Gravenhøjvej 39

Gravenhøjvej 39

Matrikelnummer 37a i 2013.

Oskar Bjerregaard Thomsen (1916-1972) og Anna Elisabeth Aggerholm (1922-1993). Oskar Thomsen stod med skødet i hånden i 1945 og familien boede her fra cirka 1953-1977.

443-550

Anna Elisabeth Aggerholm (1922-1993) og Oskar Bjerregaard Thomsen (1916-1972)

Per Aggerholm Thomsen (1948-).

Mogens Thomsen (1951-).

Inger Johanne Thomsen (1956-).

301-627

Per Aggerholm Thomsen (1948-), Mogens Thomsen (1951-) og Inger Johanne Thomsen (1956-)

1624-627

En moderne gård flytter ud fra det gamle landsbysamfund.
Nybyggerliv i det yderste Boddum, hvor gammel fælleshede er forvandlet til et blomstrende landbrug.
”Jeg lagde min gård i den rygende blæst, hvor bakken hun skråner mod sønder”.
Disse linjer af Jeppe Aakjærs sang om jydsk bondeliv melder sig af sig selv, når man kører nedad bakkehældet mod Skibsted Fjord i det yderste Boddum på vej mod gårdejer Oscar Bjerregaard Thomsens nybyggede udflyttergård. Gården ligger der med sine nystrøgne teglstensmure og moderne linjer mellem grønne roemarker og græsgange, langt fra naboerne og i blæsten fra hav og fjord, just ”hvor bakken hun skråner mod sønder”.
En mand er flyttet ud fra det gamle landsbyfællesskab og har lagt sin nye gård i det yderste af sognet, og det har naturligvis været en stor begivenhed ovre i det hyggelige Boddum, hvor gårde og huse fra ældgammel tid har lunet sig i hinandens selskab på Limfjordshalvøens midte. Man har før haft udflytninger i Boddum sogn, bl.a. da en del af Boddum Bisgaards og præstegårdens jorder blev udstykket, og nu har Oscar Bjerregaard Thomsen og familie erobret nyt land ved at sætte bo i den hidtil ubebyggede del af sognet ned mod Skibsted Fjord, hvor der i fordums dage var hede, som bønderne drev i fællesskab. Nu ligger der et frodigt og veldrevet landbrug på bakkedraget, hvor lyng og senegræs før bredte sig.
Gården ligger dejligt. Fra vinduerne i det nybyggede stuehus er der en herlig udsigt over den smalle del af Skibsted Fjord til Thyholm og mod øst og vest til Limfjordens bredninger. Henimod aften stråler Skibsted Fjord med sølvglans i solfaldsskæret, og bakkkekammene står som finttegnede silhuetter mod vesthimlen. Et skønnere sted finder man ikke i Thy, men en landmand kan jo ikke leve af udsigten alene, og det er selvfølgelig også mere nærliggende og praktiske grunde, som har fået Oscar Thomsen til at flytte sin gård ud og begynde som nybygger i sognets mest moderne ejendom.
En stald skal passe til manden, der arbejder i den.
Men først et par ord om den nye gård. Når man følger kommunevejen gennem Boddum, bor Oscar Thomsen ved den yderste ende af den, og vejen stopper faktisk op midt på hans gårdsplads. I den gamle del af sognet ligger gårdene tæt,men afstandene bliver snart større, og selv om nybyggerfamilien ikke har langt til naboer, hvis man vil anlægge afstandene i et hedesogn som målestok, er der langt efter den naboalen, man måler med i Boddum.
Gården blev bygget i sommeren 1953 og taget i brug i det tidlige forår. Den består af en sammenbygget lade- og staldbygning, stor, rummelig og lys med store vinduer, ventilation, betonlofter, vandledninger, elektrisk pumpeanlæg, mælkekammer med håndvaske og hvad der ellers hører til en nutidsstald.
Men man kan vist ikke sige, at det hele er helt moderne, fortæller Oscar Thomsen. Jeg havde Jens Hansen, Hundborg til at bygge gården, og vi snakkede selvfølgelig sammen om indretningen. Det skulle jo helst være sådan, at stalden kom til at passe den mand, der skal arbejde i den, og jeg er godt tilfreds med resultatet.
Når man er glad for sin gerning, er man ikke ensom.
– Det fortælles at gården er et resultat af jordfordelingen, som netop er blevet gennemført.
– Det er for så vidt også rigtigt, men det er nu ellers en løsning, jeg selv har haft for øje gennem mange år, og nu bød der sig i forbindelse med jordfordelingen i sognet en lejlighed til at få den igennem. Jeg har tidligere haft godt 40 tønder bygsdl. af jorden, men min gamle gård ligger ca. halvanden kilometer herfra, og det blev noget upraktisk. Nu blev der så lejlighed til at købe yderligere 30 tønder sæde, så jeg ialt har fået en ejendom på 70 tønder, og så tog jeg skridtet fuldt ud og flyttede bygningerne herud.
– Hvordan er det så at være nybygger på sin egen jord?
– Det er såmænd rigtig nok, at jeg er blevet nybygger på mine gamle dage, og der er også mange, som ikke har kunnet forstå, at vi ville helt herud til fjorden at bo, men både min kone og jeg befinder os godt her, og det er da det vigtigste, at vi selv er glade for at være her. Der er mange, som har sagt, at de ville ha’ mindst 1000 kroner, for at flytte herud, og så tænker jeg: Skidt, når det ikke er værre, end at andre vil gøre det for 1000 kroner, holder vi det nok ud. Jeg er glad for mit arbejde, og når man er det, er man ikke ensom. Vi har i det daglige alle de bekvemmeligheder, man kan ønske sig, både ude og inde, nyt stuehus med badeværelse og centralvarme, så vi er virkelig godt tilfredse.
