Gravenhøjvej 29 – “Bækkelund”

Gravenhøjvej 29

”Bækkelund”.
Matrikelnummer 2c, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 2c i 1915.
Matrikelnummer 2c i 1950.
Matrikelnummer 2c i 2013.

Jeppe Jensen “Harboe” (1852-1934), født i Ullerup og hans kone Karen Marie Nielsen (1848-1929), født i Gettrup. De flyttede fra Boddum til Gettrup. De døde i Bedsted men er begravet i Hurup.

Niels Jensen (1881-1911), født i Boddum, blev inspektør ved livsforsikringselskabet i Thisted, hvor han også boede, da han døde. Han blev begravet i Grurup, hvor forældrende boede på det tidspunkt.

Ane Marie Jensen (1883-1945), som blev gift med Christen Nørgaard Christensen.

Anders Kirkegaard Jensen (1884-), som fik navneforandring til Anders Kirkegaard Jensen Harboe.

Karen Nikoline Jensen (1885-), født i Gettrup.

Marius Jensen Harboe (1886-), født i Gettrup.

Karen Mikkoline Jensen Harboe (1888-), født i Gettrup.

Harald Nikolaj Jensen Harboe (1889-1919), født i Gettrup. Han døde i Hurup som “ugift repræsentant”.

Andreas Jensen Harboe (1891-), født i Gettrup.

Niels Torsted Krabbe (1854-1921), født i Villerslev og hans kone Kirsten Madsen Skinhøj (1854-1891). Han flyttede fra Bedsted til Boddum i 1880 og de blev gift samme år i Boddum kirke. Han købte ejendommen i 1886.

Hans Christian Krabbe (1881-1961).

Kristian Krabbe (1882-1972), som blev gift med Nanna Marie Poulsen (1892-1935).

076-550

Kristian Krabbe (1882-1972)

Laurits Krabbe (1883-1930), som blev gift med Kirstine Madsen (1887-1958).

Jens Toft Krabbe (1885-1964), som blev gift med Mette Marie Klausen (1886-1967), født i Nees sogn. De boede Fuglebækvej 14.

Mads Hansen Krabbe  (1886-1938), som blev gårdejer i Nørre Esp og gift med Dagmar Marie Kristine Lauridsen (1899-1994).

081-550

Mads Hansen Krabbe (1886-1938)

Edvard Krabbe (1888-). Han udvandrede til USA i 1909 og kaldte sig der Edward Crabbe. Han blev gift med den samme kone 2 gange og de fik 2 sønner sammen.

Harald Krabbe (1889-1979), som en overgang boede på Fugløvej 13. Han blev gift med Karen Møller Ebbesen (1895-) og de fik 2 døtre.

084-550

Harald Krabbe (1889-1979)

Else Kristine Krabbe (1890-1891).

Enkemanden, Niels Torsted Krabbe (1854-1921) giftede sig derefter med enken Mikkoline Kristine Nielsen (1865-1901), født i Ørum sogn. Hun var enke efter fisker i Agger, Søren Villadsen (-1891). De blev gift i 1899. Hun flyttede fra Agger til Boddum allerede i 1893.

070-550

Mikkoline Kristine Nielsen (1865-1901)

Kirsten Madsen Krabbe (1899-1996), som blev gift med Peder Nielsen Christensen (1900-1981), boelsmand i Boddum.

121-627

Peder Nielsen Christensen (1900-1981), Kirsten Madsen Krabbe (1899-1996), Mette Marie Klausen (1886-1967) og Jens Toft Krabbe (1885-1964)

Thorvald Krabbe (1900-1984). Han blev gift med Helene Marie Hesselund Rasmussen (1907-1979). De fik 3 døtre, hvoraf den ene omkom ved en trafikulykke ved Vejle i 2007 sammen med sin søn.

Sønnen, Laurits Krabbe (1883-1930) købte ejendommen i 1907.  Hans kone var Kirstine Madsen (1887-1958). I 1915 udvandrede familien til Amerika. De fik ialt 9 børn, de sidste 6 blev født i Amerika. Laurits og Kirstine er begravet i Coulter, Iowa, USA.

077-627

Kirstine Madsen og Laurits Krabbe.
Jens Peter, Kirsten og Herluf

Jens Peter Krabbe (1909-2011), født i Boddum.

Kirsten Krabbe (1910-), født i Boddum.

Herluf Krabbe (1912-1992), født i Boddum.

Katrine Krabbe (1914-1915), født i Dover.

Pouline Krabbe (1914-1914), født i Dover.

Broderen Kristian Krabbe (1882-1972) og konen Nanna Marie Poulsen (1892-1935). De købte ejendommen i 1914.

Evald Krabbe (1915-), som blev gift med Annine Marie Bohn.

Ejvind Krabbe (1920-1940), født i Ydby. Ved hans død var han medhjælper på Centralgården i Åbybro.

Oluf Krabbe (1923-).

Ella Krabbe (1926-1998). Ella døde i Hjortshøj.

