Vasse eller den lille hund

Vasse eller den lille hund

fortalt af Hjalmar Mardal

 

Hvornår var det den kom til Boddum, hunden Vasse?

Jo, det var nok i 1930 eller deromkring, men hvor den først dukkede op i Boddum ved jeg ikke. Jeg husker den omtalt første gang i forbindelse med at hunden fiskede karusser  oppe i en dam hos Jens Søe. Det var en tør sommer, hvor vandniveauet i dammen blev meget lavt, åbenbart så lavt at en hund med Vasses kvaliteter kunne fiske! Jens Søe fortalte at den lagde de fangede fisk i en lige række oppe på bredden.

Vasse flyttede fra sted til sted over hele Boddum. Karakteristisk for den flyttede den hen til ejendomme hvor der var mange rotter og her blev den boende indtil rotterne var udryddet. Derefter gentog dens vagabond mønster sig, den flyttede til et nyt sted, hvor der var mange rotter.

Om aftenen, når folk var samlede, spurgte Jens Søe: ”Hvor har den bette hund nu flyttet sin kommode hen?” Det var ellers almindeligt at det kun var pigerne som havde kommode med når de flyttede til en ny plads – og Vasse var en hanhund!

I sin sidste tid holdt hunden mest til hos os, men i perioderne hvor tærskeværket kørte rundt i Boddum, tog den hver morgen færten af hvor der skulle tærskes, og luntede derhen for at fange de mus og rotter der var i korndyngerne. Rotterne spiste den aldrig, men musene bed den ihjel og lagde dem på række og spiste dem først, når der blev ro til det.

Når hunden var undervejs fulgte den altid vejene. Den vidste godt at den ikke måtte strejfe rundt på markerne. I det hele taget var Vasse en meget betænksom hund, den tog aldrig harekillinger eller fugleunger og når mor gav den mad, spiste den op hvis den ikke var mæt og godt kunne have en portion mere. Hvis den var mæt, så levnede den lidt.

Sin allersidste tid tilbragte Vasse vist nok hos Mads Hummelshøj.

 

This entry was posted in Fortællinger. Bookmark the permalink.