Gravenhøjvej 30 – “Nygaard”

Gravenhøjvej 30

“Nygård” er bygget omkring 1895.
Matrikelnummer 45.
Matrikelnummer 37, 33b, 45, 5e, 5f i 1915.
Matrikelnummer 37b i 2013.

Peder Christian Pedersen ”Mose” (1811-1898), født i Lyngs sogn og hans kone Karen Iversdatter (1827-1909) fra Hvidbjerg.

Jens Pedersen (1864-).

Anders Kristian Nielsen ”Gadegaard” (1827-1904), født i Ydby sogn og hans kone Bolette Kirstine Kristensen Kirk (1824-1892), født i Hurup sogn. Blandt deres børn var:

Christine Marie Andersen (1853-1922). Hun blev gift med husmand Jens Ingenius Villadsen (1849-1889). Han er begravet i Ørum og hun i Hurup.

Olive Nicolette Andersen (1855-1931). Hun blev gift med lærer Lars Andersen Ascanius (1845-1925). De er begge begravet i Odby.

Christian Kirk Andersen (1857-1936). Han blev lærer.

Christen Gadegaard Andersen (1860-1881), som  ved sin død var seminarist.

Plejebarnet, Vilhelm Villadsen (1875-), født i Boddum i følge folketælling 1890. Han blev gift med Christiane Clausen (1875-). Han var barnebarn af Anders Kristian Nielsen “Gadegaard” og Bolette Kirstine Kristensen Kirk. Deres ældste datter Christine Marie Andersen fik ham før ægteskabet med hans fader Jens Ingenius Villadsen. Vilhelm Villadsen blev mejerist.

Niels Jensen Rokkjær (1854-1946) fra Floulev og hans kone Karen Jensen (1849-1937) fra Ullerup. De blev gift i 1882 i Boddum kirke og det var hendes 3. ægteskab. Samme år flyttede han til Boddum fra Floulev, hvor hun var flyttet til Boddum allerede i 1871. De købte ejendommen i 1895. Ved deres død boede de begge på “De Gamles Hjem” i Hurup. De er begravet på Hurup kirkegård.

Jenny Dorthea Jensen Rokkjær (1889-1941), som blev gift med skotøjshandler Jens Pedersen Bjerregaard (1878-1974) i Hurup.

Jens Søndergaard (1861-1935) fra Floulev, Hvidbjerg sogn. Hans døbenavn var Jens Thøgersen Jensen, men han ændrede navnet til Jens Søndergaard. Foruden at være gårdmand, var han også kreaturhandler. Hans anden kone var Ane Poulsen (1850-1917), født i Dover. De flyttede herop fra “Søndergård”, Gravenhøjvej 22, da stedsønnen overtog den, og boede her kun kort tid indtil huset Gravenhøjvej 15 blev bygget til dem.

Klaus Søndergaard Jensen (1885-), som i 1904 udvandrede til Chicago, USA. Hans stilling var da “arbejder” og han skulle over til sin ven, Jens Mortensen. Han var bosat i South Dakota og ændrede sit navn til Claude Sondergaard. Han blev gift i 1910 med Mary Cornelius (1886-1973) og de fik børnene: Anna Sondergaard (1912-); Raymond Sondergaard (1913-); Lloyd Sondergaard (1915-2007); Clara Sondergaard (1920-); Marie Sondergaard (1920-).

Mette Dorthea Jensen (1888-).

Anders Jensen Thomsen (1884-1959) og hans kone Inger Johanne Marie Nielsen Bjerregaard (1885-1967). Hun var fra Bjerregård i Heltborg. De blev gift i 1912 i Heltborg kirke og boede her på ejendommen fra omkring 1908 til 1945. Han havde været på Ødum Højskole 1905-1906. Inger døde på ”De gamles Hjem” i Ydby.

Ivar Bjerregaard Thomsen (1913-2004), som blev gift med Agnete Elisabeth Bisgaard (1919-2019).

Christian Bjerregaard Thomsen (1914-1988), som blev politibetjent i Vojens og gift i 1943 i Nors kirke med Astrid Kathrine Hundahl (1922-) født i Nors. De har en søn, Anders. Han undslap tyskerne den 29. august 1943 og gik “under jorden” og boede indtil krigen sluttede i Boddum hos sin bror, Ivar.
Ifølge folketællingen i 1940 er han kontrolassistent og er fraværende idet han opholder sig i Hvidbjerg.

Oskar Bjerregaard Thomsen (1916-1972), som blev gift med Anna Elisabeth Aggerholm (1922-1993).

100-550

Ivar Bjerregaard Thomsen (1913-2004), Christian Bjerregaard Thomsen (1914-1988) og Oskar Bjerregaard Thomsen (1916-1972).

Ingeborg Bjerregaard Thomsen (1922-2016), som blev børnehavelærerinde og gift i Heltborg i 1947 med snedkersvend, Arno Adolf Vinter (1923-) fra Düsseldorf. Han var jøde og flygtet fra Tyskland i 1939 og så aldrig siden sine forældre og søskende. Han flygtede videre med fiskerbåd til Sverige og vendte tilbage til Danmark efter krigen. De adopterede en mulatpige fra Tyskland, der hedder Anne.

Carl Marius Bjerregaard Thomsen (1925-2012), som blev overlæge i Dronninglund. Han var ugift og hans urne er sat ned i forældrenes gravsted på Boddum kirkegård.

Sønnen, Oskar Bjerregaard Thomsen (1916-1972) og Anna  Elisabeth Aggerholm (1922-1993). De boede her 1945-1952 og flyttede ved jordfordelingen til Gravenhøjvej 39.

Per Aggerholm Thomsen (1948-).

Mogens Thomsen (1951-).

Inger Johanne Thomsen (1956-).

Kristian Magnus Sørensen (1904-1983) fra Ydby købte ejendommen i 1940 af Knud Sørensen og her boede han med konen Agnes Gunhilde Nielsen (1912-1988). De flyttede fra Burhøjgårdvej 4 og hertil i et par år omkring 1954-1957, men flyttede tilbage til Burhøjgårdvej 4.

Eigil Bach Sørensen (1936-).

Benny Preben Sørensen (1938-).

Bjarne Bach Sørensen (1939-), som blev udlært maler og gift med Elin Margrethe Hummelshøj (1939-).

Børge Christian Sørensen (1947-).

Mette Marie Sørensen (1949-).

Jens Christen Nielsen (1931-2008) boede her mellem 1957-1960. Han var ornemand og gift med Else Kirstine Madsen (1936-). De flyttede til Hurup, hvor han også er begravet.

Poul Richard Nielsen (1957-).

Carl Otto Nielsen (1958-), gift med Annette G.. De har Dover Malerfirma.

Karen Marie Nielsen (1960-).

Karl Henry Nielsen (1929-), født i Ulsted, Vestervig. Han er søn af Chr. P. Nielsen (1896-) og Ellen Stensgaard Pedersen (1899-1970) og boede her omkring 1960-63 med konen Inga Larsen (1930-), født i Ydby. Hun arbejdede som fuldmægtig i Thylands Bank i mange år. De flyttede til Bransholmvej, Hurup og senere til Hurup. De adopterede 3 børn.

Susanne Nielsen (1968-), født i Hamburg, Tyskland.

Bjarne Nielsen (1968-), født i Seul, Sydkorea.

?

Niels Christian Hansen overtog skødet i 1963. Han bor nu Gravenhøjvej 25.

Klaus Anker Hansen (1958-) overtog stedet i 1998.

This entry was posted in Gravenhøjvej. Bookmark the permalink.