Kløvenhøjvej 20

Kløvenhøjvej 20

Matrikelnummer 8a, folketællingen 1901.
Matrikelnummer 8a, 18i i 1915.
Matrikelnummer 8a, 18i i 1950.
Matrikelnummer 8a i 2013. (8a, 8d, 8e, 15h, 20l)

Lars Poulsen Leed (1668-1752) og hans kone Inger Graversdatter (1677-1750). De blev gift i 1699 i Ydby kirke. Begge er født i Ydby og døde i Boddum.

Kirsten Laursdatter Leed (1705-1764), født i Boddum og død i Ydby. Hun blev gift i 1733 i Ydby kirke med Jens Jensen Svejgaard (1700-1787), født og død i Ydby.

Mads Andersen Leed (1707-1781) og hans kone Else Larsdatter (1715-1773).

Mads Madsen Leed  (1745-1814), som blev gift med Anne Jensdatter (1760-1804).

Anders Madsen Leed (1748-1821), som blev gift første gang med Kirsten Jensdatter (1749-) og anden gang i 1811 i Boddum kirke med Kirsten Christensdatter.

Sønnen, Mads Madsen Leed (1745-1814), som var gift med Anne Jensdatter (1760-1804).

Mads Madsen Leed (1787-1874) som blev gift med Else Mortensdatter (1781-1854) i Boddum kirke i 1806.

Jens Madsen Leed (1790-1874) som blev gift med Margrethe Christensdatter (1798-1868).

Mette Madsen (1793-1801).

Sønnen Mads Madsen Leed (1787-1874), også kaldet ”senior”, og hans kone Else Mortensdatter (1781-1854). Hun var datter af Morten Nielsen i Heltborg. Han blev aftægtsmand hos svigersønnen, Stephan Christian Nielsen Møller i Boddum.

Ane Marie Madsdatter (1813-1897), som blev gift i 1855 i Boddum kirke med Stephan Christian Nielsen Møller (1826-1911), født i Hurup.

Lars Madsen (1815-1884), som blev gift i 1855 i Boddum kirke med Ane Marie Sørensdatter (1811-1882), født i Thyborøn.

Johanne Kirstine Madsdatter (1817-1892), som blev gift med gårdmand i Sinderup, Christen Mortensen ”Høj”.

Maren Madsdatter (1820-1903), som blev gift i 1856 i Boddum kirke med enkemanden Anders Jeppesen (1820-1903), født i Visby.

Anders Christian Madsen (1822-1897). Han blev husmand i Ydby og gift første gang med enken Karen Marie Poulsdatter (-1875) og anden gang med Jesperine Cathrine Pedersen (-1892).

Christen Madsen (1825-1872), som blev gift med Mette Ane Jensdatter (1853-).

Broderen Jens Madsen Leed (1790-1869), som var sognefoged og lægdsmand, og hans kone Margrethe Christensdatter (1798-1868).

Anne Jensdatter (1821-1821).

Mads Christian Jensen (1822-1883), som blev gift med Karen Christensdatter (1821-1888).

Ane Marie Jensdatter (1824-).

Jens Christian Jensen Leed (1828-1914), som blev gift med Maren Kirstine Kristensen (1838-1899).

Lars Christian Jensen (1831-1907). Han døde som husejer, particulier i Ydby. Han var gift første gang med Ane Christensen (-1872), anden gang med Karen Jensen (-1890) og tredje gang med Ane Kirstine Poulsen (-1898).

Laurids Jensen (1833-1834).

Karen Jensdatter (1833-1848).

Maren Kirstine Jensdatter (1836-1894), som blev gift i 1860 med husmand i Ginnerup, Lars Pedersen Viborg (1829-1905).

Laurids Jensen (1837-).

Sønnen Mads Christian Jensen Leed (1822-1883) og hans kone Karen Christiansdatter (1821-1888).

Jens Peter Madsen (1852-1853).

Jens Peter Madsen (1854-1943), som blev gift med Pouline Pedersen (1854-1913).

Marie Christine Madsen (1856-1930), som blev gift med Jens Balsen Pedersen Hovmark (1854-1896).

Margrethe Madsen (1859-1859).

Margrethe Madsen (1860-1860).

Margrethe Madsen (1862-1862).

Ane Marie Madsen (1864-1866).

Ane Marie Madsen (1868-1901). Hun blev gift med gårdmand Peder Helligkilde Kristensen (1860-).

Svigersønnen Jens Balsen Pedersen ”Hovmark” (1854-1896) og hans kone Marie Kristine Madsen (1856-1930). De blev gift i 1878. De overtog gården i 1887. De fleste børn tog i 1905 navneforandring fra Pedersen til Hovmark. Jens og Marie ejede gården fra 1887 og indtil Jens Balsen Hovmarks død i 1896, derefter ejede enken den til sin død i 1930.

Peder Kristian Pedersen Hovmark (1879-1948), som blev gift med Nielsine Kirstine Sørensen (1879-1920). Det var i 1901 i Boddum kirke og de boede i Harring, hvor han var gårdejer, samt Hurup, hvor han var afholdsvært og endelig i Odby, hvor han var gårdmand. De er begge begravet på Boddum kirkegård. Blandt deres børn var: Jens Balsen Hovmark (1903-); Niels Rokkjær Hovmark (1905-); Karl Richard Hovmark (1907-1907); Ester Carla Hovmark (1908-); Nanna Lysholdt Hovmark (1909-); Karl Kristian Hovmark (1912-); Ellen Margrethe Hovmark (1913-); Otto Evald Hovmark (1914-); Åge Laurits Hovmark (1915-); Marie Kristine Hovmark (1917-); Karen Hovmark (1919-1979), som blev gift med gårdejer Viggo Frederik Kristensen (1918-1981); Eva Hovmark (1920-).

