Nedrevet ejendom

På venstre side, efter nr. 3, gik en vej op til en gård, der i mellemtiden er blevet flyttet. Bygningerne blev revet ned ved jordfordelingen og det relativt nye stuehus blev flyttet op til Gravenhøjvej 18.

Matrikelnummer 18c, ifølge folketællingen 1901.
Matrikelnummer 18d, 18c i 1915.
Matrikelnummer 16f, 18d, 18c, 41d, 51c i 1950.

Boesens

Jens Christensen (1848-1919), født i Skyum, og konen Ane Marie Pedersen (1851-1931). Han kom til Boddum fra Skyum i 1877. De flyttede herfra før 1911.

Kristine Christensen (1880-1960), som døde ugift.

Mette Marie Christensen (1880-1919), som var gift med tjenestekarl Jens Christian Jensen fra Skyum.

Peder Kristian Christensen (1890-).

Jacob Christensen (1831-1914) fra Hurup sogn og hans kone Karen Madsen (1843-1915) fra Helligsø. Hun blev kaldt Karen “Nørgaard”, da hun var datter af Mads Larsen “Nørgaard”. De blev gift i 1870 og flyttede til Boddum i 1874 fra Snedsted. De boede her fra 1907.

Kristen Overgaard (1878-1950) fra Heltborg og hans kone Mariane Pedersen (1881-1974). Han flyttede til Boddum i 1905 fra Heltborg. De flyttede til Hørdum og senere til Heltborg, hvor de er begravet.

Anna Simonsen (1907-), født i Boddum. Hun var et barn Mariane Pedersen havde inden sit ægteskab med Kristen. Hendes far var Anders Simonsen.

Peder Kristian Overgaard (1910-1987), født i Boddum og begravet i Visby.

Clemen Pedersen Overgaard (1911-1976), født i Boddum. Han blev forpagter på præstegården i Visby og gifede sig med fraskilte Anna Sofie Skårup (1921-1987). De er begravet i Visby.

Laurids Overgaard (1912-), født i Boddum.

Johannes Overgaard (1913-1916), født i Boddum.

Maja Kirstine Overgaard (1914-) er født i Boddum. Hun blev gift i  Visby i 1940 med bagermester, Mads Brandt Pedersen (1911-) der er født i Klitmøller og er søn af husmand, Bole Brandt Pedersen og Laura Marie Jensen.

Dora Agnethe Overgaard (1916-1986), født i Boddum og begravet i Visby.

Johannes Overgaard (1920-2002), født i Hørdum og begravet i Hurup.

Gudrun Johanne Overgaard (1918-), født i Hørdum. Hun giftede sig i 1939 i Heltborg kirke med kommis i Thisted, Peder Holm Nielsen (1917-), født i Hurup.

Karen Dorthea Overgaard (1921-), født i Hørdum.

Pouline Overgaard (1922-1976), født i Hørdum og begravet i Visby.

Niels Nielsen, kaldet ”Boesen” (1886-1967). Han var født i Ydby og gift med Catharina Sørensen (1892-1989), født i Iowa, USA. Begge døtrene døde relativt unge af tuberkulose. De flyttede til Boddum i 1916 fra Skyum. “Boesen” boede her fra 1916 og til 1946. De byggede nyt stuehus.

Mary Jensine Nielsen (1918-1942), som blev telefondame.
0505-550

Jordefærd.
Telefonistinde Mary Nielsen begravedes fra Boddum kirke i går eftermiddag under stor deltagelse. Der var især mange unge fra Boddum i følger.
Pastor Knudsen talte i kirken ud fra Johs. 6,37: Den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud. Præsten mindede om den unge piges sidste svære tid, da hun var blevet syg, og omtalte den sjældent gode pleje, hun havde fået i sit barndomshjem.
Ved graven blev der afsløret en mindesten, som ungdomsvenner i Boddum havde skænket, og lærer Foged, takkede samtidig på dennes vegne for den deltagelse, der var vist.

Rigmor Elisabeth Nielsen (1921-1944).

Dødsfald.
Boelsmand Niels Nielsen og hustru, Boddum, har haft den tunge sorg at miste deres eneste datter Rigmor, som døde i aftes efter nogen tids sygdom 23 år gammel. Den unge pige blev syg for nogen tid siden og har i det sidste år haft forskellige sanatorieophold, men efterhånden blev det klart, at hun ikke havde store muligheder for at stå sygdommen igennem. For forældrene er tabet dobbelt tungt, idet de for to år siden mistede en anden datter, der var angrebet af den samme sygdom.

39-550

Mary Jensine Nielsen (1918-1942) og Rigmor Elisabeth Nielsen (1921-1944)

Jordefærd.
Landmand Niels Nielsens datter, Rigmor, begravedes fra Boddum kirke i lørdags. I hjemmet talte lærer Foged smukt og personligt om afdøde. I kirken talte pastor Knudsen ud fra juleevangeliet Esajas 9,6. Ved graven overgav lærer Foged en smuk mindesten til forældrene, skænket af alle de unge i Boddum, og han takkede på forældrenes vegne for deltagelsen.

Bernhard Kornelius Underbjerg (1905-1972), hvis første kone var Sigrid Kristine Nielsen (1911-1940). Hun døde imidlertid inden familien flyttede til Boddum.

Dorthea Kirstine Underbjerg (1932-).

Niels Henrik Underbjerg (1936-).

Kristian Pedersen Underbjerg (1939-).

Bernhard Kornelius Underbjerg (1905-1972) og hans kone Karen Katrine Nielsen (1913-1951). Hun var født i Barslev, Hvidbjerg, Refs og de blev gift i Hvidbjerg, Refs i 1941. De flyttede hertil fra Hvidbjerg Sogn, og boede her mellem 1946 og 1953.

Sigrid Margrethe Underbjerg (1942-), født i Floulev.

Preben Kurt Underbjerg (1945-), født i Helligsø.

Helmer Karsten Underbjerg (1951-), født i Vestervig, men døbt i Hvidbjerg.

This entry was posted in Kallesandevej. Bookmark the permalink.