Mads Hummelshøj Madsen (1878-1964) fra Hurup sogn og Ane Margrethe Christensen (1877-1937) fra Ydby sogn. De købte ejendommen i 1918. Mads var tidligere smed i Doverodde. Han boede på aldersdomshjemmet i Ydby ved sin død.

Karen Mathilde Hummelshøj (1902-1978), født i Lyngs sogn. Hun blev gift i 1925 i Boddum kirke med barber i Hansted, Christian Ole Christensen (1899-1988), som var søn af Lars Thing (1863-1918) fra Fuglebækvej.  De er begge begravet på Rær kirkegåd. De fik en datter, Asta Hummelshøj Christensen (1921-), som blev barber og frisør. En overgang afløste hun sin morbror, Arne Hummelshøj, som barber på Doveroddevej. Asta fik en søn, Lejf Hummelshøj Christensen (1943-) og hans far var politibetjent Svend Åge Andreassen (1916-) fra Åbenrå, der var født i Hejls. Asta blev gift i 1944 i Rær kirke med Martin Henry Bunk Klausen (1917-). Derudover fik Karen og Christian Ole døtrene Brita Hummelshøj Christensen (1933-) og Caja Hummelshøj Christensen (1938-). Brita blev gift i 1958 i Rær kirke med mejerist Ejnar Nielsen (1933-) fra Sjørring, men var født i Mejrup. Caja blev damefrisør og gift i 1960 i Rær kirke med elektriker og senere vognmand Knud Asger Møller Nielsen (1935-) født i Harring. De boede i Koldby.

Sigrid Marie Hummelshøj (1905-1978), som blev gift med boelsmand Jensenius Sørensen (1899-1974) af Ginnerup.

Niels Christensen Hummelshøj (1906-1965), som blev mælkehandler i Ydby og gift med Anna Andersen Gravsen (1913-1999).

Arne Christian Hummelshøj (1909-1973) som blev barber i Boddum.

Lydia Thora Hummelshøj (1911-1985) som blev gift med Poul Kristian Jepsen (1903-1990) fra Visby.

Anna Marie Hummelshøj (1912-1953), som blev gift med Holger Christensen (1909-1993).

Henry Emil Hummelshøj (1915-1970), som blev gift med Dagny Kristensen (1918-1996).

