Gravenhøjvej 28 – “Chicago”

Gravenhøjvej 28 

Et hus på højre hånd, lige overfor hvor vejen Kallesande begynder. Det hedder ”Chicago” og er bygget i 1923.
Matrikelnummer 5d.
Matrikelnummer 5g i 1950.
Matrikelnummer 5g i 2013.

Christen Christensen “Skrædder” (1814-1892) og konen Kristiane Sørensdatter (1816-1890) fra Hvidbjerg. Han var daglejer.

Søren Christensen (1844-).

Poul Andersen (1847-1923) købte huset omkring 1892 og rev det ned i 1894.

1923
Billedet er taget foran det nybyggede hus “Chicago” i anledning af Poul Andersens og Kirsten Kjærgaards guldbryllup.

Poul Andersen (1847-1923) og Kirsten Kjærgaard (1849-1932). De boede før Gravenhøjvej 25 og “Chicago” blev bygget som aftægtshus til dem. Deres søn, Jens Mortensen Andersen (1881-1963) var ugift. Han udvandede i 1903 til South Dakota og var på det tidspunkt anført som “tømrer”. Han må have været en tur hjemme for igen at rejse til Illinois i 1908, hvor han da står anført som “snedker”. Han var igen i Danmark i 1911.
Han var med til at bygge huset til sine forældre og da datteren blev gift i 1922 var “Chicago”  færdigbygget. Poul Andersen nåede kun at bo der i kort tid, men Kirsten Kjærgaard blev boende her i flere år, indtil hun til sidst flyttede op til datteren på Gravenhøjvej 25 og tilbragte sin sidste tid der. Hendes begravelse var forøvrigt den første begravelse, som den “nye” lærer Foged ved Boddum skole var med til. Dets navn “Chicago” på gavlen skyldes selvfølgelig at Jens var snedker i Chicago. Jens kom tilbage fra USA og boede her i huset i nogle år.

Jens Mortensen Andersen (1881-1963) og hans bror, Mads Andersen (1889-1971), arvede det efter forældrene.

Efter 1932 var huset lejet ud til forskellige, blandt andre Niels Hove Nielsen (1872-1955), som var sognefoged og hans kone Stine Helligsø (1877-1954). De flyttede hertil, da deres søn overtog “Vester Fuglebæk”, Fuglebækvej 10.

Huset var lejet ud fra 1938 til 1951 til Christiane Marie Stentoft (1870-1953) og Kristine Andersen (Søgaard) (1897-1967). De var henholdsvis svigermor og svigerinde til Niels Krabbe på “Grønnegård”. De boede her ifølge folketællingen i 1940.

Dødsfald.
Fru Kristiane Marie (Søgaard) Andersen er død i Boddum, 73 år gammel.
Afdøde var født i Ludvigsborg i Thorsted, som hun sammen med sin mand drev i en lang årrække. Efter mandens død flyttede hun til Boddum, hvor hun først boede til leje sammen med en ugift datter og derefter flyttede til svigersønnen Niels Krabbe, Grønnegaard i Boddum. Fødegården drives nu af en søn.

5275-627

Niels Christian Hansen (1922-2005) og Kirsten Abelone Andersen (1927-).

Sønnen, Klaus Anker Hansen (1958-) og hans kone Vibeke. De overtog huset i 1993.

Morten Mandrup Hansen.

Monika Mandrup Hansen.

Mikkel Mandrup Hansen.

This entry was posted in Gravenhøjvej. Bookmark the permalink.