Ane Kathrine Pedersen Hovmark (1882-1929), som var husbestyrerinde i Søndergård og blev gift med gårdejer Niels Peter Søndergaard (1873-1960),

Karen Pedersen Hovmark (1887-1904),

Mads Kristian Pedersen Hovmark (1889-1978), som blev gift med Ane Othilde Nielsen (1895-1963), født i Ydby. De boede i Ginnerup og er begravet i Heltborg. Blandt deres børn var: Jens Hovmark (1920-), som blev gift i 1959 i Snedsted kirke med Elly Korsgaard (1931-2024); Åge Hovmark (1921-), som blev gift med Olga og de boede i Herning; Karl Ejnar Hovmark (1924-2015), som blev gift i 1945 i Ydby kirke med Ingeborg Andersen Gravsen (1923-); Maren Kristine Hovmark (1931-).

Dagmar Pedersen Hovmark (1893-1959), som blev gift med Niels Pedersen Hansen (1895-1988), født i Ydby.

422-550

Peder Kristian Pedersen Hovmark (1879-1948), Ane Kathrine Pedersen Hovmark (1882-1929), Karen Pedersen Hovmark (1887-1904), Mads Kristian Pedersen Hovmark (1889-1978) og Dagmar Pedersen Hovmark (1893-1959).

Jens Balsen Pedersen "Hovmark" (1854-1896)

Jens Balsen Pedersen ”Hovmark” (1854-1896)

Marie Kristine Madsen (1856-1930) gm Jens Balsen Pedersen "Hovmark" (1854-1896)

Marie Kristine Madsen (1856-1930).

Kløvenhøjvej 20. Cirka 1920.

Kløvenhøjvej 20.
Cirka 1920.

Svigersønnen, Niels Pedersen Hansen (1895-1988), født i Ydby, boede her med konen Dagmar Pedersen (1893-1959). Niels Pedersen Hansen fik skødet på ejendommen i 1930 efter sin svigermors død og havde den indtil 1978. De blev gift i 1920.

Karen Hansen (1920-2019).

Niels Christian Hansen (1922-2005), som blev gift med Kirsten Abelone Andersen (1927-2019) og overtog hendes fødegård, Gravenhøjvej 25.

Jens Hovmark Hansen (1924-2007), som forblev ugift og er begravet på Boddum kirkegård.

Johanne Kristine Hansen (1927-) som blev gift med Viktor Andersen (1913-1988) der var købmand i Vang. De blev gift i Stagstrup kirke i 1949. Blandt deres børn er Kristine Andersen (1950-), Ruth Andersen (1951-) og Bodil Andersen (1953-1978).

Carl Åge Hansen (1932-2000) forblev ugift og er begravet på Boddum kirkegård. Han boede Gravenhøjvej 5.

Egon Hansen (1938-).

Karen (1920-), Christian, Åge, Johanne, Kirstine, Jens Hovmark, Egon (1938-)

Karen Hansen (1920-), Niels Christian Hansen (1922-2005), Jens Hovmark Hansen (1924-2007), Johanne Kristine Hansen (1927-), Carl Aage Hansen (1932-2000) og Egon Hansen (1938-).

I 1978 fik de fire ugifte børn skøde på ejendommen og det var Karen Hansen (1920-), Jens Hovmark Hansen (1924-2007), Carl Åge Hansen (1932-2000) og Egon Hansen (1938-).

Udgivet i Kløvenhøjvej | Kommentarer lukket til Kløvenhøjvej 20

Præstevej 1

Præstevej 1

Den er udstykket fra præstegården i 1935.
Matrikelnummer 2i i 1950.
Matrikelnummer 2i i 2013.

Karsten Jensen (1900-1986) fra Øster Assels og Marie Juhl Røjkjær (1910-2006) fra Sundby. De blev gift i 1935 i Karby og de fik skøde på gården i 1936. Han var søn af husmand Kristen Jensen og Karen Marie Andersen og hun var datter af gaardmand Georg Marius Christian Røjkjær og Agnes Johanne Schrøder. Karsten Jensen var på Ask Højskole 1919-1920. De ville senere kun sælge ejendommen til Niels Skinhøj Hansen og ingen anden! Da Marie havde solgt huset, flyttede hun til Hurup. De er begge begravet på Boddum kirkegård.

Niels Skinhøj Hansen (1949-) overtog gården i 1987.

Udgivet i Præstevej | Kommentarer lukket til Præstevej 1

Præstevej 2

Præstevej 2

Matrikelnummer 40a i 1915.
Matrikelnummer 40a i 1950.
Matrikelnummer 40a i 2013 (40a, 40e, 40f).

Anders Kristian Nielsen ”Gadegaard” (1827-1904), født i Ydby sogn og hans kone Bolette Kirstine Kristensen Kirk (1824-1892), født i Hurup sogn. De er begravet på Boddum kirkegård.

Christine Marie Andersen (1853-)

Olive Nicolette Andersen (1855-) er født i Dover, Ydby.

Christian Kirk Andersen (1857-).

Christen Gadegaard Andersen (1860-1881). Han var seminarist, da han døde.

Plejebarnet, Vilhelm Villadsen (1875-), som ifølge folketællingerne 1880 og 1890 var født i Boddum. Han var egentlig deres dattersøn.  Deres ældste datter Christine Marie Andersen fik ham før ægteskabet og hans fader var Jens Ingenius Villadsen. Vilhelm Villadsen blev mejerist og blev gift med Christiane Clausen (1875-).

Niels Pedersen.

Ane Christensdatter “Ulnitz” (1825-1913), som var enke efter Christen Andersen Grave (1812-1889).

Sønnen, Peder Christian Christensen Grave (1864-) boede her i 1901 med sin mor, Ane Christensdatter “Ulnitz” (1825-1913) og han overtog skødet i 1894.

Martin Christian Sunesen (1888-) født i Skovsted, Hillerslev sogn og hans kone Hedevig Andersen Kortegaard (1879-) født i Skovsted, Hillerslev overtog ejendommen i 1907. Samme år blev de gift i Boddum kirke, hvor han havde fået aldersdispensation, fordi han kun var 18 år.

Kristian Kjærgaard Sunesen (1907-).

J.P. Overgaard fik ejendommen ved et mageskifteskøde i 1908.

