Et par digte af Harald Kjems Hove

Fortalt af Erik Gravgaard

Jeg har nedenstående overlevering fra min far, Poul Gravgaard og fralægger mig ethvert ansvar for dens rigtighed, især under hensyntagen til min til stadighed forringede hukommelse.

Den drejer sig om Harald Kjems Hove, der som skoledreng vistnok til tider var lidt uopmærksom i timerne – måske fordi han kedede sig. Det skete derfor at han i stedet for at følge undervisningen henfaldt i digterens rolle.

Efter overleveringen havde nogle drenge – formentlig ”snæverknejt” – Anton Smed og Søren Gravgaards børn – erfaret at Gamle Sørensen var nem at drille, hvilket resulterede i følgende:

Fire drenge fra skole gik,
hver en sten i hånden fik,
smed den op på husets tag,
så det hørtes med et brag.

Ud af døren Gamle Sørensen fløj,
så der hørtes megen støj.

Digtet var sandsynligvis længere, men det står hen i det uvisse.

I en anden anledning skrev Harald også om fritidssyslerne i vintervejret:

Ned ad bakken rask det gled,
på smedens gamle kane.
Ude på isen af den smed
Johan, Christian og Arne.

Johan var Jesper Johan Madsen, Kristian var formentlig Kristian Eliassen og Arne var barberen Arne Hummelshøj.

 

 

 

 

This entry was posted in Poesi og sange. Bookmark the permalink.