Præstevej 4 – “Præstegaarden”

Præstevej 4

For enden af Præstevej, på højre side, hvor den møder Doveroddevej, ligger ejendommen “Boddum Præstegård”. Den var oprindeligt præstebolig, men nu har præsten bolig i ejendommen overfor, der har adressen Doveroddevej 17. Boddum Præstegård er ejet af menighedsrådet. Indtil gårdens udstykning 1935 gik Doveroddevej vest om gården, men ved den nye vejføring samme år blev gården faktisk delt i 2, da Doveroddevej blev anlagt midt gennem gården. Senere, da der kom gadeskilte til Boddum, fik de to dele af gården endda adresse til hver sin vej.
Matrikelnummer 2a, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 2x i 2013 (2x, 44g).

Untitled-5

Jyllands Posten 1880

 

Untitled-2

I Jyllands-Posten kunne man læse….

Jens Kristian Pedersen (1838-1920), født i Tømmerby sogn og konen Maren Kirstine Jensdatter (1835-1907), født i Vust. Jens Pedersen havde forpagtet præstegården indtil cirka 1899 og havde også “Ny Boddumbisgård” på Fugløvej 7.

Peder Kristian Pedersen (1867-).

Marie Kristine Pedersen (1870-1932), som blev gift med gårdmand i Heltborg Søren Krabbe (1868-1940).

Mette Pedersen (1872-).

Maren Kirstine Pedersen (1873-).

Kirstine Pedersen (1873-), som blev gift med gårdmand i Handrup, Vestervig sogn Otto Kristian Pedersen (1874-).

Ane Marie Pedersen (1875-1875).

Kristian Pedersen (1879-) som blev gift med Kirstine Pedersen (1878-).

Sønnen Kristian Pedersen (1879-1959) og hans kone Kirstine Pedersen (1878-1960). Han var søn af ovenstående Jens Kristian Pedersen og forpagtede præstegården efter sin far indtil omkring 1917. Han var født i Boddum og hun i Ydby og de var gift i Ydby kirke i 1904 og er begge begravet på Herning Vestre kirkegård.

Guldbryllup.
Rentier Chr. Pedersen og hustru, Herning, tidligere Dahlgaard, Refs, kan fejre guldbrylllup onsdag den 28. ds. Festen finder sted i Thy på Helligkildegaard i Hvidbjerg.
Chr. Pedersen og hustru begyndte i Boddum Præstegaard, Chr. Pedersen havde forpagtningen i en årrække. I 1917 købte han Dahlgaard i Refs, hvor ægteparret i 24 år var vært ved en række store grundlovsfester til fordel for Soldatermissionen. Chr. Pedersen var stærkt politisk interesseret og forsøgte sig flere gange som konservativ folketingskandidat, først i Hurupkredsen og senere i Halvrimmen og Skjern, men trak sig senere tilbage fra politik. Efter at ægteparret i 1942 var flyttet fra Dahlgaard, boede de i Hurup og senere i Ydby, og nu bor de i Herning, hvor deres eneste datter har været bosiddende i en årrække.

Karen Kirstine Pedersen (1912-1981). Hun blev gift med Harry Spencer Poulsen (1909-1984) og de er begge begravet på Herning Vestre kirkegård.

Plejebarn Tage Fridorf Jørgensen (1896-), som ifølge folketællingen 1911 var født i København.

Jens Jensen (1876-1950), født i Ydby og hans kone Petrea Pedersen (1884-1980), født i Villerslev. Jens Jensen havde forpagtet gården fra cirka 1917 til 1935. De er begge begravet i Ydby.

Niels Åge Jensen (1900-), født i Hurup.

Jens Marius Jensen (1902-), født i Dover.

Karen Marie Jensen (1904-1953), født i Dover og gift med landmand Thorvald Christian Thomsen (1901-) i Vestervig.

Carl Christian Jensen (1906-1985), født i Dover. Han blev gift med Ebba Krabbe (1907-1996) og de flyttede til Lyngs, hvor de også er begravet.

1935 blev præstegården udstykket i henhold til Statshusmandsloven; hovedparcellen var fortsat bortforpagtet.

Niels Johannes Jensen (1903-1976) fra Brørup sogn og hans kone Valborg Hove (1909-) født i Boddum. De blev gift i Boddum kirke i 1935. Niels forpagtede præstegården fra cirka 1935-1943. Derefter flyttede de til Ydby, hvor de også er begravet.

Inger Hove Jensen (1938-), født i Boddum og som blev gift med ekspedient Villy Herman Lorentsen (1935-).

Niels Hove Jensen (1942-1995).

Johannes Hove Jensen (1944-).

Peter Hove Jensen (1945-).

Rasmus Hørning Knudsen (1903-1991). Han var præst i Boddum 1938-1947 og forpagtede gården fra 1943-1947. Præsten kunne forpagte gården billigere, så da den næste forpagter, Arnold Krabbe, overtog forpagtningen, delte de beløbet, der var sparet.

Arnold Krabbe (1920-1997) boede her med konen Dagmar Kristine Andersen (1916-2013), født i Madum. Arnold Krabbe forpagtede præstegården fra 1947-1955, derefter havde han flere gårde rundt omkring bla. “Vejlegård”. Dagmar tilbragte de sidste år af sit liv på plejehjemmet Åbakken, Hurup. De ligger begravet på Ydby kirkegård.

Mads Hansen Krabbe (1948-), som blev gift med Lissy.

Vibeke Krabbe (1952-), som blev gift Oxlund.

Anna Krabbe (1958-), født i Hørdum og gift med Birger.

Elna  Krabbe (1960-), født i Hørdum men døbt i Ydby. Hun blev gift med Harry Wegeberg Amby og de har 3 børn: Jonas (1989-), Kathrine (1992-) og Mathilde (1995-).

Helene Krabbe, som blev gift med Peter.

Forpagterne, Kristian ”Færch” Nielsen (1914-2004), født i Junget og Agnes Betty Sørensen (1920-1991). Familien tog navneforandring til Færch. Kristian “Færch” Nielsen forpagtede den fra 1956-1972. De flyttede til Hurup og er begravet på Hurup kirkegård.

Carl Christian Færch Nielsen (1943-).

Erik Færch Nielsen (1944-).

Else Færch Nielsen (1946-).

Arne Færch Nielsen (1951-).

Poul Færch Nielsen (1959-).

Carl Christian Færch Nielsen (1943-), søn af ovenstående Kristian “Færch” Nielsen, overtog forpagtningen i 1972 og bor her med sin kone, Anne Katrine Breinholt Dahm (1943-), født i Oxenbøl i Vestervig sogn.
1184-627Ydby: Tirsdag 30. december (2008) blev der sagt farvel i Boddum-Ydby Sparekasse til kasserer Anne Katrine Nielsen, Boddum, der efter 32 års ansættelse i sparekassen går på pension.
Afskeden skete med maner. Således blev Anne Katrine Nielsen afhentet af Thy-Mors Limousineservice på bopælen i Boddum Præstegård om morgenen. Herfra blev hun i limousine kørt til Boddum-Ydby Sparekasse i Ydby, hvor kollegerne bød hende velkommen til hendes sidste arbejdsdag i sparekassen.
Efterfølgende var der kaffe og rundstykker, og senere på dagen blev der sagt farvel ved en uformel afskedsreception i sparekassen.
1183-627

Dette indlæg blev udgivet i Præstevej. Bogmærk permalinket.