst til at prøve at drive landbrug, købte han sig en gård i Nees på Mors, men efter at have haft den i et årstid, fandt han det for besværligt at skulle beskæftige så mange fremmede folk, hvorfor han solgte gården igen og flyttede sit træhus til Nees for senere at slå sig ned i Boddum, hvor han har boet de sidste 25 år. Her købte han fra ”Boddumbisgaard” 5 tønder land, mest mergelgrave, som han jævnede med skovl og hjulbør og fik et stykke godt, kultiveret agerland ud af det. Han blev dog samtidig ved at drive fiskeri.
Peder Larsen var en nøjsom mand, der kun brugte det mest nødtørftige til sig selv; således havde han aldrig fyret i kakkelovnen, før han for et årstid siden blev syg. Men det skyldtes ikke påholdenhed, – tværtimod var han en meget godgørende mand, og der var ingen, der gik uhjulpne fra ham, hvis de søgte hans hjælp, og det er mange mennesker, der i årenens løb har nydt godt af hans gavmildhed, ligesom han var en god støtte for Indre Mission, der havde en stor plads i hans hjerte. Selv havde han ikke let ved at sige Nej til nogen og ville hellere end selv at nyde frugterne af sit slid være sine medmennesker til nytte. Trods den store godgørendhed, efterlader han sig dog en betydelig formue, hvoraf han efter sit testamente har betænkt Indre Mission og velgørende formål med legater. For et årstid siden blen han syg og lå på sygehuset i Nykøbing, og nu sidst har han været indlagt på Vestervig sygehus.
Jordefærd:
Fisker Peder Larsen begravedes i går fra Boddum kirke under stor deltagelse.
I kirken talte pastor Knudsen, Boddum, udfra et ord i det gamle testamente og fremhævede, hvorledes gudsfrygt og nøjsomhed havde været det afgørende i Peter Larsens liv, hvorved han havde fået lejlighed til at øve så stor hjælpsomhed mod sine medborgere.
Ved graven takkede proprietær Carl Sørensen, Boddum Bisgaard, på familiens vegne for deltagelsen.
Efter afdødes testamentariske ønske samledes følget derefter i forsamlingshuset til spisning. Her blev der talt af lærer Foged, Boddum, der omtalte, at den nuværende slægt kan lære af den afdødes liv, at der kan leves nøjsomt. Han takkede proprietær Sørensen og familie, fordi de gennem de senere år havde taget sig så smukt af den gamle eneboer.
Endvidere talte proprietær Sørensen, gårdejer Marius Iversen, Mors og pastor Knudsen, der fremhævede alt det gode, egnen havde at være den gamle eneboer taknemmelig for.
Thisted Dagblad 2. december 1976:
Boddumbo skabte myte ved nøjsomhed.
Onsdag udløb fristen for ansøgninger om tildeling fra fisker i Boddum, Peder Larsens legat. To ansøgere har meldt sig, oplyser sognepræst G. J. Steen Lund, Boddum, der sammen med borgmester Arne Hyttel, Vestervig, administrerer de årlige uddelinger.
Legatet, som tildeles Peder Larsens broderbørns efterkommere til højskoleophold eller anden form for uddannelse, blev stiftet i 1943 efter Peder Larsens død. Der uddeles 300 kroner pr. portion, men Steen Lund oplyser, at man et par gange har lagt to portioner sammen, sådan at der blev 600 kroner pr. person.
I det hele taget er legatet svært at administrere, fordi fondatsen er lavet så snævert, fortæller Steen Lund. Dels kan legatet kun uddeles til en meget begrænset kreds, nemlig efterkommere af Peder Larsens brødre, og det bliver stadig sværere at finde frem til disse slægtninge. Dels er det en ulempe, at portionerne er fastsat til 300 kroner. Resultatet af disse vanskeligheder er, at det kniber mere og mere at få anvendt legatet, men endnu går det da, tilføjer Steen Lund.
Legatets stifter, fisker Peder Larsen var født i Øster Assels sogn på Mors i 1861 og førte i sine yngre dage en noget omskiftelig tilværelse, hvor han boede flere steder i egnene omkring Limfjorden. Han ernærede sig til at begynde med ved landbrug og fiskeri, men som 35 årig gik han helt over til fiskeriet.
I 1915 kom han til Boddum, hvor han købte et stykke strandeng på Bisgaard Mark. I løbet af nogle år lykkedes det ham ved et utroligt slid og udholdenhed at forvandle dette oprindeligt værdiløse stykke jord til frugtbart agerland.
Selv var Peder Larsen uhyre nøjsom og sparsommelig, hvilket gav anledning til en del historier på egnen. F. eks. sagde man, at han altid medbragte brugte poser, når han gik til købmand, idet det stred mod hans principper at smide dem væk, sålænge de stadig kunne anvendes. Ligeledes bad han ofte om at få dækket købmandsvarerne til med en avis. Den kunne nemlig læses bagefter, hvilket var praktisk, eftersom Peder Larsen ikke kunne drømme om at spendere en ny avis på sig selv.
Men hvad enten folk snakkede eller ej, så stod det fast, at Peder Larsen, netop i kraft af sin nøjsomhed og sparsommelighed i årenens løb fik samlet en anseelig formue.
