Jens Hove (1901 – 1978)
Skrevet af Peder Hove.
Jens Hove voksede op i “Snæver” som den ældste af en søskendeflok på 10. Forældrene, Peder og Gudrun (Kjems) Hove, var stærkt prægede af den grundtvigske bevægelse med dens vægt på kirkeligt engagement og folkeoplysning. Bl.a. på den baggrund fik Jens Hove ikke bare et, men tre højskoleophold (Vestbirk og Askov to gange) foruden en grundig praktisk og teoretisk landbrugsuddannelse (Sydsjællands Landbrugsskole) med kontrolkursus. Efter sidstnævnte rejste han rundt i landet som kontrolassistent – i Sønderjylland, i Sydsjælland og på Møn, hvor han traf sin senere hustru, Petra (Kampp) Hansen.
Udlængslen førte ham imidlertid langt videre omkring. I 1926 rejste han således på opfordring af Finsk Landboforening nogle måneder til Finland vedr. sukkerroeavl, og i sommeren 1930 tog han arbejde på en gård på Island for derfra at fortsætte direkte til England med fisketrawler – 6 døgn i oktober på Nordatlanten med konstant storm!. Det næste halve år tilbragte han i England på et agricultural college i Evesham (nær Birmingham) og med kortere ophold i Yorkshire og London. Han modtog her dybe indtryk af britisk kultur og tankegang og forblev alle dage meget engelskvenlig.
Jens og Petra Hove i deres sejlbåd på Skibsted Fjord (cirka 1937) Jens Hove havde en såkaldt Limfjordssjægt, en tidligere meget anvendt sejlbådtype med fok og firkantet agtersejl. Den var ret fladbundet og kunne derfor gå ind på lavt vand. Den havde sænkekøl, som brugtes, når man førte sejl. Senere afmonterede Jens Hove masten, og den blev brugt som robåd, når han under krigen roede over Skibsted Fjord, for at besøge familie på Thyholm – det var nemmere end at tage den lange tur over Ydby og Draget.
I 1935 overtog han og Petra fødegården “Snæver”og fik nogle gode, aktive år i Boddum, indtil de i 1947 solgte gården til den yngre bror, Magne Kjems Hove. Det var i denne tid, at Jens Hove af og til tog rundt sammen med Jens Søe og A.C. Andersen og underholdt – Jens Søe med sine digte på thybomål, A.C. med oplæsning og Jens Hove med foredrag og lysbilledfremvisning om sine udenlandsrejser. Man lagde mærke til ham,han fik flere offentlige hverv,engagerede sig politisk og var bl.a. en overgang formand for Sydthy Venstrevælgerforening. Hans optræden var præget af en vis originalitet – som formand for mejeriet irriterede det ham således, at der under generalforsamlingerene gik for megen tid med almindelig snak, hvorfor han indførte en ny procedure: han afsatte simpelthen tre kvarter ved mødets start udelukkende til “snak”, og når så folk havde fået “snakket af”, gik det lynhurtigt med at afvikle de egentlige punkter! – Måske idéen burde have været taget op på højere plan!
Jens Hove og sønnen Peder Hove foran Snæver’s stuehus. 1942
Petra og Jens Hove i haven ved Snæver, sammen med sønnen Peder Hove. Ca. 1943
I det hele taget havde han en udpræget sans for humor og havde et stort lager af “gode historier”, som han yndede at lade gå videre til f.eks tjenestefolkene. Til dem havde han et godt forhold, og hvor han hos et ungt menneske mærkede initiativ og dygtighed, støttede og hjalp han dem gerne frem senere.
Efter 4 år i Gettrup, hvor han en tid slog sig på ejendomshandel (havde bl.a. Baunhøjgard i Boddum, Lavlund i Gettrup, en gård og en mindre ejendom Horsfeld ved Bedsted), vendte han tilbage til Boddum – som han aldrig kunne undvære længere tid ad gangen – hvor han købte Mads Thomsens gård, Siggård, der i øvrigt også var en slægtsgård i Hovefamilien. Her boede han og Petra indtil 1977, da de solgte og flyttede til Hvidbjerg. Året efter døde Jens Hove som følge af en faldulykke i sit hjem.
Foruden at være generelt belæst sad Jens Hove inde med en meget stor viden om mennesker og tildragelser på egnen meget langt tilbage i tiden og var en stor mundtlig fortæller. Desværre skrev han aldrig noget ned, hvorfor denne side ved ham nok ikke var kendt af så mange ud over de allernærmeste.
Mere om Jens Hove og Boddum i 40’rne og 50’erne i Peder Hove “Fra den lyse side”
(Poul Kristensens Forlag 2007)