Niels Anton Poulsen (1851-1942) fra Bedsted og hans kone Ane Marie Pedersen (1867-1929) fra Vestervig. Familien flyttede til Boddum i 1909 fra Hurup og overtog ejendommen i 1910 ved et mageskifeskøde. De er begge begravet i Hvidbjerg, Thyholm.

Olga Emilie Poulsen (1896-1991), der var født i Villerup, Vestervig blev gift i Lyngs i 1918 med gaardejer i Kallerup, Niels Kræmmer Pedersen (1895-1976), der var søn af gaardmand Jens Kræmmer Pedersen og Sidsel Møller Pedersen. De er begravet på Hvidbjerg kirkegaard.

Jens Poulsen (1887-1953) fra Ydby overtog den i 1910.

Anders Andersen ”Degn” (1845-1924) og hans kone Mette Margrethe Bech (1845-1917) flyttede hertil da plejesønnen Mads Hansen Krabbe (1886-1938) havde overtaget Kløvenhøj 15. De overtog ejendommen i 1911.

Jens Kristian Kristensen (1861-1948), kaldet ”Færgemand”, født i Mejrup sogn og hans kone Mette Johanne Jørgensen (1863-1948), født i Holstebro. Da sønnen Thorvald skulle overtage Gravenhøjvej 6, flyttede resten af familien med Jens Kristian Kristensen dertil i 1925.

Johanne Jørgine Kristensen (1886-).

Kristiane Kristensen (1887-).

Christiane Kristensen (1889-1976), som blev gift med murer og landpost Niels Peter Christensen (1885-1965).

Petra Erika Nielsine Kristensen (1890-1952). Hun døde ugift.

Petra Kristensen (1892-1972).

Ejnar Kristensen (1894-).

Åge Kristensen (1895-1964), som blev murermester i Yby og gift med  Elise Margrethe Jensen Amby (1887-1985).

Agnes Kristensen (1897-1981), som blev gift med tømrer Christian Nikolaj Jensen (1892-1945).

Thorvald Kristensen (1898-1985), også kaldet ”Færgemand”. Han blev gift med Anna Nielsen (1903-1997).

Gerda Kristensen (1901-1995), som døde ugift.

Døtrene Gerda Kristensen (1901-1995) og Petra Erika Nielsine Kristensen (1890-1952),  Gerda blev eneejer i 1952 og flyttede senere til Gravenhøjvej 17.

Karl Dinesen og hans kone Anny overtog den i 1964. Han var redder. I 1972 overtog Anny ejendommen.

Ole Dinesen, som var arkitekt, overtog ejendommen i 1973, men endte med at have den på tvangsauktion.

Irene Vestergaard Hangaard overtog den i 1988.

Uffe Lassen Værnhøj (1954-2022) og Susanna Lange overtog ejendommen i 1999. De var lærere ved Hurup skole.

Udgivet i Præstevej | Kommentarer lukket til Præstevej 2

Præstevej 3 – “Bakkegaarden”

Præstevej 3

”Bakkegården”. Den blev bygget i 1935 i forbindelse med en udstykning fra præstegården. Den fik ny lade i 1946.
Matrikelnummer 2h i 1950. 
Matrikelnummer 2h i 2013 (2e, 2h).

Niels Christian Jensen (1904-1978) var født i Boddum og boede her fra 1935 til 1949. Han havde været på Vestbirk Højskole.
Ifølge folketællingen i 1940 var Lilly Theodora Frost (1918-) husassistent hos Niels Christian Jensen. Hun var født i Lyngs og hun bliver gift i 1942 i Lyngs og hendes titel er husbestyrerinde i Boddum. Hun blev gift med teglværksarbejder i Ydby, Carl Johan Christensen (1917-) der var født i Boddum. Martha Margrethe Lauridsen (1902-1973) var husbestyrerinde 1941-1946 med datter Herdis Lauridsen (1940-) hvis far var Kristian Anton Kristensen, Ydby.

Henning Christian Boddum (1922-1977), født i Ydby, købte gården i 1949 og boede her til omkring 1957 med sin kone Asta Eleonora Christensen (1917-1992), som var født i Skads sogn. De blev gift i 1946 i Jordrup kirke og Asta var på det tidspunkt syerske i Kolding. Både Henning og Asta ligger begravet på Hurup kirkegård. De var flyttet til “Skovbrynet”, Hurupvej.

Inge Lise Boddum (1949-).

Kirsten Johanne Boddum (1954-)

Margit Boddum (1956-), som blev gift med Jørn Ellegaard Pedersen. De bor på  “Skovbynet”, Hurupvej.

Martin Jensen Dige (1910-1990). Han skiftede senere ejendom med Røjkjær på Kløvenhøjvej 15. Han stammede fra Snedsted og var gift med Else Margrethe Tølbøl (1933-) fra Bedsted. Martin Dige boede her fra 1958-1964.

Teodor Chresten Tølbøl Dige (1954-).

Vilhelm Marinus Tølbøl Dige (1958-).

Henning Røjkjær (1926-2005) overtog gården i 1964. Han boede her med forældrene Niels Kristian Røjkjær Mikkelsen (1897-1983), født i Villerslev og Karen Johanne Henriksen (1900-1986). De kom fra Grurup, hvor Henning blev født. Henning flyttede til Hurup, men er begravet i Boddum.

Henrik Nielsen og Michelle Krogsgaard. De er jordbæravlere og overtog ejendommen i 2002.

Udgivet i Præstevej | Kommentarer lukket til Præstevej 3 – “Bakkegaarden”

Præstevej 4 – “Præstegaarden”

Præstevej 4

For enden af Præstevej, på højre side, hvor den møder Doveroddevej, ligger ejendommen “Boddum Præstegård”. Den var oprindeligt præstebolig, men nu har præsten bolig i ejendommen overfor, der har adressen Doveroddevej 17. Boddum Præstegård er ejet af menighedsrådet. Indtil gårdens udstykning 1935 gik Doveroddevej vest om gården, men ved den nye vejføring samme år blev gården faktisk delt i 2, da Doveroddevej blev anlagt midt gennem gården. Senere, da der kom gadeskilte til Boddum, fik de to dele af gården endda adresse til hver sin vej.
Matrikelnummer 2a, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 2x i 2013 (2x, 44g).