Som nævnt brugte han ikke penge på sig selv, men derimod var Peder Larsen meget rundhåndet, når det gjaldt andre. Hans gavmildhed blev efterhånden en myte, og den blev ofte misbrugt. Folk, der af den ene eller anden grund kom i pengenød, henvendte sig ofte til ham, og det var aldrig forgæaves.
Beløbene, som Peder Larsen gav væk eller lånte ud, skrev han undertiden ind i en gammel købmandsbog, men hav var ikke nøjeregnende, hvad afdrag og tilbagebetaling angik.
Resultatet af denne godgørende virksomhed, kan man næsten tænke sig til. Ved sin død i 1940 efterlod Peder Larsen foruden en del kontanter, en hel formue i form af tilgodehavender. En del af disse lykkedes det senere hans efterkommere at få tilbagebetalt, men det var dog langtfra hele beløbet.
Inden sin død havde Peder Larsen oprettet et testamente, hvori han bl. a. tildelte anseelige summer til Indre Mission, som han var stærkt knyttet til, samt til andre kredse indenfor missionsarbejdet. Familien var også betænkt, både før og efter hans død, idet han havde givet alle sine søskendebørn 2.500 kroner, efterhånden som de voksede til, og i testamentet oprettede han desuden omtalte legat, der skal anvendes til uddannelsesformål.
Peder Larsens matrikel nummer var 1c.
Forskellige anekdoter og erindringer om og omkring Peder Larsen:
Peder Larsen var en pæn mand.
Peder Larsen havde en sti at gå på, det var på skellet mellem Boddum Bisgaard og ny Boddum Bisgaard.
Peder Larsen havde altid sin morgenpotte med, når han i begyndelsen sejlede over fjorden og var ved at bygge sit hus i Boddum. Så gødede han sine kartofler med pottens indhold. Senere havde han altid en gammel malerspand med, når han var ude at fiske eller han var ude at cykle, den urinerede han i og havde det med hjem til gødningen af kartoflerne.
Han sejlede selv sin mælk til mejeriet i Doverodde.
Da Christian Mardal byggede nyt stuehus omkring 1924, kom Peder Larsen og tilbød at låne ham penge, hvis han ikke havde penge nok, men det mente Christian Mardal nu ikke han behøvede og hvis han manglede penge ville han låne dem af en bror, Jens Sørensen Jensen.
Ejnar Christensen Eriksen (1905-1989) og Anton Theodor Kristensen Dam (1893-1968), købte Peder Larsens hus og jord ogdelte det, så Ejnar Eriksen fik jorden/engen og Anton Dam fik huset, som han byggede svinestien af.
Jens Marks far skulle engang hente en blå ko hos Peder Larsen, som ville, at han skulle trække den helt hjem og det var cirka 40-50 km. Der var ingen færge, men han fik den sejlet over med en motorbåd, og trak den så videre op over bakken på Mors. Da han var ude af Peder Larsens øjesyn fik han den kørt resten af vejen.
Peder kom i missionshuset, men en eller anden hviskede til ham, at han ikke skulle synge med, da han sang falsk. Så ændrede Peder Larsen sit testamente til missionshuset, så beløbet tilfaldt Indre Mission på landsbasis i stedet for Boddum missionshus.
Følgende lille historie er skrevet af Anna Kristiane Møller (1922-1997), som var gift med Nikolaj Mardal Jensen (1915-1999) og han var den, som havde fortalt historien:
Et moralsk foredrag om sparsommelighed, nøjsomhed og flid fik Nikolaj og de andre børn også i ny og næ. Lærer Jensen elskede at fortælle om en P. Larsen. P. Larsen, som han mente var et eksempel på sparsommelighed, nøjsomhed og flid. Ham P. Larsen boede nede ved “æ nar’ fyvr'”. Læreren var betaget af hans flid med jorden. Hvor sandet fra fjorden var skyllet op over den, blev den blandet med tang, der virkede som gødning. Engang skulle Nikolaj med sin far ned til P. Larsen for at bytte hønseæg, og der fik Nikolaj syn for “sparsommeligheden”. Allerførst var der bælgmørkt ude. Det kunne manden selvfølgelig ikke gøre for; men indenfor var der ligeså bælgmørkt. I bryggerset, hvor faderen og Nikolaj gik ind, var der en åben brønd i et almindeligt jordgulv. Det var et guds under, at de ikke faldt i den. De kaldte sig frem gennem husets mørke rum, som alle kun var halv færdigbyggede. De fandt ham omsider i et lille rum, hvor han lå i en seng helt uden betræk af nogen art. Ingen elektricitet var der; men han havde en gammeldags køkkkenlampe på allerlaveste blus. Æggene, de var kommet for at bytte, skulle hentes i stalden, så en flagermuslygte måtte tændes og her kommer noget af den sparsommelighed, som han var kendt for, frem. Han havde et bundt afrevne tændstikker liggende, tog een og stak den i køkkenlampen for at få ild til flagermuslygten. Een tændstik var sparet! Nikolaj syntes at den glorie, som lærer Jensen havde forsynet P. Larsen med, var blegnet en kende. Da Nikolaj og faderen gik hjem, blev de enige om, at sparsommeligheden gik lidt for vidt.