Karen Søe (1913 – 2011)

Karen Søe.    1913 – 2011.

Skrevet af Kirsten Søe Jørgensen (datter).

166-550

Karen Søe blev født på ”Boddumgård” i Boddum den 26.9.1913 som ældste datter af gårdejer Jens Søe og hustru Kirstine, født Aggerholm.

Hun blev hjemmedøbt 28.9.1913 og fremstillet i Boddum Kirke den 16.11.1913.

Hun gik i skole i Boddum i 7 år og var en meget videbegærlig og opvakt elev, som havde nemt ved at tilegne sig boglig viden. Hun var også meget dygtig til håndarbejde.

På den tid var det en selvfølge, at børn på landet deltog i pligterne i både hus, stald og mark og dermed blev oplært til at stå for husførelsen, når de selv ”fløj fra reden”.  Sådan var det også i Karens barndomshjem. Udover de praktiske pligter, der var ved at drive landbrug og have karle og piger på kost, var hendes far, Jens Søe, bl.a. sognerådsformand og var dermed engageret i politik og samfundsforhold.

Efter konfirmationen i Boddum Kirke den 25.3.1928 tjente hun flere steder i Thy og på Mors bl.a. på ”Boddum Bisgård”, som var nabogården til hendes barndomshjem. Her var hun stue- og barnepige i et år fra maj 1931.

Derefter kom hun til ”Højris” ved Nykøbing Mors.

Fra maj 1933 var hun ung pige i huset hos førstelærer Rasmussen og hustru i Lånum i nærheden af Viborg. Her stod hun for husholdningen og rengøringen i både privaten og skolen samt pasning af de to sønner, Børge og Jens. Det var også hendes opgave at sørge for opvarmningen begge steder. Det foregik i kakkelovn. Her var hun frem til maj 1934.

I efteråret 1934 tog hun på højskole i et år på ”Rønshoved Højskole” ved Flensborg Fjord. Hendes far havde været på højskole mange år tidligere og han ønskede, at hans døtre skulle være selvstændige og have en stor viden. Derfor havde det altid været en selvfølge for ham, at de skulle på højskole. I øvrigt havde hans kone, Kirstine, også været på højskole inden de blev gift – på hans opfordring.

Fra november 1935 og et år frem var Karen kokkepige på Gråsten Landbrugsskole. Her havde hun også været 1 måned i 1934, hvor hun af landbrugsskolen var blevet bedt om at hjælpe til i køkkenet ved et stort kursus.

Herefter var hun husjomfru på ”Ausumgård”, som ligger mellem Struer og Holstebro.

I januar 1938 blev hun husjomfru på ”Estvadgård”, som ligger ved Rønbjerg i Salling. Her var hun indtil hun senere samme år blev elev på ”Klejsgård” ved Juelsminde, som var Landbo – Kvindernes Fagskole. På det tidspunkt vidste hun, at hun ville uddanne sig til husholdningslærer og undervise andre i madlavning  og husførelse.

I 1938 -1940 var hun oldfrue (ansvarlig for husholdning, rengøring og vask) på den ene af Statens Forsøgsgårde – ”Trollesminde” ved Hillerød. På det tidspunkt havde Staten 2 forsøgsgårde ved Hillerød og et forsøgsmejeri. Som oldfrue var Karen bl.a. ansvarlig for madlavningen til alle de ansatte på ”Trollesminde” incl. Inspektørens husstand, hvor der var 6 skolesøgende børn, som der skulle smøres madpakker til hver dag.

Herefter stod hun for husførelsen hos apotekeren i Varde i 1 år.

I 1942 døde Jens Søe og ”Boddumgård” blev solgt. Hans enke, Kirstine, flyttede til Hurup og købte hus på Parcelvej.

Begge Jens Søes døtre vidste meget tidligt, at de ville have en uddannelse, så de kunne klare sig selv. Det var Karens ide og hun stod stædigt fast ved den og sørgede for, at hendes yngre søster, Lis, også fik en uddannelse. Det havde deres far haft meget svært ved at forstå. Det er underligt at tænke sig, når man ved, at han var foregangsmand på mange områder og også havde været berejst i sine unge dage, hvor han var i Amerika i 4 år. Men han har nok forestillet sig, at den ene af dem skulle overtage ”Boddumgård”, som havde været i slægtens eje siden 1807.