Untitled-5

Jyllands Posten 1880

 

Untitled-2

I Jyllands-Posten kunne man læse….

Jens Kristian Pedersen (1838-1920), født i Tømmerby sogn og konen Maren Kirstine Jensdatter (1835-1907), født i Vust. Jens Pedersen havde forpagtet præstegården indtil cirka 1899 og havde også “Ny Boddumbisgård” på Fugløvej 7.

Peder Kristian Pedersen (1867-).

Marie Kristine Pedersen (1870-1932), som blev gift med gårdmand i Heltborg Søren Krabbe (1868-1940).

Mette Pedersen (1872-).

Maren Kirstine Pedersen (1873-).

Kirstine Pedersen (1873-), som blev gift med gårdmand i Handrup, Vestervig sogn Otto Kristian Pedersen (1874-).

Ane Marie Pedersen (1875-1875).

Kristian Pedersen (1879-) som blev gift med Kirstine Pedersen (1878-).

Sønnen Kristian Pedersen (1879-1959) og hans kone Kirstine Pedersen (1878-1960). Han var søn af ovenstående Jens Kristian Pedersen og forpagtede præstegården efter sin far indtil omkring 1917. Han var født i Boddum og hun i Ydby og de var gift i Ydby kirke i 1904 og er begge begravet på Herning Vestre kirkegård.

Guldbryllup.
Rentier Chr. Pedersen og hustru, Herning, tidligere Dahlgaard, Refs, kan fejre guldbrylllup onsdag den 28. ds. Festen finder sted i Thy på Helligkildegaard i Hvidbjerg.
Chr. Pedersen og hustru begyndte i Boddum Præstegaard, Chr. Pedersen havde forpagtningen i en årrække. I 1917 købte han Dahlgaard i Refs, hvor ægteparret i 24 år var vært ved en række store grundlovsfester til fordel for Soldatermissionen. Chr. Pedersen var stærkt politisk interesseret og forsøgte sig flere gange som konservativ folketingskandidat, først i Hurupkredsen og senere i Halvrimmen og Skjern, men trak sig senere tilbage fra politik. Efter at ægteparret i 1942 var flyttet fra Dahlgaard, boede de i Hurup og senere i Ydby, og nu bor de i Herning, hvor deres eneste datter har været bosiddende i en årrække.

Karen Kirstine Pedersen (1912-1981). Hun blev gift med Harry Spencer Poulsen (1909-1984) og de er begge begravet på Herning Vestre kirkegård.

Plejebarn Tage Fridorf Jørgensen (1896-), som ifølge folketællingen 1911 var født i København.

Jens Jensen (1876-1950), født i Ydby og hans kone Petrea Pedersen (1884-1980), født i Villerslev. Jens Jensen havde forpagtet gården fra cirka 1917 til 1935. De er begge begravet i Ydby.

Niels Åge Jensen (1900-), født i Hurup.

Jens Marius Jensen (1902-), født i Dover.

Karen Marie Jensen (1904-1953), født i Dover og gift med landmand Thorvald Christian Thomsen (1901-) i Vestervig.

Carl Christian Jensen (1906-1985), født i Dover. Han blev gift med Ebba Krabbe (1907-1996) og de flyttede til Lyngs, hvor de også er begravet.

1935 blev præstegården udstykket i henhold til Statshusmandsloven; hovedparcellen var fortsat bortforpagtet.

Niels Johannes Jensen (1903-1976) fra Brørup sogn og hans kone Valborg Hove (1909-) født i Boddum. De blev gift i Boddum kirke i 1935. Niels forpagtede præstegården fra cirka 1935-1943. Derefter flyttede de til Ydby, hvor de også er begravet.

Inger Hove Jensen (1938-), født i Boddum og som blev gift med ekspedient Villy Herman Lorentsen (1935-).

Niels Hove Jensen (1942-1995).

Johannes Hove Jensen (1944-).

Peter Hove Jensen (1945-).

Rasmus Hørning Knudsen (1903-1991). Han var præst i Boddum 1938-1947 og forpagtede gården fra 1943-1947. Præsten kunne forpagte gården billigere, så da den næste forpagter, Arnold Krabbe, overtog forpagtningen, delte de beløbet, der var sparet.

Arnold Krabbe (1920-1997) boede her med konen Dagmar Kristine Andersen (1916-2013), født i Madum. Arnold Krabbe forpagtede præstegården fra 1947-1955, derefter havde han flere gårde rundt omkring bla. “Vejlegård”. Dagmar tilbragte de sidste år af sit liv på plejehjemmet Åbakken, Hurup. De ligger begravet på Ydby kirkegård.

Mads Hansen Krabbe (1948-), som blev gift med Lissy.

Vibeke Krabbe (1952-), som blev gift Oxlund.

Anna Krabbe (1958-), født i Hørdum og gift med Birger.

Elna  Krabbe (1960-), født i Hørdum men døbt i Ydby. Hun blev gift med Harry Wegeberg Amby og de har 3 børn: Jonas (1989-), Kathrine (1992-) og Mathilde (1995-).

Helene Krabbe, som blev gift med Peter.

Forpagterne, Kristian ”Færch” Nielsen (1914-2004), født i Junget og Agnes Betty Sørensen (1920-1991). Familien tog navneforandring til Færch. Kristian “Færch” Nielsen forpagtede den fra 1956-1972. De flyttede til Hurup og er begravet på Hurup kirkegård.

Carl Christian Færch Nielsen (1943-).

Erik Færch Nielsen (1944-).

Else Færch Nielsen (1946-).

Arne Færch Nielsen (1951-).

Poul Færch Nielsen (1959-).