– I Boddum sogn er der ellers ikke sket nogen stor udflytning.
– Nej, fra gammel tid har gårdene ligget tæt sammen oppe i byen, som vi siger herovre, men der er da før sket udflytninger, f.eks. da en del af Boddum Bisgaard blev udstykket.
– Er det den gamle fællesjord, De nu driver?
– Det har vel nok været fællesjord engang, men det er vist længe siden. Da min far i sin tid havde jorden her, lå en del endnu hen som hede, og jeg har også selv dyrket en del op – det sidste. I gamle dage lå meget af jorden her ved Skibsted Fjord hen i lyng og senegræs, og der gik stier over jorden ned til færgestedet, det tog man ikke så nøje.
– Når man ser på deres afgrøder, er der ikke ret meget, som tyder på hedejord?
–  Nej, undergrunden er også god nok, der er fed ler i mange alens dybde, men muldlaget er lidt tyndt endnu,, og man må ikke sammenligne jorden her ved fjorden med markerne oppe i Boddum. Der er da forskel på, om en mark har været under plov i 500 år eller måske meget mere og så blot i 50 år. Oppe i byen er der både en og to alen muld, hernede har vi kun et kvarters muldtykkelse, og det tager sine år, inden mulden er blevet så tyk, som man gerne vil ha’ den, men der kan skam godt avles noget her ude. En landmand med gæld tvinges til at skabe stor indkomst.
– De har altså ikke fortrudt, at de er blevet nybygger?
– Nej, absolut ikke. Jeg har altid været glad for at bestille noget, og der er opgaver nok at tage fat på. Det er jo ikke så billig en historie at begynde på sådan et foretagende – det står mig i godt et par hundrede tusinde kroner, og så mange penge kan man ikke skaffe på engang, jeg kan i hvert fald ikke. Det kan ikke være andet end at der bliver byggelån og gæld at få afdraget. Her synes jeg, at det største problem er, at en landmand med gæld tvinges til at anlægge en stor produktion og få en stor indkomst – først og fremmest til glæde for skattevæsenet. Der skal præsteres store årlige afdrag, og de skal nødvendigvis hentes over indkomsten, men så er man da først og fremmest sikker på, at skattevæsenet er der for at hente sin part. Sidder man i en gammel ejendom med kun lidt gæld eller med formue, kan man tillade sig at anlægge sin produktion, som det passer en og behøver i hvert fald ikke at slide for at presse indtægten op. Der er nu noget uretfærdigt i det forhold, forekommer det mig, og så vidt jeg husker har Thorkild Kristensen også anvist en metode, hvorefter der kan skabes lidt mere retfærdighed.
– Hvordan får De den store produktion?
– Jeg har fået min stald bygget, så der er plads til stort svinehold, og det er nærmest den vej, jeg vil gå foreløblig, men desværre har vi været så uheldige at få ”cementsyge” hos grisene.
– Cementsyge?
– … se det er en sygdom, som tit følger med nye stalde. De nyfødte grise dør eller bliver nogle svæklinge, men når man blot køber grisene udefra kan de sagtens klare sig – det er de helt små, som bukker under. jeg flyttede herned med 10 grisesøer, men har haft uheld med de første kuld, så nu har jeg måttet sælge søerne og købe grise udefra. Men om et årstid skulle det være forbi med cementsygen, så kan jeg begynde forfra.
– Hvort stort et folkehold har man på en moderne gård på 70 tønder land?
– Jeg klare mig med en konfirmeret dreng.
Så bekvemt som en købstadsvilla.
Vi kigger også indenfor i stuehuset, der er dejlig lyst og rummeligt med tre sydvendte stuer, badeværelse og køkken i stueetagen og soveværelser ovenpå. I køkkenet er alting godt og praktisk indrettet med varmt og koldt vand, stålvask, flaskegasanlæg og et stort spisehjørne, hvor familien, mand, hustru og fire børn, samles om de daglige måltider.
Mere bekvemt kan man såmænd ikke bo i en købstadsvilla, siger Oscar Thomsen. Vi har alt så let og moderne i den daglige tilværelse. Det kan være et slæb at være landmand, men jeg skal også villigt indrømme, at man kan opnå en ordentlig dagløn for sit arbejde, og så har man friheden – det er landmandens gode, og det vil jeg gerne være med til at værne om. Vi kan ikke leve af den pæne udsigt nedover Skibsted Fjord, men vi har lov at glæde os over den, og prøv så at komme hertil en dag i solskin – så bliver det hele straks 10.000 kroner mere værd!

Dødsfald.
Anna Thomsen, Fuglebakken 5, Hvidbjerg, er død 70 år.
Hun var født på Boddum. Som ung havde hun pladser på Boddum indtil giftermålet i 1945 med Oskar Thomsen fra Boddum. De startede på hans fars gård, og i 1953-54 byggede de en ny gård på jord-tilliggendet, som de drev i fællesskab til hans død i 1972.

1587-627-2Nu har sønnen, Mogens (1951-) ejendommen. Han er gift med Ida Hasselbalch, som stammer fra Djursland. Mogens Thomsen købte ejendommen i 1977

Anne Sofie.

Jens Ulrich.

Elsebeth.

This entry was posted in Gravenhøjvej. Bookmark the permalink.