Under 2.verdenskrig havde Karen bl.a. plads i huset på ”Konditoriet” i Hurup Thy, hvor hun stod for husførelsen og også hjalp til i forretningen.

Efter krigen flyttede både Karen og hendes søster, Lis, til København for at læse videre og i sommeren 1948 bestod Karen eksamen som eksamineret husholdningslærer fra ”Birgitte Berg Nielsens Husholdningsseminarium” på Frederiksberg i København. For at kunne få råd til at uddanne sig, havde hun plads i huset – med kost og logi – og sørgede for den daglige madlavning til herskabet, samtidig med at hun læste.

I vintrene 1948/49 og 1949/50 underviste Karen i madlavning på ”De Samvirkende danske Husholdningsforeningers” aftenskoler i Syd- og Sønderjylland og fra foråret 1950 og et år frem underviste hun i køkkenet på Holstebro Ungdomsskole ”Lægården” sammen med forstanderinden Karen Sloth.

Herefter rejste hun atter til København, da hun mente, at der var bedre mulighed for at få job der som underviser.

Hun blev ansat på ”Kofoeds Skole”, som på det tidpunkt lå på Christianshavn. Her fik hun ansvaret på køkkenet og skulle sørge for, at der blev lavet mad til alle de ”gutter” og ansatte, som skulle spise på skolen.

”Kofoeds Skole” er en selvejende institution, som er grundlagt af Hans Christian Kofoed i 1928. Han var fra Bornholm og arbejdede som kordegn ved ”Christians Kirke” på Christianshavn. Skolens motto er ”hjælp til selvhjælp” og er for voksne, hvor man kan få undervisningshjælp – både bogligt og praktisk – til f.eks. at reparere sit tøj eller sine sko med kyndig faglært vejledning. Der kan også være andre arbejdsopgaver på skolen. Men man skal ”yde for at kunne nyde” og får betaling for de opgaver, man udfører således at denne kan omveksles til f.eks. et måltid mad. ”Kofoeds Skole” eksisterer stadig og ligger nu i Nürnberggade på Amager. Skolens principper er de samme som altid; men tiden og udviklingen i samfundet har selvfølgelig gjort en forandring.

Karen traf sin mand, Søren, på ”Kofoeds Skole”. Han var ansat som skomager og stammede fra Langeland. I øvrigt havde han i 1939/40 arbejdet hos Skomager Poulsen i Hvidbjerg på Thyholm. Han kendte Karens moster og onkel, Sidsel og Alfred Fomsgaard, som boede i Hvidbjerg; men havde ellers ikke truffet andre fra familien.

De købte et rækkehus i Bykrogen i det gamle Mørkhøj, som ligger i Gladsaxe Kommune og blev gift i Gladsaxe Kirke den 27.12.1951.

I september 1952 fik de datteren, Kirsten.

De efterfølgende år var Karen hjemmearbejdende om sommeren mens hun var cykeltilkaldevikar for Københavns Kommune om vinteren, hvor hun underviste børn i madlavning på kommunens mange skoler. Det foregik på den måde, at hun ringede til kommunens vikarcentral om morgenen for at få at vide, om de havde brug for hende den dag. I lange perioder havde hun et barsels- eller sygevikariat for en medarbejder og cyklede til den pågældende skole i al slags vejr – ofte var det op mod 30 km hver vej.

Da Karen og Søren blev gift, lavede de en aftale med Karens mor, Kirstine Søe, om, at hun skulle bo hos dem i vinterhalvåret. På den måde kunne de hjælpe hinanden med det praktiske – ikke mindst børnepasningen – når Karen var cykelvikar og Søren havde skiftende arbejdstider. Og da Kirstine Søe i 1954 solgte sit hus på Parcelvej i Hurup og flyttede i den lejlighed, der var på 1.sal i huset, var pladsen lidt trang hos hende. I øvrigt var lejligheden også kold at bo i om vinteren. På den måde kunne Karens søster, Lis, som var ugift og boede i Jylland, hvor hun arbejdede som lærer,  også have et opholdssted i ferierne sammen med sin nærmeste familie.