Carl Christian Færch Nielsen (1943-), søn af ovenstående Kristian “Færch” Nielsen, overtog forpagtningen i 1972 og bor her med sin kone, Anne Katrine Breinholt Dahm (1943-), født i Oxenbøl i Vestervig sogn.
1184-627Ydby: Tirsdag 30. december (2008) blev der sagt farvel i Boddum-Ydby Sparekasse til kasserer Anne Katrine Nielsen, Boddum, der efter 32 års ansættelse i sparekassen går på pension.
Afskeden skete med maner. Således blev Anne Katrine Nielsen afhentet af Thy-Mors Limousineservice på bopælen i Boddum Præstegård om morgenen. Herfra blev hun i limousine kørt til Boddum-Ydby Sparekasse i Ydby, hvor kollegerne bød hende velkommen til hendes sidste arbejdsdag i sparekassen.
Efterfølgende var der kaffe og rundstykker, og senere på dagen blev der sagt farvel ved en uformel afskedsreception i sparekassen.
1183-627

Udgivet i Præstevej | Kommentarer lukket til Præstevej 4 – “Præstegaarden”

Præstevej 5 – “Rønbjerggaard”

Præstevej 5

Ejendommen var også en udstykning fra præstegården i 1935. Den hedder “Rønbjerggård” eller “Rørskjærgård”.
Matrikelnummer 2k i 1950.
Matrikelnummer 2k i 2013.

Holger Christensen (1909-1993) og Anna Marie Hummelshøj (1912-1953). Han var fodermester og kom  fra Sønder Vorupør hvor han var født og var søn af husmand Peder Kristian Kristensen og Maren Kathrine Jensen. De blev gift i Boddum i 1934. Hun var født i Doverodde og var datter af boelsmand Mads Hummelshøj og Ane Margrethe Christensen. Anna Marie døde på sindssygehospitalet i Viborg. Holger Christensen boede her fra 1935 til omkring 1957, hvorefter han flyttede til Fuglebækvej 14.

Ifølge folketællingen i 1940 havde de en logerende boende, nemlig Anna Marie’s lillebror barber, Arne Christian Hummelshøj (1909-1973)

Dødsfald.
Fru Anne Marie Christensen, gift med statshusmand Holger Christensen, Boddum Præstegaards Mark, er død af en hjerneblødning, 40 år gammel. Ægteparret fik efter 18 års forløb et lille barn, som døde 2 måneder efter, og dette tog så hårdt på fru Christensen, der ellers havde været en meget livsglad og dygtig kone, at hun for 8-10 dage siden blev alvorligt syg og nu er død. Hun var datter af husmand Mads Hummelshøj, Boddum. Der er en stor medfølelse med familien.

2851-627

 

Under meget stor deltagelse begravedes fru Anne Marie Christensen lørdag eftermiddag fra Boddum kirke, der var fyldt til sidste plads. Et væld af kranse dækkede gulvet. Pastor Steen Lund talte ud fra Korinthierbrevet12,12 og mindede om det smukke sammenhold, der altid kendetegnede familien i glæde og sorg. Der er mange lyse minder om fru Christensen, som var et sjældent venligt menneske. Vi forstår den tunge tid, der nu er gået forud, og vi vil så gerne være med til at bringe trøst og lindre savnet for ham, der er ladt alene tilbage. Men Gud er den eneste, der kan bringe den fulde trøst. Ham kan vi stole på, og han alenen kan finde en udvej for os i vor sorg.
Ved graven bragte en svoger, barber Christensen, Ræhr, på familiens vegne følget en tak for hjælp og deltagelse og indbød til en sammenkomst på Doverodde kro. Her mindedes lærer Foged afdøde som en glad og afholdt kvinde og understregede afskedens alvor. Barber Christensen sluttede samværet med en tak til alle.

Thorkild Hummelshøj Christensen (1952-1953).

2846-627

Peter Hagh Balsby (1928-), født i Gettrup og hans kone Mary Pedersen Bach (1936-). Hun var født i Hvidbjerg. De blev gift i Heltborg kirke i 1954. De havde tidligere boet Fuglebækvej 14, og fortsatte her på Præstevej 5 fra 1957 og til cirka 1964.

Jens Harald Balsby (1956-).

Lisbeth Hagh  Balsby (1960-).

Anne Hagh Balsby.

Peder Bach Jensen havde ejendommen fra 1964 til 1969.

Niels L. Tolsgaard havde den omkring 1969-1979. Familien kom fra Esbjerg.

Hans Tolsgaard og Lisbeth har haft gården siden 1979.

Hans Christian Tolsgaard (1945-2011).

?

Rasmus Tjener (1981-) og Sanne Mommer

Asta.

Carl.

Thea.

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Præstevej | Kommentarer lukket til Præstevej 5 – “Rønbjerggaard”

Præstevej 7

Præstevej 7

”Højvang”, der også er en udstykning fra præstegården i 1935.
Matrikelnummer 2g i 1950.
Matrikelnummer 2g i 2013.

Niels Christian Krabbe (1906-1997), født i Ydby, boede her med konen Anna Kirstine Bach (1910-2003), født i Gerup, Stagstrup. De blev gift i 1935 i Snedsted. Niels Krabbe købte jorden i 1935. Niels havde været på Uldum Højskole 1926-1927. Ifølge folketællingen i 1940 var Oskar Kristensen Iversen (1924-1987) karl hos dem.

Birthe Kirstine Krabbe (1936-), født i Boddum.

Hans Chresten Krabbe (1938-), født i Boddum.

Gunhild Agnethe Krabbe (1941-).

Inger Marie Krabbe (1953-) blev gift i Hurup kirke med Hugo Holm fra Skørping.

043-550

Inger Marie Krabbe (1953-)

Peder Kortbek Jørgensen (1958-) født i Heltborg. Han er snedker, og købte ejendommen i 1987 og bor her sammen med sin kone May-Britt Hasager (1962-).

Udgivet i Præstevej | Kommentarer lukket til Præstevej 7

Bidrag til Boddumgaards tidlige historie.

Bidrag til Boddumgaards tidlige historie.

