Hans Julius Alfred Christensen (1868-1949)

Pastor Christensen

Skrevet af Jens Boll – søn af Vibeke Højen Christensen og barnebarn af Hans Julius Alfred Christensen.

19. Sognepræst til Boddum – Ydby efter reformationen er:

Hans Julius Alfred Christensen

fra 1913 til 1938.

Pastor Christensen

Hans Julius Alfred Christensen blev født i Vejle den 13. juni 1868.

  • Faderen var bogtrykker og redaktør.
  • I 1885 blev han student i Fredericia.
  • I januar 1891 teologisk kandidat.
  • Den 5. august 1912 blev han viet til Martha Nielsen, født den 20. juni 1877 i Hov ved Hals, hvor hendes fader var købmand.
  • I 1893 blev Pastor Christensen kapellan i Tirstrup,
  • i 1897 konstitueredes han som sognepræst i Havrebjerg – Guddum pastorat.
  • I 1900 blev han sognepræst i Hals.
  • I 1913 udnævntes han så til sognepræst i Boddum – Ydby.

Om Pastor Christensens liv og virke her i pastoratet meddeler forhenværende lærer S. Dahl-Eriksen følgende:

Pastor Christensen Pastor Alfred Christensen var ved ankomsten til Bodum – Ydby nylig blevet gift og var en glad mand med et overmåde friskt humør. Han var højt begavet, veltalende, havde en glimrende hukommelse og var meget musikalsk, (grundet på en fejl ved stemmebåndene messede han dog ikke). Han var åben og ærlig i al sin færd og kom alle tillidsfuldt i møde.

Han fremstillede sig straks lidt spøgende som “rød grundtvigianer”. Uden at lægge noget særligt i udtrykket “rød” må det fremhæves, at hans forkyndelse og hele færd var dybt præget af hans grundtvigianske livssyn, dets frisind og menneskelige forståelse.

Med denne indstilling passede Pastor Christensen godt til forholdene i Boddum menighed, der i forvejen var stærkt grundtvigiansk præget, og forholdet mellem præst og menighed var stadigt hjerteligt, med god kirkegang og med præstefamilien som kære gæster i hjemmene.

Anderledes stillede forholdene sig i den næsten tre gange så store menighed i Ydby sogn. Her havde Indre Mission fra langt tilbage i tiden haft fast tag i den kirkelige del af menigheden, og den udprægede grundtvigianske præst blev straks modtaget med modvilje.

Efter et par års forløb indførtes så ordningen med andenpræster, og der blev i en halv snes år regelmæssigt holdt to gudstjenester i begge kirker hver søn- og helligdag, ligesom også de kirkelige forretninger og konfirmanderne deltes mellem de to præster.

Andenpræsteordningen efterfulgtes af en ordning, hvor Indre Mission havde aftale med en af egnens præster om aftensgudstjenester hver anden søndag.

Under disse forhold måtte kirkebesøget ved Pastor Christensens gudstjenester i Ydby svinde stærkt ind, og der var ingen tvivl om, at det har voldt ham megen sorg.

Imidlertid begyndte mange at få øjnene op for det usunde i denne deling af menigheden. Personskifte i menighedsrådene førte til et forstående og ærligt samarbejde.

Hertil kom, at ved andenpræsteordningens ophør samledes alle konfirmanderne igen hos sognepræsten, sammen med de kirkelige handlinger: dåb, bryllup og begravelse. Der knyttedes herved bånd af ikke ringe betydning mellem sognepræsten og Indre Mission, og i de følgende år bedredes forholdet stadigt og den bitterhed, der havde hersket i menighederne, forsvandt.

For at få et rigtigt og sandfærdigt billede af Pastor Christensens præstegerning i Boddum – Ydby menigheder er der anledning til at anføre:

I den for sognepræsten længste periode med menighedernes spaltning levede han i sit hjem under et andet tryk, idet hans hustru blev ramt af en nervesygdom, der måtte tære stærkt på præstens kræfter, og det netop i en tid, han havde brug for al den hjælp, et lykkeligt hjem kan give en bekymret mand.

Præstens hustru blev aldrig helt rask og døde nogle år før præsten rejste fra Boddum, og hun blev begravet på Boddum Kirkegård.

Samtidig med at forholdene i menighederne begyndte at klare op, lysnede det også i hjemmet, idet præstens tre rare og gode døtre voksede til, og bragte solskin og glæde i præstegården.

Det er forståeligt, at forholdene i Pastor Christensens hjem har bevirket, at han ikke i så høj grad som ønskeligt, kom ud til syge og gamle. Men var der end en mangel dér, så var det dog således, at han var meget afholdt både af store og små, også af dem, der kun sjældent kom i kirken.

Et godt vidnesbyrd om den sympati, der altid var overfor præsten er, at da han havde overstået en farlig lungebetændelse, modtog han fra menigheden et automobil som gave.

Pastor Christen var en stor børneelsker, og som formand i skolekommissionen gjorde han de årlige eksaminer til festdage for børnene. Og lærerne, hvoraf de fleste var knyttet til kirken, var ham i høj grad hengivne.

Som allerede antydet, bedredes forholdet til Indre Mission meget i de sidste år. – Ved Pastor Christensens afgang som sognepræst indbød begge menighedsråd til en afskedsfest, hvor der var stor tilslutning fra alle sider, uden partihensyn. Der blev her talt hjertelige ord, ikke mindst fra Indre Missions side. – Mange vil fra denne vemodige afskedsfest bevare et minde om, at en ond splittelse i menigheden var overvundet, og at der nu skulle arbejdes på samling.

Den, der her har forsøgt at tegne et troværdigt billede af Pastor Christensens person og præstegerning i Boddum – Ydby pastorat har i 47 år deltaget i det kirkelige arbejde i Ydby sogn og har i disse år haft godt og venskabeligt samarbejde med elleve præster, alle gode og ærlige mænd, men Pastor Christensen var den, jeg følte mig stærkest tilknyttet, som jeg har modtaget meget af, og som jeg altid vil mindes med kærlig og taknemmelighed.

Den 10. april 1949 døde Pastor Christensen på Københavns Amts Sygehus i Gentofte. Hans sidste bopæl var hos hans datter Vibeke, gift med Bagermester Boll, Hellerup.

Han blev begravet på Boddum Kirkegård Langfredag, den 15. april. Begravelsen var en vemodig, men skøn oplevelse, fordi det viste sig, at så mange endnu bevarede mindet om Alfred Christensen.

Det var et enestående smukt vejr den dag, og mennesker i stort tal var kommet fra begge sogne for at ledsage den gamle præst til hans grav på Boddum kirkegård, hvor hans hustru i sin tid blev begravet.

Pastor Christensens kiste blev båret fra præstegården til Kirken af sognets folk. Den, der meddeler dette har ikke ved nogen tidligere lejlighed set så mange mennesker på Boddum Kirkebakke; der var sort af mennesker fra Kirke til Præstegård.

Prædiken ved begravelsen tog udgangspunkt i teksten Johs. 19.30: Da nu Jesus havde taget eddiken, sagde han: “Det er fuldbragt”, og han bøjede hovedet og opgav ånden.

Familien og mange af følget samledes efter begravelsen på kroen i Doverodde, hvor flere talere mindes Pastor Christensen med venlighed og taknemmelighed.

Mere om: pastor Alfred Christensen

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.