Efter tiden som cykelvikar var Karen i nogle år ansat hos ”Simon Olesen” i Bagsværd, som handlede med dametøj. Her gjorde hun rent og sørgede for de omforandringer af tøjet, der skulle til for at det passede perfekt til kunden.

Samtidig var hun ansat i Helsingør Kommunes Aftenskoler, hvor hun i 5 sæsoner i aftentimerne underviste i finere madlavning på Nygård Skole. Den lå 50 km fra hjemmet i Mørkhøj og hun måtte rejse med bus, tog og taxa for at komme dertil.

I begyndelsen af 1960erne blev hun ansat hos Tørsleffs Husmoderservice i København. Her rådgav og vejledte hun pr. telefon husmødre o.a. i alt indenfor husarbejde. Udover rådgivningen udgav Tørsleffs Husmoderservice også et sæt med 6 forskellige kogebøger og alle opskifterne blev med jævne mellerum afprøvet i deres testkøkken sammen med nye opskrifter, som de løbende kreerede. Hun var ansat hos Tørsleffs i 25 år og holdt først helt op med at arbejde, da hun var i begyndelsen af 70erne.

I december 1981 blev Karen enke efter et lykkeligt ægteskab med Søren i 30 år.

Midt i 1980erne besluttede Karen sig for at stoppe på arbejdsmarkedet og blive fuldtidspensionist, så hun kunne dyrke sine interesser. Hun havde i flere sæsoner gået til engelsk på et ret højt niveau og havde været i London med holdet flere gange. Hun holdt meget af at rejse og var flere gange med ”Ældre på Højskole i Udlandet” . Her gik  rejserne bl.a. til Sverige, Ungarn, Frankrig, Skotland og England – og var en god kombination af oplevelser, kultur, viden og socialt samvær. Hun var også interesseret i kultur og hun og Søren havde i mange år abonnement til Det Kongelige Teater i København. Hun var også flink til at besøge sin søster, Lis, i Århus og den øvrige familie på Thyholm. Endvidere nød hun meget at være sammen med sine nærmeste – datteren Kirsten, svigersønnen Mogens og de 2 børnebørn, Henrik og Morten – ligesom hun holdt af at omgås sin og Sørens vennekreds, som de havde haft i mange år.

I 1990 besluttede Karen sig for at sælge sit rækkehus i Mørkhøj. Hun købte en ejerlejlighed i Vallensbæk, så hun kunne være tættere på Kirsten og hendes familie. Hun fik megen glæde af de gode tilbud, der er til de ældre i Vallensbæk Kommune og kom meget på ”Seniorhuset Korsagergård”, hvor hun lavede forskelligt håndarbejde, keramik og spillede kort – altid i hyggeligt selskab. Endvidere deltog hun med stor glæde i udflugter og rejser arrangeret af Vallensbæk Kommune.

I 2003 flyttede hun i en ældrebolig på ”Rønnebækhus” i Vallensbæk, hvor hun boede frem til sin død den 8.4.2011 – 97 år gammel – efter et langt og meget begivenhedsrigt liv.

Karens urne er nedsat på Sørens gravsted på Gladsaxe Kirkegård.

 

Efterskrift: Der er heldigvis gemt mange eksamensbeviser og anbefalinger efter min mor. Når jeg læser disse vidner det om, at hun fagligt var meget kompetent i alt det, hun beskæftigede sig med. Endvidere var hun trofast, loyal, pligtopfyldende, kultiveret og meget respekteret af sine omgivelser. Hun havde et lyst sind, humoristisk sans og et godt humør. Hun var favnende og omsorgsfuld og var der altid for andre. Hun elskede og værdsatte sin familie, som betød meget for hende – og vi elskede hende.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.