Skrevet af Kjeld Pedersen

Som det fremgår af hjemmesiden her, så hedder gården på addressen Boddum Bisgaardsvej 5, ”Boddumgaard”. Der er altså tale om en selvstændig gård, selvom dens tidlige historie flere steder er blevet forvekslet med Boddum Bisgaards historie. Også Dansk Center for Herregårdsforskning blander de to gårdes historier sammen på sin hjemmeside, www.danskeherregaarde.dk. Torsten 1971 opmærksom på, at der er tale om to forskellige gårde med hver sin historie.

Kort fortalt, så går hans artikel ud på, at Boddum Bisgaard i middelalderen, som bekendt, hørte under hovedgaarden Irup, der ejedes af Børglum bispesæde. Ved reformationen i 1536 kom alt kirkegods under kronen, og kongen oprettede et mindre len, bestående af Irup med underliggende gods, hvoraf Boddum Bisgaard altså var en del. Herman Skeel var en overgang lensmand på Irup, og han drev Boddum Bisgaard med en fæster eller forpagter. I 1556 solgte kongen Irup til Knud Gyldenstjerne, og man må gå ud fra, at godset, inklusive Boddum Bisgaard, fulgte med i handelen. Boddum Bisgaard bliver først hovedgård efter enevældens indførelse i 1660, hvor det bliver muligt at opnå skattefrihed for hovedgårde over en vis størrelse.

På dette tidspunkt er Boddumgaard blevet en fæstegård under Boddum Bisgaard, men alle kilder peger i retning af, at gården før dette var den eneste hovedgård på Boddum. Torsten Balle kæder Boddumgaard sammen med to brødre, Anders og Ivar Jenssøn, som nævnes i dokumenter fra midten af 1300-tallet. I et andet brev fra den 13. juni 1457, som omhandler præsten Anders Perssen i Boddums køb af en gård i Tvolm, er en af medbeseglerne på brevet væbneren Ivar Eriksen ”in Bothum”1. Torsten Balle antager, at han kan have været ejer af Boddumgaard, men springer så 80 år frem til 1537, hvor det står fast, at væbneren Henrik Ottesen Stampe af Oxvang overdrager Boddumgaard til sin søstersøn, Thomas Pedersen Galskyt. Hvordan Henrik Stampe er kommet i besiddelse af Boddumgaard, kommer Torsten Balle ikke nærmere ind på.

Det er dog muligt ved hjælp af andre retsdokumenter at komme i hvert fald et par ejere længere tilbage. Henrik Ottesen Stampe var, som nævnt, ejer af Boddumgaard før 1537, men han havde kun gården i værge for sine søstersønner, Thomas Pedersen Galskyt og Otto Pedersen Galsky, som var de egentlige arvinger til gården med underliggende fæstegårde på Boddum efter deres moder. Moderen hed Marine Ottesdatter Stampe, og hun var gift med kongens lensmand på Øland, Peder Galskyt, som døde, da sønnerne var små og umyndige.

Marine Stampe havde arvet Boddumgaard efter sin moder, Fru Ingerd Lauridsdatter til Kellingbjerg i Vedersø sogn, og det var derfor naturligt, at hendes broder tog sønnernes arv i værge, da det var deres moders arvegods2. Alt tyder dog på, at Thomas Galskyt ved overdragelsen i 1537 selv måtte frikøbe gården af et pant, som Henrik Stampe havde taget i Boddumgaard og noget af fæstegodset, som i øvrigt på dette tidspunkt omfattede seks fæstegårde og en toft i Boddum (eller ‘Bøyum’ som der står i dokumentet), foruden en gård i Hillerslev herred i Hou3.

Fru Ingerd Lauridsdatter er altså den første sikre ejer af Boddumgaard, som hun må have ejet fra omtrent midten af 1400-tallet, og hvor hun boede til sin død. Hun var gift med Otto Folradsen Stampe af Klarupgaard ved Aalborg og ejede foruden Boddumgaard også hovedgården Kellingbjerg i Vedersø, samt spredte fæstegårde i Thy og Hanherred, og endog en fæstegård så langt væk som Ove i Hindsted herred ved Mariager. Dette gods deltes ved hendes død mellem børnene, således at datteren Marine fik Boddumgaard og sønnen Mogens Stampe fik Kellingbjerg i Vedersø.

Hvem Ingerd Lauridsdatter egentlig var og hvordan hun var kommet i besiddelse af Boddumgaard kan ikke siges med sikkerhed, eftersom der ikke nævnes noget slægtsnavn for hende. Nogle slægtsforskere har udkastet den teori, at hun kunne være en datter af Laurids Lunov, som var lensmand på Klarupgaard ved Aalborg og gift med Inger Pedersdatter Galskyt. Som støtte for denne teori fremhæves det, at Ingerd Lauridsdatters mand, Otto Stampe, overtager lensmandsposten på Klarupgaard efter Laurids Lunov, og at en af medbeseglerne af et pantebrev fra Ingerd Lauridsdatter er Jesper Lunov, som i givet fald ville være en brodersøn, og selv broder til den nedenfor nævnte Ivar Lunov.

Den ‘Iwar Erici in Bothum’, som i 1457 medbesegler Boddumpræstens skøde falder tidsmæssigt sammen med den periode, hvor også Ingerd Lauridsdatter må have ejet Boddumgaard, så hvis Torsten Balles antagelse, at han kunne have været ejer af Boddumgaard, skal holde stik, så skal han have været en Lunov. Det er faktisk også en mulighed. Laurids Lunov havde en søn, der hed Erik, og denne Erik havde en søn, der hed Ivar, altså ‘Iwar Erici’. I fald Ingerd Lauridsdatter er en Lunov, så er hun søster til Erik Lunov, som må være død ca. 1459, og de to søskende må da have ejet Boddumgaard sammen. Erik Lunovs søn og arving, Ivar Eriksen Lunov, kan sagtens tænkes at besegle et skødebrev i 1457, og Ingerd Lauridsdatter må da siden have frakøbt ham hans arvelod i Boddumgaard. Ivar Lunov bliver i øvrigt senere ejer af Skivegaard.