1610-550

Der var politisk begejstring, da man kæmpede om ideerne.
Den stærke smed fra Doverodde, Mads Hummelshøj, Boddum, fortæller om sin interesse for politik.
I det yderste Boddum, på de lange bakker, som skråner ned mod Skibsted Fjord, ligger en række landejendomme, som blev bygget på Boddumgårdenes fælleshede. Man finder ikke en skønnere udsigt noget sted i Thy. Der er vidsyn til alle sider, over fjorden mod Thyholm og længere mod vest over Nissum Brednings evigt vekslende farvespil til det store hav. I en af disse ejendomme bor en munter og virksom mand, Mads Hummelshøj, og anledningen til denne samtale med ham er den, at han fylder 80 på torsdag.
En børneflok blev spredt, men holdt sammen alligevel.
Vi besøgte ham en eftermiddag, hvor sneen endnu lå i meterhøje driver på de smalle markveje ned til ejendommenen på bakkedraget, men der er alligevel ingen af folkene her, som synes, at de bor særlig ensomt. Engang var det anderledes, og da blev prisen på gårdene i nogen grad sat efter, hvor langt der var til naboerne, men nu til dags kommer der jo biler efter grise, æg og kreaturer, handelsfolkene kommer rullende i biler, købmanden stiller med sin varevogn, så det er næsten ved at være en fordel ikke at bo altfor centralt, siger Mads Hummelshøj. Det koster jo penge, hvergang der skal handles.
Mine forældre sad som forpagterfolk i Hurup Præstegaard, fortæller den 80-årige, og de døde med en måneds mellemrum, efterladende syv småbørn. Dengang var folk henvist til selv at klare deres problemer, og vi søskende blev spredt for alle vinde. Naboerne tog sig af nogle, og de ældste, deriblandt jeg, kom i lære eller fik pladser. Vi kom nok fra hinanden, men netop gennem adskillelsen lærte vi at forstå sammenholdets betydning, og jeg tror ikke, at nogen søskendeflok har haft så godt et sammenhold, som vi havde det. Hver søndag havde vi lejlighed til at besøge hinanden. Det var flinke folk, der havde taget sig af de små, og vi lidt ældre var altid velkomne, når vi kom på besøg.
Jeg kom i smedelære og fik tærsk som belønning for hver eneste ting, der blev gjort forkert. Der gik et par år på den måde, og jeg voksede mig stor og stærk, og da mester en dag skulle uddele sine sædvanlige lussinger, tog jeg fat i armene på ham og holdt fast. Så var det forresten forbi med de klø, men jeg havde også fået min part.
Brug for stærke folk, når Limfjordsbådene skulle losses.
Nå, så blev jeg svend og begyndte i en ung alder for mig selv på Thyholm, men befandt mig ikke vel og flyttede til Doverodde, og her fik jeg 14 gode håndværkerår. I de dage var købmandsgården samlingsstedet for omegnens landmænd. Engang om ugen kom der damper med varer, og der var meget at gøre for en beslagsmed. Jeg kunne lægge sko under 18-20 heste om dagen. Det kostede 3 kroner at få skoet en hest, og smeden tjente 50 øre derved, men en halv snes kroner om dagen var en vældig god løn dengang. Folk skulle lige ha’ vidst, at jeg tjente så meget, men det var måske godt nok, at de ikke gjorde det. Jeg sad lunt og stille og lagde nogle tusinde kroner fra, endda min kone og jeg hurtigt fik samlet 8 børn. Når damperen kom og havde mange varer med, gik der gerne bud efter smeden og et par andre stærke folk. Vi kunne tjene 2 kroner i timen, når vi rubbede os, og det var uhørt meget dengang, da den almindelige timeløn var 25 øre, men så skulle der også hænges i. Vi fik en sæk amerikanske bomuldsfrøkager på 420 pund på nakken, så det var ikke et arbejde for svæklinge. Nå, men det gik med mig som med de fleste andre beslagsmede. Vi ødelagde os selv ved at tumle med hestene, og da jeg var 40 år, var jeg slået ud som håndværker. Så blev jeg landmand og købte den ejendom her i Boddum, som siden har været mit hjem. Det har jeg aldrig fortrudt. Vi bor mellem flinke folk, der har det godt sammen.
Dengang var der ide i politik.
Mads Hummelshøj har altid været stærkt politisk interesseret.
– Det er kommet som noget helt naturligt, siger han. Min far var ivrig Venstremand, en af egnens første, og det var ikke så ligetil dengang at bekende sig til Venstre, men det var ideer, det gjaldt. Det var den lige og almindelige valgret, småkårs – folkets – ligestilling med andre, man kæmpede for, og jeg var vel ikke engang begyndt at gå i skole, da jeg var overbevist Venstremand. Engang imellem fik vi besøg af slægtninge fra Nørhaa. Manden var lige så ivrig højremand, som far var venstrorienteret, og de tog en varm dyst, hvergang de så hinanden. Længe efter, at de var kommet i seng, diskuterede de viderer og slog i dynerne af bare iver. Kvindfolkene tyssede på dem, men politik var politik, og det var som sagt ideerne, man stred om. Nu er politik jo ikke andet end levebrød, men det kommer vel af, at så mange af kravene for længe siden er ført igennem.
– Boddum Sogn har altid været stærkt politisk interesseret.
– Jo, siger Mads Hummelshøj, så det var et godt sted for mig at komme. Vi havde folk som Jens Søe herovre, og han kunne nok sætte liv i gemytterne og sørge for, at den politiske interesse blev holdt vågen. Hvergang vi var samlet til en fødselsdag eller anden selskabelighed, skulle Jens Søe underholde med oplæsning af sine digte. Han var en mærkelig og begavet mand med en enestående hukommelse. Han kunne hele salmebogen udenad, fra nummer 1 til den allersidste, og han kunne også huske numrene på hver salme.
– Er De skuffet over den politiske udvikling?
– Jeg er ikke skuffet over udviklingen som helbed. Det har altid ligget mig på sinde, at de små i samfundet også skulle være her, og de har fået bedre kår, men politik synes jeg ikke mere er noget bevendt. Man diskuterer, hvordan fordelingen af goderne skal være – ideerne hører man sjældent om, men det var alligevel dem, der skabte de første venstremænd. Uden en ide og et ideal i politik bliver det hele ikke noget være, det er nu min mening om den sag.
Men ellers har jeg haft det så godt som nogen, og jeg glæder mig til, at sneen skal forsvinde og foråret komme endnu engang. For det er klart – jeg vil gi’ en håndsrækning og tage fat, sålænge der er kræfter tilbage.

Sønnen, Henry Emil Hummelshøj (1915-1970) blev gift i 1938 i Vorupør kirke med Dagny Kristensen (1918-1996). Henry købte i 1944 ejendommen af sin far og boede her til 1969.

Elin Margrethe Hummelshøj (1939-), som blev gift med Bjarne Bach Sørensen (1938-).

Mads Peder Hummelshøj (1945-) blev gift i 1970 med Ingrid Vangsgaard (1949-) der er født i Dover. De bor i Vejrum og deres børn er Henrik (1872-), Ole (1974-) og en datter (1987-1987).

Bente Marie Hummelshøj (1951-). Hun blev gift med Hans Kristian Vestergaard (1947-2016). De fik 2 døtre: Ann og Britt.

Jan Rudolf Hummelshøj (1953-). Han blev murer og entreprenør i Hurup og er gift med Ebba.

Karsten Klitø Fritzner (1939-) bor der sammen med sin kone Grete Johansen Leed (1944-). Han erhvervede ejendommen i 1969.

Niels Gunnar Klitø Fritzner.

Tove Klitø Fritzner.

1576-627

This entry was posted in Gravenhøjvej. Bookmark the permalink.