Bidrag til Boddumgaards tidlige historie.

Bidrag til Boddumgaards tidlige historie.

Skrevet af Kjeld Pedersen

Som det fremgår af hjemmesiden her, så hedder gården på addressen Boddum Bisgaardsvej 5, ”Boddumgaard”. Der er altså tale om en selvstændig gård, selvom dens tidlige historie flere steder er blevet forvekslet med Boddum Bisgaards historie. Også Dansk Center for Herregårdsforskning blander de to gårdes historier sammen på sin hjemmeside, www.danskeherregaarde.dk. Torsten 1971 opmærksom på, at der er tale om to forskellige gårde med hver sin historie.

Kort fortalt, så går hans artikel ud på, at Boddum Bisgaard i middelalderen, som bekendt, hørte under hovedgaarden Irup, der ejedes af Børglum bispesæde. Ved reformationen i 1536 kom alt kirkegods under kronen, og kongen oprettede et mindre len, bestående af Irup med underliggende gods, hvoraf Boddum Bisgaard altså var en del. Herman Skeel var en overgang lensmand på Irup, og han drev Boddum Bisgaard med en fæster eller forpagter. I 1556 solgte kongen Irup til Knud Gyldenstjerne, og man må gå ud fra, at godset, inklusive Boddum Bisgaard, fulgte med i handelen. Boddum Bisgaard bliver først hovedgård efter enevældens indførelse i 1660, hvor det bliver muligt at opnå skattefrihed for hovedgårde over en vis størrelse.

På dette tidspunkt er Boddumgaard blevet en fæstegård under Boddum Bisgaard, men alle kilder peger i retning af, at gården før dette var den eneste hovedgård på Boddum. Torsten Balle kæder Boddumgaard sammen med to brødre, Anders og Ivar Jenssøn, som nævnes i dokumenter fra midten af 1300-tallet. I et andet brev fra den 13. juni 1457, som omhandler præsten Anders Perssen i Boddums køb af en gård i Tvolm, er en af medbeseglerne på brevet væbneren Ivar Eriksen ”in Bothum”1. Torsten Balle antager, at han kan have været ejer af Boddumgaard, men springer så 80 år frem til 1537, hvor det står fast, at væbneren Henrik Ottesen Stampe af Oxvang overdrager Boddumgaard til sin søstersøn, Thomas Pedersen Galskyt. Hvordan Henrik Stampe er kommet i besiddelse af Boddumgaard, kommer Torsten Balle ikke nærmere ind på.

Det er dog muligt ved hjælp af andre retsdokumenter at komme i hvert fald et par ejere længere tilbage. Henrik Ottesen Stampe var, som nævnt, ejer af Boddumgaard før 1537, men han havde kun gården i værge for sine søstersønner, Thomas Pedersen Galskyt og Otto Pedersen Galsky, som var de egentlige arvinger til gården med underliggende fæstegårde på Boddum efter deres moder. Moderen hed Marine Ottesdatter Stampe, og hun var gift med kongens lensmand på Øland, Peder Galskyt, som døde, da sønnerne var små og umyndige.

Marine Stampe havde arvet Boddumgaard efter sin moder, Fru Ingerd Lauridsdatter til Kellingbjerg i Vedersø sogn, og det var derfor naturligt, at hendes broder tog sønnernes arv i værge, da det var deres moders arvegods2. Alt tyder dog på, at Thomas Galskyt ved overdragelsen i 1537 selv måtte frikøbe gården af et pant, som Henrik Stampe havde taget i Boddumgaard og noget af fæstegodset, som i øvrigt på dette tidspunkt omfattede seks fæstegårde og en toft i Boddum (eller ‘Bøyum’ som der står i dokumentet), foruden en gård i Hillerslev herred i Hou3.

Fru Ingerd Lauridsdatter er altså den første sikre ejer af Boddumgaard, som hun må have ejet fra omtrent midten af 1400-tallet, og hvor hun boede til sin død. Hun var gift med Otto Folradsen Stampe af Klarupgaard ved Aalborg og ejede foruden Boddumgaard også hovedgården Kellingbjerg i Vedersø, samt spredte fæstegårde i Thy og Hanherred, og endog en fæstegård så langt væk som Ove i Hindsted herred ved Mariager. Dette gods deltes ved hendes død mellem børnene, således at datteren Marine fik Boddumgaard og sønnen Mogens Stampe fik Kellingbjerg i Vedersø.

Hvem Ingerd Lauridsdatter egentlig var og hvordan hun var kommet i besiddelse af Boddumgaard kan ikke siges med sikkerhed, eftersom der ikke nævnes noget slægtsnavn for hende. Nogle slægtsforskere har udkastet den teori, at hun kunne være en datter af Laurids Lunov, som var lensmand på Klarupgaard ved Aalborg og gift med Inger Pedersdatter Galskyt. Som støtte for denne teori fremhæves det, at Ingerd Lauridsdatters mand, Otto Stampe, overtager lensmandsposten på Klarupgaard efter Laurids Lunov, og at en af medbeseglerne af et pantebrev fra Ingerd Lauridsdatter er Jesper Lunov, som i givet fald ville være en brodersøn, og selv broder til den nedenfor nævnte Ivar Lunov.

Den ‘Iwar Erici in Bothum’, som i 1457 medbesegler Boddumpræstens skøde falder tidsmæssigt sammen med den periode, hvor også Ingerd Lauridsdatter må have ejet Boddumgaard, så hvis Torsten Balles antagelse, at han kunne have været ejer af Boddumgaard, skal holde stik, så skal han have været en Lunov. Det er faktisk også en mulighed. Laurids Lunov havde en søn, der hed Erik, og denne Erik havde en søn, der hed Ivar, altså ‘Iwar Erici’. I fald Ingerd Lauridsdatter er en Lunov, så er hun søster til Erik Lunov, som må være død ca. 1459, og de to søskende må da have ejet Boddumgaard sammen. Erik Lunovs søn og arving, Ivar Eriksen Lunov, kan sagtens tænkes at besegle et skødebrev i 1457, og Ingerd Lauridsdatter må da siden have frakøbt ham hans arvelod i Boddumgaard. Ivar Lunov bliver i øvrigt senere ejer af Skivegaard.

1 Otto Nielsen, Dueholms Diplomatarium, p. 85
2 Erik Reitzel-Nielsen, Danske Domme 1375-1662, pp. 278-279
3 Kolderup-Rosenvinge, Udvalg af Gamle Danske Domme, første samling, nr. 62 og 84

Mere om: Boddumgaard

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.