1 Otto Nielsen, Dueholms Diplomatarium, p. 85
2 Erik Reitzel-Nielsen, Danske Domme 1375-1662, pp. 278-279
3 Kolderup-Rosenvinge, Udvalg af Gamle Danske Domme, første samling, nr. 62 og 84

Mere om: Boddumgaard

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Bidrag til Boddumgaards tidlige historie.

Vandring gennem Boddum – anno ca. 1928

 

Når en go´r en tur i Boj’um i dåe
og mindes dengång da en gik der som båe,
så er’e jo gue-nok si barndoms by,
Der er hu’s der væk, ja slet et’ så fo’,
dem flest var val osse gammel og smo,
og ny er der bygged, og pæn er’e bløwn,
men æ kan ino sik’ dem gammel for mi øwn,
og så fik æ såen en lyst te og law’
en tegning a Bojum i gammel daw’.

Vi tåer vor udgangspunkt op ve e skuel,
den låe ve e skueldamm og Thornings huel,
ve e damm var der ingen får’r ve og goe
men Thornings huel den skuld vi pas poe,
der mot vi ett skri po is, ka æ how’
far e frøst håd væt hoer og e dejn håd gi’n lov.

Vejsten e skuel boed Hans Krabb’, han var sme’,
og østen e skuel låe der osse en ste,
den boed Chr. Jensen – e snejker – i,
begge tow ku’ nok hør når e skuelbaer håd fri,
men seel om vi hujed og laved halløj,
så mindes æ ett, de skjælt ud øvver nøj.
Så kom Nordentofts kjømandsbutik,
hvor e bojumboer alt te djer husholdning fik,
dengång skuld de ett te Hurup etters’e,
da mo en sej, te de håd’e nøj lettere.
Margrethe Led’s butik var ett a dem stuer,
men hinne wienerbrødsstænger var gue,
og rugbrød og fin-brøe kund en jo fo,
– æ tøvves, æ ka mindes e brø’duft ino.
Så kom Poul Thøgers – me strotækt tågg’,
dengång låe e sals lidt længer tebågg’,
og så kom vi til, hvor e vej goer i tow,
det hed ”e hyldtræ” dengång, ka e how’,
der må vel ha groed en træ po e plet,
men i mi tik’ hår der no ingen væt’.
Vi vil føst go nee me ”e sønder vej”
den var æ mjest fortrolig mej,
såen hier en ett i dåe, ved æ godt,
den hier ”Gravenhyvvej”, det lyer så flot.
”E Naer-vej” mo en jo heller ett sejj’,
den er døbt om te ”Fuglebæksvej”.
Den allerføst hus som en kom forbi,
den boed Fredrik og Line i.
Mads Thomsens goer låe lidt længer tebågg,
den var så flot me si røe tågg.
Chr. Sørensens hus var den næst vi kom te,
og så e missionshus ligg derve’,
den ligger der stadig og ligner sæ seel,
men si funktion er jo ændred en del.
Den næjst hus låe såen lidt på skro
der fik Jens Søndergård e tik’ te og go.
Så kom vi te en smedje ijen,
og Barbaras hus ligg’ øvver for den.
Den næst boed Kåren og Else ikk’,
den kom en til ad en grøn bette sti.
Charlottes hus den vild ha’ gjor løkk,
hvis den sto på Hjert hee’ i dåe, vil æ tøkk’,
Marjanne og Jepp’ boed lidt længer mod sønder,
og de var ett’ såen almindelig bønder,
nej de drøv forretning, folk kom fræ e goerr’
og fik røged djer skinker og fuer-loerr’.
Pe Bjerregårds goer lå tæt ve e vej
og Ajs Kreestens goer og Pe Hoves mej,
Niels Kjærgårds låe te den ajen sii’
og Ann Galsgårds hjemmen, den långg og hvii’.
Og opp po e skroning – imellem de tov,
der boed Lone dengång, kan æ how.
Så kom vi øvver Niels Søndergårds grund,
og opp po e bakk, der boed Marie Brund,
hun hådd som Charlotte en eventyrhus,
men no ligger den jo des’varr i grus.
Så kom Jens Brandsholms goer,
han var vor mjælkkusk i masser a oer
i dåe goer der tankvogn så fuld a teknik,
men dengång det hele ve håndkraft gik.
Og så gik e vej nee te Grønnegård,
såen hied en no ett, dengång æ var båer
da boed der en mand dernee der hed Fogh,
han majted ett rigtig e Bojumbo-sprog.
Nee ved ”Chikago” begynd’ ”Kallesåenn”,
der boed Jens Gravsens på højre håen,
Søren Gravgård, Mads Leed og Mads Brandsholm te’ligg,
og Per Boddum og Kren Rokkjær på modsat sii’.
Og så gik’ed ud aj e Havland te,
men føst boes Ajs Thomsen og så Anton Sme’,
hvor den sme-navn kom fræ kinner æ ett’,
for smed han da veesnok aller håd vætt’.
Mads Ajsens goer kom vi osse forbi,
og no ku det mjestt a verden vi sik!
Thyholm og Mors og Salling vi soe,
og Nissum kjerk lånt udd i det bloe,
og der gik e vej så nee tie Niels Ma’sens,
og hen te Mads Peters og om te Ajs La’sens
forbi Thomas Hansens – og så kravlt vi op
på Gravnhyww – og soe vos omkring fræ e top.
Hvor manne kjerker er’e en ka teel?
Der var skjøn deropp, og den dåe i dåe
ka minder opp fræ ”æ hyw” gjør mæ glåe.
Østen æ hyw Mads Hummelshyw boed,
på hans jowr var’ed kuer og kålrabi der groed,
det gjør der ett meer, no boer der en lærer,
der vees-nok mjest avler æbler og pærer.
Jens Towt og Laust Brogård boed nær derve’
og Per Simons helt ud etter Lindholm te’.
Niels Boesens Stowhus pynted e byk’,
den kost 4 tusind, da de bygged ny.
Kren Ma’sens hjem kom en osse forbi,
den var som skabt te en kjøn maleri,
men den er jo osse forlængst rej’n nee,
æ tovves, der er nøj vemodig ve’e.
Tæt ve e fywwer Niels Møllers håd hjemm,
og Per Odgård og Hanne boed tæt op aj demm’,
og så er vi ind på ”e naer vej”,
men den var æ knap så fortrolig mej.
Sønden for boed Niels Howw’ og Stine,
og Laurits Skinhøj og hans kuen Severine.
Og så op te Erhardts forælder’ vi kamm,
der gik e vej fræ – hen til Anton Dam.
Men Niels Nielsens goer kom vi føst forbi,
Jens Kjærgårds og Mardahls vi osse ku’ si’k.
Så låe Bisgårds Mark brej ud for var yww,
hvem der boed der, hov’er æ ett så nyw.
Æ kjenn Per Thamsen en bette gåern,
vi baded jo somtier nee ve hans stråen,
men al dem ajer var fremmed og ny,
og høtt lisom ett rigtig mej te e by.
Så vi goer tebågg te e nar-vej, ijenn,
Ajs Plougmanns hus lå ligg op aj den,
hans kuen hed Inger, og æ kan mindes,
at mi fødselsdåe den fald sammen me hinnes.
Og så kom vi te Chr. Ris’s goer,
den ligger jo ino hvor den altier hår gjorr,
der gik e vej om te ”Bette Hans”,
mi ærinder dærr står i særlig glans,
hans dætter Johanne var gue te og sy,
hun syed vor kjovler, når vi skuld ha ny,
og så håd de æbler, og det endda manne,
æ fik tit en par stykke ve Hans og Johanne.
(Ann Nargård boed vees ligg der’ve,
men det var en kuen som æ ett kjend te’).
Til Stoltzes villa vi dernæjst kom hen,
og så var vi opp ve e hyldtrie ijen.
Til Movnses piger e vej gik om,
det var osse en ste der var skjøn og komm,
men skjønt vi ku sik’ at e vej bløv ve,
så spekulered vi aller på det,
det var ingenmandsland derud’ i det bloe
det var’ed i hver fald da vi var smoe,
da veest vi ett hvor e vej bløv å’,
Thorvald Fær’mand boed derud, bløv der såe.
Niels Pe’sen – og sienhen Peter Nicolaj
boed opp i e by – lidt nur’en e vej,
og e klodsmager boed ligg tæt derve’,
hans håndværk var skyld i, at folk kaldt ham det,
han håd træskoforretning, e lugt derind’
den tro’er æ, den dåe i dåe æ kund kind’.
Mulvad var tømrer, hans kuen fik butik,
og handlt me brød og med kager og slik,
ve e si’ å kom der en kjømand meer,
jo, dengång kund hele 2 eksister.
Nueren e by, der boed Jens Søes,
hvor æ var te baer’bojl som bette tøs.
Og imell Jens Søes og Niels Pesens goerr
der boed Mari’ Jerg i en hel masse orr.
Møtt i e by låe e forsamlingshus,
men den hår jo osse læng lå i grus,
den håd si stuerheds-tik i de oer
da Jens Søe og Ajs Kreestens stod ve e ror,
sien gik’ed tebågg, den er glemt i dåe,
e skuel, den ny, hår val no løst’en åe.

