Peder Hove (1874-1935)

Fra købet omkring Æ Snæver i 1899:

Brevveksling mellem Peder Hove og Gudrun Kjems.

Brev til Peder fra Gudrun, Brårup Skole 5.10.1899:
Min kæreste ven
… Jo, jeg husker nok, at du en gang har fortalt mig noget om folkene i Boddum, som ikke just var fordelagtigt for dem, men sådan er de vel heller ikke alle sammen, jeg husker, du sagde engang, at vi fandt jo nok nogle gode mennesker alle vegne, ihvor vi end kom, og sådan er det vistnok også, så hvis du kan finde et hjem til os der, så må du så gerne for min skyld. Jeg kender det jo ikke sådan som du, hverken der eller andre steder. Men når du kan bo der, kan jeg også. Der er nemlig ingen steder, jeg vil så gerne være, som hvor du er. Og fordi folk før har været ulykkelige der, kan vi sikkert nok få det godt og blive rigtig lykkelige.

Peder skriver fra p.t. Hurup 14.10.1899 til Gudrun:
Min trofaste lille kæreste!
Jeg har købt den omtalte gård i Boddum[1] i dag, jeg er her i Hurup for at få skrevet papirer. Jeg vil så i en fart fortælle dig lidt om hvordan gården, vort fremtidshjem, er.
Den har 3 td. og 2 skip. hartkorn, omtrent på størrelse med vores derhjemme i Hvidbjerg. Det er gamle bygninger, men det må du ikke være ked af, jeg skal snart få bygget ny lade og stalde. Stuehuset er ret godt, og det er meget god jord, så du kan tro at jeg er ved godt mod. Jeg overtager gården i morgen, så skal jeg til at rydde i de gamle bygninger, for der er en svinesti, så det er grov at se på.
Jeg mener ikke, at vi skal bygge til næste sommer, men så sommeren efter. Besætningen, som jeg får med gården, er ikke god, det skal jeg så også se at få forbedret. Manden, jeg har købt gården af bliver boende til november, han skal så give mig kosten til den tid, og har jeg daglejer, skal han også få den. Der er ingen karl, så jeg kommer til at gå ene ved det, dog skal sælgeren malke køerne i den tid til november. Jeg flytter derover i morgen og skal så bo i gæstekammeret. Jeg ved ikke, om du kan hitte rede i dette, jeg her sidder og skriver, for det går så hurtigt, men jeg ville have brevet med toget, som går om få minutter. Du skal nok få brev fra mig igen i næste uge. Jeg håber da, at du er frisk omtrent. Du, min lille pige, som jeg elsker. Mange kærlige hilsener fra din kæreste.
Hils din fader og moder og Sigrid.
I stor hast Peder.
Vær nu ved godt mod, det kan du tro jeg er.
Jeg skal give 20.250 for den gamle gård, men jeg tror ikke det er for meget.
Vil du skrive til mig, er min adresse
Peder Pedersen Hove,
Boddum pr. Hurup
Men er du frisk og glad behøves det ikke for du får brev straks. Jeg længes. Din kæreste.

Brev fra Peder i Boddum den 16.10.1899 til Gudrun:
Min kære lille Gudrun!
… Jeg kom hertil sidste lørdag, i forgårs altså, og har så kun været gårdejer i et par dage. Du kan tro, at jeg har travlt, jeg må jo røgte kreaturerne, og pløje skal jeg imellem, da jeg ingen karl har. Men i næste uge får jeg nok en mand til hjælp. Manden, jeg fik gården af, bliver jo boende her til november, han har jo nu ikke det mindste med det at gøre. Nu må du ikke ret godt komme her før nogle dage ind i november, så at Else (hans søster, AK) kan være kommet herover og fået sat lidt stil over det inde i stuerne. Nu må du ikke blive bange, fordi gården ser så gammel ud, vi skal nok få den bygget op. Stuehuset er dog ret godt indrettet, og jeg tror ikke at der er spor af fugtighed. Gården har fra gammel tid haft navnet “Snæver” – æ Snæwer, som folk udtaler det, men jeg synes nu ikke om navnet, og derfor vil jeg ikke kaldt det således.
Herfra og til Vestervig er der omtrent et par mil, den vej vil jeg tit køre til vinter, når du kommer herop. Jeg har jo rigtignok ingen luksusheste, kun et par ret gode, men tunge, klodsede følhopper, de eneste heste som jeg fik med gården.
Præsten her i Boddum er der ikke meget ved, tror jeg da ikke (dog jeg skal ingen dømme), han kan godt være et levende menneske – man han er meget gammel, så der kommer jo snart en ny præst.
Folk heromkring, som jeg har talt med, nogle af dem kender jeg jo forud, kan jeg ikke skrive noget videre om. De er naturligvis flinke, men om vi kan leve noget rigtig sammen med dem, får vi jo prøve. En nabo har jeg dog, som jeg godt kan lide, det er en karl, som har været på ”Vestbirk”, han er lige gammel med mig, jeg skal hen at besøge ham en gang i ugen.
Din moder kommer da at besøge mig i vinter, det venter jeg da, men helst ikke før jul eller til december, når jeg får lidt orden i huset. Du kan jo nok tage imod det, som det bliver.

Brev til Gudrun fra Peder, Boddum 27.10.1899:
Min kære lille Gudrun
… Jeg kan nu meddele dig en glædelig nyhed: Den forrige ejer af gården flyttede med familie herfra sidste onsdag, det var imod min forventning, da vi havde handlet sådan, at han måtte blive her til 1. nov. Du kan tro, at jeg er glad ved at han rejste, det var meget ubehageligt for mig at have dem i gården, for han var fuld næsten hver aften, han kom hjem fra byen, og så holdt han er farlig snak, jeg måtte endogså engang op midt på natten, da han kom hjem og holdt styr ude i gården. Men nu er den tur da overstået, og nu er jeg ene mand på gården. Else kom hertil i går, jeg hentede hende i Hurup, og et helt læs flyttegods, og dog har jeg ingen møbler fået endnu, men til 1. nov. får jeg 2 sengesteder, et skrivebord og et tobaksbord, det er jo da noget at begynde med. Bord og bænk i dagligstuen fik jeg med gården, jeg sidder her for min egen bordende og skriver. Else er gået i seng, hun har jo også haft travlt, hun har ordnet sagerne, som vi fik i går: gryder, potter og pander o.l., men det er jo ikke så nær nok endnu, men det skal jo komme efterhånden. Det ser noget øde ud i stuerne, jeg må tilstå, at jeg er lidt bange for, at du skal synes, at gården er frygtelig grim og forfalden, hvad den nu også er, jeg kunne for de samme penge have fået langt bedre bygninger og kreaturer, men det er jo jorden, som skal føde os, og den tror jeg, der er god. Fader ville nu bestemt, jeg skulle have den her, og jeg er også selv glad ved, at det gik som det gik. Marken grænser mod syd mod Limfjorden. På marken ligger en kæmpehøj, hvorfra fjorden kan ses på begge sider, det er smukt, kan du tro.

[1]“Snæver” hedder gården stadig. Den blev i familiens eje indtil 1988. I Boddum var der på det tidspunkt i alt 148 td. hartkorn og en befolkning på ca. 420 personer fordelt på ca. 100 hjem.

Status opgørelse 1902:

Status 1902-2

Regnskab 1903:

Regnskab 1903-2

 

 

This entry was posted in Beboere. Bookmark the permalink.