Ja, det var den Bojum som æ håd for yww,
da æ ga mæ te – en par linjer og skryww,
det vejsten e skuel, det kjend æ så lidt,
den vej kom vi jo ett nær så tit,
men e skomager kjend vi i hver fald hverjen’,
der stak vi skuelbaer så tit om en rend,
og veest jo da osse, at lidt i nordwejst,
der låe e kjerk, og der boed e præjst,
men resten, det hovver æ ett så nyww,
det skal der ajjer te og beskryww.

I mi barndom håd Bojum en håndværkerstand,
me skomager, skrædder og træskomand,
me snejker og tømrer og kjømænd og smeer,
og sien kom der damefrisør og barber.
Hva er der i dåe, der ligger nuer goer
der dyrker e jovr, som de altier hår gjor,
men de smo bedrifter, de findes ett mer,
e hues blyvver brugt te feriesteer.
E kjømandsbutik den ligger der ino,
men ett så myj som en bønn ka en fo.
Æ tøvves det var skjøn, der bløv nøj såt i sving,
så folk ett behøvved og ta ud omkring,
men kund tjen djer pengg i djer egen by,
og Bojum ku hvil’ i sæ seel påny,
men der kommer jo nok ingen stoer forandring,
og æ sejer slut, æ er færr’ me mi vandring.

Skrevet af Karen Olivia Madsen (1917-)

Udgivet i Poesi og sange | Kommentarer lukket til Vandring gennem Boddum – anno ca. 1928

Et par digte af Harald Kjems Hove

Fortalt af Erik Gravgaard

Jeg har nedenstående overlevering fra min far, Poul Gravgaard og fralægger mig ethvert ansvar for dens rigtighed, især under hensyntagen til min til stadighed forringede hukommelse.

Den drejer sig om Harald Kjems Hove, der som skoledreng vistnok til tider var lidt uopmærksom i timerne – måske fordi han kedede sig. Det skete derfor at han i stedet for at følge undervisningen henfaldt i digterens rolle.

Efter overleveringen havde nogle drenge – formentlig ”snæverknejt” – Anton Smed og Søren Gravgaards børn – erfaret at Gamle Sørensen var nem at drille, hvilket resulterede i følgende:

Fire drenge fra skole gik,
hver en sten i hånden fik,
smed den op på husets tag,
så det hørtes med et brag.

Ud af døren Gamle Sørensen fløj,
så der hørtes megen støj.

Digtet var sandsynligvis længere, men det står hen i det uvisse.

I en anden anledning skrev Harald også om fritidssyslerne i vintervejret:

Ned ad bakken rask det gled,
på smedens gamle kane.
Ude på isen af den smed
Johan, Christian og Arne.

Johan var Jesper Johan Madsen, Kristian var formentlig Kristian Eliassen og Arne var barberen Arne Hummelshøj.

 

 

 

 

Udgivet i Poesi og sange | Kommentarer lukket til Et par digte af Harald Kjems Hove